Her er, hvad vi fandt
Antal resultater: 663


Scanavino, Vino Spumante Brut, Italien , lav alkohol (11,5%)
33,95 kr., Rema 1000
Tør og frisk boblevin, der smager rigtig godt. Dejlig duft, fine bobler og en lækker smag med tilpas syre. Vinen er fremstillet på druerne på Pinot Bianco og Chardonnay. Smagepanelet gættede på en pris på 90 kr.
Smagt i 2011/27


Manfredi Spumante Dolce, Asti, Italien , lav alkohol (7,5%)
42 kr., Kvickly
Der er papaya og mango over duften af denne mousserende vin. Den søde smag bæres frem af en behagelig cremet mousse, og eftersmagen er lang og fuld af moden frugt. Nyd den til kransekagen nytårsaften.
Smagt i 2012/52


Prat de Medea, Sant Sadurni D'Anoia, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
45 kr., Aldi
Fine bobler i glasset, en mousse, der hænger fint sammen med smagen af drue (Macabeo og Parellada). I smagen noter af citrus og pære. Prisen ... 45 kr., helt utrolig attraktiv.
Smagt i 2019/35


Grandial, Bordeaux, Blanc de Blanc, Brut, Frankrig , lav alkohol (11%)
49 kr., Aldi
En god boblevin lavet på druerne Colombard og Ugni Blanc. Den har fine bobler, en sart blomsteraroma og en mild frugtsmag. Den femte stjerne gives for den menneskevenlige pris.
Smagt i 2019/22


Bin 25, Brut, Lindemans, Sparkling Wine, Australien , lav alkohol (12,5%)
49 kr., Netto Vin
Frisk boblevin med livlig mousse - en udmærket vin til en yderst rimelig pris. Den femte stjerne får den for prisen.
Smagt i 2011/50


Recoda, Vilobi del Penedès, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
49 kr., pris på tilbud indtil 17. september: 40 kr., Fakta
Fortræffelig cava til en utrolig lav tilbudspris. Et virkeligt kup. Den er lavet på de sædvanlige druer - Macabeo, Xarel Lo og Parellada - og har fine, stadige bobler i glasset. Der er god druesmag, frisk syre og en lille sødme.
Smagt i 2019/29


Goddess, Brut, Sparkling Wine, Northern Cape, Sydafrika , lav alkohol (12%)
49 kr., VinDanmark Lagersalg
God mousserende hvidvin med lidt grove bobler, men også en dejlig duft og en frisk smag med blid citrussyre. Den usædvanlig lave pris udløste den femte stjerne. Også velegnet til dåb af skibe og fejring af folk på sejrskamler - hvor det jo er temmelig tosset at bruge dyr champagne.
Smagt i 2012/43


Cava Rosé Brut, Mistinguett, Spanien , lav alkohol (12%)
49 kr., på tilbud i uge 26 (denne uge): 42 kr., Fakta
En mousserende vin med en smuk laksefarve, fine små bobler, en mild frugtaroma og en fyldig smag med modne jordbær og hyben. Det er en rigtig sommervin og en vin, der er sagen til studenterfesten.
Smagt i 2017/26


Recoda Rosado Brut, Vilobi del Penedès, Cava, Spanien , lav alkohol (12%)
49 kr., pris på tilbud indtil 17. september: 40 kr., Fakta
Fortræffelig cava til en utrolig lav tilbudspris. Et virkeligt kup. Den er lavet på druerne Garnacia og Trepat og har fine, stadige bobler i glasset. Den har en fyldig druesmag, tilpas syre og sødme og et lille bid i slutningen, der gør den god til mad.
Smagt i 2019/29


Mistinguett, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
49 kr., på tilbud i uge 24: 42 kr, Fakta
Denne vin er et eksempel på, at det er muligt at få en ualmindelig god mousserende vin for bare 50 kr. - og endda 42 kr. på tilbud. Vinen har en livlig mousse med fine, små bobler, en frisk duft med noter af lime og en lækker aromatisk druesmag. Skænk den som apéritif - og tag resten af flasken med ind til fiske-forretten.
Smagt i 2017/24


Neirano, Moscato, Asti Spumante, Italien , lav alkohol (7,5%)
50 kr., pris ved 12 flasker, Skovgaard Vine
Til prisen en fortræffelig boblevin med Muskat-druens kraftige aroma, god frugt, en lille sødme og tilpas syre. Brug den som apéritif - de fleste vil kunne lide den.
Smagt i 2011/32


Cava Recoda Semi Seco, Spanien , lav alkohol (11,5%)
50 kr., pris på tilbud fra 1. til 7. september (kun denne ene uge!): 39 kr., Coop 365
En god mousserende vin, som mange vil kunne lide. Den har fine små vedvarende bobler, god frugt og en fin sødme men også en behagelig tørhed i eftersmagen. Det er en enkel vin, men den er bestemt sine 50 kr. værd - og et rent kup til tilbudsprisen ved 39 kr. Server den som velkomstdrink eller til ikke alt for søde desserter.
Smagt i 2022/35


Grosso, Spumante, Brut, Italien , lav alkohol (12%)
55 kr., Gallovini
Denne spumante-boblevin smager rigtig godt, og alligevel koster den kun 55 kr. Den er lavet på druerne Pinot Noir og Chardonnay og har små, fine og stadige bobler og en frisk og fyldig druesmag. Lidt af et kup.
Smagt i 2012/23


Tirelli, Malvasia Dolce, Vino Frizzante dell'Emilia IGT, Italien
55 kr., Carlo Merolli
En charmerende og meget lækker boblevin, dolce (sød), men ikke sliksød. Den har dejlig frugt, mest i retning af pære og passionsfrugt. Skænk den som apéritif eller som ledsager til frugt, nødder eller tørre kager. En fornøjelse til en meget lav pris.
Smagt i 2010/7


Dolce Cuvée, MalaSpina, Vino Spumante Dolce, Italien
55 kr., YouAndWine
Dolce - sød - men heller ikke SÅ sød. Elegant, med fine bobler og god frugt - og til en venlig pris.
Smagt i 2010/14


Grande Cuvée, Brut, MalaSpina, Spumante, Italien
55 kr., YouAndWine
En fortræffelig og forfriskende boblevin med god duft og en smag med toner af ristet brød og citrus. Prisen er overraskende lav.
Smagt i 2010/29


Villa Doral, Prosecco, Italien , lav alkohol (11%)
55 kr., Carlo Merolli
Dette er vinen, som skal drikkes i skyggen af kampanilen i Venedig. Men den bør nu også nydes her i landet, for det er en dejlig boblevin, i dette tilfælde lavet på økologisk dyrkede druer. Vinen har en inviterende duft og en ren druesmag med fine, stadige bobler. Flasken er lukket med en gammeldags sodavands-prop - det er en flaske, som man bagefter kan bruge til sin egen hjemmebryggede frugtsaft. Prisen er lige så attraktiv som vinen.
Smagt i 2013/36


Pitulé, Neirano, Moscato d'Asti, Italien, 2010, lav alkohol (5,5%)
55 kr., pris ved 12 flasker, Skovgaard Vine
Friskhed og sødme, fine bobler og Muskat-druens forførende charme. En vin, man nyder i store slurke - og glæder sig over den meget rimelige pris for så god en kvalitet. Eneste problem ved alle Moscato d'Asti vine: Man skal have gode fingerkræfter for at få den stærkt komprimerede prop hevet ud af halsen på flasken.
Smagt i 2011/36


Arduini Moscato Spumante Rosé, Italien , lav alkohol (7%)
59 kr., pris ved 6 flasker: 47,50 kr. flasken, Granvino
En dejlig rosé boblevin med masser af mousse og en liflig smag af solmodne jordbær. Den er sød, men har også en fin syre, der opvejer sødmen. Vinen vil være sagen til studentergildet, og med sine kun 7% alkohol vil den også være fin til lidt sødt en varm sommerdag.
Smagt i 2015/26


Medici Ermete, Querciolo, Lambrusco, Reggiano Lambrusco Dolce, Italien , lav alkohol (8,5%)
59 kr., Haller Vine og Vin&Vin
En rigtig god lambrusco med en fin perle i munden og en frugtagtig, let sødlig smag med noter af svesker og røde bær. Det er en sommerlig vin, som man nyder i store slurke - før man knapper endnu en flaske op ...
Smagt i 2013/24


Angiol d'Or, Ariola, Lambrusco Amabile IGP, Italien , lav alkohol (8%)
59 kr., Haller Vine og Vin&Vin
En dejlig Lambrusco - saftig, let perlende, læskende. Store glas, store slurke, flere flasker ... Nu er det snart tid til fest i det fri. Amabile betyder sødlig, og det er denne perlevin da også.
Smagt i 2014/12


Cornellana, Sparkling Wine, Brut, Chardonnay, Cachapoal, Chile, 2009
59 kr., Osted Vin
Frisk, sprød og opkvikkende mousserende vin med livlige bobler og god smag med tilpas syre. Prisen er bedårende lav.
Smagt i 2010/28


TerreDomini, Prosecco, Treviso, Italien
59 kr., Red & White
Lækker boblevin med god frugt og toner af noget godt, hjemmebagt brød. Prisen er attraktiv.
Smagt i 2011/12


Tavernello Spumante Extra Dry, Italien , lav alkohol (11%)
59 kr., Holte Vinlager
En økologisk og vegansk mousserende vin - og en rigtig dejlig vin til de 59 kr. Ud over god moden frugt har vinen en interessant og pikant duft af stjerneanis og lakrids. De små vedvarende bobler videregiver en fyldig smag med en indtagende frugtsødme, der (igen) slutter med et strejf af stjerneanis. En oplagt apéritif og en glimrende vin til studentergildet, når den tid kommer.
Smagt i 2022/13


Il Fojonco, Riunite, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro, Amabile, Italien , lav alkohol (8%)
59,75 kr., på tilbud indtil 18. september: 50 kr. ved 2 flasker, Skjold Burne
Denne fint boblende Lanbrusco-rødvin er hammergod. Frisk og med læskende frugt. En vin, man kan drikket i store slurke - og samtidig nyde den lave pris.
Smagt i 2011/34


Jaume Serra, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
59,95 kr., på tilbud i denne uge (uge 43): 39 kr., Kvickly
En cava, lavet efter champagne-metoden med eftergæring i flasken ... til 39 kr. En forbavsende lav pris. Der er små, fine bobler i glasset, tilpas mousse i munden og en frisk smag med noter af citrus. Fuld valuta til prisen - også til 60 kr.
Smagt i 2017/43


Maranello, Prosecco, Italien , lav alkohol (11%)
59,95 kr., Amka
Til den rimelige pris en rigtig god boblevin. Den har livlige bobler og en fyldig frugtsmag med noter af ristet brød.
Smagt i 2014/26


Maranello Spumante Brut, Modena, Italien , lav alkohol (11,5%)
59,95 kr., Amka
Et blidt skum fylder munden, når man smager på denne dejlige mousserende vin. Den er fremstillet på Pinot Noir og Chardonnay, og mon ikke den med sin fylde og store aroma indeholder rigtig meget af førstnævnte drue. Vinen dufter af brød og friske æbler og smager lifligt af modne æbler, pærer og citrusfrugter med et strejf af mandler. En fantastisk dejlig boblevin til en meget rimelig pris.
Smagt i 2014/50


Célebre Data, Caves Primavera, Beira Atlântico IG Medium Dry, Portugal , lav alkohol (12%)
59,95 kr., Amka
En rigtig god og meget billig mousserende rosévin - tilmed flaskegæret, ikke noget med sodavand her! Vinen har fine bobler i glasset, og i smagen er der noter af røde sommerbær og en fin sødme. Fylder godt i munden og med lang eftersmag. Lidt af et kup. Vinen er lavet på druerne Baga og Touriga-Nacional.
Smagt i 2020/25


Araldica, Dolce, Brachetto, Brachetto d'Acqui, Italien , lav alkohol (7%)
60 kr., Rema 1000
En dejlig, fint sødlig og rød boblevin, som er elsket i det nordøstlige Italien, og som vi andre også bør kunne lide - hvis vi ellers kan lide sødme og frisk bærfrugt. En speciel vin, der skal bedømmes på sine egne præmisser, og det er den blevet her. Sådan er en god brachetto i Piemonte.
Smagt i 2012/50


Vigne Rare, Vinchio-Vaglio Serra, Moscato, Piemonte, Italien, 2010, lav alkohol (5,5%)
60 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
Lækker hvidvin med en lille perle, en fint krydret muskat-duft og en smag med druefrugt og fin sødme. Udpræget dessertvin. Prisen er attraktiv.
Smagt i 2011/51


Selezionato da Carlo Merolli, Mutina, Lambrusco, Grasparossa di Castelvetro, Italien, 2011, lav alkohol (8%)
60 kr., Carlo Merolli
Fortræffelig Lambrusco med en dybrød farve, fin mousse i munden og en saftig, fint cremet smag med noter af hindbær. Den smager bare godt i store sommerlige slurke. Prisen er attraktiv.
Smagt i 2012/30


Ciocobazzi, Lambrusco, Emilia, Vino Frizzante, Rosso Amabile, Italien , lav alkohol (7,5%)
60 kr., Lago Import
Lambrusco er jo en rigtig bare-ned-i-halsen vin. En let boblende rødvin, der bare kalder på et glas til. Dette her er en god en af slagsen med let mousse og en saftig smag med en lille sødme. Man har det bare godt med den.
Smagt i 2015/49


Gran Dessert, Contri Spumanti, Spumante, Dolce, Italien , lav alkohol (10%)
64 kr., Premier Cru
Til prisen 64 kr. en slet ikke så tosset boblevin - dolce, altså sødlig, Men heller ikke SÅ sød. Der er små, stadige bobler, god mousse i munden og en frisk druesmag. Lige til en kransekage. Den femte stjerne får den på grund af prisen.
Smagt i 2017/17


Jaume Serra Cava Brut, Jaume Serra, Cava, Spanien , lav alkohol (11,5%)
64,95 kr., pris på tilbud: 43 kr. ved 3 flasker, Kvickly
En dejlig frisk mousserende vin med grønne druer og lyst brød i duften, en fin blød mousse og en fin citrussmag, der holder længe i munden. Et kup til prisen ved 3 flasker.
Smagt i 2020/53


Caves São João Rosé Bruto, Portugal, 2010, lav alkohol (12%)
65 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
En flot mørk rosa farve, kaskader af små bobler og en liflig duft og smag af friske sommerbær. Sådan er denne dejlige mousserende vin, som både egner sig til apéritif og med sin fine syre til lettere retter.
Smagt i 2012/28


Ana Ferret Raventós, Cava, Semi-Sec, Spanien , lav alkohol (11%)
65 kr., pris ved 6 flasker, Wine Group
En dejlig, sprudlende boblevin med stor fylde og smag af moden frugt. Den har en fin og indtagende sødme og en lang eftersmag. Sagen til den store fest.
Smagt i 2012/11


Vigne Rare, Vinchio-Vaglio Serra, Moscato, Piemonte, Italien, 2012, lav alkohol (5,5%)
65 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
Moscato-hvidvinene fra Piemonte er ikke egentlig mousserende, men frizzante, let perlende. Og søde og aromatiske. Sådan er denne vin også, og vurderet på dens egne præmisser er det en rigtig god moscato. En let vin (5,5%), som man nyder i store slurke. Selv mindreårige børn vil kunne lide den. Det får de bare ikke lov til. Den drikker vi selv.
Smagt i 2013/48


Angiol d'Or, Ariola, Lambrusco, Vino Frizzante Rosso, Italien , lav alkohol (10,5%)
65 kr., Haller Vine og Vin&Vin
En skøn, mousserende rødvin, der simpelt hen smager godt - som en rigtig Lambrusco skal smage. Let, perlende, forførende, store slurke - kom med en flaske til.
Smagt i 2014/13


Ca'De'Medici, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro, Italien , lav alkohol (8%)
65 kr., pris ved 2 flasker: 60 kr., Bisgaard Vin
Man siger, at når appellationen slutter med Grasparossa di Castelvetro, er der en ekstra kvalitet ved en Lambrusco. Det gælder i hvert fald denne lækre vin, rød i glasset, fin mousse, klar druesmag med noter af hindbær og banan.
Smagt i 2012/21


Produttore di Govone, Brachetto, Italien, 2012, lav alkohol (6,5%)
65 kr., Holte Vinlager
Brachetto er Piemontes svar på Lambrusco. Med sit skum og sin sødme minder den meget om øl. Mange vil elske den. Vi gjorde ...
Smagt i 2013/37


Torre dei Vescovi, Colli Vicentini, Lessini Durello, Brut, Italien , lav alkohol (12%)
69 kr., Irma
Til prisen er rigtig udmærket boblevin. Den har fine, stadige bobler i glasset og i begyndelsen en ret kraftig mousse, der dog virker blød og lækker i munden. I smagen noter af citrus, grape og mandarin. Lang eftersmag. Den femte stjerne får den for prisen.
Smagt i 2017/27


Stopai, Tirelli, Vino Frizzante, Lambrusco dell'Emilia IGT, Italien , lav alkohol (11,5%)
69 kr., Carlo Merolli
En typisk lambrusco med livlige bobler og en forfriskende smag med toner af kirsebær. Ned med den i store kølende slurke.
Smagt i 2011/25


Dissegna, Prosecco, Italien , lav alkohol (12%)
69 kr., Vinimportøren
En mousserende vin med en almindelig prop, der er bundet fast med sejlgarn. Den stærkt komprimerede prop var ret genstridig, men da den endelig kom op, fik vi en rigtig god boblevin i glassene. Vinen har god mousse og en frugtagtig smag med tilpas syre. Den femte stjerne får vinen for den fordelagtige pris
Smagt i 2014/33


Dongjone, Daldin, Spumante, Extra Dry, Italien , lav alkohol (11%)
69 kr., pris ved 6 flasker, Rudersdal Vin
Til 69 kr. er dette en rigtig god boblevin. Den har små, livlige bobler og en god druesmag med en lille sødme. Glimrende som apéritif og som ledsager til lettere retter.
Smagt i 2015/31


Reggiano, Donelli Vini, Lambrusco, Vino Frizzante Rosso Amabile, Italien , lav alkohol (9%)
69 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
Lambrusco er en rigtig bælle-bællevin. Ned med den - kom med den næste flaske! Denne Lambrusco er rigtig god med sin livlige mousse, sin friske frugt og en sødme, der afbalanceres af tilpas syre. Okay pris.
Smagt i 2016/4


Rabetllat i Vidal, Bodegas Ca n'Estella, Cava, Brut, Spanien
69 kr., Valuewine
Frisk boblevin med god mousse og tilpas syre. Glimrende til den lave pris.
Smagt i 2010/29


Comte de Tarville, Crémant de Bourgogne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
69 kr., Rema 1000
Man kunne godt tro, at dette var en champagne, og vinen er da også lavet på samme måde. Det er en rigtig god boblevin med fine, stadige bobler og en frisk og tiltalende druesmag. Prisen er yderst attraktiv for så god en boblevin.
Smagt i 2012/49


Moscato d'Asti, Le Fronde, Fontanafredda, Italien, 2016, lav alkohol (5%)
69,95 kr., på tilbud i uge 21 (denne uge): 39 kr., SuperBrugsen
Dette er en liflig og let mousserende vin med en hel del sødme, noter af hyldeblomster og med en fin syre til slut. Godt afkølet er vinen alletiders en varm dag på terrassen (hvis man er til lidt søde vine) eller til sommerens is og lette bærdesserter. Det er også en perfekt vin til studenterfesten. Tilbudsprisen på 39 kr. er yderst attraktiv.
Smagt i 2017/21


Fontanafredda Moscato d'Asti, Fontanafredda, Moscato d'Asti DOCG, Italien, 2017, lav alkohol (5%)
69,95 kr., på tilbud indtil 19. juli: 50 kr. ved 2 flasker, Kvickly
En liflig mousserende sommervin med strejf af hyldeblomster i duft og smag. Det er en sød vin, der dog på ingen måde er sliksød. Den vil egne sig såvel til lette desserter som til apéritif. Med sit lave alkoholindhold er den også sagen i sommervarmen - og sagen til dem, der skal køre hjem.
Smagt i 2018/29


Fumées Blanches, Francois Lurton, Sauvignon Blanc, Vin Pétillant Gazéfié, Frankrig, 2011, lav alkohol (12%)
69,95 kr., ViniPortugal
En sommerlig hvidvin med nogle venlige små bobler tilsat efter "sodavands-metoden". Den har en god druesmag med et lille strejf af honning. Flasken har skruelåg.
Smagt i 2013/10


Le Fronde, Moscato d'Asti, Fontanafredda, Moscato, Piemonte, Italien, 2011, lav alkohol (5%)
69,95 kr., SuperBrugsen
En dejlig sød mousserende hvidvin med en intens duft og smag af modne grønne druer. Den er sød men har også en fin syre, ligesom de fine bobler liver op på sødmen. Den vil være en god ledsager til lette frugtdesserter, men snup også et afkølet glas af vinen en lun forårsdag på terrassen. Med sine kun 5% alkohol hører vinen bestemt til i letvægtsklassen.
Smagt i 2013/11


Borgofulvia, Vino Spumante, Brut, Italien , lav alkohol (11,5%)
69,95 kr., pris ved 6 flasker: 55 kr., AndrupVin.dk
Til de 55 kr. ved seks flasker er dette faktisk en udmærket mousserende vin. Den har fine bobler i glasset og en frisk druesmag. En meget anvendelig vin både som apéritif og som ledsager til mad.
Smagt i 2019/19


Castell de Vilarnau, Gonzáles-Byass, Cava, Brut, Rosé, Spanien , lav alkohol (12%)
69,95 kr., ViniPortugal
Blød og lækker mousserende rosé med en fin sødme - og bestemt ikke den smag af syltetøj, man finder i nogle roséer. Med sine krydrede toner er den fortræffelig til mad. Prøv den fx til fisk. Druen er lavet på den lokale drue Trepat samt Pinot Noir.
Smagt i 2011/23


Cuvée Silver, Arduini, Prosecco, Brut, Italien , lav alkohol (11,5%)
69,95 kr., Fortium
Til 70 kr. er dette en rigtig god boblevin. Den har fine bobler i glasset, en liflig duft og en god druesmag med en lille, venlig sødme.
Smagt i 2016/18


Borgo Fulvia, Moscato, Spumante, Dolce, Italien , lav alkohol (7,5%)
69,95 kr., pris ved 6 flasker: 55 kr., AndrupVin.dk
En meget tiltalende boblevin med fine, stadige bobler i glasset og en god honningsødme fra den aromatiske Muskat-drue. Men der er også en frisk syre. Med sine lave procenter et godt valg fx til en eksamensfest.
Smagt i 2019/12


Mia, Freixenet, Moscato, Spanien , lav alkohol (7%)
69,95 kr., Amka
Forfriskende boblevin med livlige bobler og Muscat-druens forførende aroma og sødme. En vin, der sagtens kan konkurrere med italienernes Muscat-bobler fra Piemonte.
Smagt i 2013/52


Borgofulvia, Vino Spumante, Rosato Brut, Italien , lav alkohol (11%)
69,95 kr., pris ved 6 flasker: 55 kr., AndrupVin.dk
Til de 55 kr. ved seks flasker en fortræffelig, mousserende rosévin. Den har den friske jordbærsmag, som man finder i mange andre rosévine, og en inviterende sødme. Anvendelig til alt fra apéritif til terrassse-vin og mad.
Smagt i 2019/18


Castell de Vilarnau, Gonzáles-Byass, Cava, Demi-Sec, Spanien , lav alkohol (11,5%)
69,95 kr., ViniPortugal
Ifølge Carlos Gonzáles-Gorden skulle dette være den tørreste demi-sec på markedet. Og det skal nok passe. I bobleland betyder Demi-sec jo ellers halv-sød. Med sin trods alt lille sødme vil den blandt andet være glimrende til indiske eller andre fjernøstlige retter.
Smagt i 2011/23


Cava Brut Nature Gran Reserva, Sumarroca, Penedès, Spanien , lav alkohol (12%)
69,95 kr., pris ved 12 flasker, Philipson Wine
En rigtig dejlig og let cava med fine små bobler og duft og smag af lyst brød og citrusfrugter. Nyd den som apéritif eller til en let forret.
Smagt i 2013/52


Castell de Vilarnau, Gonzáles-Byass, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
69,95 kr., ViniPortugal
Frisk og dejlig vin med livlige bobler og god frugt med toner af citrus og æbler. En oplagt velkomst-vin til fester, men også en glimrende ledsager til mad.
Smagt i 2011/23


Célebre Data Medium Dry, Primavera, Portugal , lav alkohol (12%)
69,95 kr., Amka
En dejlig spumante på druerne Bical, Maria-Gomes og og Baga. Den dufter af sommeræbler og har fine små bobler, der holder længe i munden. Modne pærer er den dominerende note i smagen, der har en vis sødme uden af være sød. Eftersmagen er lang og liflig. Nyd den som apéritif eller til lette asiatiske retter.
Smagt i 2020/52


Duca, Duca di Salaparuta , Sicilien, Brut, Italien , lav alkohol (12%)
70 kr., Enoteca Saporidoc
En dejlig og fyldig mousserende vin med duft og smag af modne aromatiske pærer. Moussen er livlig og holder længe i glasset. Nyd den, som den er, eller til en god madsalat - gerne med indslag af frugter.
Smagt i 2018/12


Prosecco, Alvise Lancieri, Prosecco, Italien , lav alkohol (11%)
70 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
Sikke en dejlig let mousserende vin! Den dufter mildt af pærer og har en smag, der breder sig ud i munden med masser af forfriskende citrusnoter. En god apéritif til den store sommerfest.
Smagt i 2012/21


Donelli, Lambrusco Reggiano, Italien
70 kr., Rexwine
En "vino amabile frizzante" - en fint sødlig boblevin. Og rød. En frisk vin, som man nyder i store slurke. En virkelig god Lambrusco. Drik den til mad, eller brug den som terrassevin.
Smagt i 2010/27


Piccole Gioie, Ghione, Moscato d'Asti, Italien, 2009
70 kr., Rexwine
Perfekt terrasse-hvidvin med en lille mousse og sødme - samt kun 5% alkohol. Druen er den aromatiske Muskat, men vinen virker ikke over-parfumeret. Kan også anvendes til mad - hvis man er til den søde side.
Smagt i 2010/28


Vallformosa, Cava, Brut, Rosado, Spanien , lav alkohol (12%)
74,50 kr., pris på tilbud indtil 31. december: 49,50 kr., Irma
49,50 kr. (på tilbud) for så glimrende en cava - man fatter ikke, at det kan lade sig gøre. Den friske og delikate boblevin har en lys laksefarve og fine bobler i glasset, en god duft, tilpas mousse og lækker smag med noter af jordbær og rabarber samt en lille sødme. Anvendelig både som apéritif og til mad.
Smagt i 2018/52


Vallformosa Origin Reserva Brut, Cava, Spanien , lav alkohol (11,5%)
74,95 kr., pris på tilbud fra 1. til 7. april: 49 kr., Irma
Fine små bobler, en blød mousse og en dejlig duft og smag af sommeræbler med strejf af citrus til slut. Sådan er denne fortræffelige mousserende vin, og man bør slå til i den uge, hvor den sælges for en usædvanlig lav pris. Det er et rent kup. Drik den som apéritif eller til en let skaldyrs-ret.
Smagt i 2021/13


Vibracions, Cofama, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
75 kr., pris ved 6 flasker: 59 kr., Barrique Vin
Til prisen en fortræffelig boblevin på de traditionelle, spanske cava-druer Macabeo, Xarel-lo og Parellada og produceret efter champagne-metoden. Vinen har meget fine bobler og en moden og afrundet smag med noter af pære, æbler og kvæde.
Smagt i 2015/42


Dignitat Selecció, Cava, Spanien , lav alkohol (11,5%)
75 kr., pris ved 6 flasker, Vinmonopolet
En dejlig cava lavet på de klassiske cava-druer Macabeu, Xarel.lo og Parellada. Den har fine, små bobler og stor fylde i duft og smag med noter af moden frugt og en lille sødme til slut. Perfekt som apéritif.
Smagt i 2019/20


Chill, Sperone, Vino Spumante Aromatico, Rosé, Dolce, Italien , lav alkohol (7%)
75 kr., pris ved 6 flasker: 55 kr., Granvino
En meget speciel boblevin i en flaske iklædt lyserød folie. En ganske harmløs og ligeud vin med en lille sødme. Faktisk en sjov vin til et ungt gilde. Den lave pris gav den femte stjerne, der kun gælder, hvis man køber seks flasker.
Smagt i 2016/3


Maipe, Brut, Proviva, Mendoza, Argentina , lav alkohol (12%)
75 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
Denne boblevin er lavet på de samme druer, Chardonnay og Pinot Noir, som champagne, Det er ikke en champagne, men prisen er heller ikke en champagne-pris. Vinen har god mousse, en frisk druesmag og tilpas syre. Den femte stjerne får den for prisen.
Smagt i 2013/25


Centro, Treviso, Prosecco DOC Extra Dry, Italien , lav alkohol (11%)
75 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
Ved et bord i skyggen af Campanilen i Venedig venter der to glas på denne udmærkede Prosecco. Den skal forenes med Aperol, en appelsinskive og et par isterninger. Samme procedure gælder i Danmark. Vinen er tør, med fine bobler, god mousse i munden og en let sødme.
Smagt i 2020/36


Cento 8 Extra Dry, Prosecco DOC, Italien, 2020, lav alkohol (11%)
75 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
Prosecco kan være mere eller mindre sprudlende. Denne udgave har en dejlig fin og blød mousse, der ikke forsvinder i glasset. Duften lover rigtig godt med sine noter af modne grønne druer og strejf af kvæde - og smagen skuffer ikke. Det er en fyldig og frugtrig mousserende vin med en lang og dejlig eftersmag og med en perfekt balance mellem frugtsødme og syre. Nyd vinen godt afkølet som apéritif eller til lette retter med lyse fisk.
Smagt i 2021/33


Fontanafredda, Moscato, Asti, Dolce, Italien , lav alkohol (7%)
75,95 kr., SuperBrugsen
Fine bobler i glasset, en liflig duft og en sød, lækker druesmag. Sådan er denne fortræffelige boblevin. Oplagt til en dessert, fx med friske bær. Fås også hos Kvickly.
Smagt i 2012/34


