Nyheder for uge 11, 2022

Lige megen vin til mænd og kvinder

Siden år 2010 har sundhedsstyrelsen anbefalet, at mænd maksimalt drikker 14 genstande om ugen og kvinder højst 7.

Nu har styrelsen så revideret sine anbefalinger, så de lyder på maksimalt 10 genstande ugentligt for både mænd og kvinder. Dermed følger man trop med Holland og England, hvor der længe har været enighed om, at kvinder og mænd godt kan konsumere samme mængde alkohol.
I England er anbefalingen højst 14 genstande ugentlig for begge køn. Også i Canada har der været ligeberettigelse, men nu er retningslinjerne ændret til 10 genstande ugentlig for kvinder og 15 genstande for mænd.
Amerikanerne sætter grænsen, som vi gjorde førhen, ved 7 genstande for kvinder og 14 for mænd ugentligt.

Hvorfor så forskellige resultater?

Der er ingen tvivl om, at sundhedsmyndighederne i denne verdens mange lande bygger deres viden og anbefalinger på diverse grundige undersøgelser. Det fremgår også af den danske sundhedsstyrelses begrundelse for sine nye anbefalinger.
Man kan så bare undre sig over, at myndighederne i de respektive lande er så uenige om, hvor grænserne skal sættes for antallet af genstande, og om de skal være ens for mænd og kvinder. Hvordan kan forskerne og eksperterne bag undersøgelserne nå til så forskellige resultater?

Fra 8 til 20 g ren alkohol

For at gøre forvirringen fuldstændig, er der heller ingen international - eller bare europæisk - standard for målet for en genstand. Nogle lande måler den i ml, mens andre gør det i gram ren alkohol. I Danmark regnes en genstand for at være 12 g ren alkohol. I Canada svarer en genstand til 13,6 g ren alkohol, mens en chilensk genstand svarer til 14 g. Og så er der grækernes bud, der lyder på 8 g, mens man i Japan svinger sig helt op på 20 g ren alkohol som betegnende for en genstand.
Hvor broget en verden, landenes individuelle anbefalinger er, får man et glimrende indtryk af i en interessant rapport fra 2019. Den er udført af OIV (Office International de la Vigne et du Vin) og har titlen ”Comparison of International Alcohol Drinking Guidelines” (sammenligning af internationale alkohol-anbefalinger). Rapporten kan læses i sin helhed ved at klikke her - og sundhedsstyrelsens nye anbefalinger kan ses ved at klikke her.

Gluten-frit vinfad

Både herhjemme og i udlandet breder de glutenfri fødevarer sig, og de er målrettet folk med glutenallergi. Nu er foreningen af franske bødkere, Fédération des Tonneliers de France, efter tre års forskning og eksperimenter, barslet med verdens første glutenfri fad.

Når man samler et fad, bruger man et naturligt tætningsmiddel, så man kan være sikker på, at fadet er vandtæt. Og dette middel består pr. tradition af mel og vand – og netop mel har et stort indhold af gluten.
Det tætningsmiddel, som foreningen nu har udviklet, er ligeledes 100% naturligt og består af en blanding af grøntsagsproteiner, polysaccharider (komplekse kulhydrater) og så vinsyre. Ifølge Vitisphere tætner det lige så godt som mel-vand-blandingen og er ligeledes uden lugt og smag.

Et efterspurgt fad

Der er nok mange glutenallergikere, der ikke har skænket det en tanke, at den vin, de har i glasset, på nogen måde kan indeholde gluten. Der kan da også kun være tale om mikroskopiske mængder, som ikke forvolder en allergisk reaktion. Men faktisk har de franske vinproducenter gennem nogen tid efterspurgt vinfade, som med garanti er gluten-fri. Så hos bødkerforeningen spår man det nye fad en succesfuld fremtid.

