Storsvindel med Bordeaux-vin
For få måneder siden blev seks personer med forbindelse til den catalanske vinproducent Grupo Reserva de la Tierra arresteret.
De er anklaget for mellem år 2019 og 2021 at have tjent omkring 14 millioner euro (cirka 104 mio. kr.) årligt på at have solgt i alt 40 mio. flasker billig spansk bordvin som fine vine.
Af vinenes etiketter fremgik det, at de var fra spanske appellationer som Priorat, Terra Alta, Tarragona, Catalunya og Montsant.
Nu er endnu en omfattende vinsvindel kommet for dagens lys, ligeledes med billig spansk vin som udgangspunkt for svindelen - og med centrum i Bordeaux-distriktet.
Vingrossist på anklagebænken
Fem franskmænd er ifølge The Times blevet arresteret i den netop offentliggjorte svindelsag, som skulle have indbragt svindlerne omkring 4 millioner euro (cirka 30 mio. kr.) mellem år 2013 og 2019.
De mange vine blev solgt med franske etiketter, men indeholdt billig spansk vin til nogle få euro literen. Nogle af flaskerne blev solgt som fine vine fra Bordeaux-appellationerne Saint-Émilion, Pomerol, Saint-Julien og Margaux, mens andre solgtes som fransk bordvin – hvis priser dog stadig er højere end prisen for den billige spanske vin.
Vingrossisten Cellier Vinicole du Blayais i Civrac-de-Blaye nord for Bordeaux påstås at spille en central rolle i svindelen – som skulle være startet på grund af en meget lille høstårgang i 2013.
Ikke den første sag i Bordeaux
På grund af den lille høstmængde havde vingrossisten svært ved at leve op til de lovede leverancer til diverse vinhandlere, og i firmaet udtænkte man ifølge anklageren derfor en snedig plan.
Den gik ud på at få en vinhandler i Charente til at købe den spanske vin og dernæst sælge den til en vinhandler i Bordeaux. Sidstnævnte skulle så have ændret de medfølgende papirer, så det fremgik, at vinen var fransk, hvorefter den blev leveret til Celliers Vinicoles du Blayais, som - igen ifølge anklageren - solgte den videre vel vidende, at den var spansk. Der forventes at falde dom i sagen i slutningen af januar.
Bordeaux har også tidligere i år været ramt af en omfattende svindelsag, hvor 20 franskmænd blev arresteret og anklaget for at have fremstillet flere tusinde flasker forfalsket Bordeaux-vin.
Vinkældre med wow-effekt
Der er almindelige vinkældre. Og så er der vinkældre, som - ud over at rumme fornemme vine - også er rene udstyrsstykker eller arkitektoniske mesterværker med wow-effekt.
De findes som regel i fine hoteller og restauranter rundt om i verden, som fx hos Park Hotel Vitznau i Schweiz.
Her ligger vinene ikke på pæne lige hylder men derimod i et ”mønster” af femkanter og med romber som lyskilder.
Kælderen, der består af flere rum, er med sine 35.000 flasker vin den største (og mest værdifulde) i Schweiz. I alt er der flasker til en værdi af cirka 190 millioner kr.
Desværre er det kun hotellets gæster, der kan få en rundtur i vinkælderen.
Midt imellem lava-vægge
En anden fantastisk vinkælder er den, der befinder sig i The Retreat Hotel på Island cirka 3 meter under vandet i den Blå Lagune.
Her står den rå lavaundergrund som en spændende skulpturel kontrast til hylderne med de 4000 flasker vin.
Man kan booke en vinsmagning i kælderen – eller (hvis man har råd) en champagne-kaviar smagning. I denne uges store billede længere nede på siden får man et kig ind i kælderen.
Man kan se og læse mere om i alt ni fantastiske vinkældre i
en artikel i Wine Enthusiast.
Druer lægges til tørre hos Bertani, så de senere kan forvandles til Amarone.
Årets vinhus ifølge "Den røde reje"
Gambero Rosso (den røde reje) er biblen, når det gælder italiensk vin. Denne guidebog er udkommet hvert år siden 1987, og i guiden vurderes flere tusinde vine, hvor de bedste belønnes med et, to eller tre bicchieri (vinglas).