Robert, Domaine de Fourn, Blanquette de Limoux, Brut, Frankrig, 2008
79 kr., Dronningborg Vinimport
Mousserende vin med fine, stadige bobler og god, frisk frugt. Dertil en fin lille sødme. Et rigtig godt glas til en rimelig pris.
Smagt i 2011/3


Donelli Rosé, Brut, Italien , lav alkohol (11%)
79 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
En indtagende og let mousserende vin med en flot rosa farve og en fin mousse. Den dufter af en hel buket blomster - roser, tulipaner og violer ... Smagen er elegant, tør uden at knase og med fine frugtnoter og lidt forfriskende citrus til slut. Den er sagen som apéritif eller til en let forret.
Smagt i 2016/2


Contessa Carola, Spumantizzato da Contessa Carola, Spumante, Extra Dry, Italien, 2013, lav alkohol (11,5%)
79 kr., Premier Cru
Moden og lækker årgangs-spumante. Den har fine bobler, god mousse i munden og en dejlig smag med noter af æble. Attraktiv pris.
Smagt i 2017/25


Toso, Asti, Italien
79 kr., Wine.dk
Sødlig spumante med en liflig duft af roser og en lækker smag af Muskat-druen.
Smagt i 2010/33


Contessa Carola, Rosé Spumante, Extra Dry, Millesimato, Italien, 2013, lav alkohol (11,5%)
79 kr., Premier Cru
Fine, stadige bobler i glasset, god mousse i munden, klar og ren druesmag ... og så er den billig. Den femte stjerne får den på grund af prisen.
Smagt i 2017/15


Prosecco, Scalini, Prosecco, Italien , lav alkohol (11%)
79 kr., på tilbud indtil 22. juni: 69 kr., Vinoble
En herlig let mousserende vin med en aromatisk duft og en dejlig smag med noter af gul blomme og modne pærer. Den kan nydes afkølet på terrassen eller til en let forret - fx med kammuslinger. Et kup til tilbudsprisen.
Smagt i 2013/19


Lambrusco Il Fojonco,, Riunite, Grasparossa di Castelvetro DOC, Italien , lav alkohol (8%)
79,75 kr., på tilbud indtil d. 29. april: 59,75 kr., Skjold Burne
En rigtig sommer-boblevin med en dyb mørkerød farve, en blød mouse og en frisk smag af modne blå druer og en fin lille sødme til slut. En vin, man vil kunne lide - og en perfekt og overraskende apéritif.
Smagt i 2018/16


Il Fojonco, Lambrusco Amabile, Grasparossa, Emilia Romagna, Italien , lav alkohol (8%)
79,75 kr., på tilbud indtil 12. juni: 59,75 kr. flasken, Skjold Burne
En flot dyb og tæt rød boblevin. Amabile er italiensk for halvsød eller behagelig. Og ja, den har en fin lille sødme uden at være sød - og behagelig er den bestemt. Den har en blød mousse, en frisk bærsmag og en god portion rødvins-karakter. En interessant og festlig vin, som mange vil kunne lide. Overrask gæsterne med den som apéritif til den store fest. Med sine kun 8% alkohol er den en god "starter".
Smagt i 2016/18


Oroperla, Provinco Italia, Prosecco, Valdobbiadene, Superiore, Italien, 2015, lav alkohol (11,5%)
79,95 kr., Aldi
Til prisen en rigtig god boblevin med fine bobler og en god druesmag, der bliver længe i munden. Dertil en lille, behagelig sødme.
Smagt i 2016/29


Devil's Brut, Casillero del Diablo, Concha y Toro, Valle del Limari, Chile , lav alkohol (12%)
79,95 kr., på tilbud i denne uge (uge 28): 50 kr., SuperBrugsen
Til 50 kr. er denne boblevin rigtig udmærket. Dens smagsbillede er måske lidt smalt, men der er fine, stadige bobler og en frisk druesmag med noter af citrus. Den femte stjerne får den for tilbudsprisen.
Smagt i 2016/29


Charles Roux, Blanc de Blancs, Demi Sec, Frankrig , lav alkohol (11,5%)
79,95 kr., pris ved 6 flasker: 70 kr., Supervin
En liflig og let drikkelig, mousserende vin med en dejlig frugtfylde, friskhed og en fin sødme til slut.
Smagt i 2019/7


Cordon Negro, Freixenet, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
79,95 kr., Amka
Vellavet boblevin med små, stadige bobler i glasset og en god druesmag med noter af grape. I forhold til prisen af virkelig god kvalitet. Den femte stjerne får den for prisen.
Smagt i 2017/35


Bailly Lapierre, Pinot Noir, Crémant de Bourgogne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
79,95 kr., pris ved 12 flasker, Philipson Wine
En virkelig fin crémant - en blanc de noirs, hvid(vin) af blå (sorte) druer. Fine, stadige bobler og en harmonisk, frisk smag med en lille sødme. Lang eftersmag.
Smagt i 2011/51


Mont-Ferrant, Gran Cuvée, Reserva, Brut, Cava, Spanien
79,95 kr., pris ved 6 flasker, BrdrDsVinhandel
En meget vellavet cham ... cava, der mageligt kan måle sig med cham ... Den har en liflig duft og en fyldig frugtsmag og fine bobler. Dertil et lille strejf af ristet brød og citrus.
Smagt i 2010/3


Gran Barón, Cava Semi Seco, Spanien , lav alkohol (11,5%)
79,95 kr., pris på tilbud 16. - 22. oktober ved 2 flasker: 64,50 kr. Sælges også i Kvickly, SuperBrugsen
Vinen er en cava, en charmetrold fra Spanien. Den har fine, vedholdende bobler i glasset og fin mousse i munden. Uden at være sød har den en fin sprød sødme. Lang eftersmag med noter af druer og modne pærer. Prisen må siges at være attraktiv.
Smagt i 2020/42


Landgraf Kabinett, Weingut Landgraf, Riesling, Rheinhessen, Tyskland, 2021, lav alkohol (10%)
79,95 kr., pris på tilbud fra 18. til 24. august: 69,50 kr. ved 2 flasker, Irma
En dejlig frisk og let mousserende økologisk hvidvin med god fylde, tilpas tørhed, noter af melon og moden citrus og en lang og liflig eftersmag, der holder længe i munden. Vinen vil være en glimrende ledsager til hvidvinsdampede muslinger, og med sine kun 10% alkohol sagen til dem, der skal køre hjem. Flasken har skruelåg.
Smagt i 2022/33


Castell de Vilarnau, Gonzáles-Byass, Cava, Brut Nature, Reserva, Spanien, 2008, lav alkohol (11,5%)
80 kr., ViniPortugal
Vellavet mousserende vin på druen Macabeo med tilskud af Parellada og Chardonnay. Vinen, der har ligget over to år på bundfaldet, har fine, stadige bobler, en fin gærduft og en ren og fyldig frugtsmag med toner af æbler og pære. Dertil en lille sødme. Det hele i fin balance.
Smagt i 2011/23


8 Centum Prosecco Rosé Extra Dry, Prosecco DOC, Italien, 2020, lav alkohol (11%)
80 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
Prosecco i rosé udgave er noget forholdsvist nyt. Denne udgave har fine små bobler, dufter af modne røde stikkelsbær og har en fyldig bærsmag (friske jordbær) med en fin lille sødme til slut i den lange eftersmag. En rigtig dejlig vin, der er sagen som apéritif en lun sensommeraften.
Smagt i 2021/34


Jean Victor Schutz Brut, Crémant d'Alsace AOC, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
80 kr., Scandinavian wine and chocolate
80 kr. er meget rimeligt for en mousserende vin af så høj en kvalitet. Farven er lys laks, og moussen fin og vedvarende. Der er lidt rugbrød i duften, mens smagen er tør uden at knase, liflig og med noter af jordbær og modne røde stikkelsbær. Vinen er oplagt som apéritif.
Smagt i 2022/29


Sartori, Prosecco, Brut, Italien , lav alkohol (11%)
80,95 kr., Amka
Denne Prosecco er sådan, som en Prosecco skal være. Den har sparsomme, men fine, små bobler i glasset, diskret mousse i munden og en frisk druesmag. Lige til at blande med Aperol til en Aperol Spritz - men også til at nyde, som den er.
Smagt i 2020/19


Freixenet, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
83,95 kr., Amka
Vellavet og billig mousserende vin på økologisk dyrkede druer. Den har en frisk smag med en fin sødme.
Smagt i 2020/1


Dignitat, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
84,95 kr., pris ved 6 flasker: 74,95 kr., Vinmonopolet
En dejlig boblevin med duft af modne grønne druer og en blødt skummende mousse. Smagen er fyldig og frisk med god frugt og noter af lime som prikken over i'et. Vinen er sagen som apéritif, men kan med sin gode fylde også bruges som ledsager til en skaldyrsret.
Smagt i 2016/24


GM, Cofama Wines, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
84,95 kr., pris ved 6 flasker: 74,95 kr., Vinmonopolet
Til prisen ved 6 flasker, 75 kr., er dette en rigtig god boblevin. Den har ikke det store, vidtfavnende smagsbillede, men en venlig, blid druesmag med en lille sødme. Den femte stjerne får den for de 75 kr.
Smagt i 2016/15


Cuvée Réserve, Brut, Anne et Pascal Guignet, Vin Mousseaux de Qualité, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
85 kr., på tilbud til 79 kr., Søndersø Vin
Ægteparret Guignet er gamle kendinge, idet Anne Guignet er dansker. Nu bor de i Juliénas i Beaujolais og er åbenbart gået i gang med lave mousserende vin. Vinen har bittesmå bobler, en fin rosé farve og en tør smag med et lille bid, der gør den god og nok bedst til mad. Rimelig tilbudspris, der udløser den femte stjerne.
Smagt i 2012/49


Clos Amador, Cava, Semi Sec, Spanien , lav alkohol (11,5%)
85 kr., pris ved 6 flasker: 65 kr., Granvino
En rigtig god, let sød boblevin til en yderst rimelig pris (ved seks flasker). Den har fine bobler i glasset og tilpas mousse i munden. Dertil frisk frugt og en sødme, der afbalanceres fint af syren.
Smagt i 2016/5


921, Collevento, Spumante Rosé, Italien , lav alkohol (11%)
85 kr., pris ved 6 flasker, Høj Larsen Vinimport
Denne rosé boblevin er af en rigtig god kvalitet i forhold til den rimelige pris. Der er fine, stadige bobler i glasset, god mousse i munden og en smag med frugt og sødme. Lang eftersmag.
Smagt i 2017/32


Paloma Minguez, Manuel Manzaneque, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
85 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
Vellavet cava på økologisk dyrkede druer, Macabeo og Chardonnay. Den har fine, små og stadige bobler i glasset, tilpas mousse i munden og en dejlig, lang druesmag med noter af sommeræbler.
Smagt i 2019/39


Clos Amador Rosé Tendre, Pere Ventura, Trepat, Sant Sadurni d'Anoia, Spanien , lav alkohol (11,5%)
85 kr., pris ved 6 flasker: 65 kr., Granvino
En lækkerbisken af en mousserende vin med en smuk, mørk rosa farve og et opbud af frugter og bær i duft og smag. Nyd den som apéritif eller til en god salat, der gerne må have indslag af jordbær eller andre bær.
Smagt i 2016/8


Clos Amador, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
85 kr., pris ved 6 flasker: 65 kr., Granvino
En god boblevin til en yderst rimelig pris (ved seks flasker). Den har fine, stadige bobler, en liflig duft og tilpas mousse i munden. Dertil en god druesmag med et strejf af søde sommeræbler.
Smagt i 2016/7


Rovira Baqués, Cepace, Cava, Brut Nature, Spanien , lav alkohol (11,5%)
85 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
Frisk og tør boblevin med tilpas mousse og en god og ren frugtsmag. Rimelig pris - også selv om man skal købe seks flasker.
Smagt i 2016/11


Pitulé, Neirano, Moscato d'Asti, Italien, 2014, lav alkohol (5,5%)
85 kr., pris ved 6 flasker: 70 kr. flasken, Granvino
En herlig mousserende vin med kaskader af små bobler, der videregiver en sød men ikke sliksød smag. Det er en smag med noter af melon, moden lime og tørret appelsinskal, og den bliver hængende dejligt længe i munden. Vinen vil være sagen til en af sommerens søde bærdesserter, og det lave alkoholindhold gør den velegnet som afslutning på en frokost.
Smagt i 2015/33


I Stefanini, Prosecco, Extra Dry, Italien , lav alkohol (11%)
85 kr., pris ved 6 flasker, Gallovini
Lækker og livlig boblevin med fine, stadige bobler og en god, frisk frugt med noter af citrus og en fin, lille sødme - trods benævnelsen Extra Dry.
Smagt i 2016/29


8 Secco, Angelo Rocca & Figli, Prosecco, Extra Dry, Millesimato, Italien, 2016, lav alkohol (11%)
85 kr., Amka
Denne Prosecco har vi tidligere smagt i 2014-årgangen og kan uden videre gentage, hvad vi dengang skrev: "Denne Prosecco er en "millisimato" - en boblevin med årstal. Den har livlige, meget små bobler, en dejlig duft og en harmonisk og fyldig smag med noter af pære, fersken og måske ananas. Glimrende til mad, men også som apéritif."
Smagt i 2017/21


Raimat, Cava, Brut Nature, Spanien , lav alkohol (11,5%)
85 kr., Kjær & Sommerfeldt
Forfriskende boblevin på druerne Chardonnay og Xarello.
Smagt i 2012/14


Contarini, Prosecco, Millesimato, Brut, Italien, 2018, lav alkohol (11%)
85 kr., Supermarco
Vellavet Prosecco med god druesmag og tilpas ballance mellem syre og sødme. Fine, stadige bobler. Helt efter bogen.
Smagt i 2020/5


Malvasia, Giorgi, Oltrepò Pavese, Italien , lav alkohol (7%)
88,50 kr., pris ved 12 flasker: 72,50 kr., VinoVenue
Sikke en dejlig og let perlende boblevin. Den har noter af melon i duften og smager af eksotiske frugter. En frisk syre opvejer på bedste vis sødmen.
Smagt i 2012/4


Divici, Prosecco, Extra Dry, Italien , lav alkohol (11%)
89 kr., Haller Vine og Vin&Vin
Frisk og dejlig boblevin med en livlig mousse, god frugt og en diskret sødme (trods betegnelsen Extra Dry) samt noter af muskat og honning.
Smagt i 2013/30


Antonini Ceresa, Glera, Prosecco, Extra Dry, Italien , lav alkohol (11%)
89 kr., pris ved 6 flasker: 75 kr., Holte Vinlager
En dejlig prosecco med gode bobler og en lille sødme, som mange vil kunne lide.
Smagt i 2016/28


Raoul Clerget, Crémant de Bourgogne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
89 kr., pris på tilbud indtil 6. februar: 75 kr., Fakta
Til prisen 75 kr. en rigtig god boblevin. Den har fine, stadige bobler, tilpas mousse og en ligefrem druesmag med en ret markant sødme.
Smagt i 2019/6


Millesimato, Maurizio Martino, Prosecco, Italien, 2014, lav alkohol (11,5%)
89 kr., pris ved 6 flasker: 72 kr., Granvino
En rigtig god prosecco - netop som en prosecco skal være. Fine bobler i glasset, frisk frugt i munden, tilpas sødme og lang eftersmag ...
Smagt i 2016/6


Concerto Lambrusco, Medici Ermete, Reggiano, Italien, 2011, lav alkohol (11,5%)
89 kr., Haller Vine og Vin&Vin
Denne mousserende rødvin er i kvalitet milevidt fra den lyserøde boblevin, som mange i Danmark traditionelt forbinder med Lambrusco. Det er en meget lækker vin med en dybrød farve, en blød og cremet mousse og en let, læskende og elegant smag med tilpas syre. En rigtig sommersag, der kan nydes på terrassen eller til lettere grillmad.
Smagt i 2013/28


Bio Bio Bubbles, Cielo e Terra, Spumante, Extra Dry, Italien , lav alkohol (11%)
89 kr., pris på tilbud indtil 31. maj: 79 kr., Vinoble
Udmærket boblevin med lidt beskedne bobler, men med en god, ren druesmag, en god eftersmag og til en attraktiv pris, der udløste den femte stjerne. Vinen er lavet på økologisk dyrkede druer.
Smagt i 2018/16


Castillero del Diablo, Brut Reserva, Concha y Toro, Chardonnay, Limari Valley, Chile, 2007
89 kr., i denne uge (uge 16): 49 kr., Kvickly
Mousserende hvidvin med livlige bobler og en ret kraftig smag med toner af citrus. God til festen med mange deltagere - og super til studenterfesterne. Den femte stjerne får den for tilbudsprisen.
Smagt i 2010/16


Raoul Clerget, Crémant de Bourgogne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
89 kr., på tilbud indtil 7. november: 75 kr., Fakta
75 kr. for så god en boblevin er lidt af et fund. Vinen har fine, stadig bobler, tilpas mousse og en ligefrem druesmag. En vin, der er delikat og nem at drikke.
Smagt i 2018/45


Mont Marcal, Cava, Semi Seco, Spanien , lav alkohol (11,5%)
89,75 kr., på tilbud indtil 12. maj: 69,75 kr. ved 6 flasker, Skjold Burne
Semi Seco ... halvsød, men ikke SÅ sød. En frisk boblevin, som mange vil være glade for at få skænket som velkomstdrik.
Smagt i 2013/14


Contessa di Castiglione, Moscato, Asti, Spumante, Dolce, Italien , lav alkohol (7,5%)
89,75 kr., på tilbud året ud: 69,75 kr., Skjold Burne
Denne Asti-spumante er lidt af en klassiker. Den har en masse mousse, en dejlig druesmag og en syre, der afbalancerer sødmen. Ganske herlig.
Smagt i 2014/47


Castelblanc, Cava, Semi Seco, Spanien , lav alkohol (11,5%)
89,75 kr., på tilbud året ud: 69,75 kr., Skjold Burne
Semi Seco - halvtør. Det vil sige halvsød, og det er, hvad denne gode boblevin er. Vinen vil gøre sig alle steder, hvor en brut boblevin er for tør. Der er fine, stadige bobler, god frugt og tilpas syre til at afbalancere sødmen.
Smagt i 2015/48


Castellblanc, Cava, Clássico, Semi Seco, Spanien , lav alkohol (11,5%)
89,75 kr., tilbud indtil 4. juni: 69,75 kr., Skjold Burne
Til prisen 70 kr. er dette en rigtig god boblevin. Den har tilpas mousse i munden og en frisk, blød og venlig smag.
Smagt i 2017/18


Castellblanch, Brut Zero, Cava, Spanien , lav alkohol (11,5%)
89,75 kr., på tilbud året ud til 69,75 kr. ved 6 flasker, Skjold Burne
Frisk og vellavet boblevin med fine bobler, god druesmag, tilpas syre, venlig pris. Alle vil kunne lide den. Ordet zéro (nul) på etiketten fortæller, at der ikke har været tilsat sukker for at give vinen ekstra sødme.
Smagt i 2012/51


Castellblanch, Seco, Carat, Cava, Spanien , lav alkohol (11,5%)
89,75 kr., på tilbud året ud: 69,75 kr. ved 6 flasker, Skjold Burne
Seco er det spanske ord for tør - dog med en lille sødme. Altså ikke knastør, brut. Denne dejlige boblevin er seco og har en charmerende lille sødme. Dertil fine, stadige bobler, en ren druesmag og en lang eftersmag.
Smagt i 2012/52


Castelblanc, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (12%)
89,75 kr., på tilbud indtil 9. juni: 75 kr. ved 2 flasker, Skjold Burne
Denne gode boblevin efter champagne-metoden er rosé, og med sine noter af jordbær og hindbær - og sin frugtsødme - smager den da også af rosévin. Tilbudsprisen 75 kr. er attraktiv.
Smagt i 2019/23


Castellblanc, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (12%)
89,75 kr., på tilbud indtil 4. juni: 69,75 kr., Skjold Burne
Pæn og udmærket boblevin med fine, stadige bobler og en frisk, frugtagtig smag. I slutningen en fin krydring. Den femte stjerne får den for den yderst rimelige tilbudspris.
Smagt i 2017/19


Mont-Ferrant, Reserva, Brut, Cava, Spanien, 2008, lav alkohol (12%)
89,95 kr., pris ved 6 flasker, BrdrDsVinhandel
Fortræffelig årgangs-boblevin, der med sin karakter og sit lille bid i eftersmagen især er egnet til mad. Den har ret kraftig mousse, dejlig frugt og en blid syre.
Smagt i 2013/15


Spritz Mix, Sprint Distillery, l'Apertivo Italiano, Italien , lav alkohol (8%)
89,95 kr., pris ved 6 flasker: 69,95 kr., Supervin
En færdiglavet spritz-vin i en munter flaske. Den har beskedne bobler og en sødlig smag med noter af appelsin og appelsinskal. Til en varm sommerdag med klirrende isterninger i glassene.
Smagt i 2019/38


8 Secco Rose, Rocca , Extra Dry, Italien , lav alkohol (11%)
89,95 kr., Amka
En dejlig, mousserende vin med en fin laksefarve, en blød mousse og duft af modne jordbær. Smagen er fyldig og frugtrig og med en fin, lille sødme til slut. Vinen forhandles i udvalgte Meny- og Spar-butikker.
Smagt i 2018/10


Luisa Frizzante, Giol, Veneto, Italien , lav alkohol (11%)
89,95 kr., SPS Wine
Denne rosévin er frizzante - let perlende. Det er en dejlig, frisk sommervin, mild og med fine jordbær- og citrusnoter. Den er fremstillet på Merlot og Raboso, den sidste en sjælden drue, som dyrkes i den østlige del af Veneto. Med sine kun 11% alkohol er vinen perfekt til gæsterne, der kommer dumpende en varm sommerdag. Men den vil også være fin til milde retter med skaldyr og lyse fisk. Vinen er både økologisk og vegansk.
Smagt i 2019/30


Prosecco Verosso, Prosecco, Italien , lav alkohol (11%)
89,95 kr., på tilbud: 59,95 kr. flasken, Amalie Vinimport
En rigtig dejlig og let perlende prosecco med en mild duft af lyst brød og modne pærer. Smagen er elegant med fine citrusnoter. Et kup til tilbudsprisen.
Smagt i 2014/50


Grans Moments, Cofama Wines, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
89,95 kr., pris ved 6 flasker: 74,95 kr., Vinmonopolet
En dejlig boblevin på druerne Macabeo, Xarel-lo og Parellada - dejlig ikke mindst på grund af en meget attraktiv pris. Vinen har en fin duft, små, livlige og stadige bobler og en tør, frisk smag med en lille note af ristet brød.
Smagt i 2014/14


Beringer, Zinfandel Rosé, Sparkling Wine, Californien
89,95 kr., i denne uge (uge 30): 69,95 kr., SuperBest
Mousserende rosévin med en smuk laksefarve, fine bobler i glasset, en god duft og en frugtagtig, frisk smag med en lille sødme. God både som apéritif og til mad.
Smagt i 2010/30


Dignitat, Josep Masachs, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
89,95 kr., Vinmonopolet
Vellavet boblevin på økologisk dyrkede druer. Den har fine bobler i glasset og en frisk smag med noter af æbler, citrus og grape.
Smagt i 2018/23


Laugel Brut, Laugel, Crémant d'Alsace, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
89,95 kr., på tilbud indtil 31. december: 69 kr., Kvickly
En god mousserende vin med en blød mousse og duft af gule stenfrugter. Smagen er fyldig og har noter af modne grønne druer, som giver genklang i den lange eftersmag.
Smagt i 2020/53


Hungaria, Rosé, Extra Dry, Ungarn , lav alkohol (12%)
90 kr., Laszlo's Vin
Til prisen en rigtig god boblevin med en fin laksefarve. Vinen har fine, stadig bobler og en frisk smag med noter af fersken, æble, mandarin og citrus.
Smagt i 2015/49


Cleto Chiarli, Brut de Noir Rosé, Grasparossa, Vino Spumante di Qualità, Italien , lav alkohol (12%)
90 kr., Carlo Merolli
En rigtig lækker boblevin, der skal nydes under en parasol en dag med dejligt vejr. Den har fine bobler, en frisk druesmag og en lille sødme - uden egentlig at være sød. Der står da også Brut (tør) på etiketten.
Smagt i 2012/27


L'Ancestrale Rosé Tendre, Varichon & Clerc, Frankrig , lav alkohol (8%)
90 kr., pris ved 6 flasker: 75 kr., Holte Vinlager
"Doux et Fruité" står der på flasken - sød og frugtagtig. Og sådan er denne boblevin. Faktisk meget sød. Men bedømt på dens egne præmisser er den slet ikke så tosset. Brug den fx som terrassevin. Eller brug den - med dens kun 8 procent - til et ungt gilde.
Smagt i 2013/17


André Kleinknecht, Crémant d'Alsace, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
90 kr., Vin-T-Vin
Fortræffelig boblevin på økologisk dyrkede druer. I duften lidt æbler, i smagen god frugt, æbler og brød - og en blid syre. En nydelse.
Smagt i 2012/19


Cava Castellblanc, Castellblanc, Cava, Spanien , lav alkohol (11,5%)
90 kr., pris på tilbud indtil 31. december: 75 kr. ved 2 flasker, Skjold Burne
En rigtig god halvsød cava med en lidt speciel og kompleks duft af modne citrusfrugter samt strejf af læder og petroleom. Den fyldige bløde mousse holder rigtig længe i munden, og det samme gør noterne af søde appelsiner. Velegnet som en ikke for tør velkomstdrink samt til asiatiske retter med sødme.
Smagt i 2020/50


Rotari, Arte Italiana, Trento, Brut, Italien , lav alkohol (12,5%)
92,95 kr., Strandgaarden
En rigtig god champ..., undskyld, men den smager faktisk lige så godt som de berømte bobler i Frankrig. Den er også lavet på de samme druer, Chardonnay og en smule Pinot Noir. Vinen har fine, stadige bobler, en dejlig duft og en frisk og læskende smag med lette gærtoner. Prisen er rimelig i forhold til kvaliteten.
Smagt i 2011/52


J. Monfleury, Brut, Crémant de Bourgogne, Frankrig
94,95 kr., i denne uge (uge 25): 59 kr., SuperBrugsen
Til tilbudsprisen et kup. Dette er en glimrende boblevin, der smager lige så godt som mange champagner. Vinen har livlige bobler, en god duft en smag i god balance.
Smagt i 2010/25


Giacobazzi Moscato, Muscat, Italien , lav alkohol (6,5%)
95 kr., pris ved 12 flasker: 85,50 kr., YouAndWine
En mousserende vin med Muscat-druens parfumerede duft og med en liflig og let sødmefuld frugtsmag. En herlig vin med en lav alkoholprocent. Nyd den godt afkølet en festlig sommeraften.
Smagt i 2014/27


Lisennes, Crémant de Bordeaux, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
95 kr., Søhøjlandets Vinlager
Vellavet boblevin på druerne Sémillon (80%), Cabernet Franc (10%) og Muscadelle (10%). Vinen har fine, stadige bobler og en frisk druesmag med tilpas syre. God eftersmag - og rimelig pris.
Smagt i 2015/53


San Martino, Cascina Galletto, Moscato, Italien , lav alkohol (5,5%)
95 kr., pris ved 6 flasker: 69 kr., Barrique Vin
Aromatisk, fint perlende, ganske let - sødlig, læskende, lækker - sådan er en Mosato-hvidvin fra Piemonte, og sådan er denne vin. Den ryger bare ned i store slurke, og mange vil være glade for den. Brug den fx som apéritif eller til lettere retter. Eller til gæster, der skal køre bil.
Smagt i 2015/45


Oriol Rossell, Cava, Brut, Spanien, 2013, lav alkohol (11,5%)
95 kr., pris ved 6 flasker, D’Wine
Forfriskende boblevin med god citrusduft og en blød og harmonisk smag med noter af grape.
Smagt i 2015/20


Giacobazzi Moscato Dolce, Italien , lav alkohol (6,5%)
95 kr., pris ved 12 flasker: 85,50 kr. flasken, YouAndWine
En flot rosa farve, en dejlig duft af hindbær og jordbær og en mild sødmefuld bærsmag. Sådan er denne lækre, mousserende vin. Og så holder den kun 6,5% alkohol - lige sagen til et glas på terrassen.
Smagt i 2014/29


Cuvée Passion, Delmas, Crémant de Limoux, Frankrig, 2008, lav alkohol (12,5%)
95 kr., Vinitiv
Igen en mousserende vin fra Limoux i Sydfrankrig, hvor boblevinen blev opfundet, længe før munkene i Champagne kom i gang med produktionen. Vinen er lavet på druerne Chardonnay, Mauzac, Chenin Blanc og Pinot Noir, og det er en rigtig dejlig vin med en fin strøm af fløjls-bobler og dejlig druesmag. Til prisen en fortræffelig vin.
Smagt i 2012/49


Giacobazzi, Prosecco, Brut, Italien , lav alkohol (11,5%)
95 kr., pris ved 12 flasker: 85,50 kr. flasken, YouAndWine
En rigtig dejlig prosecco med en fin og sprudlende mousse og en dejlig duft og smag af modne grønne druer. Nyd den godt afkølet en lun sommerdag på terrassen.
Smagt i 2014/26


Il Conte, Villa Prandone, Vino Spumante, Rosado, Italien , lav alkohol (11,5%)
95 kr., Rexwine
Til prisen en rigtig god, rosé boblevin. Den har en fin laksefarve, en god duft, en livlig mousse med meget små bobler og en frisk druesmag.
Smagt i 2015/31


Cuvée No. 14 Brut, Reinhold & Cornelia Schneider, Tyskland , lav alkohol (12,5%)
97 kr., Vinbutikken.dk
Farven på denne dejlige mousserende vin blev ivrigt diskuteret hos smagepanelet. Vi nåede frem til guld med et strejf af rosa. Vinen har en dejlig duft af forårsblomster og en fyldig, men også elegant smag med noter af grønne druer og mirabeller og med en frisk citrussyre, der gør vinen velegnet til mad.
Smagt i 2013/11


Freixenet Ice, Cava, Cuvée Especial, Semi Seco, Spanien , lav alkohol (11,5%)
97,95 kr., Amka
Fra en flaske, der er pakket ind i en hvid folie, kommer en sødlig boblevin - en rigtig kagevin til kransekagen klokken tolv nytårsaften.
Smagt i 2019/52


