Sidenavn: Nyheder_2008-26
Sidetitel: Nyheder for uge 26, 2008
Kategori: Nyhed

Sidens indhold:


,,,,,,,,,,,,,,,
Vin-aktuelt i uge 26
Fra 23. til 29. juni 2008
,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 23,,,,,,,,VinAvisen uge 24,,,,,,,,VinAvisen uge 25
,,,,,,,,,,,,,

..,,,,,,,,,,,,,,,,,,.
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,
.............,,
Verden drikker mere vin
Ifølge OIV (Organisation International de la Vigne et du Vin) nåede verdens forbrug af vin sidste år op på 240 millioner hektoliter, hvilket igen er en lille stigning i forhold til tidligere år. Så verden drikker altså mere og mere vin, samtidig med at vi producerer mindre og mindre vin, og vinsøen er ved at tørre ind.
Sidste år faldt verdens vinproduktion med 6,9% til 267 millioner hektoliter, svarende til 40 milliarder flasker.
Man producerede med andre ord "kun" 27 mio hl mere vin, end der blev drukket.
Ifølge Federico Castellucci, som er generaldirektør hos OIV, indebærer det, at man nu mangler simpel vin til industriel brug, dvs. til destillering.

0,3% mindre i Danmark
Drak vi så også mere vin i Danmark i 2007? Nej, faktisk faldt forbruget med 0,3% sammenlignet med 2006. Det fremgår af statistikken til højre over de femten EU-lande, som OIV laver statistik for.
De danske tal skal dog tages med en gran salt, idet vi importerer en del vin, der siden eksporteres igen efter at være blevet tappet. Det påvirker det samlede forbrug.
.............,,
CRAV sætter ild til telefoncentral
Den militante franske komité for vinmæssige aktioner, CRAV (Comité Régional d'Action Viticole), har igen lavet ballade i Sydfrankrig (hvis det ellers er dem, der har stået for balladen).
CRAV's mål er at få den franske regering til at give vinproducenterne bedre vilkår ikke mindst i Languedoc-Roussillon, hvor adskillige vinhuse står over for at måtte dreje nøglen om.
Nu har CRAV ifølge avisen Midi Libre ladet høre fra sig igen. Denne gang er det blandt andet gået ud over to fartkontrol-kameraer, som myndighederne havde sat op ved en vej. I nattens mulm og mørke har medlemmer af komiteen lagt bildæk rundt om kameraerne og dernæst sat ild til dækkene. Til sidst har de efterladt CRAV's signatur med store bogstaver på vejen.
En telefoncentral i Narbonne er ligeledes blevet brændt af, hvilket gjorde det umuligt for 20.000 indbyggere i byen at bruge mobiltelefonerne i et døgn.
Nogle CRAV-medlemmer hævder dog, at det ikke er komiteen, der står bag hærværket, men derimod nogle bøller, der benytter sig af navnet. CRAV-folkene praler af, at de går langt mere professionelt til værks – som fx når de i fuldt dagslys og foran et rullende kamera lukker importeret vin ud af diverse importørers vintanke.
.............,,
18-17
,,,,,,,,,,,,,,,
Bordeaux frygter stort angreb af meldug
Sidste år blev flere franske vindistrikter hærget af den frygtede vinskimmel (Peronospora eller Plasmopara viticola). Denne særlige "ægsporesvamp" bæres med vinden fra vinmark til vinmark og melder sin ankomst ved at danne mycelium på vinstokkenes grønne dele.
Nu blinker alarmklokkerne igen på højtryk. Bordeaux’s tekniske institut for vinplanter og vin, Institut Technique de la Vigne et du Vin, som ifølge Decanter løbende undersøger vinstokkene, skønner, at der pr. 16. juni er omkring 40% risiko for, at vinmarkerne i Bordeaux i år vil blive stærkere angrebet end sidste år og måske lige så slemt som i 1988, det værste år i mands minde, og muligvis endnu værre.
Problemet skyldes blandt andet vejret i disse måneder. Det er varmt og vådt – lige præcis den slags vejr, som vinskimmelen stortrives i.
Vinproducenterne tager derfor ingen risici, men er allerede begyndt at behandle deres vinstokke.

Bierne sladrer om insektangreb
Når man besøger et vindistrikt, ser man ofte roser for enden af rækkerne med vinstokke. De blev i gamle dage brugt til at sladre om et kommende angreb af Oïdium. Roserne bliver nemlig angrebet cirka en uge før vinstokkene. Det gav vinbonden tid nok til at gå i gang med en forebyggende svovlsprøjtning og undgå en behandlende sprøjtning, der ikke lykkes så godt, og som er giftigere.
I dag bliver der mange steder i Europa forebygget ved hjælp af systematisk sprøjtning med pesticider.
Men man har også måttet sande, at den megen brug af sprøjtemidler er gået ud over miljøet. I de senere år har dødeligheden blandt de europæiske bier således ligget på 30%, og det er tydeligt at se, at bierne trives langt bedre i byerne end på landet.
Det bryder man sig ifølge Meininger’s ikke om at høre hos Château Larose Trintaudon i Médoc, hvor man går ind for økologisk druedyrkning. Her får bierne nu lov til at overtage rosernes gamle sladre-rolle, idet man også tydeligt kan mærke på bierne, når et angreb af insekter er under opsejling. Foreløbig er der installeret seks bistader med i alt 200.000 bier, der hver dag nyder livet i græsset mellem slottets vinstokke.
..,,,,,,,,,,,,,,,,,
    Prisen på franske vinmarker stiger
    Ifølge Meininger’s er der noget, der tyder på, at den franske vinindustri er på vej ud af den dårlige situation, som den har befundet sig i siden 2003. Et godt tegn er de markant stigende priser på franske vinmarker.
    En rapport fra det franske landbrugsbureau, Société d’Amenagement Foncier et d’Etablissement Rural (SAFER), viser, at prisen pr. hektar vinmark på landsplan steg med hele 11% i 2007.
    Priserne hænger dog nøje sammen med prisen og efterspørgslen på vinen fra de pågældende vinområder. Og prisstigningerne er derfor mest markante i de berømte og populære distrikter.
    I Bordeaux steg prisen pr. hektar fx med 13% sidste år, i Champagne med 17,1% og i Cognac med hele 17,8%.