Derudover uddeler guiden forskellige priser, og den mest eftertragtede – den som de italienske producenter hvert år venter på med spænding – er prisen for ”årets vinhus”. I 2023-udgaven, som netop er udkommet på italiensk, er denne fornemme pris gået til vinproducenten Bertani i Valpolicella.
Bertani blev grundlagt i 1857 og beskrives som det vinhus, der mere end noget andet varetager Valpolicella-områdets historiske arv.
Vine fra egne marker
I mange år var Valpolicellas Amarone-vine søde, men i 1950 begyndte familien Bertani at fremstille den tørre Amarone, som vi kender i dag – og at eksportere den til USA og Canada med stor succes. Men familien holdt samtidig fast på den traditionelle metode med seks års lagring i store, 60 hektoliters træfade af slovensk eg, de såkaldte botti.
Bertani fremstiller kun vine med druer fra egne marker, og ikke kun vin fra Valpolicella, men også fra Soave og distrikterne omkring Gardasøens nederste ende. Herhjemme forhandles Bertanis vine af
Best Selection.
I starten af 2023 udkommer den nye udgave af Gambero Rosso på dansk.
Foto: Geovinos.com.
Vinen, der beskyttes af politiet
I landsbyen Khvanchkara i regionen Racha i det vestlige Georgien lever stort set samtlige indbyggere af vindyrkning. Og den vin, de fortrinsvis fremstiller, er en halvsød rødvin af samme navn som deres by.
Det er en af Georgiens mest legendariske vine, og sødmen kommer fra de sent høstede lokale druer Aleksandrouli og Mujuretuli.
Da druerne til vinen for nylig blev høstet, var der politikontrol ved de tre hovedveje, der fører ind til landsbyen. Ikke fordi man er bange for, at nogen stjæler de fuldmodne druer, men fordi man frygter, at udefrakommende svindlere kommer til byen medbringende andre druer end de to tilladte i Khvanchkara-vinen.
Vandt international konkurrence
Ophavsmanden til vinen var ifølge Eurasianet.org prins Dimitri Kipiani, der begyndte at fremstille den til eget behov i Khvanchkara i 1880’erne. I 1907 sendte han en flaske ind til en international vinkonkurrence i Belgien – hvor vinen til alles overraskelse løb med hovedprisen, den store guldmedalje.
Da vinen senere blev Josef Stalins yndlings-vin, var berømmelsen naglet fast.
Under Sovjetregimet var Khvanchkara i det hele taget en af den russiske elites favoritvine, hvilket medførte svindel med vinen i den store stil.
Der er aldrig blevet fremstillet særligt store mængder af den halvsøde rødvin, og for at kunne leve op til den store efterspørgsel, begyndte man at spæde til med stadig større mængder af andre druer end Aleksandrouli og Mujuretuli. Kvantiteten fik et skub i den rigtige retning, mens kvaliteten blev forringet.
Flere kontrolposter
Nedturen – når det gjaldt kvaliteten – fortsatte efter Sovjetunionens fald. Men i 2013 besluttede Georgiens vinøse myndigheder, at fremstillingen af Khvanchkara skulle beskyttes, og man henvendte sig derfor til politiet.
En af politiets opgaver er at stoppe svindlere, der forsøger at smugle blå druer af enhver art ind i Khvanchkara for at sælge dem som de to lokale druer. Prisen for Aleksandrouli og Mujuretuli er nemlig to til tre gange højere end prisen for mange andre georgiske druer.
Ud over politiets kontrol er der også kontrolposter ved de kooperativer, som forvandler drueavlernes druer til Khvanchkara. Og her er det ampelografer (drue-specialister), der nøje gennemgår hver eneste høstkasse med druer for at sikre sig, at der ikke er iblandet udefrakommende blå druer. Ampelograferne kan ofte spotte de falske druer relativt hurtigt – om ikke andet kan de smage sig frem til dem.