Champagne og klassisk musik

Omgivelserne er i høj grad med til at påvirke vores opfattelse af en vin - det har talrige undersøgelser vist. Vi har fx tidligere nævnt de eksperimenter med vinsmagning i forskelligt farvet lys og til forskellig musik, som professor i eksperimental psykologi ved universitetet i Oxford, Charles Spence, har udført.
Susan Lin, der blev Master of Wine i 2021, har som basis for sin hovedopgave ligeledes lavet en undersøgelse, hvor vinnydelse og klassisk musik bliver sat i forbindelse med hinanden. Hendes undersøgelse adskiller sig dog fra de foregående ved, at det er første gang, der udelukkende er champagne i glassene.
Der var 71 deltagere i undersøgelsen med god spredning i alder, køn, geografi osv. Nogle var vinprofessionelle andre forbrugere uden den store vinviden. Og deres forhold til klassisk musik var ligeså broget.

Ens champagne i alle glas

Deltagerne fik hver serveret fem glas champagne, som de blindsmagte til fire meget forskellige stykker klassisk musik samt i stilhed. Hvad deltagerne ikke vidste var, at det var den samme champagne – en Veuve Clicquot Brut NV (den gule enke) - i samtlige glas. Susan Lin havde nøje udvalgt musikstykkerne efter deres meget forskelligartede tempi, og de blev spillet i tilfældig rækkefølge under smagningen.
Deltagerne blev individuelt bedt om at rangere hvert glas champagne for dens mousse, kompleksitet, frugt og friskhed, ligesom de skulle angive, i hvor høj grad de kunne lide ”vinene” og musikken.

Mindst god i stilhed

Resultatet viste med al tydelighed, at alle fire musikstykker øgede den gode oplevelse af champagnen, mens vinen af samtlige deltagere blev rangeret som ”den mindst gode”, når den blev smagt i stille omgivelser.
Alle på nær en enkelt deltager var overbeviste om, at der var forskellige champagner i de fem glas.
Hos deltagerne varierede oplevelsen også, alt efter hvilket stykke musik, der blev spillet. Når den klassiske musik fx havde et højt toneleje og et hurtigt tempo, blev champagnen opfattet som værende mere frisk og sprudlende.

Enhver musikgenre kan bruges

Nu var der til denne undersøgelse valgt klassisk musik, men Susan Lin mener, at enhver musikgenre vil kunne give det samme resultat. For det er ikke selve musikstykket men musikparametre som klang, toneleje og tempo, der er afgørende for opfattelsen af en vin. Og den slags parametre finder man i alt fra jazz til heavy metal.
Lin forestiller sig, at resultatet af hendes og lignende undersøgelser måske en dag kan bruges i markedsføring af vin. Altså, at en vin bliver lanceret med en tilhørende kendingsmelodi.
Man kan downloade hendes hovedopgave og læse om undersøgelsen ved at klikke her.
Til VinAvisens musik-kyndige læsere kan vi oplyse, at den klassiske musik, der blev spillet, var af komponisterne Johannes Brahms, Claude Debussy, Modest Mussorgsky og Camille Saint-Saëns. Hos hovedparten af deltagerne faldt champagnen i bedst jord til musikstykket af Saint-Saëns.

Et sort "F" på vinflaskerne

Nutri-Score er en ernærings-skala, der anvendes på fødevarer. Den spænder fra ”A” til ”E”, hvor ”A” henviser til, at varen har den højeste ernæringsværdi - og "E" til, at den har en meget ringe ernæringsmæssig værdi.

Skalaen er udtænkt af forskere i ernæring ved Sorbonne-universitetet i Paris og godkendt til brug af den franske regering i 2017. Der er ikke noget krav om, at fødevareproducenterne skal mærke deres varer med Nutri-Score-mærket – det er op til dem selv. I dag er der ud over Frankrig flere andre EU-lande, der anbefaler brugen af skalaen.
Nu har forskerne bag skalaen foreslået, at man på EU-plan gør Nutri-Score obligatorisk og samtidig lader skalaen omfatte samtlige alkoholdrikke uanset, hvor lidt alkohol de indeholder. Og så skal skalaen udvides i negativ retning med et sort ”F” til brug for vin, spiritus og andre alkoholiske drikke.