    Alsace er ikke et trækplaster
    Men der er også vinområder i Frankrig, som ikke tiltrækker køberne til vinmarker i nævneværdig grad, og hvor priserne derfor er markant faldende. Det gælder blandt andet i Alsace og Languedoc-Roussillon, hvor der har været et fald på hele 30% i løbet af de sidste fire år.
    I Cahors, Monbazillac og Buzet var der en nedgang på 5,3% i 2007.
    Rapporten viser også, at udenlandske investorer i høj grad foretrækker at købe vinmarker med tilhørende vinhuse.

    < I Bordeaux steg priserne 13% på de sirligt dyrkede vinmarker med deres roser for enden af rækkerne af vinstokke.
..,,,,,,,,,,,,,,,,,
34/08
,,,,,,,,,,,,,
    Besøg fra Ribera del Duero
    Forleden kom endnu en ung spansk vinmand på besøg i København. Hans navn er Alvaro Comenge Fuentes, og navnet på hans og familiens vinhus er Comenge.
    Vinhuset ligger i distriktet Ribera del Duero – ligesom Vega Sicilia og danske Pingus – og det er kun ni år gammelt.
    – Min familie har i nogle generationer været knyttet til vin, fortæller han. – Min bedstefar skrev således det store tekniske standardværk om spansk vin, La Vid y los Vinos Españoles. Det udkom i 1942 og blev senest genoptrykt i 2005.
    – Men vi havde aldrig selv lavet vin. Det ville vi gerne, og efter at have købt 16 hektar jord gik vi i gang i 1999. Vi var tre – min far, en ønolog og jeg – og det var ikke sådan lige at købe jord i Ribera del Duero. Men det lykkedes, og siden har vi opbygget en produktion, der maksimalt kan ligge på 150.000 flasker. Men så mange har vi nu sjældent druer til.

    Begyndte i jordhøjde
    – Der var noget uhyre tilfredsstillede ved at begynde helt nede i jordhøjde, siger Alvaro, – og vi lagde et stort arbejde i at gøre alt rigtigt fra starten, både i mark og vineri.
    – Blandt andet indgik vi i et samarbejde med Universidad Politécnica i Madrid om et studium af de lokale gærsorter for at finde de bedste stammer samt om udviklingen af en særlig teknik, hvor drueskind og most gærer hver for sig. Processen er nu patenteret.
    – I vinmarken arbejder vi efter økologiske principper, uden at vingården dog er certificeret som økologisk. Det ville blandt andet kræve, at naboerne også skal være det.
    Familien Comenge laver kun to forskellige vine, Comenge til 140 kr. og Don Miguel til 235 kr. Den sidste er opkaldt efter bedstefar.
    Druen er Tempranillo, men i Don Miguel er der 10% Cabernet Sauvignon. Vinene importeres af Solarex, og nedenfor i ugens smageliste er der topstjerner til Comenge i to årgange, 2003 og 2004, samt til Don Miguel i 2004.
,,.................
44-43/08
.............,,
.
.............
San Gimignano er byen med alle de middelalderlige tårne.
    Mere italiensk vin beslaglagt
    I sidste uge skrev vi endnu en gang om anklagerne for svindel med toskansk vin. Her gjaldt det Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano.
    Skandalen ruller stadig, og det er igen Toscana, det er gået ud over. Nu har myndighederne beslaglagt vin svarende til 4000 flasker i San Gimignano.
    Pressen har kastet sig over sagen, og der er allerede bragt adskillige artikler, som fortæller, at det drejer sig om snyd med hele 60.000 hektoliter af den berømte hvidvin Vernaccia di San Gimignano.

    Heksejagt på toskansk vin
    Avisartiklerne har fået San Gimignano-konsortiet til at se rødt og anklage såvel pressen som myndighederne for at have indledt en heksejagt på toskansk vin.
    Desuden er avisartiklerne direkte usande, lyder det fra konsortiet – den påståede svindel drejer sig blot om en lille vinproducent, som har anvendt egetræsspåner til sin San Gimignano Rosso og Chianti DOCG vine. Han vil ikke engang blive sagsøgt, da vinen endnu ikke er kommet på markedet.
    Der fremstilles i øvrigt kun 45.000 hektoliter Vernaccia om året, så der kan næppe være beslaglagt 60.000 hektoliter.
    Konsortiet har nu tænkt sig at retsforfølge aviserne. Men skaden er sket – flere af de tyske vinfirmaer, som importerer Vernaccia-vinen, forlanger garantier for, at vinen ikke er forfalsket. Enkelte af importørerne har valgt direkte at stoppe importen, indtil sagen er endeligt afklaret.

    En erklæring er nok
    Den amerikanske myndighed ATTB (Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau) står stadig fast ved sin trussel om en boykot mod italiensk Brunello. Den træder i kraft den 23. juni.
    Amerikanerne har dog fraveget kravet om, at vinen skal ledsages af en analyse fra et laboratorium, der viser, at den ikke er lavet på andre druer end Sangiovese.
    Ifølge ATTB’s hjemmeside er det nok, at vinen ledsages af en erklæring fra den italienske regering om, at den opfylder reglerne for appellationen Brunello di Montalcino DOCG, og at den således lovligt kan sælges i Italien.
,,,,,,,,,,,,,,,
>33/08
.............,,
Oversøisk vin vinder markedsandele
Det går strygende for vinlandene på den sydlige halvkugle. Ifølge den internationale vinorganisation OIV havde landene sidste år tilsammen en stigning i eksporten på cirka 5%, og de forventes således at komme til at stå for en fjerdedel af verdens vineksport. Dette skyldes ikke mindst den ihærdige markedsføring af nogle enkelte store vinmærker.
De største aftagerlande er Storbritannien, USA og Tyskland, hvor antallet af vinflasker fra den nye verdens vinlande langsomt, men sikkert fortrænger flaskerne fra blandt andet Frankrig og Spanien.
I Storbritannien overhalede australierne allerede for tre år siden franskmændene som de største leverandører af vin.
I ét enkelt land, nemlig i Frankrig, har de oversøiske vinlande dog svært ved at erobre markedsandele. Her er det frem for alt franske flasker, der befolker hylderne i supermarkederne og vinbutikkerne – kun 2% af al den vin, som franskmændene lægger i indkøbskurvene, er af udenlandsk oprindelse.