Sukkerindholdet i druerne bliver ligeledes tjekket, da de to druer skal have et indhold på 23% for at kunne anvendes til den berømte vin.
Vi hører gerne på
info@vinavisen.dk, hvis der er danske forhandlere af Khvanchkara.
Fourchaumes Premier Cru vinmark i Chablis. Foto: Wikipedia/CocktailSteward.
Ambitiøse Bourgogne
I år 2050 skal den franske vinsektor være CO2-neutral. Det er i hvert fald planen fra landets regering og vinindustrien selv.
Men i Bourgogne er man mere ambitiøs. Distriktets vinproducentforening BIVB (Bureau interprofessionnel des vins de Bourgogne) har ifølge avisen Sudouest for nylig meddelt, at man vil nå i mål med neutraliteten allerede i 2035. Og man vil gøre det i samarbejde med det franske miljøkonsulentfirma Adelphe.
En reducering på 60%
Når det gælder arbejdet i vinmarker og vinerier, er målet for Bourgogne at reducere CO2-udslippet med 60% - det er ifølge BIVB det maksimalt mulige. De sidste 40%, der skal til for at blive klimaneutral, skal opnås via kompensation. Det vil fx sige plantning af skove, der kan opsluge CO2.
Og så er der emballagen – de tunge glasflasker – der har en andel på 34% af de 380.000 tons CO2, Bourgognes vinverden tegner sig for årligt. Det er således en af de tunge poster, og her skal der sættes ind med udbredelsen af letvægtsflasker hos vinproducenterne.
Med sit smukke gamle hovedhus danner Neethlingshof også rammen om adskillige årlige brylupper. Foto: Wikipeida/Zaian.
Historisk vingård solgt til fransk firma
En af Sydafrikas historiske vingårde har ifølge Decanter netop fået ny ejer. Det drejer sig om Neethlingshof i Stellenbosch, som blev grundlagt i 1692 af den tyske immigrant Willem Barend Lubbe – dengang, hvor landets vindyrkning trådte sine barnesko.
I 1788 købte en fransk familie, Marais, vingården, og siden 1985 har den været i den tyske bankmand Joachim Schreibers eje.
Nu er Neethlingshof så igen kommet på franske hænder, idet Frankrigs største vineksportør – og største privatejede vinproducent – Les Grands Chais de France (GCF) har købt vingården. Købsprisen er ikke offentliggjort.
Store planer for vingården
GCF fremstiller hver sjette flaske fransk vin, der sælges på det internationale marked, og det ejer hele 68 vinhuse rundt omkring i Frankrig.
I de senere år har GCF ekspanderet til både Spanien med købet af Castillo de Aresan og til Ungarn med erhvervelsen af Danubiana. Og for nylig købte GCF så Las Niñas i Chile og begyndte dermed sin ekspansion i den nye verdens vinlande.
GCF har store planer for Neethlingshof. Produktionen skal fordobles fra 600.000 flasker til 1,2 millioner årligt inden 2024, ligesom de 100.000 hektar vinstokke skal suppleres med yderligere 27 hektar inden for samme tidsrum.
Herhjemme er GCF blandt andet kendt for vinmærket J.P. Chenet.
På den kolossale festivalplads med de mange øltelte kan der forsvinde lidt af hvert... Foto: Oktoberfest.dk.
5,6 mio. liter øl og et enkelt gebis!
For nylig blev der lukket og slukket for 187. udgave af Oktoberfest i München. Hele 5,7 millioner ølglade mennesker fra hele verden var valfartet til denne verdens største folkefest, og til sammen nedsvælgede de 5,6 mio. liter øl.
Der var dog ikke helt så mange gæster som i 2019, hvor Oktoberfesten fik besøg af 6,3 mio. gæster. Herefter blev festen aflyst to år i træk på grund af Covid.
Vejret kan dog have spillet en rolle for de færre gæster i år, da det var temmelig regnfuldt og køligt. Af samme årsag serveredes der glühwein for første gang i 14 år.