En fornærmelse mod vinsektoren

Som det er nu, anbefaler EU ikke, at producenter af vin og spiritus overhovedet anvender skalaen, og alene tanken om, at indføre Nutri-Score på vinflasker – og så endda med det sorte ”F”, som anmærkning - har fået flere europæiske vinlande på barrikaderne.
Pietro Paganini, der er præsident for Competere – en europæisk tænketank for bæredygtig ernæring – kalder forslaget for ”en fornærmelse mod videnskaben og vores vinsektor”. Som han nævner på Competeres hjemmeside, så omfatter den legendariske middelhavskost – som ifølge videnskaben giver et sundt og langt liv - netop en fornuftig indtagelse af vin.
Ifølge Paganini bør man i stedet for at sætte en sådan forenklet og misvisende skala på vinflaskerne undervise forbrugerne i forskellen på forbrug og misbrug. Det er jo der, problemet med alkoholrelaterede sygdomme ligger.

Fejrer nyt vineri med auktion

Hvad gør man, når man har et flere hundrede år gammelt vinslot, der trænger til et nyt vineri og fadkælder? Man kan jo enten opføre en bygning, der i stilen matcher slottet, eller lave en spændende kontrast i form af et super moderne byggeri. Og det er det sidste, det berømte 5. cru-slot Château Lynch-Bages i Pauillac besluttede sig for, da slottet skulle have en ny facilitet.
I efteråret 2020 stod den store nye bygning færdig – et mesterværk i stål, sten og masser af glas, tegnet af Pei Architects. Her er der blevet plads til adskillige store ståltanke, en kolossal fadkælder og kontorer til medarbejderne. Ved at klikke her kan man se en fin lille brochure med billeder fra bygningen.
Det er familien Cazes, der siden 1939 har ejet Château Lynch-Bages, og familien har for at fejre den nye facilitet valgt at bortauktionere et større antal flasker fra egne kældre.

Et fad med primeur-vin

Det bliver Sotheby’s, der kommer til at stå for auktionen, og der kan bydes med online fra d. 11. til 25. marts ved at klikke her.
På auktionen vil der være adskillige historiske årgange, ligesom der vil være vine fra nogle af familien Cazes's andre slotte, heriblandt Domaine des Sénéchaux, Château Ormes de Pez og Domaine de L’Ostal.
Det absolutte top-parti består af et fad med Château Lynch-Bages 2020 – en årgang, der stadig er en baby og skal udvikle sig yderligere, før den tappes på flasker. Med til dette parti hører også en middag på slottet med ejer-familien samt en overnatning på Château Cordeillan-Bages. Partiet har en højeste vurdering på 30.000 pund (cirka 270.000 kr.).

Flasker i kæmpeformat

Blandt flaskerne fra Château Lynch-Bages vil der blandt andet være et parti med årgang 2000 til 2009 vel at mærke alle i flaskestørrelsen Nebudchadnezzar (15 liter vin eller 20 normale flasker). Her lyder højeste vurdering på 18.000 pund (cirka 162.000 kr.).
Den ældste årgang på auktionen er 1936 – en enkelt flaske vurderet til 450 pund (cirka 4000 kr.).
I alt forventer Sotheby’s, at auktionen vil indbringe i omegnen af 500.000 pund (cirka 4,5 millioner kr.).

3 mia. kr. for Brunello-vinhus

Familien Ferragamo er nok bedst kendt for deres luksusmode i form af håndtasker, solbriller, sko og parfume. Men familien har også interesser i vinens verden – blandt andet har den siden 2003 ejet Castiglion del Bosco i Montalcino, Toscana, et vinhus, der fremstiller berømmet Brunello di Montalcino.
Men nu er det slut med Ferragamos ejerskab af huset, idet familien har solgt det til ”et betydningsfuldt internationalt firma” – andet fremgår ikke om den nye ejer.
Castiglion del Bosco fremstiller omkring 250.000 flasker vin om året på Sangiovese-druer fra i alt 62 hektar vinmarker. Med i købet har den nye ejer også fået en tilhørende lille middelalderby med egen kirke, en 18-huls golfbane og et luksushotel.
Prisen for hele herligheden menes at ligge på omkring 400 millioner euro (cirka 3 milliarder kr.).