Castel fremstiller vin i Etiopien
Frankrigs største vinproducent, Castel Group, har opkøbt jord af den etiopiske regering med henblik på vinfremstilling.
De første 125 hektar jord, der befinder sig i Zewey syd for hovedstaden Addis Ababa, er allerede ved at blive forvandlet til vinmarker – senere følger yderligere 175 hektar.
I alt vil mere end 750.000 vinstokke slå rødder i den etiopiske muld, og i 2009 vil Castel opføre et vinhus med tilhørende produktionsanlæg. Alt i alt vil det afrikanske eventyr stå vinproducenten i et beløb svarende til 40,6 millioner kr.
Den etiopiske regering er begejstret for initiativet, som måske vil kunne sparke liv i den hensygnende etiopiske vinindustri. Den har ifølge Decanter haft trange kår i de sidste mange år, efter at det militære regime har nationaliseret vinhusene.
Det er ikke første gang, Castel forsøger sig i det afrikanske – producenten ejer i forvejen 1500 hektar vinmarker i Marokko og 249 hektar i Tunesien.
,,,,,,,,,,,,,,,

,,,,,,,,,,,,,,,

Bo Barrett står for vinfremstillingen hos Château Montelena, der ifølge rygter er sat til salg. Med i købet får den nye ejer slottets smukke kinesiske have.
    Château Montelenas berømte Chardonnay
    Et af Californiens berømteste vinhuse er Château Montelena i den allernordligste del af Napa-dalen. Nu er det sandsynligvis ved at blive solgt.
    Château Montelena blev grundlagt i 1882 af San Francisco-entreprenøren Alfred L. Tubbs, der var meget fransk-interesseret og derfor opførte sit vinhus som et rigtigt château med tykke mure og skydeskår. Og et fransk navn skulle det naturligvis også have.
    Under forbudstiden faldt slottet i ruiner, men i 1958 blev det købt af ægteparret Yort og Jeanie Frank, der indrettede det til beboelse og anlagde en smuk kinesisk have. Yort Frank var af kinesisk herkomst.
    I 1972 blev vinbruget genoptaget efter 50 års tornerosesøvn, da James Barrett købte det, og fire år efter var lykken med ham. Han lod sin Chardonnay 1973 deltage i den store blindsmagning i 1976 i Paris – og vandt foran en fransk bourgogne, Meursault-Charmes 1973, og to andre californiske vine. Montelenas og Barrett-familiens lykke var gjort og berømmelsen hjemme.

    Chardonnay er som et maleri
    For nogle år siden besøgte VinAvisen Bo Barrett, vinmager og søn af James Barrett. Og han kom med følgende poetiske ord med henvisning til vinhusets berømte Chardonnay:
    – Chardonnay er som et maleri. Man tilføjer nye farver alt efter, om man lagrer vinen i træfade eller ej, gennemfører den malolaktiske gæring eller ej osv. Man skaber et billede af farver, men skjuler samtidig det hvide lærred mere eller mindre.
    Hvis man skal tro rygterne, så vil Château Montelena og dermed den berømte hvidvin i en ikke så fjern fremtid få en ny ejer. Slottet siges som nævnt at være sat til salg, og en interesseret køber skal have budt et beløb svarende til op mod 478 millioner kr.
.............,,....
08.33
.............,,
Vinen lugter af brændt gummi
I de senere år har mange sydafrikanske vine været præget af en ganske særlig aroma, som af britiske vinskribenter er blevet kaldt for alt lige fra brændt gummi til direkte uren. Ikke just flatterende, og netop derfor har vinproducenternes forening, WOSA (Wines of South Africa), nu fået forskere ved universitetet i Stellenbosch til at undersøge sagen nærmere.
Forskerne vil blandt andet via mikrobiologiske og kemiske analyser forsøge at finde frem til, hvorfra aromaen stammer, og hvad årsagen er til, at den opstår i vinen.
Det er allerede blevet foreslået, at det er angreb af bladrullevirus i vinmarkerne, der bærer skylden.
Selv om man finder svaret, har man ikke tænkt sig helt og holdent at fjerne lugten af brændt gummi, for – som man siger hos WOSA – så er aromaen på sin vis en del af karakteren i sydafrikansk vin og derfor vigtig at beholde. Det gælder jo ikke om, at få vinene til at minde om vine fra alle mulige andre lande, lyder det fra foreningen.

