12 postkort fra Makedonien
VinAvisens Mariette har været i Makedonien, som er et spændende og ikke særlig kendt vinland. Turen har resulteret i 12 postkort fra såvel vinhusene Stobi og Elenov som fra oldtidsbyen Stobi og landets hovedstad Skopje.



.......
Det lille land Makedonien har været en del af Jugoslavien, men blev selvstændigt i 1991.......

1. Postkort fra Makedonien
Et land med kun 2 mio. indbyggere
Vin er nok ikke det første, man forbinder med Makedonien. Men der fremstilles vin i det lille Balkanland, der mod syd grænser op til Grækenland og Albanien og mod vest til Bulgarien. Mod øst hedder naboen Kosovo, mens landet er flankeret af Serbien mod nord.
Makedonien er et forholdsvist nyt land, da det først blev selvstændigt efter løsrivelsen fra Jugoslavien i 1991. Det er også et lille land - hvor Danmark breder sig over et areal på cirka 43.000 km2, er Makedoniens areal på cirka 26.000 km2. Og indbyggerne tæller kun cirka to millioner, hvoraf en fjerdedel bor i hovedstaden Skopje.
VinAvisens ophold i Makedonien varede kun tre dage, men vi nåede alligevel at fornemme, at det er et land, der stadig kæmper for at finde sit fodfæste og sin position i forhold til omverdenen. Vi nåede også at smage nogle fantastisk gode vine - ikke mindst dem, der fremstilles på lokale druer.



.......
Vinhuset Stobi dukker op som et gigantisk bygningsværk midt i de skovklædte bakker.

2. Postkort fra Makedonien:
Besøg hos landets mest moderne vinhus
Hovedformålet med turen til Makedonien var et besøg hos Stobi - landets mest moderne vinhus. Det ligger i den største vinregion, Tikves, der har cirka 12.000 hektar vinmarker, en tredjedel af Makedoniens totale vinmarksareal.
Vi kørte og kørte gennem skovklædte bakker stort set uden et eneste hus. Pludselig dukkede en imponerende stor bygning op foran os. Den var omgivet af et massivt hegn, og en vagt sørgede for at holde ubudne gæster ude. Hvis ikke vi havde fået at vide, at vi nu var fremme ved vinhuset, ville vi have troet, at bygningen var et godt bevogtet militæranlæg.
Men skinnet bedrager - bag bygningernes flotte, tillukkede mure er der både et topmoderne vineri, smagerum og restaurant.
Ejeren af vinhuset er forretningsmanden Minco Jordanov, der har tjent sine mange penge dels på en fabrik, der producerer stålplader, dels på sit entreprenørfirma.



.......
I Stobis vineri er der stål, hvor end man vender blikket. Her ses vinskribent Erik Skovenborg foran slisken, hvor druerne kommer ind, og i baggrunden ses urskoven af kæmpestore vintanke, der alle er jordskælvssikrede - der er tænkt på det hele hos Stobi.

3. Postkort fra Makedonien:
Nyeste teknologi og masser af stål
Det har kostet 20 millioner euro (cirka 149 mio. kr.) at opføre det kun fem år gamle vinhus. Og alle sejl er sat til, når det gælder udstyret i vineriet. Som chefønolog Gjorgji Jovanov og marketingdirektør Ilija Gjorgiev, der viste os rundt, fortalte, så er alt fremstillet efter nyeste teknologi og importeret fra de bedste firmaer i Italien og Tyskland.
Udstyret omfattede blandt andet et særligt nedkølingsanlæg til druerne, så de hurtigt kan blive kølet ned efter turen fra vinmarkerne, der ligger mellem 5 og 20 kilometer fra vinhuset.
Der var også et apparatur til "afmineralisering" af vinene, og et andet, der rensede al det vand, der bruges i vineriet, for bakterier. Alt var i det hele taget meget rent og ordentligt.



.......
Fra smagelokalet er der udsyn over den store og meget flot indrettede vinkælder, hvor lyset kan skifte farve fra varme til kølige toner.

4. Postkort fra Makedonien:
Fadkælder med skiftende belysning
Hvert år fremstiller Stobi omkring 4,5 millioner flasker vin - og vinhuset har derfor også en pænt stor fadkælder, som står i stærk kontrast til vineriets verden af stål. Gulve og vægge er beklædt med smukke klinker og rustikke fliser fra Italien.
For enden er der en stor glasvæg, og bag den er der indrettet et fornemt smagerum til de stadig flere turister, der lægger vejen forbi vinhuset.
I 2012 åbnedes dørene for offentligheden for første gang, og her kom der 1000 turister i årets løb - sidste år steg antallet til 4000.
Gjorgji Jovanov fortalte, at alt efter, om turisterne smager rød- eller hvidvin, så skifter lyset i fadkælderen fra en varm rødgylden farve til en frisk grønblå.
Sådan en fadkælder er vi aldrig før stødt på …



.......
En laborant er i færd med at forklare, hvordan en af maskinerne kan tjekke vinene for indhold af restsukker, syre og alkohol.