Hvert år, når festen er ovre, offentliggør arrangørerne en række fakta, hvoraf nogle er lidt spøjse. Fx beslaglagde festivalpladsens vagtfolk i år 112.551 af de traditionelle 1-liters krus fra souvenir-jægere på vej ud af øl-teltene. Og på hittegodskontoret blev der i alt indbragt 3500 genstande i de 15 dage, festlighederne varede – heriblandt 630 bankkort, 420 mobiltelefoner, 180 nøgler, 150 par briller, 70 smykker, 570 punge og 80 paraplyer – samt et enkelt gebis!
"Vin 2023" er udkommet
Så er der for 47. år i træk udkommet en ny udgave af verdens bedst sælgende vinbog, og den er netop kommet på danske forretningshylder - på dansk.
Det drejer sig om ”Vin 2023” af den berømte britiske vinskribent
Hugh Johnson – der for første gang har fået en med-skribent, nemlig kollegaen Margaret Rand. Hun har tidligere været redaktør af bogen, så hun kender den ind og ud.
Hun har blandt andet skrevet forordet, der denne gang går på, hvor meget smagen af vin har ændret sig. Hvordan vinene fra fx Bordeaux og Bourgogne er blevet mere opulente (selvfølgelig på grund af klimaændringerne).
Bogen indeholder alle de kendte kapitler om fx serveringstemperaturer, vin- og madparring, vine med og uden gemmepotentiale osv.
Og så er der forfatternes vurdering af mere end 6000 forskellige vine fra næsten ethvert verdenshjørne.
Også orangevine er med
Der er også et kapitel om dansk vin, hvor vinskribent Thomas Ilkjær har udvalgt en række vingårde og har beskrevet dem og de druer, de dyrker.
Der er også en lille oversigt med titlen ”Ti vine, du skal prøve i 2023”, og her er vinene udvalgt af Hugh Johnson – der skriver at ”disse vine har alle overrasket mig i år. Og jeg er ikke nem at overraske!” Blandt de ti vine er der også nogle af de trendy orangevine.
Det er fuldt ud forståeligt, at denne lille guidebog er verdens bedst sælgende vinbog. Den er overskuelig, fuld af gode oversigter og råd, og så fylder den ikke mere, end at man kan have den med i lommen eller tasken.
Eneste anke er skriftgraden, der er meget lille – den måtte godt sættes et par grader op. Men indrømmet: Det er nok svært at få så megen tekst og de flere tusinde vinvurderingen til at gå op i en højere enhed med et praktisk lommeformat.
Bogen, der er på 320 sider, er udgivet af Politikens Forlag og koster 170 kr. Den kan købes ved at
klikke her.
Foto: Vins de Provence.
Imitationer af populær rosé
Det globale salg af rosévin har gennem de seneste ti år været én lang succeshistorie - og det er den sart lyserøde rosé fra Provence, der vinder popularitets-konkurrencen. Også selv om rosévinen fra det sydfranske distrikt kun udgør 1 million hektoliter af de i alt 24 mio. hektoliter rosé, der årligt fremstilles på verdensplan.
For ti år siden eksporterede Provence kun 5% af sin rosévin - nu lyder tallet på 45%. Og alene i 2021 steg eksporten med gigantiske 64% i mængde og med 100% i værdi.
I kølvandet på den store succes er der naturligvis stadig flere vinhuse rundt om i verden, der lægger sig så tæt op ad den populære Provence-stil som muligt. Vinhusene ville uden tvivl få Provence-appellationens vinråd, Vins de Provence, på nakken, hvis de direkte skrev ”Provence” på etiketten af deres rosévine. Men den sart lyse farve kan imiteres, og det samme kan den traditionelle slanke Provence-flaske.
"Rosé i Provence-stil"
Derudover bruger nogle producenter vinnavne, der klinger lidt hen ad Provence – som fx ”Providence”. Også når den sart lyserøde vin skal markedsføres, anvender vinhusene i stigende grad udtryk som ”en rosé i Provence-stil”.
Copycat-vinhusene befinder sig ifølge The Drinks Business såvel i Frankrig – blandt andet i appellationen Pays d’Oc – som uden for landets grænser.