Tredive, tyk og trist med Chardonnay
Før i tiden, når briterne skulle vælge en hvidvin til maden, faldt valget meget ofte på Chardonnay, men i løbet af de sidste tolv måneder har 7,5 millioner britiske forbrugere valgt i stedet at købe hvidvine på druerne Pinot Grigio og Sauvignon Blanc. Og Chardonnays nedtur synes at fortsætte.
Ifølge avisen The Independent har den kendte britiske vinskribent Oz Clarke fundet svaret på Chardonnay-vinens tilbagegang i Storbritannien. Han er nemlig ikke i tvivl om, at det frem for alt skyldes filmene "Bridget Jones’s Diary" – i 2001 gik den første af dem sin sejrsgang over det hvide lærred, og i 2004 kom der en efterfølger.
I filmene følger man den lidt overvægtige Bridget Jones, der er single, midt i trediverne og på evig jagt efter manden i sit liv. Jagten ender næsten altid i fiasko, hvorefter hun, med forgrædte øjne og sminken tværet ud i ansigtet, drukner sorgen i temmelig store glas Chardonnay-vin – hvilket ikke just er den bedste reklame for vinen.
.............,,
Italiens største vinhuse
For nylig offentliggjorde den italienske bank Mediobanca en interessant liste over de største vinhuse i Italien. Listen er skabt ud fra den omsætning, som vinhusene har haft i året 2007.
Tre store kooperativer ligger i front – hvilket de har gjort i årevis. Faktisk er halvdelen af de fjorten største italienske vinproducenter kooperativer. Men der er også flere af de gamle familieejede vinhuse i Toscana, som ligger lunt i svinget.
Til trods for at tallene på listen ser nok så imponerende ud, så kan selv Italiens største vinhus, Gruppo Italiano Vini, ikke nå op på siden af franske kolleger som Castel Vin og Grands Chais de France. Og i forhold til de store vinhuse i de oversøiske vinlande er det italienske kooperativs omsætning peanuts.
Til højre bringer vi listen over de syv italienske vinhuse, som sidste år nåede op på en omsætning på over 100 millioner euro (cirka 745,8 millioner kr.).
.............,,
Australsk billigvin på retur
Australien har været ramt af en langvarig tørke, der sidste år var skyld i en betydeligt mindre vinhøst. Men det var faktisk kun godt, da det ringere høstresultat gjorde det muligt for den australske vinindustri at slippe af med den vinsø, der har tynget landet gennem flere år.
I år havde vejrguderne også givet de australske vinproducenter svære vilkår – alligevel blev der høstet 1,83 millioner tons druer, hvilket var en stigning på 31% i forhold til 2007. Så ifølge avisen The Australian er der ingen grund til at frygte, at verden kommer til at mangle australsk vin. Og det vil i videre omfang end tidligere blive kvalitets-vin, der kommer på hylderne – de store mængder billig australsk vin, som hidtil har oversvømmet det internationale marked, er for nedadgående.
Konkurrencen, når det gælder salget af billig oversøisk vin, er også blevet skærpet betydeligt i de senere år, og det gælder derfor om at gå nye veje.
Hvis man skal tro den australske vinproducentforening, så har landets vinproducenter lært af de hårde vinsø-tider. De fleste af de vinhuse, der fremstiller mærkevare-vine, har således ikke – trods den gode druehøst i år – købt flere druer ind hos drueavlerne, end de skal bruge for at kunne forsyne ind- og udland med vin.
.............,,
08-07
,,,,,,,,,,,,,,,
Chilenske Montes lancerer californisk vin
I sidste uge skrev vi om det chilenske vinhus Montes, der lader vin og musik gå op i en højere enhed. Vinhuset er i det hele taget i front med nye initiativer. Som det første vinhus i Chile har Montes udvidet sine interesser til også at omfatte USA og vil til september lancere resultatet – en Cabernet Sauvignon årgang 2006 fra Napa Valley.
Denne vin vil ifølge Decanter allerede til næste år blive efterfulgt af en Syrah, fremstillet af druer fra det californiske distrikt Paso Robles.
Montes har ingen planer om at opføre eget vinhus i Californien, men foretrækker at købe druerne af drueavlerne og så leje produktionsanlægget hos det californiske vinhus Artesa i Carneros.

Fælles forskningsprojekt
Californien og Chile har to vigtige ting tilfælles, når det gælder vindyrkning: de førende druesorter – den grønne Chardonnay og den blå Cabernet Sauvignon – og de klimatiske forhold, der stort set er ens.
Og netop derfor har man i den amerikanske stat og det sydamerikanske land set et formål i at slå pjalterne sammen omkring et vinøst forskningsprojekt.
Startskuddet for projektet lød, da det californiske vinuniversitet i Davis og de chilenske forskningsinstitutter Vinnova og Technovis for nylig underskrev en samarbejdsaftale.
Den fælles forskning vil ifølge Decanter omhandle de emner, som er af størst vigtighed for vinindustrien i dag. Det vil blandt andet sige økologisk druedyrkning, bæredygtighed, energibesparelser og branchens økonomiske forhold.
.............,,.............,,
Kunstig fugtighed i vinkældre
Når man besøger en vinkælder eller et lager med vinfade, hvor vinen ligger og modner, vil man ofte opleve en ualmindelig høj luftfugtighed. De fleste tænker nok ikke over det, men faktisk gør vinhusene ofte en stor indsats for ad kunstig vej at skabe denne fugtige atmosfære.
Fra et fad med 225 liter rødvin fordamper der hver måned mellem 0,5 og 2 liter vin. Vinmageren er derfor nødt til med mellemrum at toppe fadene op med ny vin, hvilket selvsagt koster en hel del penge og ikke er optimalt for vinen.
Men jo højere luftfugtigheden er i modningskælderen, desto mindre er fordampningen fra fadene. Fugtigheden øges blandt andet ved ind imellem at vande gulvene. En anden metode består i at lægge et lag af vådt grus under fadene, hvilket dog har et betydeligt minus: gruset er nemlig et perfekt væksthus for diverse svampesygdomme og bakterier.
En sidste mulighed, som mange vinproducenter i dag benytter sig af, er fugtighedskontrol ad teknisk vej ved hjælp af "tågemaskiner".
.............,,
>34
..,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
28 postkort fra Bourgogne
I det tidlige forår var Mariette en tur rundt i Bourgogne for at møde mennesker og vine, og resultatet blev i alt 28 postkort. De første tolv har vi sendt i uge 21, uge 22, uge 23 og uge 24 her kommer de næste tre.
.............,,

....................

Man kan let fare vild i labyrinten af kældre under vinhuset Maison Remoussenet Père et Fils, hvor millioner af vinflasker ligger opbevaret. Og der kommer hele tiden nye til, der skubbes på plads med et langt bræt, så de ligger i snorlige rækker.
.............,,
    17. postkort fra Bourgogne:
    Verdens største samling bourgogne
    Det er, som om en stor og ihærdig muldvarp har været på spil i Beaune. Dybt nede under byens gamle bymur og tilstødende gader befinder der sig en labyrint af kældergange og rum.
    Kældrene er udgravet i middelalderen, men bruges i dag af Beaunes gamle vinhuse til modning af vine og opmagasinering af ædle gamle og nye flasker.
    Maison Remoissenet Père et Fils er et af de vinhuse, hvis vine befolker kilometervis af underjordiske gange. Og der er faktisk tale om verdens største samling af Bourgogne-vin, bestående af flere millioner flasker.
    I 2005 solgte Roland Remoissenet det gamle familieejede vinhus til den amerikanske forretningsmand Edward Millstein for et beløb svarende til 75 millioner kr. – dog ejer nabovinhuset Maison Louis Jadot en brøkdel af aktierne. Millstein har altid været vild med Bourgogne-vin og ikke mindst med vinene fra Remoissenet.