Cava Escuturit, Espelt, Cava, Brut Reserva, Spanien , lav alkohol (11,5%)
98 kr., pris ved 6 flasker, WinePoint
En elegant, mousserende vin med duft af lyst brød og en sprød smag med citrusnoter. Der er en fin balance mellem frugtsødme, tørhed og syre.
Smagt i 2019/10


Domaine Jean-Marc Bernhard, Crémant d'Alsace Brut Réserve, Frankrig , lav alkohol (12%)
99 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
En elegant mousserende vin med en sart rosa farve, en livlig mousse og en mild og liflig smag med fine frugtnoter. Smagepanelet gættede på en pris på 150 kr.
Smagt i 2013/23


Raphael dal Bo, Moscato, Vino Spumante Dolce, Italien , lav alkohol (6,5%)
99 kr., Aakjærs
Elegant og meget lækker, sød boblevin med fine bobler i glasset og en fin Muscat-smag. Ja, sød er den, men sødmen er i fin balance med syren.
Smagt i 2016/38


Llopart, Cava, Brut, Spanien, 2012, lav alkohol (11,5%)
99 kr., pris ved 6 flasker, D’Wine
Rigtig god boblevin på de traditionelle Cava-druer Macabeo, Xarelo og Parellada. Den har ganske små, fine bobler og en god mousse i miunden, og smagen er blød med tilpas syre og en lille sødme. Dertil fine noter af brød og gær. Lang eftersmag.
Smagt i 2015/35


Llopart, Cava, Brut, Spanien, 2013, lav alkohol (11,5%)
99 kr., pris ved 6 flasker, D’Wine
Om 2012-årgangen skrev vi: "Rigtig god boblevin på de traditionelle Cava-druer Macabeo, Xarel-lo og Parellada. Den har ganske små, fine bobler og en god mousse i munden, og smagen er blød med tilpas syre og en lille sødme. Dertil fine noter af brød og gær. Lang eftersmag." Det samme kan vi skrive om den nye årgang. Og vi kan tilføje, at vinen er lavet på økologisk dyrkede druer.
Smagt i 2015/49


Les Caves des Hautes-Côtes, Crémant de Bourgogne, Brut, Frankrig, 2002, lav alkohol (12%)
99 kr., Franske Vinhus
En årgangs-crémant, ni år gammel. Alderen kan godt smages, men egentlig smager vinen godt med sin friske mildhed og noter af brød. Den er som sagt dejlig, men skal drikkes nu.
Smagt i 2011/34


Francois Schmitt, Crémant d'Alsace, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
99 kr., pris ved 6 flasker, Birk Wine
Til prisen en rigtig god boblevin med en fint krydret duft, livlige bobler og en ret bred druesmag.
Smagt i 2014/32


Pere Ventura, Reserva, Cava, Spanien , lav alkohol (11,5%)
99 kr., Glud Vin
Fine, stadige bobler i glasset, en liflig duft og en blød og lækker smag. Sådan er denne vellavede boblevin.
Smagt i 2012/44


Marcello, Ariola, Lambrusco dell'Emilia IGP, Italien , lav alkohol (10,5%)
99 kr., Haller Vine og Vin&Vin
En vaskeægte Lambrusco - let, saftig, fint boblende - duggede glas i skyggen en sommerdag - store slurke ...
Smagt i 2014/15


Dueba, Brut, Bodegas Fariña, Malvasia, Espumoso Natural, Spanien , lav alkohol (11,5%)
99 kr., Lago Import
Mousserende vin på champagne-metoden - og helt usædvanligt for en boblevin på druen Malvasia. Vinen har fine, stadige bobler og en frisk, mild smag med blød syre.
Smagt i 2011/36


Jean-Marc Bernhard, Brut, Réserve, Crémant d'Alsace, Frankrig , lav alkohol (12%)
99 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
En blid og dejlig boblevin på druerne Chardonnay, Auxerrois og Riesling. Den har en stadig strøm af ganske fine bobler, en liflig duft og en god smag med en let sødme.
Smagt i 2013/21


Bertha 1989, Josep Torres Sibill, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
99 kr., Vild med Cava
Der står 1989 på etiketten, men denne cava er ikke 22 år gammel. Årstallet indgår - lidt forvirrende - i vinens navn. Vinen er frisk og ungdommelig med fine, stadige bobler og en dejlig druesmag.
Smagt i 2011/48


Llopart, Cava, Brut, Spanien, 2010, lav alkohol (11,5%)
99 kr., pris ved 6 flasker, D’Wine
Vellavet, mousserende hvidvin med stadige, livlige bobler. Den har en ren druesmag og frisk syre, og når den får den rette temperatur (ca. 10 grader), åbner den sig med fine noter af brød og gær.
Smagt i 2014/31


La Gironda, Galandrino, Moscato, Asti, Italien, 2015, lav alkohol (5,5%)
99 kr., pris ved 6 flasker, Gallovini
Ja, sådan er jo en Moscato d'Asti ... fint boblende, ganske let (5,5%), sød og forførende. Her i en god udgave, der ikke bare smager af sodavand, men leverer lækker frugt med noter i retning af hindbær, ribs og rabarber, synes vi. God til apéritif, men også som ledsager til frugt og visse desserter, fx zabaglione. Vinen skal være køleskabskold.
Smagt i 2016/37


Bersano, Dolce, Asti, Italien
99 kr., Kjær & Sommerfeldt
Dejlig boblevin, dolce (sød), men ikke sliksød (slikdolce). Fin mousse, dejlig, frisk frugt og med Muskat-druens fine aroma.
Smagt i 2010/49


Brachetto d'Acqui, Tosti, Piemonte, Italien , lav alkohol (6,5%)
99 kr., Lago Import
Farven er som modne ribs, og smagen er fuld af friske sommerbær og rabarber. Sådan er denne mousserende vin, der er sød, men samtidig har en frisk syre. Nyd den til ikke alt for søde is-desserter eller bare, som den er. Med sit lave alkoholindhold er den også behagelig som en lidt anderledes apéritif.
Smagt i 2012/50


Brichet, Cascina Galletto, Italien , lav alkohol (6%)
99 kr., på tilbud til 75 kr. flasken ved 6 flasker, Barrique Vin
Denne mousserende rosévin er simpelt hen forførende. Den har fine små bobler, er aromatisk - ja, parfumeret på den gode måde. Den er sød, men ikke sliksød, har en fin smag af modne hindbær, og med sit lave alkoholindhold er den sagen til en let dessert en lun sommeraften. Vi er ganske vist langt fra de lune sommeraftener, men man kan bestemt drømme sig til dem, når man nyder et glas af denne vin.
Smagt i 2015/44


Terapacá, Sparkling, Brut, Chile , lav alkohol (12%)
99,75 kr., Skjold Burne
Glimrende boblevin fremstillet på druerne Chardonnay (50%), Pinot Noir (35%) og Sauvignon Blanc (15%). Den har fine bobler i glasset, en god, frisk duft og en krydret druesmag med noter af melon og abrikos.
Smagt i 2012/25


Mont Marcal, Rosado, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
99,75 kr., på tilbud indtil 23. april: 99,75 kr., Skjold Burne
En elegant cava med en smuk rosé farve og en blødt skummende mousse. Den har en fin hindbærduft og en fyldig smag med modne ribs, rabarber og citrus. Det er som at drikke sommer.
Smagt i 2017/14


Mionetto, Prosecco, Treviso, Italien , lav alkohol (11%)
99,75 kr., på tilbud indtil 2. november: 79,75 kr., Skjold Burne
Let og forfriskende boblevin med fine, stadige bobler og blød frugt. I smagen noter af æbler og citrus samt en lille, charmerende sødme.
Smagt i 2014/41


Tarapacá, Valle Central, Chile , lav alkohol (12,5%)
99,75 kr., på tilbud indtil 31. december: 79,75 kr., Skjold Burne
En mousserende vin med en frisk duft af grape og en fyldig smag af grønne druer. Vinen slutter med et lille bittert bid, hvilket gør den velegnet som ledsager til lettere retter. Den femte stjerne gælder tilbudsprisen.
Smagt i 2016/47


Jean-Louis Denois, Brut, Méthode Traditionelle, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
99,75 kr., Bichel Vin
Fransk, men ikke en champagne. Men den kunne have været det - den smager i hvert fald lige så godt som en god champagne og er lavet på de samme druer, Chardonnay og Pinot Noir - og så koster den mindre end det halve. Der er fine bobler i glasset og en duft og smag med noter af citron, æble og gær.
Smagt i 2013/13


Castello 4357, Fabiano, Prosecco, Brut, Italien , lav alkohol (11%)
99,75 kr., på tilbud året ud: 79,75 kr., Skjold Burne
En rigtig god boblevin med livlig mousse og en charmerende lille sødme. God eftersmag.
Smagt i 2014/49


Castellblanc, Cava, Brut Nature, Spanien , lav alkohol (11,5%)
99,75 kr., på tilbud indtil 5. november: 75 kr. ved 2 flasker, Skjold Burne
En herlig, mousserende vin på økologiske druer. Den har en fin, livlig mousse, er tør og elegant og med friske citrusnoter i duft og smag. En god apéritif, men også sagen til østers og lyse fiskeretter.
Smagt i 2017/42


Contessa di Castiglione, Asti, Dolce, Italien , lav alkohol (7,5%)
99,75 kr., på tilbud indtil 16. juli: 79,75 kr., Skjold Burne
Der er sødme, der er frugt, der er bobler - til tilbudsprisen en rigtig god vin i denne særlige stil fra det italienske Piemonte. Oplagt til studentergilderne.
Smagt i 2017/25


Castellblanc, Cava, Brut Nature, Spanien , lav alkohol (11,5%)
99,75 kr., pris på tilbud indtil 2. september: 79,75 kr., Skjold Burne
Til 80 kr. en rigtig god cava på økologisk dyrkede druer. Ganske fine bobler, god mousse i munden og noter af æbler og citrus - i eftersmagen lidt grape.
Smagt i 2018/33


Batasiolo Rosé, Moscato, Italien , lav alkohol (7,5%)
99,75 kr., på tilbud til 79,75 kr., Skjold Burne
En lækker boblevin på Moscato samt flere blå druer. Vinen har en vedvarende mousse, en cremet fylde og smag af søde jordbær. Den er sød uden at være sliksød - læberne klistrer ikke. Godt afkølet kan man sagtens nyde den som apéritif, men den er også perfekt til en let og ikke al for sød dessert.
Smagt i 2018/35


Mont Marcal, Cava, Semi Seco, Spanien , lav alkohol (11,5%)
99,75 kr., på tilbud året ud: 79,75 kr., Skjold Burne
En meget dejlig boblevin efter champagne-metoden og til en rimelig tilbudspris. Den har fine bobler, tilpas mousse i munden og en lækker smag med noter af mandariner og vanille. Dertil en sødme, som mange vil være glade for. Brug den fx til ost og frugt.
Smagt i 2017/46


Mont Marcal, Cava, Brut, Rosado, Spanien , lav alkohol (11,5%)
99,75 kr., pris på tilbud indtil 10. februar: 79,75 kr., Skjold Burne
Vi smagte denne gode cava for to år siden og skrev: "En elegant cava med en smuk rosé farve og en blødt skummende mousse. Den har en fin hindbærduft og en fyldig smag med modne ribs, rabarber og citrus. Det er som at drikke sommer." Denne beskrivelse gælder også i dag.
Smagt i 2019/7


Beni di Batasiolo, Asti, Italien
99,75 kr., prisen er tilbudspris i denne uge (uge 52), Skjold Burne
Mousserende hvidvin, dolce - altså sød. Hvis man endelig skal have kransekage nytårsaften, så må denne søde vin være sagen. Hjemme hos os nyder vi først en god (brut) champangne, mens klokken slår tolv - og spiser så kransekagen bagefter til en kop kaffe. Men sådan er der jo smag og behag ...
Smagt i 2010/52


Bosc, Batasiolo, Moscato, Moscato d'Asti, Italien, 2016, lav alkohol (5,5%)
99,75 kr., på tilbud indtil 27. august: 79,75 kr., Skjold Burne
Kan man lide de piemontensiske Moscato-vines særlige stil, så er her en rigtig god én af slagsen. Den har en mild og fed mousse, en forførende sødme uden at blive vammel - det sørger syren for - og noter af mango og honning. Prøv den fx til en tør kage eller en håndfuld nødder.
Smagt i 2017/31


I Singhe, Fattori, Durello, Lessini, Brut, Italien , lav alkohol (12%)
99,75 kr., på tilbud året ud, GrauballeVin.dk
En frisk og læskende boblevin med en tilpas mængde mousse i munden og en dejlig druesmag med en rar sødme. En boblevin, som mange vil kunne lide - også dem, der ikke er så meget til bobler.
Smagt i 2014/51


Moillard, Crémant de Bourgogne, Brut, Rosé, Frankrig , lav alkohol (12%)
99,95 kr., pris på tilbud indtil 27. juni ved 6 flasker: 66,50 kr., Kvickly
En rigtig fin sommer-boblevin med fine, stadige bobler og en frisk druesmag. Tilbudsprisen er lidt af et kup.
Smagt i 2019/26


Cave des Hautes-Côtes, Brut, Chardonnay, Crémant de Bourgogne, Frankrig
99,95 kr., Erik Sørensen Vin
Dejlig mousserende vin med fine bobler, liflig duft og en smag med god balance mellem frugt, sødme og syre.
Smagt i 2010/50


Canals Nadal, Cava, Brut, Spanien, 2013, lav alkohol (12%)
99,95 kr., pris ved 6 flasker: 79,95 kr., Erik Sørensen Vin
Til 70 kr. (ved seks flasker) er dette en rigtig god boblevin. Den har fine, stadig bobler og en fyldig druesmag med en lille sødme.
Smagt i 2016/19


Moillard Brut Rosé, Moillard, Crémant de Bourgogne, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
99,95 kr., på tilbud til 79 kr., Kvickly
Denne laksefarvede boblevin er som sommer i glasset. Den er let og læskende og har en dejlig smag af skovjordbær og modne ribs. Nyd den som apéritif eller til en frisk og ikke alt for sød frugtdessert. Et godt køb - også til normalprisen.
Smagt i 2019/19


La Baume, Landiras, Pinot Noir, Fransk Vin, Brut, Rosé, Frankrig , lav alkohol (12%)
99,95 kr., pris på tilbud ind imellem ved 2 flasker: 74,50 kr. Sælges også hos Kvickly, SuperBrugsen
En dejlig frisk mousserende vin i rosé-udgaven. Vil klæde enhver terrasse med sin friske smag, fine stadige bobler og tilpas mousse i munden.
Smagt i 2020/18


La Baume, Landiras, Chardonnay, Languedoc-Roussillon, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
99,95 kr., på tilbud ind imellem ved 2 flasker: 74,50 kr. Sælges også i Kvickly, SuperBrugsen
En udmærket boblevin til en attraktiv tilbudspris. Den er lavet på druen Chardonnay ligesom champagne, og faktisk smager den også som en champagne. Den har ganske fine bobler, tilpas mousse i munden, en fin sødme og en lang eftersmag.
Smagt i 2020/19


Moillard, Crémant de Bourgogne Brut, Frankrig, 2018, lav alkohol (12%)
99,95 kr., pris på tilbud 6. november - 31. december: 59 kr. Sælges også i Kvickly, SuperBrugsen
En mousserende vin, som ikke kommer op at slås med kransekagen, og heller ikke prisen giver anledning til bekymring. Fin mousse i starten, som hurtigt bliver til beskedne bobler. Den eksklusive smag af ristet brød er der, men smagen er længere end den er bred. Druerne, den er lavet på er Chardonnay, Pinot Noir og Aligoté, og den har smagsnoter af æble og citrus. Tilbudsprisen hiver den op på fem stjerner.
Smagt i 2020/45


Carlo V Rosé, Prosecco DOC, Italien , lav alkohol (11,5%)
99,95 kr., pris på tilbud fra 24. til 31. december: 49,50 kr. ved 2 flasker, Irma
Mens der længe er blevet fremstillet champagne og cava i rosé udgave, så er det først fra og med i år, at man kan købe rosé prosecco. Dette er den første rosé prosecco, vi har smagt, og det er et dejligt bekendtskab. Den har en fin mousse, der holder længe, og en sart duft af hindbær. Vinen er som al anden prosecco fremstillet på Glera-druen, dog er der tilsat en lille procentdel Pinot Noir, som giver en smuk laksefarve - og vigtigst af alt fylde og dejlige friske bærnoter i smagen. Det klær' prosecco at rødme let! Et kup til prisen ved to flasker.
Smagt i 2020/52


Isadora Prosecco Rosé Extra Dry, Prosecco DOC, Italien, 2019, lav alkohol (11,5%)
99,95 kr., pris på tilbud fra 12.til 18. februar: 50 kr. Sælges også i Kvickly, SuperBrugsen
Prosecco i rosé udgave er en nyhed - og en god nyhed, når den er som denne boblevin med duft af rabarber og paradisæbler og en fin frugtsmag med en let sødme. Den femte stjerne skyldes tilbudsprisen.
Smagt i 2021/6


Carlo V Extra Dry, Prosecco DOC, Italien , lav alkohol (11,5%)
99,95 kr., pris på tilbud indtil 23. februar: 49,50 kr. ved 2 flasker. Sælges også i Irma, VinCooperativet
En dejlig vin med en blidt skummende mousse og med aromatiske sommeræbler i både duft og smag. I den lange liflige eftersmag er der også moden citrus. Vinen er en oplagt apéritif eller eftermiddagsdrink på terrassen i forårssolen - når den tid kommer.
Smagt i 2022/7


Marina Espumante, Bodegas Bocopa, Monastrell, Alicante DO, Spanien , lav alkohol (10%)
99,95 kr., pris ved 6 flasker: 79 kr., AndrupVin.dk
En flot dybtrød farve og en indbydende rosa skumtop breder sig i glasset med den nyskænkede vin. Moussen er livlig og blød, og duften og smagen byder på modne mørke kirsebær. I den lange eftersmag er der en anelse frugtsødme men også en behagelig tørhed samt et lille bittert bid til slut. Det er en festlig vin, som mange vil kunne lide, og den vil egne sig fint godt afkølet til velkomstdrink eller til fede fiskeretter.
Smagt i 2022/24


Isadora Prosecco Extra Dry, Italien , lav alkohol (11,5%)
99,95 kr., pris på tilbud indtil 11. august: 59 kr. Sælges også i Superbrugsen, Kvickly
Til tilbudsprisen ved 59 kr. er dette en rigtig god og let mousserende vin. Den har fine små bobler, milde frugtnoter i smagen, en anelse pikant sødme og en god og fyldig eftersmag. Drik den som apéritif eller i en Aperol Spritz.
Smagt i 2022/31


Brut Cattin, Crémant d'Alsace, Frankrig , lav alkohol (12%)
100 kr., pris ved 6 flasker: 80 kr. flasken, Holte Vinlager
En rigtig dejlig mousserende vin med en fyldig duft og smag af modne frugter og en anelse karamel til slut. Den kan bruges som aperitif, men er med sin fylde mere velegnet som madvin til fx en god fiskeret.
Smagt i 2014/23


Bersano, Brachetto, Barchetto d'Acqui, Italien , lav alkohol (7%)
100 kr., Føtex Food
Glimrende rød boblevin med fin mousse i glasset, en frisk drueduft i næsen og en dejlig smag af hindbær og modne blå druer i munden. Den er sød, men ikke sliksød og vil egne sig fint til en ikke alt for sød dessert eller som apéritif i stedet for fx en Kir. Brachetto er en lokal drue i Piemonte, og vinen kommer fra et lille DOCG-område, Barchetto d'Acqui, omkring byen Acqui Terme.
Smagt i 2012/34


Antica Osteria di Via Brandolini, Prosecco Brut, Conegliano - Valdobbiadene, Italien , lav alkohol (11%)
100 kr., Vinova
Den er ikke så tosset, denne prosecco. Den har fine bobler i glasset, en god duft i næsen og en frisk, fin aromatisk smag i munden. Der er sødme, men også god syre med noter af grape.
Smagt i 2013/42


Grande Chaume, Domaine de Vigne au Roy, Crémant de Bourgogne, Frankrig , lav alkohol (12%)
100 kr., l'Esprit du Vin
En fortræffelig boblevin, der smager rigtig godt og med en attraktiv pris. Den har fine, stadige bobler i glasset og afrundet frugt. En frisk og rigtig lækker vin.
Smagt i 2012/24


K de Kanubis, Blanc de Blancs, Mornac, Tunesien
100 kr., pris ved 6 flasker: 83,33 kr., Vinmand
Den er tør, den har gode bobler og en smag i god balance. Og så har den fået en velfortjent guldmedalje i den årlige konkurrence i Bruxelles. Dertil fås den til en meget rimelig pris.
Smagt i 2011/1


Ai Galli Prosecco Extra Dry, Prosecco DOC, Italien , lav alkohol (11%)
100 kr., Vestergaard Wines
En dejlig og elegant mousserende vin med en fyldig og blød mousse, der holder længe i glasset, og med en liflig smag af friske æbler og moden citrus. Det er så afgjort en top-prosecco, og de 100 kr. er godt givet ud. En oplagt apéritif - eller et alternativ til nytårsaften.
Smagt i 2021/42


Pureté de Silex, Clos de la Briderie, Crémant de Loire, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
105 kr., pris ved 6 flasker: 99,17 kr., Organicwines.dk
Vi kender alle Crémant de Bourgogne og Crémant d'Alsace, men her er en boblevin fra Loire-flodens bredder - og en udmærket vin. Den har fine, stadige bobler og en frisk smag med citrustoner. Vinen er lavet på økodruer.
Smagt i 2012/21


Dulong, Brut, Crémant de Bordeaux, Frankrig, 2009, lav alkohol (11,5%)
105 kr., Irma
En boblevin, der ikke er så tosset. Fine, små bobler, en frisk druesmag og en fin lille sødme. En vin, der er egnet både som apéritif og til mad.
Smagt i 2012/49


La Rosa Salvatica, Icardi, Moscatel, Moscato d'Asti, Italien, 2010, lav alkohol (5,5%)
108 kr., Rakla Vin
Fint boblende hvidvin med friskhed og honningsødme. En dejlig vin fx som apéritif - eller som terrassevin.
Smagt i 2012/16


Aurora, Moscatel, Vinho Branco Espumante Natural, Brasilien , lav alkohol (7,5%)
109 kr., Excellent Wine
Forfriskende vin med fine bobler og en lille sødme. Skal man endelig have bobler til nytårets kransekage, kan denne vin være sagen.
Smagt i 2012/42


Giordano, Vino Spumante, Rosé, Millesimato, Extra Dry, Italien , lav alkohol (12%)
109 kr., pris på tilbud indtil 31. juli ved 2 flasker: 49,75 kr., Irma
Til tilbudsprisen 49,75 kr. en forbavsende god spumante med fine, stadige bobler og en god druesmag. Den er tør, men dog med en lille sødme og lang eftersmag.
Smagt i 2019/31


Cava Rosé Brut, Llopart, Spanien, 2011, lav alkohol (11,5%)
109 kr., pris ved 6 flasker, D’Wine
En mousserende vin med en flot, rosa farve og en fin, sprudlende og vedvarende mousse. Vinen dufter af friske hindbær, der går igen i smagen sammen med strejf af kvæde. En elegant vin med en fin syre, der gør den velegnet såvel som apéritif som til lettere retter.
Smagt i 2015/19


Giordano, Vino Spumante, Blanc de Blancs, Italien, 2016, lav alkohol (12%)
109 kr., pris på tilbud indtil 19. september: 59,50 kr., Irma
En årgangs-boblevin med fine bobler (der er bestemt ikke noget sodavand over den vin!). I smagen druer og citrus, en lille tørhed, men også sødme. Rigeligt tilbudsprisen værd.
Smagt i 2018/38


Dolc de Postres, Jaume Gíro i Gíro, Cava, Spanien , lav alkohol (11,5%)
109 kr., Vild med Cava
Mousserende hvidvin med fine, stadige bobler, en duft af jasmin og en druesmag med en lille sødme. Vist ment som en dessertvin, men så sød er den nu heller ikke. Man ville såmænd også kunne bruge den som apéritif.
Smagt i 2011/50


Chevalier, Tastevinage, Crémant de Bourgogne, Frankrig , lav alkohol (12%)
109 kr., pris ved 6 flasker: 100 kr., Holte Vinlager
Denne glimrende crémant på druerne Chardonnay og Pinot Noir dufter af champagne og smager af champagne - af en rigtig god champagne. For nu at tage det berømte Champagne-navn forfængeligt. Vinen er ganske enkelt pengene værd. Den er udvalgt af vinbroderskabet i Bourgogne, Les Chevalliers du Tastevin, der har tildelt vinen sin berømte etiket.
Smagt i 2013/16


Sorelle Bronca Brut, Prosecco, Italien
109 kr., Kjær & Sommerfeldt
En dejlig hvidvin med den for prosecco typiske lette og livlige mousse. VInen er frisk, elegant og læskende med fine citrusnoter. Og så indeholder den kun 11% alkohol, hvilket gør den velegnet som frokostvin.
Smagt i 2010/50


Beni di Batasiolo, Vino Spumante, Italien , lav alkohol (12%)
109,75 kr., på tilbud indtil 16. september: 89,75 kr. ved 6 flasker, Skjold Burne
Vellavet boblevin på de to champagne-druer Chardonnay og Pinot Noir. Den har livllig mousse i glasset, en god, frisk duft og en druesmag med blød syre. Dertil et lille bid, der især gør den velegnet som ledsager til mad, mindre som apéritif.
Smagt i 2012/36


Torre Oria, Macabeo, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (12%)
109,95 kr., pris ved 6 flasker: 79,95 kr., Supervin
Vellavet cava med fine bobler i glasset, god og venlig mousse i munden og en smag, der hænger godt sammen. Lang eftersmag.
Smagt i 2018/51


Valdobbiadene, Nino Franco, Prosecco Superiore, Brut, Italien , lav alkohol (11%)
109,95 kr., pris ved 12 flasker, Philipson Wine
Fortræffelig, mousserende hvidvin med fine bobler, en liflig duft og en blød, lækker og forfriskende smag. En fornøjelse til en rimelig penge i forhold til kvaliteten.
Smagt i 2014/30


Jaume Grau Grau, Vins Grau, Cava, Brut, Spanien, 2016, lav alkohol (11,5%)
109,95 kr., SPS Wine
På alle måder en god cava, hvor vinen - på druerne Xarel-lo, Macabeu og Parellada - har ligget atten måneder på fad. Det har resulteret i en afrundet og lækker smag. Dertil fine, stadige bobler i glasset.
Smagt i 2020/6


Eco, Bisila, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
110 kr., Vestergaard Vin
Vellavet, økologisk boblevin med fine, stadige bobler i glasset, god mousse i munden og en tør druesmag med en fin, lille sødme.
Smagt i 2017/32


Simonnet-Febvre, Louis Latour, Chardonnay, Crémant de Bourgogne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
110 kr., Chris Wine / Premium Wine
Dejlig boblevin med en frisk druesmag, fin mousse i munden og en lang eftersmag med citrustoner og en fin lille sødme.
Smagt i 2012/9


A.mano Rosa, Puglia IGT, Italien , lav alkohol (12,5%)
115 kr., Strandgaarden
Tør, let og elegant boblevin med en lys rosa farve, fine, stadige bobler og en smag med toner af fersken og eksotiske frugter.
Smagt i 2012/42


Bianchi, Sparkling Wine, Mendoza, Brut, Argentina , lav alkohol (12,5%)
115 kr., H.J.Hansen Vin
Vellavet boblevin på de klassiske Champagne-druer Chardonnay og Pinot Noir. Den har en god frugtsmag og en lille sødme. Og en rimelig pris.
Smagt i 2015/25


Cuvée Tradition, Delmas, Limoux, Brut, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
115 kr., Vinitiv
Det er sjældent, at vi har lejlighed til at smage boblevin fra Limoux i det sydligste Frankrig. Det var her, munkene i St. Hillaire-klostret i 1500-tallet fandt ud af, hvordan de skulle fange bobler i vinen - længe før Dom Pérignon fandt ud af det oppe i Champagne. Vinen her er lavet på økologiske druer: Mauzac, Chardonnay og Chenin Blanc, og det er en god vin til den venlige pris. Den har fine, meget livlige bobler og en frisk druesmag. Egnet som apéritif og til lettere retter.
Smagt i 2012/48


Zibbo Rosa, Brown Brothers, Muscat d'Alexandria, Sparkling Wine, South Eastern Australia, ,Sweet, Sparkling Wine, South Eastern Australia, Australien , lav alkohol (8%)
119 kr., på tilbud indtil nytår: 99 kr., Vinoble
Rosé boblevin med levende bobler, en liflig duft og en smag af den aromatiske Muscat-drue. En god apéritif-vin.
Smagt i 2011/51


La Maison du Crémant, Crémant de Bourgogne, Frankrig , lav alkohol (12%)
119 kr., Irma
Fortræffelig crémant - som en god champagne, og den er jo også lavet på samme måde som champagne. Vinen har fine, stadige bobler og en lækker, vinøs smag med noter af brød/gær.
Smagt i 2013/49


Grimaldi, Moscato, Asti, Italien, 2014, lav alkohol (5,5%)
119 kr., Pris ved 6 flasker: 69 kr., D’Wine
Sød og let perlende hvidvin - en rigtig god Moscato d'Asti. Oplagt til en frugtdessert, en nøddekage, mandler, marcipan ...
Smagt i 2016/43


Prosecco Extra Dry Millisimato, Vigna Dogarina, Prosecco, Italien, 2017, lav alkohol (11%)
119 kr., pris ved 3 flasker: 89,25 kr., Propperiet
En dejlig mousserende vin - en kvalitets-prosecco - med en meget livlig, fydlig og blød mousse. Vinen er tør, har noter af modne grønne druer og en fin lille sødme i eftersmagen. Skænk den som apéritif.
Smagt i 2018/49


Prosecco Vigna Dogarina, Treviso DOC, Italien , lav alkohol (11%)
119 kr., pris ved 3 flasker: 89,75 kr., Propperiet
En mousserende vin med en dejlig, aromatisk blomsterduft, en blød mousse og en fyldig frugtsmag. Det er en tør vin, dog med en anelse sødme i eftersmagen.
Smagt i 2017/24