Brug for flere godkendte druer

Det kan blive svært allerede om et par årtier at fremstille vin i Bordeaux i den stil, vi kender i dag – især hvis den stadig skal laves som en blandings-vin på de traditionelle druer, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.
Netop derfor har de franske myndigheder godkendt flere "nye" druer, som normalt dyrkes under sydligere himmelstrøg, til brug for de 4500 vinproducenter i appellationerne Bordeaux og Bordeaux Supérieur. Det drejer sig blandt andet om de blå druer Marselan og Touriga Nacional og de grønne Alvariñho og Liliorila. Og der kan blive brug for at godkende endnu flere druer – og brugen af dem i flere af distriktets appellationer.

Forsøgsmark med 84 druer

Hos 4. cru-slottet Château La Tour Carnet i Médoc er slottets eget planteforsker-team ifølge Decanter i fuld gang med drue-eksperimenterne. I 2013 plantede slottet, der ejes af den store Bordeaux-købmand Bernard Magrez, en forsøgsmark med 84 forskellige druer. Samtidig opsatte man et tilsvarende antal mikro-tanke i vineriet, så man kan fremstille små partier af vinene på hver af de mange druer. Man kan så vurdere druernes formåen, ligesom man eksperimenterer med et hav af forskellige drue-blandinger, for at se, hvad der virker og ikke virker.

Skruer op for varmen i marken

I et nyt forsøg vil Château La Tour Carnet rent bogstaveligt skrue op for varmen i forsøgsmarken, så temperaturerne i løbet af vækstsæsonen svarer til dem, forskerne spår vi vil nå op på i Bordeaux i år 2050. Til opvarmningen af vinstokkene bruger slottet den slags varmekabler, som anvendes i fly, og man har beregnet, at høsten med de forøgede temperaturer vil blive fremskyndet 14 til 21 dage.
I første omgang er det vigtigt at undersøge, hvordan de traditionelle druer og vinen på dem arter sig – hvilket ifølge forskerteamet vil kunne vise, om den klassiske Bordeaux-drueblanding virkelig er truet. Dernæst vil man også undersøge mange andre druers potentiale i en fremtid med højere gennemsnitstemperaturer.

Ny lang og smal AVA

USA har et par hundrede AVA’er (American Viticultural Area), der svarer til franskmændenes appellations-betegnelse, AOP.
Og der kommer løbende nye til. For få dage siden godkendte TTB (Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau) således appellationen San Luis Obispo Coast - som dens i alt 32 vinproducenter nu fremover vil kunne skrive på etiketterne. De kan dog nøjes med et SLO Coast, hvis de synes, navnet er for langt.
SLO Coast ligger i Californien og består af en lang smal strimmel land, der strækker sig cirka 100 kilometer langs Stillehavets kyst og 24 km ind i landet. Og det er netop nærheden til havet, producenterne mener gør deres område til noget helt særligt – hvilket de også understregede i deres ansøgning til myndighederne.
Havet bevirker, at temperaturerne er betydeligt lavere end i de omkringliggende vinområder, hvorfor druerne modnes over længere tid og dermed i højere grad bevarer deres syre og friskhed.

Flere AVA'er omslutter hinanden

Chardonnay og Pinot Noir er de dominerende druer, men der dyrkes også Grüner Veltliner, Alvariñho, Riesling, Grenache, Syrah, Tempranillo og Zinfandel.
Amerikanernes AVA-system kan godt virke lidt forvirrende, da AVA’erne ofte lapper over hinanden og omgives af endnu større appellationer.
SLO Coast er fx en appellation i den store Central Coast AVA. Samtidig omfatter den nye appellation to andre AVA’er i Central Coast, Arroyo Grande og Edna Valley.
TTB har et glimrende interaktivt oversigtskort over alle godkendte og foreslåede AVA’er. Det kan man surfe rundt i ved at klikke her.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.

Ugens vinøse billede

Der er sprød forårsstemning i dette billede, som Philippe Durst har sendt os fra sin hjemegn, Alsace. Mandelberg (mandeltræbjerget) hedder vinmarken på grund af sine mange mandeltræer, der netop har udfoldet deres lyserøde blomster. Marken ligger i Mittelwihr, og ud over at tage sig smukt ud om foråret har den også Grand Cru status og leverer dermed druer til alsaciske top-vine. Hvis man klikker her, kan man se en udførlig liste med oplysninger om jordbundsforhold, størrelse mm. over Alsaces i alt 50 Grand Cru-marker.

Send endelig billeder til os!

Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 14 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.