...........................
..........
Maison Remoissenets direktør Bernard Repolt omgivet af de mange forskellige størrelser vinfade, som han for nylig har fået fremstillet til vinhuset.
.............,,
    18. postkort fra Bourgogne:
    Direktør med et glimt i øjet
    I samme åndedrag som Edward Millstein købte Maison Remoissenet Père et Fils, ansatte han også en direktør, Bernard Repolt, til at tage sig af den daglige drift. Og Bernard Repolt har allerede iværksat flere nye tiltag. Han har blandt andet fået specialfremstillet egetræsfade i flere forskellige størrelser, så de passer til udbyttet fra hver enkelt af de vinmarker, som lægger most til vinhusets vine.
    Bernard Repolt har markante meninger – blandt andet når det gælder de strenge franske love for alkoholreklamer, hvor man ikke må skrive rosende om vin, hvilket selvsagt hæmmer salget inden for Frankrigs grænser.
    Han mener, det er absurde tilstande, og som han siger med et glimt i øjet: – Jeg håber, det ender med, at myndighederne forbyder salg af vin, som de jo mener er det rene "drug" – så bliver jeg jo "drug-dealer", hvilket er langt mere indbringende.
    Foreløbig sælges Remoissenets vine på legal vis, og i Danmark foregår det gennem A Vinstouw.

..................
'
I Bouchard Père & Fils’ vinkældre er nogle af kælderrummene runde. De udgør nemlig resterne af de gamle tårne, som har hørt til borgen Château Royal de Beaune.
    19. postkort fra Bourgogne:
    Et vinhus midt i borgen
    Lige indtil 1477 var Beaune en befæstet by under hertugerne af Bourgogne. Men da den sidste hertug døde, erobrede den franske konge byen – efter nogen modstand fra byens borgere – og lod opføre en borg med fem tårne, Château Royal de Beaune. Herfra kunne hans tropper forsvare byen og holde et vågent øje med de rebelske indbyggere.
    I dag er borgen en ruin, idet man dog kan se nogle af borgtårnene og murene. Men labyrinten af kældre under borgen, hvor kongens garnison opholdt sig, eksisterer stadig. Og lige siden 1820, hvor vinproducenten Bernard Bouchard fra Bouchard Père & Fils købte ruinen, har disse kældre været fulde af flasker med kostbar Bourgogne-vin.
    Nu har niende generation af familien Bouchard solgt vinhuset, som ligger oven jorde og midt i den gamle borg, til champagnehuset Henriot, der har givet det en tiltrængt økonomisk saltvandsindsprøjtning.
    Det er spændende at gå rundt i de mørke gange og rum, hvor resterne af garnisonens ildsted og ovn stadig kan ses i de 7 meter tykke mure.
.............,,
>30
,,,,,,,.....................,,
Cellartracker har succes
Henrik Starup er en af de mange læsere af VinAvisen, der holder styr på deres vine ved hjælp af det gratis program www.cellartracker.com, som han beskriver som fantastisk. I en mail gør han opmærksom på programmets succes:
I 2004 havde programmet 1500 brugere, i år vil tallet runde 54.000.
I 2004 holdt programmets webside styr på 350.000 flasker. I dag er tallet 9.050.000, og hver dag kommer der i snit 12.000 til.
I 2004 havde websiden samlet 14.000 anmeldelser af vine fra læserne. I dag præsenteres 586.000, og hver dag kommer der cirka 800 til. Cellartracker offentliggør i løbet af to uger lige så mange vinanmeldelser, som Wine Spectator trykker i løbet af et helt år.
.............,,
VinAvisen.dk
    Årets Garagevin-messe
    Nu lægges der op til den årlige Garagevin-messe, der afholdes på Dansk VinCenter søndag d. 24. august.
    Der er allerede tilmeldt mange udstillere, som er gengangere fra tidligere år, men der vil også være nye importører – ikke mindst vil der være en masse mennesker med stor passion for vin.
    Frokosten bliver i år en kæmpebuffet med spændende pølser, patéer og lækre oste fra Italien, Spanien og Frankrig.

    To slags garagevin
    Der er faktisk to slags garagevin. For det første er der de mange mindre importører her i landet, der ikke uden stolthed benytter ordet om deres vine. De startede med et lager i deres garage, ganske enkelt fordi importen var lille og pengene små. Nogle af dem har stadig lageret i garagen, andre har vokset sig lidt større. Men mange af dem kalder sig fortsat garageimportører.
    De danske garageimportører fører typisk vine fra vinbønder med en høj kvalitet i flaskerne, men med en meget lille produktion, som af gode grunde ikke interesserer supermarkederne ret meget.
    Og så er der den anden slags garagevin. Den opstod for nogle år siden i Bordeaux, især på "højre bred", altså i Pomerol, Saint-Émilion osv. Igen er der tale om mindre producenter, der – i en garage, et skur eller lignende – prøver at lave fremragende vine. De ofrer alt på kvaliteten.

    Billetter kan købes nu
    Garagevinen fra Bordeaux hører man ikke mere så meget til, men den første – den danske – trives i bedste velgående, og hvert år åbner nye "garager" med spændende vine.
    Billetter til årets Garagevin-messe kan købes hos Dansk Vincenter, og yderligere oplysninger kan fås via info@vincenter.dk eller tlf.: 36 86 40 00. Entré til messen koster 180 kr., og med en frokost inkluderet er prisen 280 kr.
...........,,,,,,,,,,,,,,,,,.
19-26
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
.....................

Redaktion: Mariette Tiedemann, mariette@vinavisen.dk.
.............

...................
    .............
    Nyd en bimmelim frugtblanding
    Smoothie-dillen er over os – for mange danskere vil en brunch ikke være fuldendt uden en smoothie eller to. Og sunde er de da også, disse for det meste puréagtige frugtdrikke med rødder i 1960’ernes USA.
    Basis i en smoothie er altid forskellige slags blended frisk frugt – derudover kan drikken indeholde yoghurt samt diverse krydrende ingredienser.
    En ny bog, ”500 juicer & smoothies” (Lindhardt & Ringhof, 288 sider, 129 kr.), er fuld af forfriskende opskrifter og har et helt kapitel helliget smoothies med alkohol – bimmelim-blandinger kalder forfatteren dem. Med en sådan drink får man indtaget sin daglige mængde frugt på en rar og hyggelig måde.
    Vi bringer her en af de mange opskrifter fra bogen – drinken ses på billedet til venstre:

    Klementin og mango mojito
    ¾ dl mango, skrællet og skåret i stykker * 1 klementin, skrællet og delt i otte dele * 1 spsk hvid rom * 1 tsk rørsukker * ½ dl friske mynteblade * isterninger * danskvand.
    Kør mangofrugten gennem juicepressen. Kom klementin-stykkerne i et højt glas sammen med rørsukker og mynte. Mas det sammen med en støder eller en ske for at frigive smag. Rør mangojuice og hvid rom i sammen med isterninger. Top op med danskvand og servér straks.
Reservelager til nødsituationer
Hvert år fastsætter myndighederne i Cognac, hvor meget af den ædle spiritus cognachusene højst må fremstille. Denne grænse for produktionen varierer fra år til år, blandt andet afhængigt af efterspørgslen på cognac.
Hos producentforeningen BNIC, Bureau National de l’Interprofession du Cognac, mener man, at fremgangsmåden er enestående for Cognac-distriktet – og bestemt ikke altid uden problemer. Et dårligt år, hvor meldug eller hagl har ødelagt en stor del af høsten, er det nogle gange umuligt for cognac-producenterne at leve op til efterspørgslen.
BNIC har derfor foreslået, at producenterne ud over den årlige tilladte maksimum-produktion får lov til at høste druer til et reservelager af cognac, som kun må sælges, hvis der opstår en nødsituation. Forslaget venter ifølge Meininger’s nu på at blive ratificeret i det franske landbrugsministerium.
Det er nu ikke just, fordi Cognac-producenterne er tynget af problemer. Salget i 2007 slog den hidtidige rekord fra 1936, da Cognac AOC blev en realitet. I alt blev der sidste år solgt 160 millioner flasker til en værdi af 1,7 milliarder euro (cirka 12,7 milliarder kr.).
...................
,,,,,,,,,,,,,,,,
    ...............
    Den store smagning af portvin

    Her på Den stærke side er vi i gang med en omfattende smagning af portvin. Til denne uge har vi smagt tre nye vine, og alle anmeldelser samler vi efterhånden på en særlig side.





    Andresen, Colheita, Portvin, Portugal 1992
    205 kr., Dansk Portvin Import
    En forholdsvis lys portvin med en koncentreret sød og let krydret smag og et perfekt strejf af eg.


    Barão de Vilar, Colheita, Portvin, Portugal 1997
    140 kr., ViniPortugal
    En meget imødekommende portvin med duft af søde mørke rosiner og karamel. Smagen er blød, rund og sød uden at være for sød. Et godt glas til prisen.


    Borges, Late Bottled Port, Portugal 2001
    159 kr., Chris-Wine
    Portvin med en markant sødme og en lille spritkant.
    ...............

,,,,,,,,,,,,,,,,
19-22
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

,,,,,,,,,,......


,,,,,,,,,,......
Peter Jac Olsen
    Endnu en vinøs røverhistorie
    Peter Jac Olsen, der optrådte på slap line i sidste uge, har sendt os endnu en "røverhistorie", som han selv kalder den:
    For en del år siden afholdt jeg en smagning for cirka 40 personer med vine fra samtlige tyske vinregioner – det var før Murens fald, så jeg slap for Saale Unstrut og Sachsen i Østtyskland.
    Som næsten altid sad der en herre på forreste række, som mente at vide mere om sagerne end jeg. Til sidst nåede han frem til sit dræberspørgsmål: – Unge mand, kan De fortælle mig, hvorfor tysk vin efter anden verdenskrig fuldstændig har skiftet karakter og især aroma?
    Det var lidt af en lammer, og jeg aner ikke, hvorfra jeg fik inspirationen til at se alvorlig ud og give ham følgende svar: – Det er meget enkelt. Før krigen kørte alle togene i Tyskland med damplokomotiver, der futtede rundt i dalene og udspyede en sodholdig damp, som blandede sig med den naturlige vingær på druernes skind. Det gav jo en speciel aroma til den færdige vin. Efter krigen gik man som bekendt over til el og diesel ...
    Efter den omgang indledte jeg altid mine vinforedrag med ordene: – Spørg endelig løs. I skal nok få et svar, men forvent ikke, at det altid er sandheden!

    Flere røverhistorier?
    Vi siger tak til Peter Jac Olsen. Dens slags historier hører også hjemme i VinAvisen. Så hvis andre af vore læsere er leveringsdygtige, hører vi meget gerne. Send blot jeres vinøse røverhistorier til anker@vinavisen.dk.
.............,,
Bløde bobler
Er homoseksuelle allergiske over for almindelig vin? Åbenbart. I hvert fald har det franske Domaine de Boyer lanceret en såkaldt homoseksuel vin ved navn "TendreBulle Gay Vin" – BlødBoble.
Der er dog bare tale om en ganske almindelig mousserende rosé fra Languedoc med to ansigter, der på etiketten næsten kysser hinanden. Og på kapslen står så bogstaverne G og L for henholdsvis gay og lesbisk.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
25-26
...............
    --,,,,,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * Amka har fået to nye medarbejdere: Mette Juul Byrialsen, der virker som salgs- og marketingassistent i hovedkvarteret i Randers, og Rasmus Nørbo Iversen, der som tilknyttet Horeca-afdelingen vil betjene hoteller og restauranter på Fyn og i Sønderjylland.
    * Vinens Verden har optaget importen af vine fra Canonica a Cerreto i det italienske Chianti Classico.
    * Cave Wine har optaget importen af vinene Monkey Puzzle fra Carta Vieja i Chile.
    * Haller Vine har overtaget agenturet for Château Val Joanis i det franske Côtes du Luberon.
    * Nye vinfirmaer i vores database er i denne uge:
    * VainQueur Vin, Oventoften 42, 8751 Gedved, www.vqv.dk.
    * J.E. Vin, Elmevej 1, 4050 Skibby, www.je-vin.dk.
    * Det Danske Vinhus, Katrinelystvej 15, 4180 Sorø, www.ddvh.dk.
    ,,,,,,,,--,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
25-26
.............,,
    Ugens vinøse billede
    Under en vinrejse i Argentina besøgte Lars Ole Hansen vinhuset Chakana i Luján de Cuyo i regionen Mendoza ved foden af Andesbjergene.
    Her fotograferede han, hvordan man beskytter drueklaserne mod hagl ved hjælp af udspændte net – der formodentlig samtidig holder frække og sultne fugle væk.
    Vinhuset, der eksporterer 95% af sine vine, er opkaldt efter inka-indianernes gamle symbol, Chakana, der har sit navn efter stjernebilledet Sydkorset.
    Indianerne brugte symbolet, der ses her, som en talisman mod ulykker og ondskab, men det blev også anvendt som model for deres tempelbyggeri – fx kondor-templet i Machu Picchu.
    Endvidere opfattede indianerne symbolets tre trin som et billede på deres tre verdener: Den himmelske verden, Hanan Pacha, den jordiske verden, Kay Pacha, og underverdenen for de døde og ufødte, Uqhu Pacha.
    Yderligere kunne de tre trin symbolisere det tredelte system, der delte høsten mellem landsbyen, kongeriget og templet. Men vinhøst var det nu ikke. Vinen kom først til Argentina med spanierne.
    Vinene fra Chakana importeres af Glud Vin Vin i Randers.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur det orker vi ikke så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.
.............,,,,,,,,,,,,,,.,,,,
08-33
.............,,
Druen Freisa opkaldt efter jordbær
I sidste uge besvarede vi et spørgsmål om Piemonte-druen Freisa. Hertil kan en af vore læsere, Hans Henning Jensen, tilføje, at DNA-analyser har vist, at Freisa er nært beslægtet med druen Nebbiolo, og at Freisa piccola og Freisa grossa ikke er to kloner, men to "undersorter", såkaldte stammer.
DNA-analyserne har i øvrigt også vist, at Freisa højst sandsynligt er beslægtet med druen Viognier.
Freisa er kendt i hvert fald helt tilbage til 1517, hvor der omtales en Fresearum, og sortens navn menes at stamme fra det franske ord fraise, der betyder jordbær.
Tak til Hans Henning Jensen. Så blev vi en drue klogere. De nye oplysninger er indarbejdet i svaret, som det ligger i den forrige VinAvis.
.............,,
    .......
    Ugens gode spørgsmål
    Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det.