Anna, Blanc de Noirs, Codorníu, Pinot Noir, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
119 kr., Kjær & Sommerfeldt
Fortræffelig boblevin, lavet udelukkende på de blå Pinot Noir-druer - den er en Blanc de Noirs, hvid af sort (blå). Vinen har små, fine og stadige bobler, en rigtig god Pinot-smag og tilpas citrus.
Smagt i 2014/15


Cordoníu, Rosé, Brut, Pinot Noir, Cava, Spanien
119 kr., Kjær & Sommerfeldt
Den er slet ikke så tosset, denne rosé boblevin. Faktisk er den rigtig lækker med fine, stadige bobler og en elegant Pinot-smag. Alt er bare harmonisk.
Smagt i 2010/44


Brut Cattin, Rosé, Joseph Cattin, Crémant d'Alsace, Brut, Frankrkg , lav alkohol (12%)
119 kr., pris ved 6 flasker: 100 kr., Holte Vinlager
Her kommer en rosé cremant, lavet på druen Pinot Noir - som det også fremgår af smagen. Vinen har fine, stadige bobler, god mousse i munden og en lille sødme.
Smagt i 2018/52


Patriarche Père & Fils Brut, Crémant de Bourgogne, Frankrig , lav alkohol (12%)
119 kr., Wineshop
Der fremstilles crémant flere steder i Frankrig. Den fra Alsace er den mest kendte - men Bourgogne kan bestemt også lave elegante udgaver, som nu denne, der dufter af modne æbler, har en fin blød mousse, tilpas tørhed og en lang tør eftersmag med en anelse pære til slut. Vinen er perfekt som apéritif men for sart og fint smagende til mad.
Smagt i 2020/51


Cava Mont-Ferrant Rosé Brut, Spanien , lav alkohol (12%)
119 kr., pris ved 6 flasker, BrdrDsVinhandel
Dette er en elegant og velsmagende mousserende vin med en fin laksefarve, duft af modne jordbær og en cremet mousse, der bærer en liflig og sart smag af hindbær med sig. En oplagt apéritif.
Smagt i 2021/41


Cattin Brut Rosé, Crémant d'Alsace AOC, Frankrig , lav alkohol (12%)
119 kr., pris ved 6 flasker: 100 kr., Holte Vinlager
En mousserende vin med en sart laksefarve, en blød og frisk mousse, fine noter af hindbær i duften og en tør men ikke knastør smag af røde sommerbær. Tilbudsprisen er attraktiv.
Smagt i 2021/49


Beni di Batasiolo, Moscato, Asti, Dolce, Italien , lav alkohol (7%)
119,75 kr., på tilbud indtil 16. september: 89,75 kr. ved 6 flasker, Skjold Burne
Sød er den, dog ikke sliksød - og med en masse bobler. En rigtig lækker vin, oplagt som en apéritif eller til en ikke alt for sød dessert.
Smagt i 2012/33


Extramarium, Mont Marcal, Cava, Reserva, Brut, Spanien , lav alkohol (12%)
119,75 kr., på tilbud året ud: 89,75 kr., Skjold Burne
Sikke en dejlig cava. Den har en let mousse og en elegant, tør smag med aromatisk frugt. Nyd den afkølet som apéritif eller til en ekstra god salat.
Smagt i 2013/49


Vecchia Modena, Cleto Chiarli e Figli, Lambrusco di Sorbara, Italien, 2013, lav alkohol (11%)
119,95 kr., pris ved 2 flasker: 99,95 kr. flasken, Erik Sørensen Vin
Denne let mousserende vin har en flot ribs-farve og dufter fint af friske sommerbær. Smagen er frisk, let og elegant med en stringent citrussyre, der gør vinen velegnet til lettere retter.
Smagt i 2015/5


Torre Oria, Cava Brut Reserva, Spanien , lav alkohol (12%)
119,95 kr., pris ved 6 flasker: 89,95 kr., Supervin
Sikke en dejlig mousserende vin. Den dufter mildt af pærer, har fine små og stadige bobler og en fyldig frugtsmag - igen med noter af friske pærer. Prisen ved 6 flasker er yderst attraktiv.
Smagt i 2019/1


Emiliana, Viñedos Emiliana, Valle Casablanca, Brut, Chile , lav alkohol (12%)
119,95 kr., pris på tilbud året ud: 79 kr., sælges også i Kvickly, SuperBrugsen
Frisk, mousserende og økologisk vin på Champagne-druerne Chardonnay og Pinot Noir. Vinen har fine bobler i glasset, men overraskende nok en kraftig mousse i munden. Nå, men vinen skal bare stå lidt i glasset, så kan man nyde den gode smag af æbler og ananas.
Smagt i 2017/52


Philippe Deval, Crémant de Loire, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
119,95 kr., pris på tilbud indtil 20. maj ved 6 flasker: 58,33 kr. Sælges også i Irma, Vincooperativet
Det er ikke så ofte, vi smager Crémant de Loire, men her er en, og den er rigtig god - og til prisen ved seks flasker lidt af et fund. Den har fine, små bobler, en blid mousse i munden og en god druesmag. Den er brut og har et lille strejf af sødme.
Smagt i 2020/21


Pinot Grigio Rosé Extra Dry, Corte dei Rovi, Pinot Grigio, Italien , lav alkohol (11%)
119,95 kr., pris ved 6 flasker: 99 kr., AndrupVin.dk
Denne lyse rosévin befinder sig i en fin buttet flaske med et knuppet mønster, der leder tankerne hen på bobler. Det er en dejlig mousserende vin - sprød, tør og delikat og med sarte noter af friske bær. Det er en ideel sommer-vin - og med de temperaturer, vi har, er sommeren jo ikke slut endnu... Drik vinen afkølet, som den er, eller til milde skaldyrsretter.
Smagt i 2022/35


Villa Marcello Prosecco Extra Dry, Prosecco DOC, Italien , lav alkohol (11%)
119,95 kr., pris på tilbud fra 10. til 23. november: 79,50 kr. ved 2 flasker, Irma
En meget tæt og fin mousse viderebringer en liflig duft af pærer og citrus. Den aromatiske smag byder på friske grønne druer og en pikant sødme. En dejlig mousserende vin, der vil være fin som en ikke for tør velkomstdrik. Tilbudsprisen ved 2 flasker er attraktiv.
Smagt i 2022/45


Albino Armani, Vini Armani, Prosecco, Extra Dry, Italien , lav alkohol (11%)
120 kr., pris ved 6 flasker, BrdrDsVinhandel
En af de gode Prosecco'er med fine bobler i glasset, god mousse og en god druesmag samt en lille sødme - trods benævnelsen Extra Dry.
Smagt i 2019/46


Vincent Dureuil-Janthial, Brut, Crémant de Bourgogne, Frankrig
120 kr., KB Vin
En rigtig dejlig mousserende vin med fine, stadige bobler, en liflig duft og en frisk smag.
Smagt i 2011/5


Giol, Prosecco Treviso, Italien, 2018, lav alkohol (11%)
120 kr., pris på tilbud indtil 26. august ved 2 flasker: 100 kr., Skjold Burne
Denne Prosecco smager godt. Den er både økologisk og vegansk, har fine bobler i glasset og tilpas mousse i munden. Fin som den er, eller i blandinger, fx med Aperol.
Smagt i 2020/31


Sélection Blanc de Noirs, Champagne Abel Jobart, Champagne, Frankrig , lav alkohol (12%)
124 kr., pris ved 12 flasker, Køge Vinhandel Webshop
Tænk, at man kan få en flaske champagne for 124 kr. - dog selvfølgelig for 12 flasker, men alligevel ... Og så smager den oven i købet ualmindeligt godt. Den har en fin mousse og en duft af lyst brød og modne æbler. Smagen er tør uden at knase, fyldig og med en lang eftersmag af modne grønne druer. Nyd den som apéritif eller til en forret med fx rejer.
Smagt i 2015/12


Dulong Brut, Crémant de Bordeaux AOP, Frankrig , lav alkohol (12%)
124,95 kr., pirs på tilbud fra 2. til 8. september: 50 kr. ved 6 flasker, Irma
Det er Alsace, der er bedst kendt for sin crémant - det er også der, de fleste af de mousserende vine fremstilles. Men de crémant'er, der laves i Bordeaux, er ofte mindst lige så gode - som nu fx denne crémant. Normalprisen er helt ok, og tilbudsprisen ved 6 flasker ualmindeligt attraktiv. vinen har en blød og vedvarende mousse, en fin duft af sommeræbler og lyst brød og en elegant, tør og fyldig smag med noter af mirabeller og grønne druer. Nyd vinen som apéritif eller til en mild ret med blåmuslinger.
Smagt i 2021/35


Dulong Crémant Demi Sec, Crémant de Bordeaux AOP, Frankrig , lav alkohol (11%)
124,95 kr., pris på tilbud fra 14. til 20. oktober: 58 kr. ved 6 flasker, Irma
En dejlig halvsød mousserende vin med en blød men livlig mousse og med en liflig smag med modne pærer og en fin sødme i den lange eftersmag. Velegnet både som apéritif og til en frisk frugtdessert. Et kup til prisen ved 6 flasker.
Smagt i 2021/41


Comte de Brismand, Champagne, Brut, Reserve, Frankrig , lav alkohol (12%)
125 kr., Lidl
Til 115 kr. en overraskende udmærket champagne. Den har fine, stadige bobler i glasset, en god drueduft og en frisk smag i balance med noter af citrus. Den femte stjerne får den for prisen.
Smagt i 2018/40


Perle de Vigne, Grande Réserve, Louis Bouillot, Chardonnay, Crémant de Bourgogne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
125 kr., på tilbud i denne uge: 99 kr., Vinoble
Til tilbudsprisen en rigtig god boblevin. Den har små og stadige bobler i glasset, en fin duft af grønne druer og en let og god druesmag.
Smagt i 2012/19


Jacques Bruère, Brut Reserve, Cap Classique, Robertson, Sydafrika, 2006
125 kr., Due's Vinhus
Mousserende hvidvin efter champagne-metoden og på Champagnes druer, Pinot Noir og Chardonnay - og slet ikke så tosset. Den har fine bobler og en dejlig, frisk smag med tilpas syre.
Smagt i 2010/27


Col Reàl, Bonotto delle Tezze, Prosecco, Conegliano Valdobbiadene, Italien , lav alkohol (11,5%)
125 kr., på tilbud året ud: 105 kr. ved 6 flasker, GoVinum
Herlig Prosecco med vedholdende, små bobler, en liflig duft og en god druesmag med tilpas syre.
Smagt i 2014/46


Bricco Rioglio, Rinaldi, Brachetto, Acqui, Italien, 2012, lav alkohol (6%)
129 kr., A Vinstouw
Den italienske Brachetto-rødvin er lidt i retning af Lambrusco - let boblende, kun 6 procent, ret sødlig, men også forfriskende. Bedømt på sine egne præmisser er denne udgave helt fin. Skænk den godt afkølet - fx til studentergilderne.
Smagt i 2014/21


Pupitres, Weingut Hofer, Østrigsk vin, Østrig , lav alkohol (12,5%)
129 kr., SPS Wine
Denne moussefende vin, der både er økologisk og vegansk, hedder Pupitres - en hentydning til, at her har vi en vin lavet nøjagtigt som champagne, hvor man i fremstillingen traditionelt bruger nogle særlige reoler med huller, pupitres. Vinen har fine bobler i glasset, god druesmag og noter af melon og grape.
Smagt i 2019/25


Giol, Prosecco, Brut, Italien, 2018, lav alkohol (11%)
129 kr., SPS Wine
Fint aromatisk boblevin med stadige, små bobler og en frisk druesmag og sødme. Vinen er både økologisk og vegansk.
Smagt i 2019/37


Raimat Brut, Chardonnay, Costers del Segre, Spanien
129 kr., Kjær & Sommerfeldt
Denne elegante moussende hvidvin har kaskader af fine bobler og en dejlig duft af friske aromatiske pærer. Smagen er medium fyldig, blid og meget lækker med noter af sommeræbler. Prisen er yderst attraktiv.
Smagt i 2010/16


Oriol Rossell, Cava, Cuvée Especial, Brut, Spanien, 2016, lav alkohol (11,5%)
129 kr., pris på tilbud ved 6 flasker: 79 kr., D’Wine
79 kr. for en udmærket cava - det er faktisk et godt køb. Den har måske ikke det store vingefang, men vinen er frisk og med god drue og noter af citrus. Kraftig mousse. Vinen er økologisk. Den femte stjerne får den for tilbudsprisen.
Smagt i 2018/44


Oriol Rossell, Cava, Brut, Cuvée Especial, Spanien , lav alkohol (11,5%)
129 kr., pris på tilbud ved 6 flasker: 79 kr., D’Wine
En rigtig god boblevin, tør og med en rank syre, der gør den god til mad - og mindre egnet til kransekage. Den har ganske fine bobler i glasset, en god drueduft og noter af citrus og grønne sommeræbler. Vinen er lavet på økologisk dyrkede druer: Macabeo, Xarel·lo og Parellada.
Smagt i 2019/52


Labouré-Gontard, Brut, Rosé, Crémant de Bourgogne, Frankrig , lav alkohol (12%)
129,75 kr., på tilbud indtil jul: 99,75 kr., Skjold Burne
Lækker mousserende vin med fine, stadige bobler. Farven er elegant rosa og smagen "brut" - tør - men ikke overbrut. Der er en lille druesødme med noter af jordbær. Tilbudsprisen er yderst rimelig.
Smagt i 2012/49


Lentz, Crémant d'Alsace Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
129,75 kr., på tilbud indtil 28. august: 99,75 kr., Skjold Burne
En mousserende vin med en herlig blød mousse med fine, små og stadige bobler. Den dufter mildt af pærer og har en fin kompleks frugtsmag med noter af modne citrusfrugter. Den er - som alle de mousserende vine i appellationen Crémant d'Alsace - fremstillet efter champagne-metoden.
Smagt i 2019/27


Louis Bouillot, Crémant de Bourgogne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
129,75 kr., på tilbud indtil nytår: 99,75 kr., Skjold Burne
Lækker crémant med fine, små bobler, en liflig duft og en kompleks smag med dejlig frugt.
Smagt i 2011/50


Giol, Giol Italia, Pinot Grigio, Vino Spumante, Extra Dry, Italien, 2016, lav alkohol (11%)
129,75 kr., på tilbud i september: 99,75 kr., Skjold Burne
Denne friske og fint boblende hvidvin er både økologisk og vegansk. Den er "extra dry", men så "dry" er den nu altså ikke. Der er en lille sødme. Udmærket blandt andet som terrassevin.
Smagt i 2017/36


Muré, Brut, Crémant d'Alsace, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
129,75 kr., på tilbud året ud til 99,75 kr. ved 2 flasker, Skjold Burne
Det er en ren fornøjelse at nyde denne boblevin lavet efter champagnemetoden i Alsace. Den er simpelt hen lækker. Fine, stadige bobler, bred og blød frugt, frisk, men ikke for meget syre ...
Smagt i 2012/51


Lentz, Les Cave Lentz, Cremant d'Alsace, Demi Sec, Frankrig , lav alkohol (11,5%)
129,75 kr., pris på tilbud indtil 29. januar: 99,75 kr., Skjold Burne
Denne mousserende hvidvin har en sødlig smag, som mange vil være glade for. En vin til kager. Man vil også være glad for prisen.
Smagt i 2020/3


Cleto Chiarli Spumante, Lambrusco, Italien , lav alkohol (11%)
129,95 kr., pris ved 2 flasker: 109,95 kr. flasken, Erik Sørensen Vin
En mousserende vin med en fantastisk flot rød farve - lige til juleaften - og en fin blød mousse. Den dufter af kirsebær, er tør og elegant og har en forførende frugtsmag med en fin og frisk syre.
Smagt i 2014/51


Armance B, Frédéric Brochet, Val de Loire, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
129,95 kr., pris ved 6 flasker, Vinmonopolet
Den dygtige vinmand Frédéric Brochet har opkaldt sin lækre boblevin efter sin bedstemor, Armance. Den er lavet på Chardonnay og lidt af den lokale drue Folle Blanche. Det er ikke nogen champagne. Den er en Loire-vin, blød, elegant, med noter af æbler og mineralitet - stenbrud, kalk, flint. Vinen er både økologisk og vegansk.
Smagt i 2019/18


Brut de Noir Rosé, Cleto Chiarli, Grasparossa, Italien , lav alkohol (12%)
129,95 kr., pris ved 2 flasker: 109,95 kr. flasken, Erik Sørensen Vin
En mousserende vin med en dejlig duft af modne ribs og en elegant og aromatisk smag med strejf af skovbær. Eftersmagen er lang og forfriskende. Og så har vinen en smuk rosa farve. Den er velegnet til såvel apéritif som til en god frokostsalat.
Smagt i 2015/34


Torre Oria, Chardonnay, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (12%)
129,95 kr., pris ved 6 flasker: 99,95 kr., Supervin
En lækker, men også lidt usædvanlig cava med noter af karameliseret vanille - hvis man kan forestille sig det. Måske fordi vinen har lagret to måneder i franske egefade. I øvrigt fine bobler, god mousse og sødme og syre i balance. Fin til mad. Prisen ved seks flasker er rimelig.
Smagt i 2018/51


Lestissac Brut, Crémant de Bordeaux AOP, Frankrig , lav alkohol (11,5%)
129,95 kr., pris på tilbud indtil 31. december: 50 kr., Kvickly
En fantastisk liflig og elegant champ... Nåh nej, mousserende vin. Den dufter mildt af sommeræbler, har en sprød og vedvarende mousse og en smag af aromatiske æbler med strejf af friske pærer. Smagen holder længe i munden. Et kup til normalprisen - så snup et par flasker til tilbudsprisen, og drik den nytårsaften.
Smagt i 2020/52


Neu&Ice Cava Cuvée Especial Semi-Seco, Spanien , lav alkohol (11,5%)
129,95 kr., pris ved 6 flasker: 119 kr., AndrupVin.dk
I uge 12 smagte vi hvidvinsudgaven af denne cava, og ligesom denne er rosé-udgaven beregnet til at drikke over et par isklumper. Og gør man det, får man en liflig, frisk og elegant cava med en fin smag af friske jordbær, ribs og rabarber - og den fine livlige mousse holder trods isklumperne. Man kan selvfølgelig også vælge at drikke vinen uden is - her smager den bestemt også godt men har mere af den fine sødme, som følger med en Semi-Seco (halvsød). Det er jo genialt - en dejlig cava med to smagsprofiler! Vinen vil være et klart hit sommeren lang som apéritif eller til lette fiskeretter.
Smagt i 2021/15


Lestissac Demi-Sec, Crémant de Bordeaux AOP, Frankrig , lav alkohol (11%)
129,95 kr., pris på tilbud indtil 31. december: 54,50 kr. ved 2 flasker. Sælges også i Kvickly, SuperBrugsen
Det er Alsace, der er den bedst kendte og største crémant-appellation, men Bordeaux fremstiller også fortræffelige crémanter - som fx denne, der godt kunne forveksles med en champagne. Vinen har kaskader af fine små og vedvarende bobler, en fin duft af lyst brød og moden lime og en frugtrig smag med en anelse sødme - lige nok til at tage toppen af den ellers tørre vin. Vinen er yderst velegnet som apéritif, til lette asiatiske retter med en fin sødme og til kl. 24 nytårsaften, hvis boblerne ikke skal være alt for tørre.
Smagt i 2021/51


Modén Blanc, Cleto Chiarli, Tenute Agricole, Pignoletto, Vino Spumante, Brut, Italien , lav alkohol (12%)
130 kr., pris ved 6 flasker: 95 kr., Erik Sørensen Vin
En glad boblevin med fin mousse i munden, en frisk druesmag og en lille sødme.
Smagt i 2019/34


Pierre Ponnelle Brut Rosé, Pierre Ponnelle, Crémant de Borugogne AOC, Frankrig , lav alkohol (12%)
134,95 kr., pris på tilbud indtil 2. marts: 79,50 kr. ved 2 flasker. Sælges også i VinCooperativet.dk, Irma
Alsace er det bedst kendte område for den mousserende vin crémant, men i Bourgogne fremstilles der også top-crémanter som denne. Vinen har en smuk laksefarve, fine små bobler, en dejlig duft af friske jordbær og strejf af lyst brød. Smagen er fyldig og breder sig ud i munden med modne ribs og igen friske jordbær. Nyd vinen, som den er, eller til fyldige skaldyrsretter. Og køb den til tilbudsprisen, som er yderst rimelig for en vin af denne kvalitet.
Smagt i 2022/9


Ligier Père et Fils, Crémant du Jura, Blanc de Blanc, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
135 kr., Compagniet
En meget dejlig boblevin, blød og lækker, med livlig mousse i munden, en god druesmag og en lille, charmerende sødme. Fin både som apéritif og til mad.
Smagt i 2016/14


Moillard, Crémant de Bourgogne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
139 kr., på tilbud indtil 23.august: 74,50 kr ved 2 flasker, Kvickly
En blød og venlig mousserende vin med fin mousse i munden og noter af citrus og blomster. Dertil en behagelig, lille sødme.
Smagt i 2018/34


Reina McCristina, Codorníu, Pinot Noir, Cava, Blanc de Noirs, Brut, Spanien, 2013, lav alkohol (12%)
139 kr., Kjær & Sommerfeldt
En "hvid" cava af "sorte" druer - en Blanc de Noirs, i dette tilfælde Pinot Noir. Vinen er meget dejlig og med en lækker og frisk Pinot-smag med noter af blomster, æbler og citrus, alt i fin balance. Den kan sagtens måle sig med mange champagner til højere priser.
Smagt i 2015/51


Château d'Orschwihr, Brut, Crémant d'Alsace, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
139 kr., Holte Vinlager
Meget velsmagende mousserende vin fremstillet efter champagnemetoden. Den har fine bobler i glasset, god mousse i munden og en frisk og ren druesmag med et strejf af sommeræbler. Tilpas syre. Meget velegnet til mad.
Smagt i 2012/49


Moingeon, Crémant de Bourgogne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
139 kr., pris på tilbud: 89 kr., Kjær & Sommerfeldt
Den har, hvad den skal ha', og det sidder, hvor det skal. En rigtig god Crémant med fine bobler, en god druesmag og en tørhed, der gør den god til mad. Super til tilbudsprisen.
Smagt i 2019/49


Labouré-Gontard Brut Rosé, Crémant de Bourgogne, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
139,75 kr., på tilbud indtil 4. november: 99,75 kr., Skjold Burne
En smuk laksefarve, fine små og stadige bobler, en delikat duft af modne ribs og en fyldig, tør smag af friske sommerbær. Smagen holder i munden og slutter med en forfriskende frugtsyre. Sådan er denne mousserende vin fra Bourgogne, der understreger, at Alsace ikke har patent på at fremstille top-crémant'er.
Smagt i 2018/44


Beni di Batasiolo, Asti DOCG, Italien , lav alkohol (7%)
139,75 kr., på tilbud indtil 10. juni: 90 kr., Skjold Burne
En fantastisk mousserende vin med en forførende aromatisk duft og smag af hyldeblomster, nektariner og kærlighedsfrugt. Der er sødme men også en pikant syre, der giver vinen en god balance. Det er en vin, som mange vil kunne lide - unge som ældre - og med sin lave alkoholprocent er den en perfekt velkomstdrink til den store sommerfest. Men den vil også være sagen til friske jordbær med råcreme eller lette og ikke for søde bærdesserter.
Smagt i 2018/23


Labouré-Gontard, Crémant de Bourgogne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
139,75 kr., på tilbud indtil 4. november: 99,75 kr., Skjold Burne
Frisk crémant, lavet efter champagnemetoden og med dejlige noter af druerne Chardonnay og Pinot Noir - samt måske lidt abrikos og pære. Fine, stadige bobler i glasset og tilpas mousse i munden. Til 99,75 kr. er det en rigtig god boblevin.
Smagt i 2018/41


Labouré-Gontard, Crémant de Bourgogne, Frankrig , lav alkohol (12%)
139,75 kr., på tilbud indtil 12. marts: 99,75 kr., Skjold Burne
Denne crémant er ikke så ringe endda. Den er faktisk ganske dejlig med sin liflige duft og sin gode, friske smag i fin balance. Fine bobler i glasset, tilpas mousse i munden, noter af friske æbler og en god eftersmag. Champagne-kvalitet.
Smagt i 2017/7


Perle d'Aurore, Louis Bouillot, Crement de Bourgogne Rosé, Brut, Frankrig
139,75 kr., på tilbud 2010 ud: 119,75 kr., Skjold Burne
Den smager rigtigt godt, denne rosé boblevin. Den har en indtagende duft, stadige fine bobler, dejlig frugt, tilpas syre og en let sødme.
Smagt i 2010/41


Drappier, Carte-d'Or, Brut, Champagne, Frankrig
139,95 kr., pris ved 12 flasker, Philipson Wine
En rigtig god champagne til en rimelig pris. Den har livlige bobler og en blød, frisk og læskende smag med ren frugt og noter af nødder og citrus.
Smagt i 2009/50


Ayni, Chakana Wines, Pinot Noir, Paraja Altamira, Argentina , lav alkohol (12,5%)
140 kr., The Wine Company
Til prisen en rigtig god, mousserende hvidvin på druen Pinot Noir. Den har fine, stadige bobler, noter af grape og ristet brød, er tør, men tilpas sød og er nem at drikke.
Smagt i 2018/5


Moltès Brut, Crèmant d'Alsace, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
140 kr., Vin For Dig
Denne vins fine, sprøde bobler videregiver en duft af lyst brød og modne æbler og en aromatisk frugtsmag igen med æbler som den dominerende note. Det er en ualmindelig lækker crèmant med en meget ren smag og en lang frugtrig eftersmag. Vinen er biodynamisk certificeret.
Smagt i 2021/17


Delmas Tradition Brut, Blanquette de Limoux AOP, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
140 kr., Vinitiv
Den mousserende vin Blanquette bliver fremstillet i området omkring den franske by Limoux i departementet Aude i Sydfrankrig. Så er det på plads. VinenDenne dejlige vin dufter aromatisk af "Pink Lady" æbler, lød det fra en æblekyndig i smagepanelet. Den fint skummende mousse viderebringer en liflig frugtsmag, og i eftersmagen er der en god syre, som gør vinen velegnet som ledsager til cremede fiske- og skaldyrsretter.
Smagt i 2022/46


Milazzo Classico, Milazzo, Sicilien, Brut, Italien , lav alkohol (12,5%)
141,50 kr., Enoteca Saporidoc
En elegant og meget lækker mousserende vin med en livlig og vedvarende mousse, en fin duft af lyst brød og en frisk, fyldig smag med noter af modne citrusfrugter. Vinen er "brut" (tør), men den knaser ikke, og i den lange eftersmag er der en lille fin frugtsødme. Nyd den som apéritif eller til retter med blåmuslinger.
Smagt i 2018/12


Don's Cider Brut med Solbær Creme, Skærsøgaard Vin, Danmark, 2010, lav alkohol (8,5%)
145 kr., Skærsøgaard Vin
Dette er en æblecider, men den minder mere om en utroligt elegant mousserende vin, og den er da også fremstillet efter champagne-metoden med andengæring på flaske. Den er flot sprudlende med et væld af fine små og vedvarende bobler. Smagen er tør med milde noter af æble og en fin citrusagtig syre. Denne cider indeholder faktisk lidt af Skærsøgaards Solbær Creme - hvilket ikke skinner igennem i smagen, men sikkert er årsag til den smukke sart rosa farve. Prøv at servere den som apéritif - eventuelt blindt, så gæsterne skal gætte, hvad det er. Med sit lave alkoholindhold er cideren en klar sommerdrik, som også kan bruges til lette forretter.
Smagt i 2012/29


Don's Cider Brut, Skærsøgaard Vin, Danmark , lav alkohol (8,5%)
145 kr., Skærsøgaard Vin
Dette er ikke vin, men cider - altså æblevin. Men der er intet af den gængse let parfumerede og søde cider over denne delikate udgave. Det er en drik med et hav af fine små bobler, en frisk duft af æbler og en behageligt tør smag med en lang og fin eftersmag af sommeræbler. En utrolig elegant cider, der vil være en glimrende og overraskende apéritif til en festlig lejlighed. Flasken leder endog tankerne hen på en champagneflaske. Man mindes om, at Danmark producerer nogle af verdens bedste æbler. Prisen er helt ok for denne fine kvalitet.
Smagt i 2012/16


Cuvée de Sacres, Brut, Delmas, Crémant de Limoux, Frankrig, 2008, lav alkohol (12,5%)
145 kr., Vinitiv
En årgangs-crémant på økodruer fra Limoux, hvor munkene opfandt boblevinen længe før deres brødre i Champagne. Vinen er helt på højde med gode champagner. Den har fine bobler og en fyldig druesmag med noter af ristet brød og en blød syre.
Smagt i 2012/52


Calmel og Joseph, Blanquette de Limoux, Brut., Frankrig , lav alkohol (12%)
149 kr., pris ved 6 flasker: 119 kr., AndrupVin.dk
En meget lækker boblevin med fine bobler og en elegant, ikke alt for kraftig mousse. I smagen noter af æble og pære og en fin lille sødme. Vinen hænger længe i munden og er en god vin til en attraktiv pris - og et godt alternativ til champagne. Ikke mindst prismæssigt.
Smagt i 2017/38


Prosecco Brut, Donelli, Prosecco DOP, Italien , lav alkohol (11,5%)
149 kr., pris ved 6 flasker: 119 kr., YouAndWine
En meget elegant og let perlende vin med en fin duft og smag af friske pærer og sommeræbler. Drik den afkølet men ikke køleskabskold - kulden kvæler den lette og liflige aroma.
Smagt i 2019/18


Bellebolle, Monteci, Valpolicella, Italien, 2018, lav alkohol (12%)
149 kr., på tilbud 1. - 29. maj: 99 kr., Cappa Vin
En flot, mousserende rosévin på Valpolicellas traditionelle rødvinsdruer Corvina, Molinara og Rondinella. Vinen har stadige, fine bobler i glasset, tilpas mousse i munden, god druesmag og en lang eftersmag. Virkelig Bellebolle - smukke bobler.
Smagt i 2020/18