Hos Vins de Provence tager man det forholdsvist roligt, da man mener, at det vigtigste af alt – selve aromaen i vinene – ikke er helt let at imitere. Ifølge appellationens regler må en rosévin aldrig være en enkeltdruevin men skal være en blanding af mindst to tilladte blå druer - heriblandt Cinsault, Grenache, Syrah og Timouren. Desuden må vinen højst indeholde 3 g restsukker.
Ikke nok med, at 75% af al den vin, der fremstilles i distriktet, er rosé. Provence er også hjemsted for verdens eneste forskningscenter i vintypen, Center du Rosé.
Kullabergs Vingårds nye vineri blev indviet med manér. Foto: Vingårdens Facebookside.
Stadig mere svensk vin
Vi har ofte nævnt, hvordan dansk vinproduktion ekspanderer med stadig flere vingårde og marker. Men ekspansionen gælder også i nabolandet Sverige, og ikke mindst Skåne med det milde klima har gennem de sidste 25 år tiltrukket stadig flere svenskere, der ønsker at forsøge sig som vinbønder.
Især det nordvestlige Skåne omkring Kullen er blevet lidt af et trækplaster. Det er også her, man finder Sveriges største vinproducent,
Arilds Vingård, der ejer 23 hektar med 135.000 vinstokke – og har planer om at udvide med yderligere 16 hektar vinmarker.
Stort nyt vineri
Landets næststørste producent,
Kullabergs Vingård, ligger ligeledes i det nordvestlige Skåne, og også her er man i fuld gang med ekspansionen. Vingården har ifølge Millhouse.se netop indviet et 2000 kvadratmeter nyt arkitekttegnet vineri med kapacitet til fremstilling af mere end 100.000 flasker årligt og med eget laboratorium.
Kullabergs Vingård fremstiller vin på hele 30 forskellige druer og har derudover en forsøgsmark med flere andre druer.
De to store vingårde - samt rigtig mange af de mindre i Skåne - byder på guideture, vinsmagninger og andre arrangementer.
Man er ikke i tvivl om hovedingrediensen i spiritussen, når man ser på flaskernes etiket. Foto: Stone Barn Brandyworks.
Spiritus på nudler
De fleste af vores læsere har sikkert set – og måske også spist – de såkaldte Ramen nudler. Det er meget tynde japanske nudler, som kan fås i de fleste supermarkeder, og som bruges i en nudelsuppe af samme navn.
Det er jo oppe i tiden - og en rigtig god idé - at komme madspild til livs, og med det i tankerne har et destilleri i Portland, Oregon, Stone Barn Brandyworks, fremstillet en spiritus på usolgte Ramen nudler.
Nudlerne, som destilleriet har fået fra en lokal producent, Umi Organic, er lavet af økologisk dyrket byg og hvede, og efter destilleringen er spiritussen blevet modnet i brugte whiskeyfade i mere end 1000 dage.
Resultatet, Umi Ramen Spirit, skulle være en spiritus lidt i stil med whiskey men med en helt særegen aroma.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Ernst Loosen. Foto: Wikipedia.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Ernst Loosen, der er en af Mosels bannerførere, når det gælder Riesling-vin. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Ernst Loosen (f. 1957) ville slet ikke have haft med vin at gøre, men endte som en af Tysklands mest anerkendte vinproducenter.
Han stammer fra en familie, der i mere end 200 år har drevet Weingut Dr. Loosen i den smukke Mosel-dal.
Som ung interesserede Ernst Loosen sig dog mere for de mange romerske oldtidsmonumenter i Mosel end for familiens vinmarker, og han begyndte derfor efter endt studentereksamen at læse arkæologi.
I midten af 1980’erne blev hans far syg, og da ingen af hans fem brødre og søstre ville overtage vinhuset, ville hans mor sælge det. Ernst Loosen tog derfor den store beslutning at bytte arkæolog-drømmene ud med ønologi-studier ved den berømte vinskole i Geisenheim med henblik på at føre familiens vinhus videre. Han supplerede sine studier med rejser til top-vinhuse i blandt andet Bourgogne, Alsace og Californien og sugede til sig af den viden, han fik fra nogle af verdens dygtigste vinmagere.