5. Postkort fra Makedonien:
Alt bliver tjekket på laboratoriet
Stobi har sit eget store, moderne laboratorium. En af laboranterne gennemgik nogle af de mange apparater og maskiner - blandt andet en stor maskine, hvor prøver fra samtlige vine bliver undersøgt for indhold af restsukker, alkohol, syre osv.
I laboratoriet blev der - ligesom under rundturen i vineriet - lagt megen vægt på, at vinene var renset for bakterier og urene partikler. Hos Stobi er man i sandhed meget langt væk fra de producenter, der fremstiller såkaldte naturvine med mindst mulig indblanding fra vinmagerens side …
En ting var, at vinene åbenbart var meget rene, men hvordan mon de smagte? Vi fik snart stillet vores nysgerrighed ved en smagning i Stobis egen restaurant.
Det er i øvrigt en glimrende restaurant, hvor man blandt andet kan få det lækreste lammekød og de fineste oste. Ejeren af Stobi, forretningsmanden Minco Jordanov, ejer nemlig også 8000 får og et tilhørende mejeri. Restauranten er åben dagligt fra kl. 10 til 18.



.......
Stobi brillerede, når det gjaldt vinene på de lokale druer - og især dem på den blå drue Vranec og den grønne Smederevka. Vranec betyder i øvrigt "sort vild hest", hvilket henviser til druens blåsorte farve.

6. Postkort fra Makedonien:
Skønne vine på lokale druer
Stobis vine er fremstillet på en lang række både internationale og lokale druer. For hvidvinenes vedkommende drejer det sig blandt andet om Riesling og Chardonnay og så lokale druer som Zilavka, Rkaciteli og Smederevka. Rødvinene fremstilles på Merlot, Cabernet Sauvignon, Pinot Noir og på den lokale blå drue Vranec.
Druerne bruges både til blandingsvine og enkeltdruevine, og under vores besøg hos Stobi smagte vi en lang række af disse vine.
Den helt store og glædelige overraskelse var vinene på de lokale druer - og ikke mindst dem på Vranec og Smederevka. Vranec giver store, krydrede og komplekse rødvine, mens hvidvinene på Smederevka er elegante med en aromatisk citrusduft og -smag og en fin syre.
Det var pragtfulde vine, som man kun kan håbe, en dag kommer på danske hylder.
Foreløbig er to andre vine fra Stobi nu at finde på det danske marked. Det drejer sig om en rødvin på Pinot Noir og en hvidvin på Chardonnay. Længere nede i denne VinAvis er der flotte stjerner til begge vine.





.......
Det var forår, da vi besøgte vinmarkerne, og Stobis vinstokke stod med deres irgrønne løv og fine små blomsterknopper.

7. Postkort fra Makedonien:
Et slot i Bordeaux-stil
Vi kom også en tur ud i nogle af Stobis i alt 600 hektar vinmarker, der ligger i Tikves, Makedoniens største vinregion, hvor der har været dyrket vin i mere end 2500 år. Området er præget af lange og meget varme somre med en temperatur, der let når op på 40 grader i juli og august, så drypvanding af markerne er nødvendig.
Mens vi stod og så ud over de snorlige rækker af vinstokke, fortalte Stobis marketingdirektør, Ilija Gjorgiev, at man over for vinmarkerne havde planer om at bygge et slot i ren Bordeaux-stil med spir og tårne, som skulle fungere som hotel.
Slottet er stadig på tegnebrættet, men det kan lige pludselig gå stærkt. Som Gjorgiev udtrykte det:
- Vi tænker i fem år og bygger i løbet af tre måneder - sådan er vi her i Makedonien.



.......
Marjan Kocev er uddannet ønolog og har studeret på vinuniversitetet Davis i Californien. I dag har han ansvaret for en del af Stobis vinmarker.

8. Postkort fra Makedonien:
Lader druerne tørre på pergolaen
I vinmarkerne blev vi vist rundt af Marjan Kocev, der har ansvaret for en del af Stobis vinmarker. Og han fortalte os meget mere om Vranec, den blå drue, der lægger most til dejlige makedonske rødvine.
Vranec stammer oprindelig fra Montenegro, men den er blevet yderst populær i Makedonien, hvor den dækker omkring halvdelen af arealet for rødvinsdruer i vinregionen Tikves.
Druen dyrkes i et pergolasystem. Det er ikke alle druer, der egner sig til det, men det gør Vranec, og der er flere fordele ved systemet. Det er billigere, da det kræver mindre arbejde. Derudover klipper Kocev klaserne af i udvalgte parceller og lægger dem til soltørring på pergolaens tag af udspændt ståltråd og vinranker. Når de resterende druer er høstet, blandes de i presningen med de tørrede, der har nærmet sig rosin-stadiet. Det giver en yderst koncentreret og aromatisk most, som bruges til en af Stobis fineste Vranec-vine.



.......
Inspirationen til vinhusets logo - og navn - kommer fra en gulvmosaik i et dåbskapel i oldtidsbyen Stobi.