Mimi Rosé, Vins Bréban, Grenache, Brut Grande Réserve, Frankrig , lav alkohol (11,5%)
149,75 kr., Skjold Burne
En elegant let mousserende vin med en sart rosa farve, en fin duft af kvæde og en frisk smag med noter af rød grapefrugt. Vinen slutter med en lille, fin sødme. Den er oplagt som apéritif.
Smagt i 2018/32


Réserve de l'Abbaye, Arthur Metz, Chardonnay, Crémant d'Alsace, Frankrig , lav alkohol (12%)
149,83 kr., pris ved 6 flasker; på tilbud i denne uge (uge 15): 91,50, www.Coop.dk/vin
En dejlig boblevin blanc-de-blancs - hvid på hvide (grønne) druer. Altså uden Pinot. Den smager vældig godt med en god druesmag, fint krydderi og et strejf af sødme. Til tilbudsprisen lidt af et scoop.
Smagt i 2015/15


Famiglia Staiti, Prosecco, Extra Dry, Italien , lav alkohol (11%)
149,95 kr., pris ved 6 flasker: 99,95 kr., Supervin
Denne gode boblevin opfører sig pænt i munden - god mousse, en ren druesmag, tilpas sødme ... Og den er villig til at blande sig fx med Aperol til Aperol Spritz. Tilbudsprisen er den rigtige.
Smagt i 2019/45


Spier Méthode Cap Classique, Spier, Stellenbosch Brut, Sydafrika, 2015, lav alkohol (13%)
149,95 kr., på tilbud indtil 31. december: 99 kr., Kvickly
En meget elegant mousserende vin med en liflig duft af æbler og hvidt brød. Moussen er livlig med fine små bobler, og smagen fyldig, let cremet, aromatisk og kompleks. Normalprisen er mere end rimelig - og tilbudsprisen et rent kup. Vinen er sagen som apéritif - eller til kl. 24 nytårsaften.
Smagt i 2018/48


Calmel & Joseph, Blanquette, Limoux Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
149,95 kr., pris ved 6 flasker: 119 kr., AndrupVin.dk
Her er vinen, der kom før Champagnen. Ifølge overleveringen var det brødrene i klostret Saint-Hilaire i byen Limoux syd for Carcassonne, der i 1531 skabte den mousserende vin. Altså en historisk vin. Druen kalder man sædvanligvis Blanquette. Det er en tør og forfriskende vin med fin mousse i munden, noter af citrus og med en lang eftersmag.
Smagt i 2020/36


Spier Brut, Spier, Chardonnay, Stellenbosch, Sydafrika, 2018, lav alkohol (12%)
149,95 kr., pris på tilbud fra 30. september til 20. oktober: 49 kr. Sælges også i Kvickly, SuperBrugsen
En elegant mousserende vin - der i højere grad leder tanker hen på Champagne end på Sydafrika. Den har en dejlig duft lyst brød og modne grønne druer, en fyldig, blød og vedvarende mousse og en aromatisk og let smag med friske frugtnoter og modne citroner. Normalprisen er billig for denne vin - og tilbudsprisen på 49 kr. er det, man kalder for et rigtig godt tilbud.
Smagt i 2022/39


Gustave Lorentz, Brut, Cremant d'Alsace, Frankrig , lav alkohol (12%)
150 kr., pris ved 6 flasker: 135 kr., Propperiet
En rigtig god crémant med fine, stadige bobler og en frisk druesmag med noter af citrus. Fin til et glas i festligt lag men også fin som ledsager til mad.
Smagt i 2014/1


Cuvée Imperiale, Brut, Berlucchi, Spumante, Italien
159 kr., pris ved 12 flasker: 143,10 kr., Distinto
Vellavet mousserende vin med duft af brød og en frisk, saftig smag.
Smagt i 2011/6


Montaner, Jaume Giró i Giró, Cava, Gran Reserva, Brut Nature, Spanien, 2008, lav alkohol (11,5%)
159 kr., Vild med Cava
Seks år gammel årgangs-cava, stadig meget frisk og vital. Små, livlige bobler, tilpas mousse i munden og en lækker druesmag, der bliver længe i munden. En elegant vin.
Smagt i 2015/3


Baumann-Zirgel, Chardonnay, Crémant d'Alsace, Brut, Blanc de Blancs, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
159 kr., Vinkrogen
Fine og stadige bobler i glasset, en fin duft af frisk brød og en livlig mousse og frisk drue i munden. I smagen lidt svagt røgede noter. En vellavet crémant.
Smagt i 2011/46


Arnaud Robert, Brut Reserve, Champagne, Frankrig
159 kr., Barrique Vinimport
En rigtig god champagne til en menneskevenlig pris. Den har en let gylden farve, fine bobler og en duft af brød og grønne druer. Med sin fylde og frugtagtige smag vil den også være velegnet som ledsager til mad.
Smagt i 2011/1


Arnaud Robert, Brut, Champagne, Frankrig
159 kr., Barrique Vinimport
Tør, men ikke knastør champagne med fine bobler og en dejlig smag med toner af gær (rugbrød). Rimelig pris.
Smagt i 2010/44


Steenberg, Chardonnay, Western Cape, Méthode Cap Classique, Brut, Sydafrika , lav alkohol (11,5%)
159,75 kr., på tilbud indtil 13. marts: 129,75 kr., Skjold Burne
En boblevin i den lettere ende, men også til en meget rimelig pris. Den har fine, stadige bobler og en god, frisk druesmag. Den femte stjerner får den for tilbudsprisen.
Smagt i 2016/8


Muré, Crémant d'Alsace, demi-sec, Frankrig , lav alkohol (12%)
159,75 kr., på tilbud indtil 14. juni: 129,75 kr. flasken, Skjold Burne
En rigtig sommer-vin, når der skal bobler i glassene. Den dufter af kvæde og grønne druer og smager frisk og lifligt af modne sommeræbler og hyldeblomster. Det er en ualmindelig lækker mousserende vin med et lille touch af sødme, der uden tvivl gør, at vinen appellerer til alle aldre. Den kan bruges både som apéritif eller som ledsager til friske sommerbær - uden sukker. Prisen - også normalprisen - er meget rimelig i forhold til kvaliteten.
Smagt i 2015/23


Sixteen Eighty Two, Brut, Steenberg, Chardonnay, Western Cape, Sydafrika , lav alkohol (12%)
159,75 kr., på tilbud året ud: 129,75 kr., Skjold Burne
Frisk og udmærket boblevin på champagne-metoden. Den har ganske fine bobler, god frugt og tilpas syre.
Smagt i 2012/52


Beni di Batasiolo, Brachetto d'Acqui, Spumante, Dolce, Italien , lav alkohol (6,5%)
159,75 kr., på tilbud indtil 22. juni: 119,75, Skjold Burne
Med denne søde, røde boblevin i glasset mødes næsen af en aromatisk og vidunderlig duft af roser. Smagen er lækker og saftig med en sødme, der afbalanceres af tilpas syre. Det er en vin, man nyder i store slurke - og åbner en flaske til.
Smagt i 2014/20


Cuvé Prestige, René Mure, Crémant d'Alsace, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
159,75 kr., på tilbud indtil 23. juni: 119,75 kr., Skjold Burne
En elegant boblevin med god duft og en dejlig smag, tør og med noter af gær og citrus. Det er ikke en af den slags boblevine, der vælter én med en overvældende mousse. Tværtimod er der en fin balance mellem vin og bobler.
Smagt i 2013/25


Baron Wesselborg de Bottrop, Champagne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
159,95 kr., Nemlig.com
En lækker champagne med frugtfylde og kraft, der gør den mere egnet til mad end som apéritif. Proppens form viser, at den må være nogle år gammel, men den er stadig vital. Den bør dog drikkes nu.
Smagt i 2012/47


Pommus, Cold Hand Winery, Danmark, 2011, lav alkohol (11,5%)
160 kr., pris ved 37,5 cl, Cold Hand Winery
En tør og liflig mousserende æblevin med vedvarende fine bobler og en dejlig frisk æblesmag fra de gode danske æbler. På bagetiketten står der, at denne æblevin er frugtvinhusets første bud på en egentlig madvin. Og ja, med sin friske syre egner den sig bestemt til lettere (luksus)retter.
Smagt i 2013/46


Reserva de la Familia, Juvé & Camps, Cava, Gran Reserva, Brut Nature, Spanien, 2014, lav alkohol (12%)
165 kr., H.J.Hansen Vin
En mousserende vin med en fin, sprød blomsterduft og en tør, fyldig og elegant smag med noter af friske æbler og citrus. Sagen som apéritif.
Smagt i 2018/3


Abel Jobart, Champagne, Brut, Frankrig, 2011, lav alkohol (12%)
168 kr., pris ved 12 flasker, Køge Vinhandel Webshop
En fem år gammel årgangs-champagne til 168 kr. - kan det lade sig gøre? Faktisk er det en rigtig god champagne med fine, stadige bobler og en smag, der er lækker og modnet af alderen. I smagen noter af grape og mandarin, et strejf af rugbrød samt en lille sødme, Vinen har ikke det brede smagsbillede som årgangvine fra de store, berømte champagnehuse, men den er mere end pengene værd, Vinen er lavet på 70% Petit Meuniér og 30% Chardonnay - altså uden den sædvanlige Pinot Noir.
Smagt i 2016/45


Saronsberg Blanc de Blancs Brut, Chardonnay, Western Cape, Sydafrika, 2018, lav alkohol (11,5%)
169 kr., pris ved 6 flasker: 150 kr., Holte Vinlager
Denne mousserende vin er fremstillet i Tulbagh-distriktet i det sydafrikanske Western Cape. Tulbach er frem for alt et rødvins-distrikt, men der laves også nogle elegante boblevin efter champagne-metoden med anden gæring på flaske. Og det er en af dem, vi har her. Den har en mousse med fine små bobler, der varer ved i glasset, og en duft som en klassisk champagne af lyst brød og citrus. Smagen er tør med god fylde og frisk citrus, som holder ud i den lange eftersmag.
Smagt i 2021/51


Brut 25 Blanc de Blancs, Fratelli Berlucchi , Franciacorta, Italien , lav alkohol (12,5%)
169 kr., pris ved 6 flasker, TheCoWine
En Blanc de Blancs - en vin udelukkende på hvide (grønne) druer - med en meget aromatisk duft og smag med fine noter af rugbrød, fyldig frugt, frisk citrus og lime. En mousserende vin i top til en yderst fordelagtig pris ved 6 flasker.
Smagt i 2022/48


Batasiolo, Beni di Batasioli, Brachetto d'Acqui, Italien , lav alkohol (6,5%)
169,75 kr., på tilbud intil 6. juli: 99,75 kr., Skjold Burne
Dette er Piemontes svar på en god Lambrusco. En rubinrød, fint perlende og sød vin, som man nyder i store slurke - og gerne beder om en flaske til af. Den lever helt op til appellationens navn og ens forventninger til den.
Smagt i 2017/24


Ronca, Fattori, Lessini Durello, Italien , lav alkohol (11,5%)
169,75 kr., Grauballe Wine Import
En dejlig mousserende vin med en fyldig og blød mousse og en let parfumeret duft med noter af citrusfrugter. Smagen er elegant, sprød og med en lang eftersmag med frisk citrus. Nyd den som apéritif eller til en mild ret med skaldyr.
Smagt i 2014/42


Prá Dóne, Cascina Galarin, Moscatel, Moscato d'Asti, Italien, 2018, lav alkohol (5%)
179 kr., pris på tilbud indtil 2. juni: 99,95 kr., SPS Wine
Lækker, perlende hvidvin med Moscatel-druens charme og sødme. Med sine 5% alkohol oplagt til de unges eksamensfester. Vinen er økologisk.
Smagt i 2019/21


Llopart de Subirats, Cava, Brut, Reserva, Spanien , lav alkohol (12%)
179 kr., på tilbud i uge 16 (denne uge): 109 kr. ved 6 flasker, D’Wine
Llopart de Subirats blev grundlagt i 1385 og er dermed så vidt vides det ældste vinhus i Sant Sadurní d'Anoia-området i Penedès. I 1887 begyndte vinhuset er fremstille cava, og den 130 år lange erfaring fornægter sig ikke i denne økologiske udgave. Det er en elegant cava med en livlig mousse, en fin duft af grønne druer og en dejlig fyldig frugtsmag med noter af mirabeller og citrus. Drik den som apéritif eller til lyse fiskeretter.
Smagt i 2018/16


Rød Sparkling, Frederiksdal, Danmark , lav alkohol (10,5%)
179 kr., Frederiksdal
Dette er en mousserende vin på Stevnskirsebær tilsat Lucsa pærer - begge dele fra Frederiksdal Gods på Lolland. Det er en delikat frugtvin med en livlig men blød mousse, der lægger sig som et let rosa skum oven på den dybrøde vin. I såvel duften som smagen kan man fornemme både kirsebær og pærer, hvor sidstnævnte giver en friskhed til vinen. Der er en behagelig frugtsødme og en lille fin syre til slut. Drik denne alkoholmilde frugtvin som apéritif - eller til risalamanden juleaften.
Smagt i 2020/52


Rød Sparkling Demi-Sec, Frederiksdal, Danmark , lav alkohol (10,5%)
179 kr., Frederiksdal
En mousserende frugtvin på 60% Stevnskirsebær og 40% pærer, begge dele fra Frederiksdal Gods på Lolland. Det er en frisk og lækker vin med en fint skummende og blød mousse, en flot mørkerød og intens farve og en duft af sommerbær. Smagen er demi-sec - altså halvsød, men den er mere til den tørre side. Den byder - ikke overraskende - på kirsebær, men man fornemmer også pærerne, og til sammen giver de to frugter en delikat, elegant og forførende smag, som holder længe i munden. Vinen er et godt alternativ til denne verdens mange mousserende vine på druer. Nyd den godt afkølet, som den er eller til et stykke cheesecake med friske bær.
Smagt i 2021/48


Maison Blanche Extra Brut, Crémant de Bordeaux AOC, Frankrig , lav alkohol (11,5%)
179,95 kr., Sprit & Co.
Der er hvidt brød og fine, rene citrusnoter i duften af denne biodynamiske og super dejlige mousserende vin. Moussen er livlig og vedvarende, og smagen sprød med sarte noter af kvæde.
Smagt i 2022/30


Muré Demi Sec, Muré, Crémant d'Alsace, Frankrig , lav alkohol (11,5%)
180 kr., på tilbud indtil 31. december: 140 kr., Skjold Burne
En liflig halvsød mousserende vin med en blød og rig mousse og duft af modne æbler og lyst brød. I smagen er der igen æbler og kvæde og strejf af flødekaramel til slut. Det er en vin, hvor der er kælet for detaljerne. Nyd den til fx en let æbledessert.
Smagt i 2020/47


De la Salle, Brut, Champagne, Frankrig
185 kr., i denne uge (uge 53): 129 kr., Kvickly
En dejlig champagne med fine bobler, duft af rugbrød og en elegant smag med noter af citrusfrugter.
Smagt i 2009/53


Épicurienne Brut, Dom Caudron, Meunier, Champagne, Frankrig , lav alkohol (12%)
185 kr., Scandinavian wine and chocolate
Her er vi helt oppe at ringe! 185 kr. for en champagne er bestemt i den lave ende - og når vinen så er så dejlig som denne, er prisen et rent kup. Der er frisk citron og lyst brød i duften, mens den fine, livlige og vedvarende mousse videregiver en delikat og tør smag med noter af grønne æbler og friske druer. Vinen er sagen til diverse retter med skaldyr, til østers og til, når vi går ind i 2023.
Smagt i 2022/44


Louis Laurent, Chaudron, Champagne, Brut, Réserve, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
189 kr., pris på tilbud indtil 31. december: 129 kr., Irma
Vellavet champagne med fine bobler, tilpas mousse og en tør smag, men dog også med en lille sødme og et grape-bid i slutningen. Tilbudsprisen er attraktiv.
Smagt i 2018/52


Moutard, Brut, Champagne, Frankrig
189 kr., indtil nytår: 159 kr., Stokholms Vinimport
En rigtig god champagne med fine bobler og en dejlig smag i god balance. Der er god frugt i den, noter af bagt brød og tilpas citrussyre. Plus en snert af sødme.
Smagt i 2009/52


Vida Nova, Bruto, Rosé, Adega do Cantor, Syrah, Vinho Espumante, Portugal
189 kr., H.J.Hansen Vin
Denne rosé boblevin kommer fra sangeren Cliff Richards portugisiske vingård. Vinen har god mousse og en smag med ren frugt, toner af hindbær og tilpas syre.
Smagt i 2010/37


Cuvée Capucine, Chaudron, Champagne, Premier Cru, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
194 kr., Irma
En meget lækker champagne med små, livlige bobler og en afrundet, blød smag. I smagen er der noter af brød/gær og citrus. Prisen er attraktiv for så god en boblevin.
Smagt i 2013/48


Edoardo Miroglio Brut, Bulgarien, 2011, lav alkohol (12%)
195 kr., AM Vinimport
En dejlig mousserende vin på de klassiske champagnedruer Pinot Noir (80%) og Chardonnay. Den har en livlig og vedvarende mousse, duft af grønne druer og hvidt brød og en elegant, imødekommende og fyldig frugtsmag med friske citrusnoter. Vinen er perfekt som apéritif eller til alt godt fra havet. Prisen er yderst rimelig i forhold til kvaliteten.
Smagt i 2018/49


Pfaffl Brut, Grüner Veltliner, Niederösterreich, Østrig , lav alkohol (12,5%)
195 kr., pris på tilbud indtil 30. oktober: 165 kr., Skjold Burne
Blandt de mere kendte mousserende vine som champagne, crémant og cava kan man godt glemme sekt fra Østrig. Men det bør man bestemt ikke. Østrigerne fremstiller nemlig glimrende mousserende vine, som fx denne, der har fine små vedvarende bobler, en dejlig frisk duft af gule blommer og sommeræbler og en mild og liflig smag, der starter med en fin lille frugtsødme, som opvejes af en behagelig tørhed til slut. Et godt bud på bobler til nytårsaften.
Smagt i 2022/43


Jean Pernet Brut, Le Misnil-Sur-Oger, Champagne, Frankrig
196 kr., Jysk Vin
En dejlig champagne med en fin mousse, en blid smag af friske æbler og en tilpas syre. Den femte stjerne gives for den fordelagtige pris.
Smagt i 2010/45


Llopart, Corpinnat, Spansk, mousserende vin, Spanien , lav alkohol (11,5%)
199 kr., Pris ved 6 flasker: 129 kr., D’Wine
En let og frisk boblevin på økologisk dyrkede druer. Den har fine og livlige bobler i glasset, tilpas mousse i munden og en dejlig druesmag med tilpas syre og en fin, lille sødme.
Smagt i 2019/37


Crémant Brut Millésimé Grande Cuvée, Joseph Gattin, Crémant d'Alsace AOC, Frankrig, 2020, lav alkohol (12%)
199 kr., pris ved 6 flasker: 180 kr., Holte Vinlager
En dejlig mousserende vin med duft og smag af moden pære samt en tilpas tørhed i den lange eftersmag. Prisen ved 6 flasker indkasserer den femte stjerne.
Smagt i 2022/48


Cava Brut Nature Gran Reserva, Recaredo, Sant Sadurni d'Anoia, Spanien, 2007, lav alkohol (12,5%)
199,95 kr., pris ved 12 flasker, Philipson Wine
En cava med en fin mousse og en dejlig duft af lyst brød og appelsinskal. Den har en fin fylde og en lang aromatisk eftersmag.
Smagt i 2013/19


Veuve Ambal, Crémant de Bourgogne, Demi Sec, Frankrig , lav alkohol (12%)
199,95 kr., pris ved 6 flasker: 149,95 kr., Supervin
Lækker boblevin med fine bobler, god mousse og en dejlig druesmag med noter af blomster og mandarin og en fin sødme. En meget anvendlig crémant, som mange vil kunne lide. Flasken er meget flot, helt pakket ind i hvidt, og på etiketten anbefales det, at man kommer isterninger i vinen. Det gjorde vi nu ikke ...
Smagt i 2018/52


Camille Savès, Champagne Premier Cru, Brut, Frankrig
199,95 kr., Erik Sørensen Vin
Lækker champagne fra kommunen Bouzy, der specielt tager sig af den blå Pinot Noir-drue. Indholdet af Pinot ses også på den gyldne, varme farve og mærkes i smagen. Vinen har fine bobler og en dejlig smag med toner af brød. Lang eftersmag.
Smagt i 2010/51


La Belle Hélène, Chaudron, Champagne, Brut, Frankrig, 2008, lav alkohol (12%)
209 kr., Irma
Fortræffelig årgangs-champagne, seks år gammel, gode, stadige bobler, liflig duft og en tør, dejlig smag med plads til den gode frugt.
Smagt i 2014/49


La Belle Hélène, Chaudron, Champagne, Brut, Frankrig, 2005, lav alkohol (12%)
209 kr., Irma
Årgangs-champagne, der er fint udviklet igennem syv år. Den er blød, med frisk og lækker frugtsmag. "Den dufter og smager som min barndoms kornmarker," lød det fra en i smagepanelet. Prisen er attraktiv for en årgangs-champagne.
Smagt i 2012/48


Jülg, Crémant, Brut, Tyskland, 2016, lav alkohol (12%)
219 kr., pris ved 3 flasker: 197,10 kr., Propperiet
En tysk, mousserende vin - med en fransk benævnelse: Crémant, lavet på druerne Weißburgunder, Chardonnay og Spätburgunder. Den har meget fine bobler i glasset og en ret fyldig, harmonisk smag.
Smagt i 2018/19


Steenberg, Pinot Noir, Western Cape, Méthode Cap Classique, Brut, Sydafrika , lav alkohol (12%)
219 kr., Skjold Burne
Denne mousserende vin har en smuk laksefarve og en fin duft af lyst brød og hindbær. Smagen er elegant, tør men ikke for tør, med en god syre til mad og igen med fine noter af hindbær. En rigtig sommervin til når der skal luksus på bordet i form af fx rejer eller skaldyr.
Smagt i 2016/30


Conde de Haro Cava, Brut, Bodegas Muga, Rioja, Spanien
219 kr., pris ved 12 flasker: 165 kr., Laudrup Vin
En dejlig cava med en fin mousse og en mild duft af mirabeller og lyst brød. Smagen er behagelig fyldig og med god frugt.
Smagt i 2011/5


I Wanna Have Sekt, Bauer Wein, Riesling, Pfalz, Brut, Tyskland, 2017, lav alkohol (12,5%)
219 kr., Mr. Ruby
Der er et fint forløb fra den første duft, videre til moussen i munden, den gode Riesling-smag og den lange eftersmag. Undervejs er der fine, stadige bobler, en mousse, der ikke er ved at kvæle én, og en lille sødme, der er meget lækker og holder syren i ørerne. En fornem Sekt.
Smagt i 2020/24


Brocard Pierre, Champagne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
225 kr., pris ved 6 flasker: 199 kr., Kildorf Vin
En herlig champagne i den ikke alt for dyre ende. Den har en let vinøs duft med noter af citrusfrugter og en fin mousse, der videregiver en sprød smag med modne grønne druer og pærer. Seks styk af denne champagne - så er nytårsaften sikret, når den tid kommer ...
Smagt i 2013/41


Francesco I, Brut, Uberti, Franciacorta, Italien , lav alkohol (13%)
229 kr., Jysk Vin
Hellere en god spumante end en dårlig champagne, lød det fra panelet. Og her er virkelig en spumante i top. Fine bobler, blød druesmag, noter af mange ting men ikke påtrængende - brød, citrus, lille sødme ...
Smagt i 2013/5


Francesco I, Uberti, Franciacorta, Rosé, Brut, Italien , lav alkohol (13%)
229 kr., Jysk Vin
Før nytår smagte vi to andre fremragende boblevine fra distriktet Franciacorta i det italienske Lombardiet. Nytår er forbi, men vi skal naturligvis smage mange flere bobler i det nye år, og her er en flaske med nogle af de bedste. Vinen er en elegant, ganske lys rosé med en stadig strøm af fine bobler. Den har en blød og lækker druesmag i fin balance med en lille, diskret sødme.
Smagt i 2013/2


Théophile Roederer & Cie, Brut, Champagne, Frankrig
229 kr., på tilbud online: 169 kr. ved 6 flasker, Vinoble
Meget lækker champagne med en fin duft af brød, stadige bobler og en afrundet smag med dejlig, ren frugt.
Smagt i 2010/52


Azienda Agricola Ca' del Monte, Vino Spumante Dolce, Recioto della Valpolicella, Italien, 2006, lav alkohol (12%)
229 kr., Holte Vinlager
Noget ganske usædvanligt: En boblevin efter recioto-teknikken med tørrede druer. Den er svær at beskrive, men den smager i hvert fald godt. Den smager faktisk efter mere. Den er sød, men ikke sliksød. Den har en fyldig smag og dejlig mousse i munden. Prøv den fx til ost.
Smagt i 2012/52


Bonnaire, Brut, Chardonnay, Champagne, Frankrig
229,95 kr., Erik Sørensen Vin
En blanc-de-blancs champagne på kun hvide (blanc) druer, Chardonnay. Dette er bare champagne! Lækker, harmonisk og med dejlig frugt, sødme og syre. Noter af brød.
Smagt i 2010/50


Carte Blanche, Camille Savès, Champagne Premier Cru, Frankrig , lav alkohol (12%)
229,95 kr., på tilbud året ud, Erik Sørensen Vin
Der er masser af bobler i denne champagne, uden at den dog ligefrem eksploderer munden. Den er faktisk en lækker champagne med noter af sommeræbler og med tilpas syre.
Smagt i 2013/47


Ponchione, Albazzi, Vino Spumante di Qualita, Brut, Italien, 2013, lav alkohol (13%)
239 kr., pris ved 6 flasker: 145 kr., Skjerning Wine
Denne udmærkede boblevin er lavet efter Metodo Classico - altså efter Champagne-metoden. Den har små, fine bobler, god duft og en frisk druesmag med syre og sødme i fin balance. Skal vi sige, at den er lidt på niveau med en god, fransk crémant til nogenlunde samme pris (ved seks flasker). Den femte stjerne får den for denne pris - de 239 kr. for én flaske er ikke realistisk.
Smagt i 2016/34


Consulat-Palace, Champagne, Cuvée Prestige, Brut, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
239,75 kr., på tilbud indtil 4. februar: 199,75 kr., Skjold Burne
Vellavet "standard-champagne" af den slags, der plejer at koste 250 kr.- og her altså på tilbud til 200 kr. Vinen har fine, stadig bobler, god mousse i munden og en vis tørhed. Den er brut.
Smagt i 2018/3


Bouche, Bouche Pére & Fils, Chardonnay, Champagne, Blanc de Blancs, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
240 kr., HøjelseVinkælder
En dejlig champagne, blanc de blancs - hvid af "hvide" druer, altså ren Chardonnay. Vinen har fine, stadige bobler, tilpas mousse og en frisk druesmag med fin balance mellem syre og sødme.
Smagt i 2017/4


Barnaut, Rosé Champagne Grand Cru, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
245 kr., Compagniet
Dejlig champagne fra Grand Cru-mark i Bouzy - den lille landsby, der også leverer rødvine til farvning af rosé champagne. Vinen her har en ganske lys farve, fine, stadige bobler, tilpas mousse i munden og god druefrugt.
Smagt i 2015/36


Barnaut, Domaine Edmond Barnaut, Champagne Grand Cru, Extra Brut, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
245 kr., Compagniet
Elegant champagne fra en Grand Cru-mark i Bouzy. Den har fine bobler i glasset, en fin duft i næsen og en harmonisk og bred smag i munden - en smag, der holder sig længe. Den er extra brut, men alligevel er der en fin, lille sødme. God til dronningens nytårstale, lød det i smagepanelet.
Smagt i 2014/50


Schmitges, Riesling, Mosel, Crémant, Brut, Tyskland, 2016, lav alkohol (12,5%)
249 kr., pris ved 3 flasker: 199,20 kr., Propperiet
En crémant fra Tyskland ... en vellavet boblevin med en god smag af druen Riesling. Fine bobler, god mousse og en frisk syre.
Smagt i 2019/1


Moutard, Cuvée Prestige, Brut, Champagne, Frankrig
249 kr., pris indtil nytår: 199 kr., Stokholms Vinimport
Elegant champagne med fine bobler, en liflig duft og en ren og meget læskende frugtsmag med noter af bagt brød.
Smagt i 2009/51


Consulat-Palace, Brut, Champagne, Frankrig
249,75 kr., indtil 24. oktober på tilbud: 149,75 kr., Skjold Burne
Glimrende champagne med fine, stadige bobler og en smag med fin frugt og toner af gær og rugbrød - helt efter bogen. Med i den attraktive tilbudspris er der to pæne champagneglas.
Smagt i 2010/39


Millè, Villa Crespia, Franciacorta, Brut, Italien , lav alkohol (13%)
249,95 kr., pris ved 6 flasker: 199 kr., AndrupVin.dk
Flasken er iklædt en flot, blå dragt, og vinen er sprudlende med fine, stadige bobler og en lækker smag og noter af (det hvide i) grape i eftersmagen. Fortræffelig til mad.
Smagt i 2018/21


Abel Jobart, Chardonnay, Champagne, Blanc de Blanc, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
255 kr., pris ved 12 flasker, Køge Vinhandel Webshop
Tør er den, men ganske dejlig. En vellavet champagne, blanc de blanc - hvid på "hvide" (grønne) druer. I smagen noter af især citrus, men også sommeræbler. Dertil noter af brød. Ganske fine, stadige bobler og lang eftersmag.
Smagt i 2017/39


Perlé, Blanc de Blancs, Ferrari, Chardonnay, Trento, Italien, 2004, lav alkohol (12,5%)
259 kr., H.J.Hansen Vin
Denne vin smagte vi også i årgangen 2005, men vi foretrækker denne et år ældre årgang, der er en elegant boblevin helt på højde med gode champagner. I den fint krydrede, modne smag er der ristet brød, æbler, fersken og mandler.
Smagt i 2011/42


Jean Vesselle, Reserve, Brut, Champagne, Frankrig , lav alkohol (12%)
265 kr., på tilbud året ud ved 6 flasker: 235 kr., Vinoble
Frisk og sprudlende champagne med dejlig druefrugt og måske et strejf af mandarin. Tilpas syre.
Smagt i 2012/52