I 1987 fremstillede han sin første årgang hos Weingut Dr. Loosen, der dengang var et nærmest ukendt vinhus. I dag eksporterer han sine vine, der har vundet et hav af medaljer og priser, til 62 forskellige lande.
Det er især hans Riesling-vine, der bliver berømmede verden over - og har givet ham tilnavnet "kongen af Riesling". Weingut Dr. Loosen er medlem af den prestigefyldte forening "Verband Deutscher Prädikatsweingüter" (VDP), der omfatter de fleste (men ikke alle) af Tysklands top-producenter.
Ernst Loosen har ikke kun været dygtig til at markedsføre sin egne vine - han har gennem de sidste mange år gjort en stor indsats for markedsføringen af kvalitets-vine fra Mosel i det hele taget.
Han er også ofte på barrikaderne, hvis diverse lovforslag på nogen måde generer vinproduktionen i det tyske vindistrikt - som fx dengang, hvor det blev besluttet at opføre en motorvejs-bro tværs gennem Mosel.
Ernst Loosen iværksatte en større kampagne mod bro-projektet, som han og distriktets øvrige producenter mente ville skade vinmarkerne og Mosels gode image.
Helt velfortjent blev Ernst Loosen udnævnt til årets tyske vinproducent i 2001 af Gault Millaus Weinguide - og til "Årets mand" i 2005 af det britiske vinmagasin Decanter.
Adresse: Weingut Dr. Loosen, St. Johannishof, D-54470, Bernkastal/Mosel, Tyskland, tlf.: (+49) 6531 3426, fax: (+49) 6531 4248,
www.drloosen.com.
Hvilken hvidvin til skaldyr
Gitte Gregersen er klar over, at hvidvin og skaldyr er et godt match. Men der er jo stor forskel på hvidvin - og på skaldyr...
Ja, der er store forskelle. Rejer, krebs, hummer, krabber, muslinger og østers er fint smagende sager, som ikke skal mødes med alt for voldsomme vine. Et par lækre og sarte krabbekløer vil simpelt hen dø endnu en gang i selskab med en muskuløs fadlagret Chardonnay.
Til skaldyr går man sjældent galt i byen med en tør hvidvin, som ikke er fadlagret, fx en Riesling eller en Sauvignon Blanc. Tilbehøret til skaldyr - og bløddyr - er ofte syrligt. Tænk blot på citronen og eddiken med løg, der næsten er standard til østers. Det betyder, at vinen også bør være syrlig. Og sammen med syrlig mad vil den på ingen måde opleves som "sur". Vores smagsløg er sådan indrettet, at har de først registreret syrlighed i maden, vil endnu en gang syrlighed i vinen ikke virke så kraftig. Man vænner sig til smagen.
I det hele taget er tilbehøret til skaldyr og bløddyr som oftest vigtigere end dyrene selv. Til en fint smagende ret vil man med fordel kunne vælge en let og tør hvidvin, fx en Chablis. Til muslinger i flødesovs må vinen derimod gerne være lidt fyldigere, fx en tysk Kabinett-vin.
Er der et strejf af salt i retten – og det er der fx i østers – er det også godt med en lidt syrlig vin. Saltet dæmper vinens syrlighed. Så hvis vinen er syrefattig, risikerer man, at saltet får vinen til at virke mindre frisk. Det er grunden til, at champagne eller cava er så godt til østers.
Ugens vinøse billede
De fleste besøger nok Alsace om foråret eller sommeren. Men der er også utroligt smukt i det franske vindistrikt om efteråret – hvilket dette fine billede, som Philippe Durst har sendt os, vidner om. Bag den yderst fotogene bænk ses vinmarkerne i strålende efterårsfarver. Durst har taget billedet lige uden for den charmerende gamle vinby Turckheim.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
709 Vinkælderen hos The Retreat Hotel på Island er hugget ud i lavagrunden under den Blå Lagune (foto © The Retreat Hotel).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 18 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
.jpg)
.jpg)
.jpg)