    Stimulerer hvidvin mere end rødvin?
    Efter at Kurt Christensen i cirka tyve år har boet i Mellem- og Sydeuropa, er han og hans kone utallige gange blevet præsenteret for følgende udtalelse: – Det er i vinlandene almindelig kendt, at hvidvin (og her tænkes ikke kun på champagne) virker stimulerende, og at rødvin virker let stimulerende og på samme tid beroligende.
    – Man hører det ofte i både Schweiz og Frankrig, og mange alment praktiserende læger her i Syden påstår det samme, skriver Kurt Christensen. – Men hvad siger lægevidenskaben?
    Læge Erik Skovenborg, der har skrevet bogen Vin og Helbred – Myter og Facts (Forlaget Klim), mener, at denne opfattelse i alt væsentligt stammer fra Tyskland. Han har fundet flere tyske bøger, hvis forfattere påstår, at modne rødvine har en beroligende virkning og befordrer en god søvn bedre end unge hvidvine, der snarere gør mennesker muntre. Samt at psykolabile mennesker tilrådes at drikke rødvin i højere grad end hvidvin, idet rødvinen indeholder færre duftstoffer og derfor virker neutraliserende og beroligende (se kilder nedenfor).
    Men i disse bøger er der ingen referencer til seriøs videnskabelig litteratur, siger Erik Skovenborg. Han vil derfor på forhånd være skeptisk og opfatte påstandene som en indtil videre udokumenteret teori.
    Kilder: Prokop L.: Lebenselixir Wein, Leopold Stocker Verlag, Graz 1995 - Jung K.: Wein Genuss und Gesundheit, Woschek Verlag, Mainz 1994 - Becker N og Güss H.: Der Wein. Lebensfreude und Gesundheit, Kehrer Verlag, Freiburg, 1995 - Köhnlecher M.: Heilkräfte des Weines, Droemer Knaur, München 1978.
    .................................
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 44 vine. Af disse vine var der 30, som fik mere end to stjerner, og 18, som fik fem stjerner. I alt blev det til 140 stjerner og i gennemsnit 3,2 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
,,,,,,,,,,,
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,
,,,,,,,,,,
Smagningen af vinene fra Bodegas Comenge


Comenge, Ribera del Duero, Spanien 2003
140 kr., ved 12 flasker: 130 kr., Solarex
Herlig og elegant rødvin. Duften er fin, og smagen er fløjlsblød og lækker med frugt og mange facetter. Dette er VIN!


Comenge, Ribera del Duero, Spanien 2004
140 kr., ved 12 flasker: 130 kr., Solarex
Skøn rødvin med en indtagende duft og en harmonisk og kompleks smag. En lækker vin.


Don Miguel, Comenge, Ribera del Duero, Spanien 2004
235 kr., ved 12 flasker: 225 kr., Solarex
Vidunderlig rødvin med en dejlig duft af frugt, chokolade og violer og en kompleks smag, der fylder munden med blødhed, sødmefuld frugt og let krydrede toner. En virkelig lækkerbisken.



,,,,,
Mousserende vin


Mont-Ferrant, Gran Cuvée, Brut, Cava, Spanien
109,95 kr., Brdr. D’s Vinhandel
Denne lækre mousserende vin har fine bobler og en duft af hyldeblomster og hvidt brød. Smagen er fyldig, tør og med toner af moden frugt. Egner sig glimrende til mad.


Ziegler, Brut Reserve, Rosé, Crémant d’Alsace, Frankrig
109,95 kr. ved 12 flasker, Nordic Wine Traders
Rosé boblevin med en lidt enkel smag og en hel utrolig stor mængde bobler.



,,,,,
Hvidvin


Le Grand Fricambault Silex, Domaine André Neveu, Sancerre, Frankrig 2006
106 kr., KB Vinimport
En aromatisk hvidvin, der dufter af eksotisk frugt og har en behagelig tør smag med et strejf af parfumerede æbler. Den er hver en krone værd.


Mount Trio, Chardonnay, Western Australia 2007
99 kr., Vesterstrøm Vine
Glimrende hvidvin med et fint billede af Chardonnay-druen med toner af melon og citrus. Flasken har skruelåg.


La Moussière, Alphonse Mellot, Sancerre, Frankrig 2007
139 kr., Kjær & Sommerfeldt
En dejlig tør og frisk hvidvin med en vis fedme, smag af citrusfrugter og en pikant syre, der gør vinen yderst velegnet til mad. Nyd den ikke alt for kold og gerne til retter med fisk og skaldyr.