Guiborat Fils, Chardonnay, Champagne, Blanc de Blancs, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
267 kr., WineWeb.dk
Fortræffelig champagne - en blanc de blancs, hvid vin på "hvide" druer. Liflig duft med noter af gær og brød, Dejlig, bred smag med fine, stadige bobler og bred, frisk frugt.
Smagt i 2013/38


Bloomsbury Cuvée Merret, Ridgeview, Sussex, England, 2008, lav alkohol (12,5%)
268 kr., Wine.dk
Denne mousserende vin smager som en rigtig god champagne. Den er også lavet på de tre champagnedruer, Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier, og flaskens udseende kan let forvekles med en champagneflaskes. Men vinen er fremstillet i England af det førende britiske vinhus Ridgeview. Den er elegant med noter af brød og grønne druer i duften og med en mellemfyldig smag af friske æbler, der holder rigtig længe i munden. Vinen har da også vundet trofæet for "verdens bedste mousserende vin" ved Decanter World Awards i 2010. Så vidt vi ved, er det den første britiske vin på danske hylder i nyere tid, og den er bestemt et godt køb til prisen.
Smagt i 2011/37


Charles Mignon, Brut, Champagne Premier Cru, Frankrig , lav alkohol (12%)
269,75 kr., på tilbud indtil 23. juni: 199,75 kr., Skjold Burne
En ægte champagne og en rigtig god champagne. Faktisk ustyrligt lækker med sin duft af frugt og brød og sin harmoniske smag med blød syre.
Smagt i 2013/22


Charles Mignon, Champagne Mignon, Champagne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
269,75 kr., pris på tilbud: 199,75 kr., Skjold Burne
Lækker champagne med fine bobler i glas og mund og en bred, moden smag med "stødte æbler" og en grønne druer. Proppens form vidner om nogle år på flaske. Det klæder vinen.
Smagt i 2018/34


Charles Mignon, Champagne, Premier Cru, Sec, Frankrig , lav alkohol (12%)
269,75 kr., på tilbud indtil 22. juli: 199,75 kr., Skjold Burne
En fin velkomst-champagne (men også til mad) med en venlig sødme, som mange vil være glade for - ordet sec (tør) er benævnelsen for en champagne med en vis sødme. Vinen har fine, stadige bobler, noter af rugbrød i både duft og smag og en god eftersmag.
Smagt i 2018/29


Charles Mignon, Premium Reserve, Champagne, Frankrig , lav alkohol (12%)
269,75 kr., på tilbud til 199,75 kr., Skjold Burne
En frisk og dejlig champagne, ikke for sur og ikke for sød, med fine bobler i glasset og tilpas mousse i munden samt en ren druesmag. I smagen ristet brød. Lige efter bogen!
Smagt i 2018/34


Cremillet, Cuvée des Dames, Chardonnay, Champagne, Frankrig, 2005
275 kr., Premier Cru
Denne meget lækre champagne er fremstillet på 100% Chardonnay og er dermed en "Blanc de blancs" (hvid af hvide). Selv om den kaldes for "damernes cuvée", så fik den også et "wow" med på vejen af smagepanelets mandlige deltagere. Den er elegant med denne typiske champagne-duft af lyst brød og med en åben og fyldig smag med god frugt og et anstrøg af citrus. Prisen er yderst rimelig for en champagne af denne kvalitet.
Smagt i 2010/28


Jean Pernet, Grand Cru, Chardonnay, Champagne, Frankrig, 2004
275 kr., Jysk Vin
En fornem årgangs-champagne, der efter seks år er moden, afrundet og stadig vital. Det er en blanc de blancs - en hvidvin udelukkende af hvide (grønne) druer og med en liflig duft, fine, stadige bobler og en frugtagtig smag med toner af brød.
Smagt i 2010/46


Cellarius, Berlucchi, Franciacorta, Brut, Italien, 2007, lav alkohol (12,5%)
279 kr., pris ved 12 flasker: 251 kr., Distinto
En charmerende, fem år gammel årgangs-boblevin helt på højde med gode champagner - og lavet på samme vis. I smagen er der dejlig ren frugt og noter af brød. Den simpelt hen dufter og smager godt - elegant på italiensk manér.
Smagt i 2012/20


René Collet Réserve, Domaine Collet à Fontaine Denis, Champagne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
279 kr., Den lille Vinkælder i Tureby
En lækker mousserende vin med en fin og overraskende duft af kærlighedsfrugt, en fint skummende mousse og en medium-fyldig smag med noter af modne, grønne druer.
Smagt i 2015/7


Carte Blanche, Charles Ellner, Champagne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
279 kr., på tilbud til 199 kr., Holte Vinlager
En glimrende champagne, der efter formen på proppen synes at have nogle år på bagen. Det klæder den, men vinen skal ikke gemmes. Vinen har fine, stadige bobler og en fyldig, moden og harmonisk smag med dejlig frugt og noter af ristet brød.
Smagt i 2015/40


Charles Mignon, Champagne, Premier Cru, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
279,75 kr., på tilbud indtil 24. april: 199,75 kr., Skjold Burne
En klassisk champagne med fine, små bobler og en god druesmag med noter af rugbrød, der hænger godt i munden. Fint afbalanceret mousse og god syre. Tilbudsprisen er attraktiv.
Smagt i 2017/13


Cattier, Brut, Champagne, Premier Cru, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
279,95 kr., pris ved 6 flasker: 249,95, Vinmonopolet
Dejlig champagne på 75% Pinot Noir og 25% Chardonnay - altså ret meget Pinot. Det giver smagen fylde og krydderi. Fin til apéritif, men også som ledsager til mad.
Smagt i 2014/12


Perlé Rosé, Ferrari, Pinot Nero, Trento, Italien, 2005, lav alkohol (12,5%)
279,95 kr., H.J.Hansen Vin
En ret mørk rosé boblevin med en god og karakteristisk Pinot Noir-smag med noter af skovjordbær, bromber og mild citrus.
Smagt i 2011/42


Souverain, Henriot, Champagne Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
286 kr., Vinrosen
Denne champagne har en liflig frugt- og blomsterduft og faktisk ikke noget af den for champagne så karakteristiske aroma af lyst brød. Den har kaskader af fine små bobler og en tør og elegant smag med noter af friske æbler. En dejlig vin både som apéritif og ledsager til fx en forret med fisk.
Smagt i 2012/7


Champagne Vollereaux Brut Réserve, Champagne, Frankrig , lav alkohol (12%)
286,50 kr., Wineshop
En helt igennem dejlig champagne med duft af lyst brød, citrus og friske grønne druer, en sprudlende mousse og en fyldig smag af efterårsæbler, der holder længe i munden.
Smagt i 2020/53


MonteRossa, Rosé, Brut, Franciacorta, Italien , lav alkohol (13%)
288 kr., Otto Suenson & Co.
Flot boblevin med en ganske lys rosa farve, fine stadige bobler og en dejlig, frisk smag. En vin, der også vil være fin som ledsager til lettere retter.
Smagt i 2012/27


Mascaró, Cava, Gran Reserva, Brut Nature, Spanien, 2007, lav alkohol (12%)
289 kr., Vild med Cava
Denne cava er dyr, men den smager også rigtig godt. Den er syv år gammel og stadig vital med fine bobler, en liflig duft og en harmonisk og kompleks smag. En dejlig vin.
Smagt i 2015/4


Varnier Fannière, Chardonnay, Champagne Grand Cru, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
289,75 kr., pris ved 6 flasker: 259,75 kr., Bichel Vine
Elegant og lækker champagne fra familien Varnieer, der siden 1860 har dyrket Chardonnay-druer på 30.000 vinstokke. Vinen har fine, stadige bobler og en blid druesmag med lette noter af brød.
Smagt i 2015/47


Canard-Duchène, Pinot, Champagne, Frankrig, 2012, lav alkohol (12%)
298,65 kr., pris på tilbud: 229 kr., Kvickly
Frisk, blød og venlig Champagne med en afbalanceret syre og sødme og noter af grønne sommeræbler og pærer. Fine bobler i glasset og tilpas mousse i munden.
Smagt i 2019/47


Canard-Duchêne, Champagne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
299 kr., på tilbud i denne uge (uge 47): 149 kr., Kvickly
En fortræffelig champagne til en yderst attraktiv tilbudspris. Den har en lys, let gylden farve, der vidner om stort indhold af Pinot Noir, en stadig strøm af fine, små bobler og en frugtagtig smag med noter af brød.
Smagt i 2012/47


Canar-Duchêne, Champagne, Demi-Sec, Frankrig , lav alkohol (12%)
299 kr., på tilbud i denne uge og ind til nytår: 189 kr., SuperBrugsen
En dejlig champagne. Demi-sec står der på etiketten. Egentlig skulle det betyde halvtør, men det bør snarere læses som halvsød. Vinen har da også en charmerende sødme, som mange vil kunne lide - især damer, lød det fra den nederste ende af smagebordet. Hm, det skriver vi altså ikke!
Smagt i 2013/52


Canard-Duchêne, Champagne, Brut Millésime, Frankrig, 2009, lav alkohol (12%)
299 kr., 199 kr., Kvickly
Otte år gammel årgangs-champagne, moden og meget lækker. Fine bobler i glasset, tilpas mousse i miunden og en blød og kompleks smag. Den har det hele - alt hvad en årgangschampagne skal have.
Smagt i 2017/18


Charles Mignon, Demi Sec, Champagne, 1er Cru, Frankrig , lav alkohol (12%)
299 kr., på tilbud indtil 2. september: 239,75, Skjold Burne
En halvsød champagne - demi sec, som der står på etiketten. Men så sød er den nu heller ikke. Den har fine bobler og en dejlig druesmag med et strejf af ristet brød.
Smagt i 2018/31


Palmer & Co., Champagne Brut Reserve, Frankrig , lav alkohol (12%)
299 kr., Juul's Vin og Spiritus
En Champagne med små, vedvarende bobler, som giver en perfekt mousse i munden. En vin i god balance med noter af ristet brød, modne aromatiske æbler og en fin sødme. En Champagne, som er ok til prisen.
Smagt i 2020/43


Saint-Réol, Champagne Grand Cru Brut, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
299 kr., pris ved 6 flasker: 249 kr., AndrupVin.dk
En frisk og frugtrig Champagne med tilpas mousse i munden og i glasset. Vinen er lavet på druerne Pinot Noir (74%) og Chardonnay (26%). Den har en lille honningsødme og en lækker miniralitet, og eftersmagen er vedvarende. En vin, som vil tiltale mange og derfor er egnet som apperitif til større fester.
Smagt i 2020/49


Saint-Réol, Ambonnay, Champagne Grand Cru Demi-Sec, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
299 kr., pris ved 6 flasker: 249 kr., AndrupVin.dk
En fin mousse, der bruser festligt, derefter små, stadige bobler. Champagnen har fin eksotisk frugt i smagen og en delikat honningsødme. Den er velegnet til at ledsage frugt, nødder, desserter og kransekage.
Smagt i 2020/50


Champagne Canard-Duchêne Demi-Sec, Champagne AOC, Frankrig , lav alkohol (12%)
299 kr., pris på tilbud indtil 14. juli: 199 kr. Sælges også i Kvickly, SuperBrugsen
Hvis champagnen ikke skal være alt for tør, så er denne Demi-Sec udgave sagen. Den dufter dejligt af kvæde, har fine små bobler og smager delikat af moden frugt med lyse rosiner i eftersmagen. Den femte stjerne gives for tilbudsprisen.
Smagt i 2022/27


Champagne Philippe de Nantheuil Brut, Champagne, Frankrig , lav alkohol (12%)
299 kr., på tilbud til 199, Kjær & Sommerfeldt
En rigtig dejlig champagne med fine små, bløde og vedvarende bobler og en let cremet og meget fyldig smag med noter af modne æbler og en lille frisk syre til slut. Vinen er lavet på 75% blå druer og 25% Chardonnay, og man kan bestemt godt fornemme de blå druers dominans i den fyldige smag. Det er en vin, der både kan nydes, som den er, og til diverse skaldyrsretter.
Smagt i 2022/33


Charles Mignon, Champagne, Blanc de Blancs, Brut, Champagne , lav alkohol (12%)
299,75 kr., på tilbud indtil 11. marts: 249,75 kr., Skjold Burne
En dejlig champagne med duft af friskbagt rugbrød og tørrede frugter. Moussen er fin og vedvarende, og smagen meget fyldig, fuld af frugt og med et forfriskende bid af modne citroner til slut. Nyd vinen til fx lidt kraftigt smagende skaldyrsretter.
Smagt i 2018/9


Charles Mignon, Chardonnay, Champagne, Blanc des Blancs, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
299,75 kr., Skjold Burne
En champagne helt efter bogen. Fine, stadige bobler i glasset, en inviterende duft og en lækker smag med tilpas mousse og syre, et strejf af gærsmag og en lille sødme.
Smagt i 2016/30


Charles Mignon, Brut Rosé, Champagne, Frankrig , lav alkohol (12%)
299,75 kr., pris året ud: 249,75 kr. ved 2 flasker, Skjold Burne
En flot champagne med en gylden farve, fine, stadige bobler, en lille sødme og en lang eftersmag. Men også med lidt kant, der gør vinen glimrende til mad, fx skaldyr.
Smagt i 2012/52


Charles Mignon, Champagne-Mignon, Champagne Brut, Rosé, Premier Cru, Frankrig , lav alkohol (12%)
299,75 kr., pris på tilbud indtil 4. juni: 249,75 kr., Skjold Burne
En glimrende, rosé champagne med en elegant, lys laksefarve. Fine, stadige bobler i glasset og tilpas mousse i munden. Tør, men med en diskret sødme. Lang eftersmag.
Smagt i 2017/18


Lanson, Champagne Black Label Brut, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
299,75 kr., Wineshop
Meget fine bobler og god mousse i munden - sådan møder Lansons champagne sin nyder! Den er tør, og der er noter af citrus og sommeræbler og en lille sødme. Den er meget velegnet som velkomstdrik.
Smagt i 2020/33


Delamotte Blanc de Blancs, Chardonnay, Champagne, Frankrig, 2002
299,95 kr., forsalgspris ved 6 flasker, Philipson Wine
Livlig årgangs-champagne med en fint krydret duft og en lækker smag med mange facetter og mineralske toner. Vinen har ligget på gæren i otte år.
Smagt i 2011/7


Billecart-Salmon, Brut Réserve, Champagne, Frankrig
299,95 kr., Theis Vine
Fornem champagne med stadige små bobler og en fint parfumeret duft. I den dejlige smag er der toner af citrus, klementin, kvæde og carambole. En interessant vin.
Smagt i 2010/49


Cuvée no 734, Brut, Jacquesson, Champagne, Frankrig
299,95 kr., på tilbud til denne pris, Erik Sørensen Vin
Denne champagne smager virkelig godt. Den har en livlig mousse og en fyldig, blød og lækker smag med toner af grape og kvæde.
Smagt i 2010/52


Ronco Calino Brut Nature, Franciacorta, Italien, 2016, lav alkohol (12,5%)
305 kr., Adriat Vinimport
Sikke en dejlig champ... Nåh nej, men det kan denne økologiske mousserende vin let forveksles med. Vinen er lavet på Chardonnay og Pinot Nero og er seks år gammel men stadig i fuld vigør. Den fine, sprudlende mousse i glasset formidler en duft af brødkrumme og citrus, mens smagen er elegant, tør og igen med friske citrusnoter ud i den lange eftersmag. Vinen er velegnet som apéritif, til østers eller til når klokken slår 24 nytårsaften.
Smagt i 2022/48


Saint-Réol, Champagne Grand Cru Brut Blanc de Blanc, Frankrig, 2008, lav alkohol (12,5%)
319 kr., pris ved 6 flasker: 269 kr., AndrupVin.dk
Det er en dejlig Champagne med en fin mousse i munden og små, energiske bobler. Den er meget lys og har en syre/sødme balance, som vil gøre den populær hos de fleste ganer, og som gør den perfekt som apéritif til fester for livets store højtider. I smagen er der ristet brød, hvide blomster og en dejlig friskhed. God og lang eftersmag.
Smagt i 2020/51


Gremillet, Grande Reserve, Brut, Champagne, Frankrig , lav alkohol (12%)
329 kr., pris året ud: 229 kr., Premier Cru
Frisk og meget dejlig champagne fra et lille familieejet vinhus. Den har en meget lys farve trods de 70% Pinot, små, fine og ivrige bobler og en dejlig smag med bløde noter af citrus. En veloplagt og spændstig vin.
Smagt i 2012/51


Charles Mignon, Champagne, Blanc de Noirs, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
329,75 kr., på tilbud indtil 11. marts: 269,75 kr., Skjold Burne
En usædvanlig lækker champagne, Blanc de Noirs - kun på blå druer. Den har fine, stadige bobler i glasset, en liflig duft og en ren druesmag, brut - uden at være for meget brut. Der er en lille sødme. I smagen noter af grape.
Smagt i 2018/8


Charles Mignon Premiere Cru Rosé, Champagne Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
329,75 kr., på tilbud indtil 4. november: 269,75 kr., Skjold Burne
En dejlig champagne med en lys laksefarve, en intens bærduft med strejf af rugbrød og en fyldig frugtsmag. Eftersmagen er lang og med en perfekt balance mellem frugtsødme og syre. Nyd den som apéritif - eller gem den til kl. 24 nytårsaften.
Smagt i 2018/44


Eugene lll, Pinot Noir, Champagne Blanc de Noir, Frankrig , lav alkohol (12%)
330 kr., pris ved 6 flasker: 295 kr., Noer & Kofod Wines
Lækker champagne udelukkende på "noir" druer. Der er fine, stadige bobler, tilpas mousse i munden og i smagen noter af ristet brød og en tør note, der gør, at vinen egner sig bedre til fisk end til kransekage.
Smagt i 2020/31


Marguet Père & Fils, Rosé Grand Cru, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
335 kr., Vinentusiasten
Elegant, fint rosa champagne fra en grand cru-mark ved landsbyen Ambonnay. Den har ganske små og stadige bobler i glasset og en blød, indtagende smag med ren frugt og Pinot-toner. En lækker sag.
Smagt i 2012/47


Magnificentia, Brut, Uberti, Franciacorta, Italien , middel alkohol (13,5%)
339 kr., Jysk Vin
Fantastisk lækker boblevin fra Italiens bedste boble-distrikt. Vinen har en strøm af ganske fine bobler, en liflig duft og en moden, blid og lækker smag med toner af ristet brød og lidt pære. Den er tør men med en let sødme.
Smagt i 2012/50


Henriot, Chardonnay, Champagne Blanc de Blancs, Frankrig , lav alkohol (12%)
340 kr., Vinrosen
Blanc de Blancs betyder direkte oversat "hvid af hvide" og henviser til, at det er en hvidvin af hvide (grønne) druer. Denne champagne er med andre ord fremstillet udelukkende på Chardonnay. Den dufter fint af lyst brød og pærer og har en vis mineralitet i den tørre smag samt en en anelse syre til slut. En meget elegant champagne.
Smagt i 2012/7


Nicolas Feuillatte, Blanc de Blancs, Chardonnay, Champagne, Frankrig, 2000
349 kr., Kjær & Sommerfeldt
Simpelt hen en fantastisk champagne, lød det enstemmigt fra smagepanelet. Den har fine vedvarende bobler, en duft af lyst brød og sommeræbler og en uendelig lang og sprød smag med god frugt og noter af citrus. Det er en Blanc de Blancs (hvid af hvide), hvilket betyder, at den i modsætning til det meste champagne er fremstillet udelukkende på Chardonnay-druer.
Smagt i 2009/51


Joseph Perrier Blanc de Blancs Brut, Chardonnay, Champagne, Frankrig , lav alkohol (12%)
349 kr., pris på tilbud indtil 1. december: 244,30 kr., Irma
En champagne udelukkende på Chardonnay - og en absolut dejlig mousserende vin med en bred og blød mousse og en delikat blomsterduft. Smagen er raffineret, har en god fylde og friske noter af syrlige appelsiner til slut. Tilbudsprisen er et rent kup.
Smagt i 2021/47


Delamotte Blanc de Blancs, Champagne, Frankrig
349,95 kr., pris ved 6 flasker, Philipson Wine
Champagne med en lækker, harmonisk smag med mange facetter. Vinen har ligget på gæren i fire år.
Smagt i 2011/7


Delamotte Rosé, Champagne, Frankrig
349,95 kr., pris ved 6 flasker, Philipson Wine
Rosé champagne på 80% Pinot Noir og 20% Chardonnay og med en dejlig og interessant smag med de fine hindbær- og jordbær-toner, man af og til møder i rosévin og champagne.
Smagt i 2011/7


Cava Brut de Brut Gran Reserva Brut Nature, Recaredo, Sant Sadurni d'Anoia, Spanien, 2004, lav alkohol (12,5%)
349,95 kr., pris ved 12 flasker, Philipson Wine
En cava, der dufter som en hel buket sommerblomster. Den har en fin mousse og en åben, tør og fyldig smag med et lille bittert bid, der gør den velegnet til mad. Og det er netop til mad, spanierne nyder cava.
Smagt i 2013/19


Pommery, Vranken-Pommery, Champagne, Brut Royal, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
350 kr., pris på tilbud året ud ved 3 flasker: 285 kr., Jysk Vin
Pommeyrs Royal har fine bobler i glasset, umiddelbart en livlig mousse i munden og en levende druesmag i behagelig sur-sød balance. I smagen noter af citrus, grønne æbler og ristet brød.
Smagt i 2019/47


Veuve Clicquot Brut, Veuve Clicquot Ponsardin, Champagne, Frankrig , lav alkohol (12%)
359 kr., pris inkl. mailbox emballage, Moët Hennessy
Enken Madame Clicquot, der drev champagnehuset Veuve Clicquot Ponsardin til sin død i 1866, ville have været stolt af denne champagne. Den er elegant med en fin blød mousse og med noter af friskbagt lyst brød og grønne druer i duften. Boblerne breder den liflige og friske citrussmag ud i munden, hvor den bliver ved med at udvikle sig med nye facetter.
Smagt i 2014/26


La Cuvée, Laurent-Perrier, Champagne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
369,95 kr., sælges også i Nemlig.com., Meny
Frisk og dejlig champagne med fine bobler i glasset, tilpas mousse i munden, en god duft i næsen og noter af æbler og pærer i den gode smag. I eftersmagen en lille sødme.
Smagt i 2017/47


Comarì del Salem, Extra Brut, Uberti, Franciacorta, Italien, 2006, middel alkohol (13,5%)
375 kr., Jysk Vin
En helt vidunderlig vintage-boblevin, seks år gammel og med en blød, fint aromatisk druesmag med noter af ristet brød samt af pære i eftersmagen. Vinen er fremstillet af Chardonnay (80%) og Pinot Bianco.
Smagt i 2012/52


Champagne Barons de Rothschild, Champagne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
379 kr., Chris Wine Nordic
Denne lækre champagne har fine, stadige bobler og ligger godt i munden. Det er en rigtig dejlig vin med ren frugtsmag med mange facetter. Proppen viser, at vinen har nogle år på bagen, men den har holdt sig godt.
Smagt i 2011/52


Champagne Charles de Cazanove Brut Blanc de Noirs, Champagne AOC, Frankrig , lav alkohol (12%)
379 kr., pris ved 6 flasker: 349 kr., ChampagneUniverset
Grankviste, gyldne julekugler, polkagrise og stjerner pryder flasken med denne champagne. Normalt forbinder man champagne med nytårsaften, men her er altså noget så utraditionelt som en "jule-champagne". Herligt med dette brud på traditionerne - og måske et forsøg fra producentens side på at understrege, at champagne kan nydes til enhver lejlighed. Det er en rigtig dejlig vin med en fin mousse og med en æble-aroma, som går igen i den fyldige smag. I eftersmagen er der strejf af ananas. Champagnen er "brut" og dermed tør, men den har også en sart og meget behagelig frugtsødme. Det er en "Blanc de Noirs" - hvid(vin) af blå druer - hvilket er med til at give vinen dens store fylde. Den er oplagt som velkomstdrink juleaften men er også sagen til fyldige retter med skaldyr.
Smagt i 2021/45


Laithwaithes Rosé, Champagne, Frankrig , lav alkohol (12%)
380 kr., pris ved 6 flasker: 325 kr., Skovgaard Vine
Dyr, men dejlig. En vin med en ganske lys rosa farve og fine bobler i glasset - og en smag, der er frisk, blød og frugtagtig med en lille sødme.
Smagt i 2011/39


Don's Red Barrique, Skærsøgaard Vin, Danmark, 2017, lav alkohol (11%)
380 kr., Skærsøgaard Vin
En mousserende vin med en flot rød farve, hvilket skyldes, at den er fremstillet på de blå druer Leon Millot og Regent. Vinen har en blød og cremet mousse og en dejlig duft og smag af friske bær. Det er en vin med sødme men ikke en decideret dessertvin, da den også har en fin bærsyre til slut. Nyd vinen godt afkølet, som den er - og den er virkelig en nydelse - eller til en let frugtdessert.
Smagt i 2021/36


Pierre Callot, Champagne, Grand Cru, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
390 kr., pris ved 6 flasker: 332 kr., House of Champagne
Vellavet Champagne fra en lille vingård. Den har en dejlig duft, fine bobler i glasset og en blød og lækker smag i munden. I smagen æbler, mandariner og måske især kiwi. Ret spændende. På bagetiketten er der tegnet en lille sommerfugl. Når den bliver rød, har vinen den rette temperatur, 7-8 grader.
Smagt i 2016/50


Don's Cuvée Brut, Skærsøgaard Vin, Danmark, 2011, lav alkohol (11,5%)
395 kr., Skærsøgaard Vin
Vi har smagt tidligere årgange af denne mousserende vin, der er lavet på druerne Solaris og Orion. Og igen i år er det en stor fornøjelse. Den har en let duft af lyst brød, kaskader af ganske fine, små bobler og en tør og frisk smag med noter af grønne druer og et strejf af citrus. Det er en super elegant vin, der bestemt er værd at skåle i nytårsaften.
Smagt i 2012/52


Dons Red Brut, Skærsøgaard Vin, Léon Millot, Danmark, 2010, lav alkohol (12,5%)
395 kr., Skærsøgaard Vin
Sikke en fremragende mousserende vin. Den har en dybrød farve og en liflig duft af hyld og kirsebær. Smagen er som en hel kurvfuld sommerbær forsynet med et hav af fine bobler. Vinen er tør uden at knase, elegant og fin og alligevel fyldig - og med en dejlig lang eftersmag. Denne vin, samt andre af Skærsøgaards mousserende vine, lover godt for Danmark som producent af bobler i top.
Smagt i 2013/6


Don's Red Halvtør, Skærsøgaard Vin, Regent, Danmark, 2009, lav alkohol (12%)
395 kr., Skærsøgaard Vin
Denne fortræffelige mousserende vin, der er fremstillet på druen Regent, har en dyb rød farve og en dejlig koncentreret duft af kirsebær og solbær. Et brus af meget fine små bobler fylder munden og afgiver en vidunderlig frugtrig smag, intens og med en let sødme. Eftersmagen slutter med et lille bittert bid, der gør vinen velegnet til mad. Prøv den fx som aperitif til små canapéer med paté eller til en let cremet og ikke for sød dessert. Vinen kan også fås hos H.J. Hansen Vin.
Smagt i 2013/1


Don's Pink Brut, Skærsøgaard Vin, Danmark, 2011, lav alkohol (11%)
395 kr., Skærsøgaard Vin
Sikke en vidunderlig champ... nåh nej, mousserende vin. Den dufter sart af modne rønnebær og lyst brød, har en indbydende laksefarve og et væld af fine små bobler. De brister i munden og videregiver en elegant tør smag med noter af aromatiske citrusfrugter. Vinen har vundet en sølvmedalje ved konkurrencen Danish Internatioanl Food Contest 2012. Godt gået Danmark - og Skærsøgaard. Vinen kan også købes hos Danske Vingaarde’s Vinbutik i København.
Smagt i 2013/2


Don's Rosé Brut, Skærsøgaard Vin, Rondo, Danmark, 2010, lav alkohol (11%)
395 kr., Skærsøgaard Vin
Dette er en elegant mousserende vin fremstillet efter champagne-metoden. Farven er smukt gyldenrosa, og vinen har fine små og vedvarende bobler. Smagen er mild og fuld af sommer. Den er tør uden at knække, har noter af friske bær - kirsebær, hindbær, ribs, jordbær ... Nyd den som apéritif.
Smagt i 2012/17


Don's Cuvée, Brut, Skærsøgaard, Danmark, 2012, lav alkohol (11,5%)
395 kr., Skærsøgaard Vin
Tænk, at vi kan lave så god mousserende vin på dansk jord. Den dufter af korn og citrusfrugter og har en sprød og elegant frugtsmag med en lang eftersmag af modne grønne druer. Prisen er bestemt ok for en vin af denne kvalitet.
Smagt i 2014/26


Cuvée des Moines Bleu Brut, Besserat de Bellefon, Champagne, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
395 kr., på tilbud til 299 kr., Slagelse VinKompagni
En klassisk og rigtig dejlig champagne med kaskader af fine små bobler, en duft af lyst brød og en fyldig, elegant smag med frisk citrus som den dominerende note. Tilbudsprisen er attraktiv. Nyd vinen som velkomstdrink nytårsaften eller når vi går ind i 2022.
Smagt i 2021/50


Seduction, Charles Ellnor, Champagne, Brut, Frankrig, 2002, lav alkohol (12%)
398 kr., Holte Vinlager
En tolv år gammel vintage-champagne, der har holdt sig meget fint. Seduction - forførelse - hedder den, og forførende er den med sin liflige duft, sine fine, stadige blobler og sin dejlige, modne smag med noter af gær og ristet brød.
Smagt i 2014/30


Cuvée Royale, Joseph Perrier, Brut Champagne, Frankrig, 2008, lav alkohol (12%)
399 kr., på tilbud i denne uge (uge 40): 299 kr., Irma
En elegant årgangschampagne til en meget rimelig normalpris - og en yderst menneskevenlig tilbudspris. Den dufter af kvæde og lyst brød, har en fin mousse og en fyldig, moden og kompleks frugtsmag. Den er tør (brut) men knaser ikke, og så har den en fin og forfriskende syre i eftersmagen. Køb den nu, og nyd den, når klokken slår 24 nytårsaften.
Smagt i 2018/40