9. Postkort fra Makedonien:
Stobis fantastiske mosaikker
Vinhuset Stobi, som vi fortalte om i uge 37 og 38, har sit eget logo, en påfugl, som også figurerer på vinetiketterne. Dette logo har sit forbillede i en gulvmosaik med flere påfugle i oldtidsbyen Stobi - som også har lagt navn til vinhuset.
Byen lå tæt ved floderne Erigón og Axios (nutidens Crna og Vadar) og var under romernes herredømme en stor og meget aktiv handelsby.
Vi besøgte udgravningerne, der ligger en kort køretur fra vinhuset, og selv om man kun har fået udgravet omkring 20% af den kolossale by, er området stort og byder på fantastiske mosaikgulve, marmorsøjler, rester af paladser og templer, gader og huse. Der er rigeligt med fund til, at man med lidt fantasi kan forestille sig livet i denne prægtige oldtidsby.
Læs mere om udgravningerne ved at klikke her.






.......
Den fine villa, som den serbiske konge lod opføre til sin dronning Maria. Nu skal den restaureres og igen komme til ære og værdighed.

10. Postkort fra Makedonien:
Den serbiske konges vinhus
Lidt længere mod syd - men stadig i vinregionen Tikves - ligger et vinhus, der er en modpol til det topmoderne Stobi.
Vinhuset og de tilhørende vinmarker blev grundlagt i 1931 af den serbiske konge Aleksandar d. 1. Karadjordjevic. Han havde egentlig ikke tænkt sig at bo på stedet, men det ville hans kone, Maria, gerne, og det endte med, at han byggede en villa i forbindelse med det kongelige vinhus.
I dag hedder vinhuset Elenov efter det firma, Elenovi, der ejer det. Men de fine gamle bygninger huser stadig vineriet, ligesom man også bruger de gamle fade til modning af vinene. Også den kongelige families villa eksisterer - dog er den yderst forfalden, men som vi fik at vide, har man tænkt sig at restaurere den og bruge den til overnattende gæster.
Og vinene, som vinhuset fremstiller, er døbt Villa Marija til ære for den serbiske dronning.
Vi smagte en herlig rødvin på den gode lokale Vranec-drue, en koncentreret men samtidig elegant vin - som desværre ikke findes på det danske marked.




,


.......
Vinmager Elena Bogeva viser, hvor lille hullet i fadet er - det hul, som en mand kravler ind igennem, når fadet skal renses.

11. Postkort fra Makedonien:
Ville skyde hul i fadet
Det var vinmager Elena Bogeva, der tog imod os hos vinhuset Elenov, og hun tog os straks med ned i vinkælderen. Her viste hun os de 85 år gamle og meget store vinfade til 400 liter vin.
Bogeva fjernede lågen nederst i fadet, og fortalte, hvordan en mand kan sno sig ind gennem det ikke særligt store hul og rense fadet indvendig. Det må være en meget lille og tynd mand …
Dernæst tog hun os med hen til endnu et gammelt fad og pegede på nogle små runde huller. De var minder fra en tysk soldat, der i 1944 ville skyde hul i fadet, så han kunne tappe noget vin. Han skød tre gange, uden at det lykkedes, hvorfor kuglerne stadig sidder inde i træet. Men som vinmageren sagde, så er væggene i de gamle fade også hele 9 cm tykke.
Elenov ligger lige uden for den lille by Dimir Kapija, der betyder "jernporten". Det navn fik byen af osmannerne, der i 300-tallet e.Kr. havde problemer med at indtage den på grund af de omgivende bjerge.
Byen huser Makedoniens første vinmuseum, der bestemt er et besøg værd.






Det er spændende at gå på opdagelse i Skopjes overdækkede basargader, hvor man finder et opbud af grøntsager, oste, æg, krydderier, honning og delikatesser.

,
12. Postkort fra Makedonien:
Besøg i Skopje og den store basar
Makedoniens hovedstad, Skopje, er en kulturel smeltedigel - og bestemt et besøg værd. Her finder man gamle, græskortodokse kirker, moskeer og moderne byliv side om side, og som kronen på værket knejser den imponerende borg, Kale, over byen.
Den makedonske regering vil gerne give hovedstaden et internationalt udseende, og bestræbelserne munder ud i nogle gigantiske bronzeskulpturer og en række kridhvide kransekage-bygninger i ny-barok stil, som flankerer byens store torv. Om man kan lide den slags eller ej, så er nyskabelserne jo på en måde en del af den kulturelle smeltedigel, der netop gør Skopje så spændende at udforske.
Et absolut "must" er et besøg i basaren, der er Balkanlandenes største basar. Den har eksisteret siden 1100-tallet og består dels af gader med små forretninger og hyggelige, billige restauranter, dels af et større overdækket område med madboder.
Nu er vores serie af postkort fra Makedonien slut, og hele serien er lagt ind på en særlig side. På vores Facebook-side ligger der også flere billeder fra Skopje og den store basar.