Chardonnay de Bernard, Vin de Table, Frankrig, uden årgang
49,75 kr., Vinmonopolet
Billig hvidvin, kun en bordvin og tilmed uden årgang, men den smager faktisk ganske godt. Den har en frisk frugtsmag, en god syre og en lille sødme.


Domaine le Pont du Rieu, Vacqueyras, Frankrig 2006
99 kr., Oxholm Vin
En hvidvin, der nærmest råber på skaldyr og fisk. Den er tør og fyldig og har en dejlig let krydret smag.




Rosévin


Bellingham, Pinotage, Rosé, Franschhoek, Sydafrika 2007
59,75 kr., 50 kr. ved 2 flasker, Skjold Burne
Rosévin bliver stadig mere populær herhjemme, hvilket man godt kan forstå, når man smager denne vin, der er fremstillet på Sydafrikas helt egen drue, Pinotage. Vinen er meget lækker, har en god fylde og en liflig smag af friske jordbær og kirsebær. Prisen er yderst rimelig. Flasken har skruelåg.


Listel Gris, Vin de Pays des Sables du Golfe du Lion, Frankrig, uden årgang
44,95 kr., Amka
Fra sandbankerne ved den sydfranske Golfe du Lyon kommer denne både billige, gode og let rosa vin. Den har en tør, ret fed smag med god balance mellem sødme og bittert bid – glimrende til lettere retter. Farven er, hvad franskmændene kalder ”gris” – grå (udtales gri). Altså en meget lys rosa farve. Flasken har skruelåg, og det er godt. Den mangler en årgang på etiketten, og det er ikke så godt. Den femte stjerne får den for sin rimelige pris.


Las Moras, Rosé, Shiraz, San Juan, Argentina 2007
59 kr., Glud Vin
Frisk og frugtagtig rosévin, der med sin saft og sødme er velegnet som terrassevin.




Rødvin


Fattoria Castellina, Chianti Montalbano, Italien 2005
95 kr., på tilbud: 89 kr., La Maison Sevino
Rødvin på økologisk dyrkede druer med en god, let krydret duft og en smag med god struktur.


Saurus, Pinot Noir, Patagonien, Argentina 2007
65 kr., Vinens Verden
En dejlig harmonisk rødvin med god fylde og en lang eftersmag af modne mørke kirsebær og blommer.


Uccelliera, Rosso di Montalcino, Italien 2006
137 kr., Fiasco-Vine
Stor og flot rødvin, der tager fat med et potentiale, som kræver endnu nogle år på en hylde i et mørkt rum.


Vignano Odissea, Chianti, Italien 2005
79 kr., 70 kr. ved 6 flasker, Emilie Vin
En meget lækker rødvin på økologisk dyrkede druer. Den har en god struktur og en del tanniner. Vinen må gerne ligge et par år endnu.


Puerta del Sol, Crianza, Vinos Jeromin, Madrid, Spanien 2003
58,50 kr., SpanskeVine
En dejlig kraftig rødvin med duft og smag af kirsebær og chokolade og med et godt bid af garvesyre til slut. Drik den fx til sammenkogte retter med oksekød.


Aigle Noir, Pinot Noir, Vin de Pays d’Oc, Frankrig 2006
69,95 kr., Kvickly
En rigtig dejlig rødvin og typisk Pinot Noir. Den har en god og frisk frugt og en lille honningsødme i slutningen. Vinen er ret let og skal ikke have en alt for kraftig ret.


Paso a Paso, Tempranillo, La Mancha, Spanien 2006
69 kr., Valuewine.dk
Tør rødvin med en masse krydderi … estragon, rosmarin, peber. Prøv den fx til lam på grill.


Réserve Les Griottes, Château Val Joanis, Côtes du Luberon, Frankrig 2004
160 kr., Haller Vine
Blød og lækker rødvin med en liflig duft og en saftig og kompleks smag. En dejlig vin.


Morkel, Malbec, Stellenbosch, Sydafrika 2005
115 kr., Vinkrogen
Fyldig og blød rødvin, velegnet til mange retter. I smagen er der mørke bær.


Corona de Aragón, Crianza, Cariñena, Spanien 2004
Klubpris ved 6 flasker: 39,39 kr., ikke-medlemmer: 59 kr., NordicWineClub.com
Kraftig rødvin med en masse krydderi – en vin til sommerens grillbøffer. Eller fx til en indisk karryret.


Alamos, Syrah, Mendoza, Argentina 2006
79,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Vellavet og kraftig rødvin, typisk for den gode drue. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet.


Dezzani, Barbera d’Asti Superiore, Italien 2004
59,95 kr., SuperBest
Let og saftig rødvin med en charmerende drueduft, en pæn og ret enkel smag og en mundrensende syre. En god madvin.


The Lackey, Shiraz, South Australia 2006
70 kr., ved 12 flasker: 65 kr., The Wine Company
Her er en vellavet rødvin med bred frugt. En ganske flot, lidt marmeladeagtig vin, velegnet til lidt kraftige kødretter. Flasken er forsynet med skruelåg.


ValleAndino, Reserva Especial, Carmenère, Maule Valley, Chile 2006
79,50 kr., ved 6 flasker: 69,50 kr., Norton Vinimport
Rødvin med en lidt herbal og let parfumeret duft og en frugtagtig smag med krydderi.


Château Coujan, Gabrielle de Spinola, Saint-Chinian, Frankrig 2004
85 kr., Holte Vinlager
Der er stald og læder over duften af denne rødvin, mens smagen er fyldig med masser af modne bær og en lidt markant syre. Eftersmagen slutter lidt hurtigt.


Art d’Autor, Shiraz / Merlot / Monastrell, Alicante, Spanien 2005
78 kr., 3C-Wine
Denne rødvin har en god duft og en fyldig, blød smag. Det er udpræget en madvin. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet.




Sød vin


Santa Alicia, Late Harvest, Moscatel, Limavi Valley, Chile 2005
69,95 kr. for 50 cl, ViniPortugal
Dessertvin med en liflig Muskat-duft og -smag. Den er ikke sliksød, men har en fin honningsødme, der afbalanceres med en god syre. En vin i fornem balance. Skænk den fx til en nøddekage. Eller til en isdessert. Prisen er rimelig.




Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.




Smagenoter: År og uge (uden mellemrum eller lign. F.eks. 200943) :