Pierre Brocard, Chardonnay, Champagne Blanc de Blancs, Extrad Brut, Frankrig, 2004, lav alkohol (12%)
399 kr., Kildorf Vin
En årgangs-champagne, ni år gammel. En Blanc de Blancs - lavet udelukkende på "hvide" druer, nemlig Chardonnay. Ikke helt almindelig. Og hvordan er den så? Den lugter af alder og bestemt ikke dårligt. Og smagen ... den er simpelt hen superlækker, moden, meget kompleks og med fin mousse i munden.
Smagt i 2013/37


Pommery, Vranken-Pommery, Champagne, Brut Apanage, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
399 kr., pris på tilbud året ud ved 3 flasker: 299 kr., Jysk Vin
Pommerys Brut Apanage er lavet på ca. 45% Chardonnay, 30% Pinot Noir og 25% Pinot Meunier, som udelukkende kommer fra kalkrige Grand Cru- og Premier Cru-marker. Det er en ultralækker og elegant champagne med fine, stadige bobler, en dejlig, kompleks druesmag og syre og sødme i fin balance. I den let "støvede" smag noter af ristet brød.
Smagt i 2019/49


Charles VII, Canard Duchêne, Champagne, Brut, Rosé, Frankrig , lav alkohol (12%)
399 kr., tilbud i denne uge (uge 52): 249 Kr., SuperBrugsen
Elegant og lækker champagne med en lys laksefarve, fine, stadige bobler og en frisk, men også blid smag med noter af ristet brød og et strejf af sødme.
Smagt i 2016/52


Berocard Pierre, Pinot Noir, Champagne, Extra Brut, Frankrig, 2004, lav alkohol (12%)
399 kr., Kildorf Vin
Ni år gammel årgangs-champagne med livlig mousse, en dejlig duft af drue og brød og en moden, afrundet smag. Den er en Blanc de Noirs, dvs. en hvid vin på sorte (blå) druer. Her holder de grønne Chardonnay-druer sig væk. Vinen har derfor en lidt mørkere, mere gullig farve end andre champagner.
Smagt i 2013/42


Cuvée Royale, Joseph Perrier, Vintage Champagne, Brut, Frankrig, 2004, lav alkohol (12%)
399 kr., Irma
En superlækker årgangs-champagne, der bare har det hele. Fine, stadige bobler, god, blød frugt, nogter af gær og toast, tilpas syre og en lille sødme. Stort, stort! Oplagt til klokken tolv nytårsaften.
Smagt i 2015/49


Delamotte, Blanc de Blancs, Chardonnay, Champagne, Frankrig, 2002, lav alkohol (12%)
399,95 kr., pris ved 12 flasker, Philipson Wine
En dejlig champagne med kaskader af fine små bobler, der nærmest eksploderer i munden og formidler en sprød og delikat druesmag. I eftersmagen er der en fin lille sødme.
Smagt i 2012/39


Don's Rosé Brut, Skærsøgaard Vin, Jylland, Danmark, 2013, lav alkohol (12%)
400 kr., Skærsøgaard Vin
En elegant mousserende vin med en fin laksefarve og noter af lyst brød og hindbær i duften. Også i smagen er der hindbær og modne ribs. En sommerlig vin, som med sin friske syre også gør sig til lettere retter. Det er danske bobler af høj kvalitet.
Smagt i 2015/15


Don's, Skærsøgaard, Dons BOB, Jylland, Brut, Danmark, 2016, lav alkohol (11,5%)
400 kr., Skærsøgaard Vin
Sven Moesgaard på Skærsøgaard er manden, der har overbevist EU om, at Danmark også kan lave vine, der bør have en kontrolleret betegnelse for kvalitet og oprindelse - som fx den franske AOC. På dansk er det blevet til BOB - Beskyttet Oprindelses Betegnelse. Her smager vi en af hans mousserende vine med appellationen DONS (BOB) - faktisk EU's nordligste vinområde. Prisen skal man ikke se på - den afhænger af sjældenhed og berømmelse - men at man kan lave så dejlig en mousserende vin på en mark uden for Kolding, er flot. Den er ret let, men har en ren, frisk og klar druesmag. Den er lavet på druerne Orion og Solaris og har fået minimum ni måneders flaskegæring.
Smagt i 2018/34


Don's, Rosé, Skærsøgaard, Dons BOB, Jylland, Brut, Danmark, 2015, lav alkohol (11,5%)
400 kr., Skærsøgaard Vin
Det var med denne rosé boblevin, Sven Moesgaard høstede endnu en præmie for bedste danske, mousserende vin på det nyligt afholdte vinskue. Det er en let vin med en dejlig frugtsmag, tilpas mousse, frisk syre og noter af blandt andet stikkelsbær. Vinen er lavet på druen Leon Millot og har ligget syv måneder på nye fade og ni måneder på flaske. Prismæssigt kan den ikke konkurrere med lignende kvaliteter fra sydlige himmelstrøg, men det er spændende at smage så god en vin fra en mark uden for Kolding.
Smagt i 2018/37


Don's Rosé Brut, Skærsøgaard, Rondo, Danmark, 2015, lav alkohol (12%)
400 kr., Skærsøgaard Vin
Invitér nogle gode venner, skænk denne mousserende vin i glasset, og lad dem prøve at gætte, hvor den kommer fra. Der vil sikkert blive gættet på Champagne - og denne liflige elegante danske vin kunne meget vel være fra det berømte franske distrikt. Den er fremstillet med andengæring på flaske - ligesom i Champagne. Vinen har kaskader af små bobler, der forenes til en fyldig og blød mousse. Den har også milde noter af friske jordbær i duften og en fyldig men let frugtsmag med en fin syre til slut. Drik den som apéritif eller til en let fiskeret. Vinen fik velfortjent guldmedalje og blev kåret som "årets bedste vin" ved Dansk Vinshow 2015.
Smagt i 2016/48


Don's Rosé Brut, Skærsøgaard Vin, Rondo, Danmark, 2014, lav alkohol (12%)
400 kr., Skærsøgaard Vin
En meget elegant, mousserende vin med en fin laksefarve, en blød og fyldig mousse og en liflig bærsmag med noter af især friske hindbær. Servér den som velkomstdrink nytårsaften eller til en let fiskeforret. Man kan godt forstå, at denne vin er kåret som årets bedste vin ved Dansk Vinskue 2016. Og ikke nok med det - den er også blevet hædret med en sølvmedalje ved den internationale konkurrence for mousserende vine, Effervescents du Monde 2015.
Smagt i 2016/51


Don's Cuvée Brut, Skærsøgaard Vin, Danmark, 2014, lav alkohol (12,5%)
400 kr., Skærsøgaard Vin
Denne mousserende vin, der er fremstillet på druerne Orion og Solaris, har vundet adskillige medaljer og priser såvel i danske som i udenlandske konkurrencer. Og det forstår man godt. Det er en meget elegant vin med fine små bobler og en fin duft af lyst brød og citrus. Der er også citrus i den friske smag, der holder længe i munden. 400 kr. er helt ok for en dansk vin af denne kvalitet. Nyd den som apéritif, nytårsaften kl. 24 eller til lette skaldyrsretter.
Smagt i 2016/50


Don's Red Barrique, Skærsøgaard Vin, Leon Millot, Danmark, 2014, lav alkohol (12,5%)
400 kr., Skærsøgaard Vin
En raffineret, mousserende vin med en flot, dybrød farve og en fyldig, skummende og blød mousse. Det er en vin med rødvinskarakter, lavet på rødvinsdruen Leon Millot. Vinen dufter også lidt à la Pinot Noir og har liflig halvtør smag med både frisk frugt, god fylde og en lang eftersmag med masser af facetter. 400 kr. er helt ok for denne vin, der er fadmodnet og fremstillet på samme måde som en champagne - med andengæring på flaske.
Smagt i 2017/5


Don's Fadlagret Natural, Skærsøgaard Vin, Brut, Danmark, 2014, lav alkohol (12,5%)
400 kr., Skærsøgaard Vin
En spændende, dansk mousserende vin på druerne Orion og Zalas Perle. Vinen har en dejlig duft af brød og frugt, en livlig men blød mousse og en fyldig smag med noter af moden frugt. Vinen er fadmodnet i seks måneder, hvilket uden tvivl bidrager til dens fylde og bredde. Den kan nydes som apéritif eller til lette retter.
Smagt i 2017/3


Dons Rosé Brut, Skærsøgaard Vin, Dons (BOB), Danmark, 2017, lav alkohol (11,5%)
400 kr., Skærsøgaard Vin
En mousserende vin med en smuk rosa farve, fine små vedvarende bobler og en liflig duft af lyst brød og modne ribs. Smagen er fyldig, elegant, frugtrig og med noter af friske bær, rabarbersaft og hindbær. Det er bobler helt i top og med de rette mængder af frugtsødme og syre. Vi kan godt være stolte af, at der kan fremstilles så god mousserende vin på dansk jord.
Smagt i 2019/25


Don's Red, Skærsøgaard, Leon Millot, Red og Sød, Danmark, 2015, lav alkohol (11,5%)
400 kr., Skærsøgaard Vin
En meget lækker, moussende rødvin, der har ligget syv måneder på nye fade og ni måneder på flaskegæring. Den har fin mousse i munden og en blød sødme, der ikke er for sød.
Smagt i 2018/46


Don's Cuvée Brut, Skærsøgaard Vin, DONS (BOB), Danmark, 2017, lav alkohol (12%)
400 kr., Skærsøgaard Vin
Årgang 2016 af denne mousserende vin gav vi fem stjerner - og det fortjener 2017-årgangen bestemt også. Vinen, der er fremstillet på druerne Solaris, Orion og Madelaine Angevine, er elegant, frisk og med god fylde og med dejlige noter af rød grape. Boblerne er små og stadige. Betegnelsen BOB svarer til franskmændenes AOC. Det er foreløbig Danmarks eneste appellation - og EU's nordligste.
Smagt i 2019/19


Dons Cuvée Brut, Skærsøgaard Vin, Dons BOB, Danmark, 2018, lav alkohol (12%)
400 kr., Skærsøgaard Vin
Vi har smagt flere årgange af denne fortræffelige mousserende vin - og hver gang lever den op til både forventningerne og prisen. Boblerne er små og fine, duften frisk og med strejf af citrus, og smagen elegant og sprød, tør uden at knase og med friske citroner som den gennemgående note. Vinen har helt velfortjent vundet en sølvmedalje ved konkurrencen Effervescents du Monde 2019, hvor bobler fra hele verden dystede mod hinanden. En perfekt vin som apéritif, men også til diverse retter med skaldyr.
Smagt i 2020/9


Dons Rosé Brut, Skærsøgaard, Dons (BOB), Danmark, 2018, lav alkohol (11,5%)
400 kr., Skærsøgaard Vin
Denne laksefarvede, mousserende vin er fremstillet på de blå druer Rondo og Pinot Noir Precose. Det er en helt igennem elegant vin med en skummende og vedvarende mousse og en dejlig sommerduft af modne ribs og granatæbler. Smagen er kompleks med noter af mirabeller. Den har en god fylde og tilpas syre og holder længe i munden. Den vin kan Danmark godt være lidt stolt af.
Smagt i 2020/13


Champagne La Quille, Champagne Beurton & Fils, Champagne, Frankrig, 2012, lav alkohol (12%)
419,95 kr., pris ved 6 flasker: 379 kr., AndrupVin.dk
Her er vi helt oppe at ringe. Det er en champagne i top med kaskader af små fine bobler, der holder længe i munden. Duften byder på en liflig forening af lyst brød og nødder med strejf af toffee, mens smagen er elegant, tør, bred og med noter af friske æbler og citrus. Den bør nydes, præcis som den er - fx nytårsaften, når vi går ind i 2023.
Smagt i 2022/40


Veuve Clicquot, Rosé, Brut, Moët Hennessy, Champagne, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
425 kr., Moët Hennessy
En fin laksefarve og et væld af fine små bobler er det første indtryk af denne champagne. Den dufter af modne hindbær og har en frisk og elegant frugtsmag med noter af citrus. En fin syre gør den velegnet til mad - gerne en forret med lys fisk og lime. Nyd et glas som apéritif - og tag resten med ind til den romantiske Valentins-middag.
Smagt i 2013/7


Henriot, Vintage Champagne, Brut, Frankrig, 2000, lav alkohol (12%)
425 kr., pris ved 6 flasker: 375 kr., Vinentusiasten
Fornem årgangs-champagne, der er tolv år gammel, og som har holdt sig perfekt. Den er stadig vital med en strøm af bittesmå bobler og en lækker blødhed i den friske smag.
Smagt i 2012/48


Dons Rosé Brut, Skærsøgaard Vin, Danmark, 2019, lav alkohol (11,5%)
430 kr., Skærsøgaard Vin
Druerne Rondo og Regent har givet most til denne fortræffelige mousserende rosévin. Den har en flot klar laksefarve og en blød mousse, der holder godt i glasset. Duften er fin og sart - der er lidt frisk rabarber og lyst brød. Smagen er elegant og tilpas tør og byder på friske sommerbær - især ribs. Nyd vinen afkølet, som en luksus-velkomstdrink, eller til lette foretter med lyse fisk.
Smagt i 2021/32


Alfred Tritant, Champagne, Grand Cru, Brut, Frankrig, 2011, lav alkohol (12%)
440 kr., pris ved 6 flasker: 374 kr., House of Champagne
Fornem årgangs-champagne fra en lille vingård - en håndværker-champagne. Den har fine, stadige bobler og livlig mousse i munden. Smagen er blød og bred med noter af gær og rugbrød. Dejlig lang eftersmag.
Smagt i 2016/52


Henriot, Champagne Brut Millésimé, Frankrig, 2003, lav alkohol (12%)
442 kr., Vinrosen
Dette er en rigtig dejlig årgangs-champagne. Den har en fyldig duft af moden frugt og ligeledes en fyldig smag med lime og orangeskal i eftersmagen.
Smagt i 2012/7


Veuve Clicquot Vintage, Champagne, Frankrig, 2004, lav alkohol (12%)
449 kr., Moët Hennessy
En rigtig dejlig champagne med fine bobler og modne frugter i duften. Smagen er fyldig og med en lang og forfriskende smag af citrus. Den kan anvendes som apéritif, men er med sin fylde glimrende til mad. Prøv den til røget laks - det er en perfekt sammensætning.
Smagt i 2012/22


Emendis, Gran Reserva, Brut Nature, Cava, Spanien , lav alkohol (11,5%)
449 kr., pris for magnumflaske (1,5 liter), Vild med Cava
Fornem cava med fine, stadige bobler, en liflig duft og en kompleks smag med noter af ristet brød, nødder og citrus. Og så er der altså noget festligt over at skænke bobler fra en magnumflaske.
Smagt i 2011/49


Veuve Clicquot Vintage Rich, Champagne, Frankrig, 2002, lav alkohol (12%)
449 kr., Moët Hennessy
En vidunderlig, sødmefuld champagne med god frugt og kaffenoter i duften. I smagen er der nødder, vanille og krydderhonning. Denne champagne har Veuve Clicquot udviklet specielt med henblik på asiatisk mad. Men den kan nu også bruges til en let og ikke for sød dessert.
Smagt i 2012/22


Dons Blanc de Noir, Skærsøgaard Vin, DONS (BOB), Danmark, 2017, lav alkohol (12%)
450 kr., Skærsøgaard Vin
En helt igennem dejlig mousserende vin - en Blanc de Noir, en vin på sorte (blå) druer, nemlig på druen Cabernet Cortis. Moussen er fyldig og blød, og de fine små bobler holder længe i glasset. Duften byder på brød - både lyst og mørkt - mens smagen har en god fylde med moden frugt og en anelse frugtsødme, der opvejes af en fin gennemgående syre. Det er en mousserende vin helt i top - og en vin, der kan hamle op med selv rigtig gode champagner.
Smagt i 2019/44


Cabochon, Brut, Monte Rossa, Franciacorta, Italien, 2005, lav alkohol (12,5%)
450 kr., Otto Suenson & Co.
Fornem årgangs champ... undskyld, det er ikke en champagne, men den er lige så vidunderlig som mange af de virkelig store boblevine fra Frankrig. Denne her er italiensk og helt i top - en moden duft (syv år gammel), ultrafine og stadig bobler, der i en sky stiger op gennem glasset, og en afrundet, lækker og frisk smag. I kvalitet lige så god som dobbelt så dyre champagner.
Smagt i 2012/25


Moët Grand Vintage, Moët & Chandon, Champagne, Frankrig, 2004, lav alkohol (12%)
469 kr., Moët Hennessy
En elegant og liflig champagne med fine noter af frisk citrussaft og lys brødkrumme i duften og med en dejlig frisk frugtsmag, der føres frem af en livlig mousse.
Smagt i 2013/26


Cuvée Comte de Marne, Brut, Charles Mignon, Champagne Grand Cru, Frankrig , lav alkohol (12%)
499,75 kr., på tilbud året ud: 249,75 kr., Skjold Burne
En sky af næsten mikroskopiske bobler stiger op igennem glasset med denne fornemme og meget charmerende Grand Cru champagne. Den har en liflig duft og en herlig, blød og lækker smag med noter af mandarin og honning.
Smagt i 2013/1


Cuvée Comte de Marne, Charles Mignon, Brut, Champagne, Rosé, Grand Cru, Frankrkig , lav alkohol (12%)
499,75 kr., pris indtil nytår: 299,75 kr., Skjold Burne
En vidunderlig champagne med en gylden-rosé farve, fine små blobler og en blød og lækker smag. Både farven og den fint krydrede smag vidner om det store indhold af Pinot Noir (55%) og den tilsatte rødvin fra kommunen Bouzy. I smagen er der noter af abrikos og nødder.
Smagt i 2012/51


Léon Launois Prestige Brut, Léon Launois, Champagne, Frankrig, 2006, lav alkohol (12%)
499,75 kr., 399, Skjold Burne
Dette er en ualmindelig dejlig årgangschampagne - til en overkommelig pris og til en meget attraktiv tilbudspris. Boblerne er små, fine og vedvarende. Duften byder på mørkt brød med strejf af pærer, mens smagen er fuld af modne sommeræbler. Balancen mellem frugtsødme og syre er perfekt, og eftersmagen lang og tør. En champagne, der er ideel til nytårsmad med fisk og skaldyr - eller til når vi træder ind i år 2020. Dog - som det også gælder for alle andre tørre champagner - vil det være synd at servere kransekage til.
Smagt i 2020/1


Alice Bardot, Champagne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
499,95 kr., pris for 150 cl i magnumflaske; på tilbud i denne uge ved tre flasker: 299,95 kr., Megavin.dk / Kvickly Odder
Dejlig champagne med små, stadige bobler i glasset, tilpas mousse i munden og en ren, harmonisk druesmag. Bedre til østers end til kransekage. Proppens form tyder på, at den har nogle år på bagen, men det har kun modnet og afrundet den. Og boblevin i store flasker udvikler sig jo langsommere.
Smagt i 2019/44


Cuvée Comte de Marne, Champagne, Grand Cru, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
550 kr., på tilbud indtil 12. juni: 275 kr., Skjold Burne
En dejlig champagne på druer fra Grand Cru-marker. Den har fine, stadige bobler i glasset og en blød, lækker og frisk druesmag med noter af brød. Dertil en fin, lille sødme. En champagne helt i top.
Smagt i 2016/20


Cuvée Comte de Marne, Charles Mignon, Champagne, Rosé, Grand Cru, Frankrig , lav alkohol (12%)
590 kr., på tilbud året ud: 295 kr., Skjold Burne
En rosé champagne med en flot farve som nypudset kobber. Fine bobler i glasset, tilpas mousse i munden og en god druesmag med noter af brød og stødte æbler. Lang eftersmag. En vin, der vil være god til mad. Skænk den ved 12 grader.
Smagt i 2017/47


Barons de Rothschild, Champagne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
599,75 kr., på tilbud indtil 9. juni: 299,75, Skjold Burne
300 kr. for en champagne - så skal den også smage virkelig godt. Og det gør den. Det er en flot champagne med liflig duft, fine, stadige bobler og en kompleks smag - dejlig frugt, æbler, citrus, en anelse brød ...
Smagt i 2019/22


Giulio Ferrari Riserva del Fondatore, Ferrari, Chardonnay, Trento, Italien, 2001, lav alkohol (12,5%)
649 kr., H.J.Hansen Vin
Superlækker mousserende vin, der i alle årgange har fået velfortjente "tre glas" i Gambero Rosso. Vinen har fine, stadige bobler i glasset og en frisk og elegant smag med fine honningtoner og en lang eftersmag. Vinen har ligget ni år på flaske, før den blev frigivet til salg.
Smagt i 2011/42


Billecart-Salmon, Champagne, Frankrig, 2004
649,95 kr., Theis Vine
Fornem årgangs-champagne med en liflig duft af hvid krumme. Smagen er blød, lækker, fyldig og moden med markante Chardonnay-toner, et fint strejf af honning og forfriskende citrusnoter.
Smagt i 2010/50


Cava Particular Brut Nature Gran Reserva, Recaredo, Sant Sadurni d'Anoia, Spanien, 2003, lav alkohol (12,5%)
699,95 kr., pris ved 6 flasker, Philipson Wine
Denne cava bærer sin alder med ynde. Den har en fin duft af karamel, en blød mousse og en tør og fyldig smag med moden frugt og tilpas syre.
Smagt i 2013/19


Barons de Rothschild, Chardonnay, Champagne, Brut, Blanc de Blanc, Frankrig , lav alkohol (12%)
735 kr., pris på tilbud året ud: 595 kr., Skjold Burne
Delikat champagne, blanc de blanc - hvid vin på hvide (grønne) druer. Proppens form vidner om en vis alder i flasken, men vinen har holdt sig fint og har en afrundet, blød smag med noter af modne æbler og pærer. Lang eftersmag med en lille sødme. Helt billig er den jo ikke ...
Smagt i 2019/52


Cuvée Comte de Marne, Charles Mignon, Champagne, Brut, Grand Cru, Frankrig , lav alkohol (12%)
750 kr., pris på tilbud indtil 31. december: 375 kr., Skjold Burne
Vellavet champagne med stadige, livlige bobler, en mild, vedvarende mousse i munden og en dejlig druesmag. De 375 kr. må nok siges at være den rigtige pris.
Smagt i 2018/47


Cuvée Comte de Marne, Charles Mignon, Champagne, Brut, Grand Cru, Frankrig , lav alkohol (12%)
750 kr., pris på tilbud året ud: 375 kr., Skjold Burne
Fin og elegant champagne med stadige, livlige bobler, en mild, vedvarende mousse i munden og en dejlig druesmag. De 375 kr. må nok siges at være den rigtige pris.
Smagt i 2019/50


Charles Mignon Rosé Grand Cru Brut, Charles Mignon, Champagne, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
750 kr., pris på tilbud indtil 31. december: 375 kr., Skjold Burne
Her er alt, hvad man kan kræve af en champagne i top-kvalitet: fine små vedvarende bobler, en duft af ribs og rabarber og en sprød, tør og delikat bærsmag med tilpas syre til slut. Tilbudsprisen er yderst attraktiv.
Smagt i 2020/53


Cava Particular Brut Nature Gran Reserva, Recaredo, Sant Sadurni d'Anoia, Spanien, 2002, lav alkohol (12,5%)
799,95 kr., pris ved 6 flasker, Philipson Wine
En elegant cava, der kommer på højde med fornemme champagner. Duften er fin med noter af brød, mens smagen breder sig ud i munden med masser af fine undertoner.
Smagt i 2013/19


La Grande Dame, Veuve Clicquot, Champagne, Frankrig, 2004, lav alkohol (12,5%)
999 kr., Moët Hennessy
Sikke en elegant og harmonisk champagne! Der er brød og lidt vanille i duften, mens smagen er sprød og bred, tør uden at knase og med fine aromatiske noter af lime. Fint, at man får en hel krone igen, når man betaler med en tusse.
Smagt i 2012/22


Cava Turó d'en Mota, Recaredo, Sant Sadurni d'Anoia, Spanien, 2001, lav alkohol (12%)
999,95 kr., pris ved 3 flasker, Philipson Wine
1000 kr. for en cava er ikke hverdagskost. Men det er denne vin heller ikke. Den har en fin og blød mousse, en frugtrig duft og en stor fyldig og vidunderlig lang smag. En ganske særlig oplevelse.
Smagt i 2013/19


Cuvée des Enchanteleurs, Henriot, Champagne, Frankrig, 1998, lav alkohol (12%)
1070 kr., Vinrosen
En stor champagne med en klassisk duft af lyst brød og god frugt. Den frugtrige smag breder sig ud og holder utroligt længe og slutter med en fin citrussyre. En super elegant champagne til et af de store øjeblikke i livet.
Smagt i 2012/7


Dom Pérignon, Champagne, Frankrig, 2003, lav alkohol (12,5%)
1095 kr., Moët Hennessy
En sprudlende champagne med en god frugtduft. Smagen er tør og fyldig med en fin citrussyre. En rigtig mad-champagne - og en champagne, der kun vil blive bedre med årene.
Smagt i 2012/8


Dom Pérignon, Champagne, Frankrig, 2002, lav alkohol (12,5%)
1095 kr., Moët Hennessy
En elegant champagne med kaskader af fine bobler og en duft af frugt og lyst brød samt en anelse kaffe. En spændstig champagne med en fin syre i den lange og vinøse eftersmag. Det er en vin i stor harmoni, der vil egne sig fint som aperitif - eller bare til et stort øjeblik.
Smagt i 2012/8


Dom Pérignon Vintage, Moët & Chandon, Champagne, Frankrig, 2002, lav alkohol (12,5%)
1099 kr., Moët Hennessy
En ædel vin fra en fornem og vellykket årgang. Vinen har fine, stadig perler, en liflig duft og en fyldig, dyb smag med toner af citrus, tørrede frugter, brød og gær samt et lille bid.
Smagt i 2011/22


Dom Pérignon Vintage, Moët & Chandon, Champagne, Frankrig, 1996, lav alkohol (12,5%)
1200 kr., Moët Hennessy
Denne femten år gamle champagne har en vidunderlig, kraftig og kompleks duft og en tør, lækker, fyldig og cremet smag med noter af citrus. Utroligt så godt en vin som denne har holdt sig. Vinen kan måske stadig fås rundt omkring, men i dag udbydes den kun sammen med Oenothèque-udgaven i samme årgang til i alt 3999 kr.
Smagt i 2011/22


Delamotte Blanc de Blancs, Chardonnay, Champagne, Frankrig, 1996
1299,95 kr., pris i magnum ved 6 flasker, Philipson Wine
Elegant og flot udviklet champagne med fine bobler og en frisk smag med noter af ristet brød og vanille. Dertil en fint afstemt syre.
Smagt i 2011/7


Salon "Le Mesnil", Champagne, Frankrig, 1999
1499,95 kr., forsalgspris ved 6 flasker, Philipson Wine
Fremragende og dyr årgangs-champagne med en flot duft og en rigt facetteret smag. Men den er stadig ung og må gerne ligge endnu nogle år. Vi smagte også 1997-årgangen til 1999,95 kr., der også er en flot vin til fem stjerner, men hvis vi snart får den store gevinst, som Klasselotteriet skylder os, vil vi nok foretrække 1999-årgangen. Vi smagte i øvrigt også 1996, der nu er udsolgt.
Smagt i 2011/7


Henriot, Champagne Brut Rosé Millésimé, Frankrig, 1988, lav alkohol (12%)
1636 kr., pris for magnumflaske, Vinrosen
Da flasken er en magnum og dermed indeholder to normale flasker, er prisen pr. normal flaske 818 kr. Det er selvfølgelig stadig mange penge, men faktisk rimeligt for den store oplevelse, det er, at drikke denne champagne. Alene farven er helt utrolig - lidt som klart flydende guld med et strejf af rosa. Duften er fyldig med rugbrød og moden frugt, mens smagen er tør uden at knække, med stor fylde og frugt og med en forbavsende friskhed, når man tager champagnens alder i betragtning. Der er også stadig godt liv i boblerne.
Smagt i 2012/7


Dom Pérignon Rosé, Champagne, Frankrig, 2000, lav alkohol (12,5%)
2195 kr., Moët Hennessy
Denne champagnes lækre laksefarve leder tankerne hen på belle epoque, demi-monde, can-can og dekadence i 1800-tallets slutning i Paris. Den dufter fint og sart af friske sommerbær, medens bruset af fine små bobler videregiver en smag med en behagelig tørhed, modne æbler, en god frisk syre og et strejf af sødme til slut. En stor vin, der kun fremstilles i særligt gode år, og som må siges at være pengene værd trods den høje pris. Den kan drikkes nu, men kan bestemt også gemmes til en særlig lejlighed.
Smagt i 2012/8


Dom Pérignon Oenothèque, Moët & Chandon, Champagne, Frankrig, 1996, lav alkohol (12,5%)
2200 kr., Moët Hennessy
Dette er præcis den samme vin som 1996 Vintage-udgaven, men vinen har lagret på bundfaldet fem år ekstra og dermed i alt femten år. Det er en fantastisk vin, der stadig er forbavsende ungdommelig. Den har fine, stadige perler, en dejlig duft og en blød og utroligt lækker smag. Vi fik den skænket i store bourgogne-glas med plads til den vidunderlige aroma.
Smagt i 2011/22


Le Mesnil, Salon, Champagne, Frankrig, 1999, lav alkohol (12%)
2499,95 kr., pris ved 6 flasker, fås også i magnum: 5999,95 ved 3 flasker, Philipson Wine
Denne champagne har en fin og klassisk duft af brød. Boblerne er fine og livlige trods vinens høje alder, og smagen er tør, blød, fyldig og med noter af moden frugt.
Smagt i 2012/39


Farfalla, Vino Bianco Frizzante, Italien , lav alkohol (9,5%)
33,33 kr., pris ved 3 flasker i uge 29 (denne uge) i EuroSpar og Superspar, Amalie Vinimport
En let og venlig hvidvin med lette bobler, toner af Muskat-druer og en lille sødme. Fin som terrassevin. Flasken har skruelåg.
Smagt i 2011/29


Mazzolani & Biagi, Frizzante, Trebbiano, Rubicone IGT, Italien, 2008
39,50 kr., Vino Italiano
Tør, let boblende hvidvin til når man er mange til et sommerligt party.
Smagt i 2010/26


Arestel, Arsa, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
44,95 kr., Lidl
45 kr. for en cava - det må siges at være usædvanligt. Det er da heller ikke nogen stor vin, men den er i høj grad drikkelig og med en ren citrussmag.
Smagt i 2018/46


Cuvée Deroà, Cave Vinicola Canella, Vino Spumante Brut, Italien , lav alkohol (11%)
50 kr., pris ved 12 flasker, Skovgaard Vine
En ret enkel boblevin med kraftig mousse og en afdæmpet smag lidt i retning af stikkelsbær. Enkel, ja, men også meget billlig. Den fjerde stjerne får den for prisen.
Smagt i 2011/29


Cantosán, Ullera, Verdejo, Rueda, Semiseco, Spanien , lav alkohol (12%)
52 kr., pris ved 12 flasker, Køge Vinhandel Webshop
Alt er kraftigt i denne boblevin - en hidsig mousse, en kraftig, tung smag og en lang eftersmag, Udpræget en vin til mad. Den fjerde stjerne får den for prisen - hvortil der dog skal lægges et beløb for forsendelse.
Smagt i 2016/1


Tirelli, Malvasia, Vino Frizzante dell'Emilia IGT, Italien
55 kr., Carlo Merolli
Den første aroma, der melder sig fra denne friske boblevin, er rosenblade. Dertil kommer en blid syre. Den fjerde stjerne får den for den lave pris.
Smagt i 2010/8


Collinetta, Santa Stefano Belbo, Prosecco, Spumante, Extra Dry, Italien , lav alkohol (11%)
59 kr., Aldi
Vellavet boblevin med en tør og forfriskende citrussmag. Her er vinen, som man blandt andet bruger til den populære Aperol Spritz.
Smagt i 2019/29


Goddess Doux, Sweet Sparkling Wine, Northern Cape, Sydafrika , lav alkohol (10%)
59 kr., VinDanmark Lagersalg
Denne hvide boblevin på druerne Chenin Blanc (90%) og Morio Muscat er lavet til at drikke med isterninger, og efter sigende vil det fremme oplevelsen at tilføje limeskal, appelsinskal, ingefær, bær og ikke mindst mynte. Det har vi nu ikke gjort. Vi har smagt vinen, som den er, og den kan sagtens nydes uden den ekstra oplevelse. Den er sød, men har også en god syre.
Smagt i 2013/11


Célebre Data, Caves Primavera, Beira Atlântico, Rosé Medium Dry, Portugal , lav alkohol (12%)
59,95 kr., sælges også i Meny- og Spar-butikker, Amka
En billig boblevin til den søde side, lavet på druerne Baga og Touriga-Nacional. Den har en livlig mousse, og i smagen er der noter af jordbær og blommer. En oplagt vin til studenterfesterne.
Smagt i 2018/22


Maranello Vino Spumante Dolce, Italien , lav alkohol (10%)
59,95 kr., Amka
Denne boblevin er sød men ikke sliksød. Det er en enkel vin men god til den store fest - og til prisen.
Smagt i 2015/1


Jaume Serra, Cava, Semi Seco, Spanien , lav alkohol (11,5%)
59,95 kr., på tilbud indtil 26. oktober: 39 kr., Kvickly
En udmærket boblevin med en parfumeret blomsterduft, en blød mousse og en let frugtsmag med en fin sødme. Drik den til ikke alt for søde desserter eller som en ikke for tør apéritif. Det er en vin, som mange vil kunne lide - også de unge.
Smagt i 2017/43


Gran Barón, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
64,95 kr., pris på tilbud indtil 31. december: 39 kr. Sælges også i Kvickly, SuperBrugsen
En cava, lavet efter den omstændelige champagne-metode ... til 39 kr. Det er en let vin med fine, stadige bobler, god mousse i munden og en lidt enkel, frisk, syrlig smag.
Smagt i 2018/51


Sacchetto Brut, Prosecco, Italien
65 kr., pris ved 12 flasker, House of Wine
En liflig, let mousserende og læskende vin med en fin og sart smag af grønne druer og citrus. Nyd den godt afkølet en rigtig varm sommeraften.
Smagt i 2010/27


Charette, Les Vignerons Récoltants d'Orschwiller, Crémant d'Alsace, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
69 kr., Aldi
Til prisen en god boblevin med mousse i munden og en smag af drue og citrus. Ikke nogen stor vin, men anvendelig i mange sammenhænge.
Smagt i 2019/28


Prosecco Extra Dry, Millesimato, Valdobbiadene, Italien, 2011, lav alkohol (11%)
69 kr., Jysk Vin
En udmærket prosecco med en fyldig mousse og en god frugtrig smag. Eftersmagen er lang og frisk med en anelse sødme til slut.
Smagt i 2012/25


Nana Rizzi, Extra Dry, Spumante, Italien , lav alkohol (11,5%)
69 kr., Oxholm Vin
En udmærket mousserende vin - let, med fine bobler, god frugt, en anelse forfriskende citrus og en fin balance mellem syre og sødme. Et godt glas til en fornuftig pris.
Smagt i 2012/52


Domino de Requena, Brut, Cava, Spanien
69 kr., pris ved 6 flasker: 49 kr., A Vinstouw
Denne mousserende vin har fine bobler, en god duft og en forfriskende smag ned noter af citrus. Prisen ved seks flasker er meget attraktiv.
Smagt i 2010/14


Sandiliano, Vino Spumante, Brut, Italien , lav alkohol (11%)
69,75 kr., på tilbud indtil 2. august: 49,75 kr., Skjold Burne
Til lige under 50 kr. er denne boblevin såmænd slet ikke så tosset. Den er måske lidt enkel, men frisk og forfriskende og med en lille sødme, som mange vil være glade for.
Smagt i 2015/28


Sandiliano, Spumante, Brut, Italien , lav alkohol (11%)
69,75 kr., på tilbud året ud: 49,75 kr., Skjold Burne
En let og forbavsende billig boblevin til under 50 kr. Vinen har en okay druesmag og en masse bobler. Den fjerde stjerne får den for tilbudsprisen.
Smagt i 2014/48


Gancia, Dolce, Asti, Italien
69,95 kr., i denne uge (uge 53): 49,95, SuperBest
Denne mousserende vin giver et typisk billede på Muscat-druen. Den har en fin mousse, er medium fyldig og har en markant sødme, der vil stå godt til en let dessert.
Smagt i 2009/53


Jaume Grau Grau, Cava, Brut Nature, Spanien , lav alkohol (11,5%)
70 kr., pris ved 6 flasker, Herning Vin Center
Små bobler i en stadig strøm. En god duft og en tør, frugtagtig smag. Til prisen en god boblevin.
Smagt i 2013/39


Valformosa, Masia Vallformosa, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
74,50 kr., pris indtil 20. februar: 49,75 kr. ved 2 flasker, Irma
En cava til under 50 kr. (ved to flasker) - det er bestemt billigt. Den har fine bobler i glasset og en frisk, ret enkel druesmag.
Smagt i 2019/8


Gran Spumante, Dolce, Antonini Ceresa, Piemonte, Italien , lav alkohol (7%)
75 kr., på tilbud indtiol 18. august: 59 kr., Vinoble
En let og sødmefuld mousserende vin med fine bobler, men uden den store smagspalet. Den vil helt sikkert gøre lykke til ungdomsfesten. Tilbudsprisen er nok den rigtige.
Smagt i 2012/33


Segura Viudas, Semiseco,, Cava, Spanien
79 kr., Wine.dk
En udmærket halvsød cava, der smager lidt af modne pærer og nektariner. Den vil være et hit til årets store studenterfest.
Smagt i 2010/11


Sandiliano Moscato Rosato, Italien , lav alkohol (6,5%)
79 kr., pris på tilbud indtil 28. august: 65 kr., Skjold Burne
En enkel men ok boblevin med en god portion frugtsødme. Vinen er sagen godt afkølet til fx vaniljeis eller desserter med nougat.Den fjerde stjerne får vinen for tilbudsprisen ved 65 kr.
Smagt i 2022/33


Sandiliano Moscato Dolce, Italien , lav alkohol (6,5%)
79 kr., pris på tilbud til og med 28. august: 65 kr., Skjold Burne
En god, let - og alkohol-let - mousserende vin med sødme, en anelse hyldeblomst og en mousse, der holder fint i glasset. Drik den til sensommerens bærdesserter.
Smagt i 2022/34


Manfredi, Cantina Manfredi, Piemonte Brachetto Dolce, Italien , lav alkohol (7%)
79,75 kr., pris på tilbud 29. maj - 4. juni.: 59 kr. Sælges også i Kvickly og Superbrugsen, Vincooperativet
Et barn vil elske denne sliksøde, rosé safteva-, øh boblevin - og sikkert også mange voksne. Den har en frisk smag af jordbær, hindbær og rabarber og kun 7% alkohol. Så ... lad dog barnet smage!
Smagt i 2020/23


Charles Roux, Blanc de Blancs, Brut, Frankrig , lav alkohol (11,5%)
79,95 kr., pris ved 6 flasker: 70 kr., Supervin
En udmærket mousserende vin med en fin duft af hvidt brød og en fyldig og meget aromatisk smag med noter af modne sommeræbler. Boblerne forsvinder dog lidt vel hurtigt.
Smagt i 2019/2


Freixenet Cordon Negro Brut Grand Seleccíon, Freixenet, Cava, Spanien , lav alkohol (11,5%)
79,95 kr., Amka
En ganske udmærket cava med en fin mousse, en blid duft af lyst brød og en lang smag af friske pærer. Velegnet som apéritif.
Smagt i 2021/1


Dignitat, Cofama Wines, Cava, Spanien , lav alkohol (11,5%)
84,95 kr., pris ved 6 flasker: 74,95 kr., Vinmonopolet
Til prisen ved seks flasker en okay boblevin. En pæn og ordentlig "metervare". Fine, stadige bobler og en god druesmag med en lille sødme.
Smagt i 2016/28


Pas Rosé, La Battagliola, Lambrusci Casparossa i Castelvetro, Italien, 2011, lav alkohol (12%)
85 kr., Carlo Merolli
Lambrusco er navnet på en blå drue, og den populære italienske boblevin er en let, læskende drik, som man med fornøjelse drikker i store slurke. Denne udgave af vinen har en frugtagtig smag med noter af hindbær og en lille bid af citronskal. Samt en charmerende sødme. Skænk den godt afkølet.
Smagt i 2012/28


Mont Michel, Cava, Brut, Reserva, Spanien , lav alkohol (11,5%)
89 kr., på tilbud året ud: 75 kr., Vinoble
Mousserende hvidvin med god duft, fine, små bobler og en frisk smag. Pæn lille vin.
Smagt i 2013/44


Zarea Diamond Collection Brut, Rumænien , lav alkohol (11,5%)
89 kr., Vintjenesten
En udmærket boblevin med livlige bobler og god frugt og med en vis sødme. Prisen er dog lige i overkanten.
Smagt i 2015/20


Zarea, Diamond Collection, Vin Spumant Rosé Sec, Metoda Traditionala, Rumænien , lav alkohol (11,5%)
89 kr., Vintjenesten
Cirka 20% af verdens boblevine laves efter Champagne-metoden, men i Rumænien er det kun 2%. Her er en boblende rosévin fra denne sjældne gruppe. Vinen har god frugt og en lidt bolsjeagtig sødme - men den er jo også "sec", som det hedder på boblesproget, når en boblevin er halvtør. Den fjerde stjerne får den for den rimelige pris.
Smagt i 2015/18


Lavit, Rosado, Brut, Segura Viudas, Cava, Spanien
89 kr., Wine.dk
Rosé boblevin, tør og med kraftig mousse. Pæn terrassevin.
Smagt i 2010/27


Castelblanc, Rosé Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (12%)
89,75 kr., på tilbud indtil 6. november: 69,75 kr., Skjold Burne
En enkel boblevin med fine bobler i glasset og en meget kraftig mousse i munden. I smagen hindbær, jordbær og citrus. Den fjerde stjerne får den for prisen.
Smagt i 2016/43


Castellblanc, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (12%)
89,75 kr., på tilbud indtil 5. november: 75 kr. ved 2 flasker, Skjold Burne
En smuk gyldenrosa farve, fine bobler og fyldig frugt med smag af friske jordbær i duft og smag. Med andre ord en ganske udmærket mousserende vine.
Smagt i 2017/43


Nuit Boréale, Bonnet Huteau, Frankrig , lav alkohol (12%)
89,75 kr., SPS Wine
Til denne biodynamiske mousserende vin er der anvendt Chardonnay, Pinot Gris og Melon de Bourgogne. Vinen har en god og livlig mousse og duft af moden citrus. Smagen folder sig hurtigt ud, er fyldig og med god frugt, men eftersmagen er lidt tynd.
Smagt i 2021/49


Casa di Malia, Glera, Prosecco, Frizzante, Italien , lav alkohol (11%)
89,95 kr., på tilbud året ud: 59 kr. Sælges også hos Kvickly, SuperBrugsen
Forholdsvis enkel Prosecco, men prisen 59 kr. for en mousserende økovin er jo til at komme i nærheden af. Flasken er forsynet med en gammeldags patentprop.
Smagt i 2017/52


Laugel, La Maison Laugel, Crémant d'Alsace, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
89,95 kr., pris på tilbud indtil 1. marts: 69 kr., Kvickly
En pæn crémant, der passer til prisen. God mousse i munden, frisk druesmag og en lille sødme.
Smagt i 2018/9


Giol, Prosecco Brut, Italien , lav alkohol (11%)
89,95 kr., SPS Wine
En hæderlig Prosecco med svage bobler. Smagen har noter af sommeræbler og grapefrugt og en god balance mellem syre og frugtsødme. Vinen er økologisk og vegansk.
Smagt i 2020/50


Le Grand Cros Rosé Brut, Méditerranée IGP, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
90 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
En god mousserende vin med laksefarve og fine små bobler. Det er en frisk og saftig vin, medium fyldig og med jordbær og citrus i duft og smag. En oplagt apéritif til en sommerfest.
Smagt i 2022/19


Montfleury, Brut, Crémant de Bourgogne, Frankrig
94,95 kr., i denne uge (uge 53): 59 kr., Kvickly
Tør boblevin med fine, stadige bobler og en frisk frugtsmag. Tilbudsprisen er meget attraktiv.
Smagt i 2009/53


Bonotto delle Tezze, Rosato, Frizzante, Raboso, Veneto IGT, Italien , lav alkohol (11,5%)
98 kr., på tilbud indtil 13. marts: 80 kr. ved 6 flasker, GoVinum
En boblevin med en almindelig prop, der skal trækkes op med en proptrækker. Det går fint. Vinen har en god duft og en frisk, ren frugtsmag med noter af røde sommerbær. Lidt i retning af en Lambrusco. Med sin gode syre er den oplagt til mad.
Smagt i 2016/11


Zarea 100, Brut Natur, Rumænien , lav alkohol (12%)
99 kr., pris ved 6 flasker: 90 kr. flasken, Vintjenesten
En udmærket mousserende vin med en fin mousse og duft af lyst brød. Smagen er tør og fyldig med et lille bittert bid, der gør vinen velegnet til mad.
Smagt i 2015/50


Oriol Rossell, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
99 kr., pris ved 6 flasker, D’Wine
Denne pæne og lidt enkle boblevin har livlige bobler og en meget kraftig mousse i munden, der ret længe synes at overdøve vinens frugt.
Smagt i 2014/19


Castell D'Or Cava Brut, Penedès, Spanien , lav alkohol (11,5%)
99 kr., på tilbud til 65 kr., Kjær & Sommerfeldt
En behagelig boblevin med fylde, grønne druer og en god syre i eftersmagen, der gør den velegnet til mad - fx cremede retter med fisk og skaldyr. Men den kan også bruges som apéritif nytårsaften.
Smagt i 2020/53


Mont Marcal, Cava, Brut, Reserva, Spanien , lav alkohol (11,5%)
99,75 kr., pris på tilbud indtil 10. februar: 79,75 kr., Skjold Burne
En enkel, men også billig boblevin. Den har meget fine bobler, en fremtrædende mousse og god frugt med noter af citrus.
Smagt i 2019/6


Moillard, Crémant de Bourgogne, Demi-Sec, Frankrig , lav alkohol (11,5%)
99,95 kr., pris på tilbud indimellem: 79 kr. Sælges også hos Kvickly, SuperBrugsen
Demi-Sec, halvtør - i boblernes verden benævnelsen for en sød vin. Og denne boblevin har en meget markant honningsødme. Oplagt til et fad med frugt, kransekager og studenter.
Smagt i 2019/17


Isadora, Prosecco, Extra Dry, Italien , lav alkohol (11,5%)
99,95 kr., pris på tilbud indtil 13. juni ved 2 flasker: 59,50 kr. Sælges også hos Kvickly, SuperBrugsen
En meget let og let perlende boblevin med god druesmag og ret meget sødme. Velegnet fx til blanding af en Aperol Spritz.
Smagt i 2019/23


Moillard, Crémant de Bourgogne, Demi Sec, Frankrig , lav alkohol (12%)
99,95 kr., pris på tilbud indtil 27. juni ved 6 flasker: 66,50 kr., Kvickly
Crémant de Bourgogne kan laves på flere forskellige druesorter - Aligoté, Chardonnay, Gamay, Melon, Pinot Gris, Pinot Noir og Pinot Blanc. Det er svært at smage, hvilke druer, der er brugt til denne udmærkede, omend meget søde, crémant, hvor sødmen maskerer den gode druesmag. Tilbudsprisen er yderst attraktiv.
Smagt i 2019/26


Eximius, Unión Vinícola del Este, Macabeo, Cava, Semi Seco, Spanien , lav alkohol (11,5%)
99,95 kr., pris ved 6 flasker: 69,95, Skovgaard Vine
En boblevin til en meget lav pris (ved seks flasker) - en vin, der er helt i orden, hvis man ikke stiller de store krav og gerne vil have bobler i glasset. Der er fine bobler, tilpas syre, noter af æble og en inviterende sødme.
Smagt i 2017/4


Biosecco Rosé, HuM Hofer, Zweigelt, Østrig, 2017, lav alkohol (11,5%)
99,95 kr., SPS Wine
En mild boblevin med en fin mousse og en liflig smag af modne sommerbær. I den lange eftersmag er der en pikant sødme. Perfekt til terrassen, når nu det lidt lunere vejr melder sig. Vinen er ikke kun økologisk, men også vegansk, hvilket bl.a. vil sige, at der ikke er anvendt gødning fra dyr i vinmarken. Flasken har skruelåg.
Smagt i 2019/13


Marina Espumante, Bodegas Bocopa, Muscat, Alicante DO, Spanien , lav alkohol (7%)
99,95 kr., pris ved 6 flasker: 79 kr., AndrupVin.dk
En udmærket vegansk mousserende vin med en blød mousse og en duft af blomstereng. Smagen er enkel, let og sød med noter af hyldeblomster. En vin, der er sagen, til når de nybagte studenter kører på omgang - eller til en let dessert.
Smagt i 2022/23


Marina Espumante Rosado, Bodegas Bocopa, Monastrell, Alicante DO, Spanien , lav alkohol (10%)
99,95 kr., pris ved 6 flasker: 79 kr., AndrupVin.dk
Det første, man lægger mærke til ved denne mousserende rosévin, er dens fantastisk flotte farve, lidt à la ribsgelé. Det er en rigtig sommervin med sødme og intens bærfrugt - især modne jordbær. Det er ikke en stor vin - men den er festlig og charmerende og vil gøre lykke til ethvert sommerparty.
Smagt i 2022/27


Maximin, Maxim Grünhaus, Riesling, Deutcher Sekt, Trocken, Tyskland , lav alkohol (12%)
100 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
Til 100 kr. en udmærket boblevin med god Riesling-smag, tilpas syre og en ret markant sødme.
Smagt i 2019/21


Anna, Codorníu, Cava, Spanien , lav alkohol (11,5%)
109 kr., Kjær & Sommerfeldt
Dulce, står der på etiketten - altså sødlig. Mousserende - godt nok meget blidt i munden og med få bobler i glasset. Fyldig og forfriskende smag med fin sødme. Oplagt til unge mennesker med nyerhvervede huer på hovederne. Flasken er svøbt i et lyst, blåt betræk, der får den til at se ud, som om den lige er halet op af ishavet.
Smagt i 2016/24


Sestiere Castello 4357, Fabiano, Prosecco, Brut, Italien , lav alkohol (11%)
109,75 kr., på tilbud indtil 28. august: 89,75 kr., Skjold Burne
En god, tør og let mousserende vin med en meget mild smag af æbler. Vinens lave alkoholindhold gør den til sagen som apéritif i sommervarmen.
Smagt i 2019/28


Spumante Giordano Blanc de Blancs Extra Dry, Giordano Vini, Italien, 2021, lav alkohol (12%)
109,95 kr., pris på tilbud indtil 20. juni: 79,50 kr. ved 2 flasker, Irma
En ok mousserende vin, der har en frisk duft af pære og en fyldig smag af aromatiske æbler og citrus samt et lille bittert bid til slut. Vinen er velegnet som apéritif eller til retter med lyse fisk.
Smagt i 2022/17


Vignerons de Mancey, Crémant de Bourgogne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
115 kr., Wine.dk
Boblevin med kraft i både bobler, duft og smag. I smagen er der gær, brød og citrus.
Smagt i 2011/31


Brut Cattin, Joseph Cattin, Crémant d'Alsace, Brut, Frankrkg , lav alkohol (12%)
119 kr., pris ved 6 flasker: 100 kr., Holte Vinlager
Fine bobler i glasset, god mousse i munden og en frisk druesmag med en lille sødme. I smagen noter af brød. Vinen har - efter proppens form - nogle år på bagen.
Smagt i 2018/52


Giol, Prosecco, Treviso, Frizzante, Italien, 2018, lav alkohol (11%)
119,75 kr., pris på tilbud indtil 9. juni: 99,75 kr., Skjold Burne
Blandt de mange Prosecco-vine på markedet er denne en af de absolut bedre og tilmed økologisk og vegansk. En frisk og let perlende vin, der blandt andet lægger bobler til den populære Aperol Spritz.
Smagt i 2019/23


Cava Rosado Torre Oria, Penedès Brut, Spanien , lav alkohol (12%)
119,95 kr., pris ved 6 flasker: 89,95 kr., Supervin
Dette er en mousserende rosado, men den rosa farve er så sart, at vinen nærmest fremtoner som en hvidvin i glasset. Vinen er tør og fyldig, elegant og med forfriskende citrusnoter.
Smagt i 2018/52


Fantinel, Prosecco, Extra Dry, Italien , lav alkohol (11,5%)
119,95 kr., Strandgaarden
Frisk og let drikkelig boblevin med livlig mousse. Til prisen måske lidt vel enkel - men som sagt forfriskende.
Smagt i 2013/45


Crémant de Luxembourg, Domaine Kohll-Reuland, Luxembourg , lav alkohol (12,5%)
120 kr., EJ Vinimport
Det er en kendt sag, at man kan lave crémant i Alsace og Bourgogne - men fra Luxembourg har vi aldrig fået en crémant. Det er en ganske dejlig mousserende vin med fine, små bobler, en frisk citrusduft og smag af friske grønne druer. Dog forsvinder smagen lidt lovlig hurtigt, hvilket kostede den femte stjerne. En vin, der er oplagt som apéritif.
Smagt i 2016/48


Dulong, Crémant de Bordeaux, Demi-Sec, Frankrig , lav alkohol (10,5%)
120 kr., Irma
Ikke fra Alsace og ikke fra Bourgogne, men for en gangs skyld en crémant fra Bordeaux. Vinen har god mousse og en markant sødme - men det er jo også en demi-sec boblevin, dvs. sød.
Smagt i 2014/44


Viticoltori della Valle del Belbo, Brachetto d'Acqui, Spumante Dolce, Italien , lav alkohol (6,5%)
120 kr., pris ved 6 flasker: 80 kr., Propperiet
Kan man lide bobler - og jordbær- og hindbærsyltetøj - og friskhed - så er dette lige sagen. En dolce (sød) rødvin med masser af bobler.
Smagt i 2011/24


Pfaffl Secco Rosé, Østrig , lav alkohol (12,5%)
120 kr., pris på tilbud fra 26. til 30. oktober: 90 kr., Skjold Burne
En frisk mousserende rosévin med duft af brød, en fyldig og vedvarende mousse og en tør smag med en fin hindbærnote. En oplagt velkomstdrink til en sensommerfest. Flasken har skruelåg.
Smagt i 2022/38


Henry Fuchs Crémant d'Alsace, Alsace, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
129 kr., pris ved 6 flasker i september og oktober, Erik Sørensen Vin
En udmærket boblevin med en fin mousse og en fyldig smag med noter af friske abrikoser. Den mangler måske nok lidt elegance. Til gengæld vil den med sin fylde og lange eftersmag af moden frugt egne sig godt til lettere retter.
Smagt i 2013/40


Fürst von Metternich, Rosé Sekt Trocken, Tyskland , lav alkohol (12,5%)
129 kr., Holte Vinlager
Tør boblevin med kraftig mousse i munden en en frugtagtig smag med toner af grape og jordbær/hindbær.
Smagt i 2013/13


Pierre Ponnelle, Crémant de Bourgogne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
129 kr., Irma
Denne boblevin på druerne Chardonnay og Pinot Noir er udmærket i forhold til den rimelige pris. God mousse og i smagen citrus.
Smagt i 2017/19


San Gròd, Torelli, Moscato, Asti, Italien, 2015, lav alkohol (5%)
129 kr., pris ved 6 flasker: 95 kr., Barrique Vin
Livlige bobler, duft af roser, en charmerende sødme - let og lige-ud-ad landevejen. Vinen er lavet på på økodruer.
Smagt i 2016/33


Lentz, Les Caves Lenz, Crémant d'Alsace, Demi Sec, Frankrig , lav alkohol (11,5%)
129,75 kr., pris på tilbud indtil 28. august: 99,75 kr., Skjold Burne
Demi Sec kan oversættes til halvtør - men i boblesproget betyder det sødlig, og denne crémant er meget sødlig. En sødme, der dækker over den gode druesmag. Det er der nogle, der godt kan lide.
Smagt i 2019/26


Neu&Ice Cava Cuvée Especial, Spanien , lav alkohol (11,5%)
129,95 kr., pris ved 6 flasker: 119 kr., AndrupVin.dk
Denne udmærket cava er skabt specielt til at blive drukket over isklumper. Det har vi selvfølgelig prøvet. Og jo, de mange fine små bobler holder glimrende, og smagen er tør og med god frugt. Vinen smager mildt og fint over is - men man kan selvfølgelig også drikke den uden, hvorved smagen er mere koncentreret og fyldig. Hvilken udgave, man bedst kan lide, er et spørgsmål om smag. VinAvisens smagepanel hældte til den med isklumper. Spørgsmålet er jo, hvorfor man fremstiller en sådan vin - man kan jo bare afkøle flasken tiltrækkeligt og sætte den i en spand med vand og isklumper. Men man skal jo finde på noget nyt, og der er bestemt noget dejligt uhøjtideligt, drinks-agtigt og sommerligt over boblevin i et glas med is. Så vidt vi husker, var det i Champagne, den første mousserende vin lavet til isklumper blev til.
Smagt i 2021/12


Why Not, Prosecco DOC, Italien , lav alkohol (11,5%)
129,95 kr., pris på tilbud fra 1. til 7. oktober: 64,50 kr. ved 2 flasker. Sælges også i Kvickly, SuperBrugsen
En ok mousserende vin med en livlig og vedvarende mousse og en mild duft af citrus. Smagen er enkel, frisk og med noter af grønne druer. En vin, der vil egne sig som apéritif.
Smagt i 2021/39


Cleto Chiarli, Sorbara, Lambrusco, Italien, 2018, lav alkohol (11,5%)
130 kr., pris ved 2 flasker: 110 kr., Erik Sørensen Vin
En lidt speciel rosévin med en let perle, mousse i munden og en syrlig, let bitter smag af hindbær og jordbær.
Smagt i 2020/18


Tanzanite, Melanie van der Merwe, Sparkling Wine, Western Cape, Brut, Sydafrika , lav alkohol (11,5%)
138 kr., Syd Afrika Vinimport
Pæn og venlig boblevin med en lidt vel markant smag af grape. Men der er tilpas mousse i munden - egentlig rart at undgå det skumbad, man får med visse boblevine.
Smagt i 2016/5


Moscato, Chalk Hill, McLaren Vale, Australien, 2012, lav alkohol (6,5%)
149 kr., pris ved 12 flasker: 109 kr., Skovgaard Vine
Denne mousserende hvidvin dufter som en hel buket forårsblomster. Den har en frisk og sødmefuld smag af kærlighedsfrugter og nektariner og vil egne sig godt både som apéritif og til lette asiatiske retter - måske til en frokost med dens meget lave alkoholindhold. Flasken har skruelåg, hvilket er interessant på en boblevin. Prisen er i overkanten.
Smagt i 2013/3


Louis Laurent, Champagne, Demi-Sec, Frankrig , lav alkohol (12%)
149 kr., Irma
Denne champagne er demi-sec - dvs. halvsød. Med sin sødme er den nok bedst egnet som apéritif, måske som ledsager til en frugt-dessert.
Smagt i 2011/46


Donelli Rosè, Italien , lav alkohol (11%)
149 kr., pris ved 6 flasker: 119 kr., YouAndWine
En udmærket mousserende vin. Den er fyldig med fin frugt og smag af modne ribs og jordbær. God som starter til sommerfesten.
Smagt i 2019/32


Muré, Cremant d'Alsace, Brut, Frankrig, 2018, lav alkohol (12,5%)
149 kr., pris på tilbud indtil 28. april: 120 kr., Skjold Burne
Lidt enkel boblevin, men venlig og med pæne bobler.
Smagt i 2019/15


Parigot, Parigot & Richard, Crémant de Bourgogne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
149,95 kr., pris ved 6 flasker, Vinmonopolet
De to af de tre druer i denne mousserende hvidvin bruges også i champagne - 40% Pinot Noir og 40% Chardonnay - og dertil 20% af den "mindre fine" Bourgognedrue Aligoté. Nogen champagne er den ikke, men den har fine, stadige bobler. Smagen ... ja, det er mest citrus. Med sin syrlighed er vinen udmærket fx til østers.
Smagt i 2018/22


Veuve Ambal, Crémant de Bourgogne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
149,95 kr., pris ved 6 flasker: 79,95 kr., Supervin
Boblerne forsvinder måske lidt vel hurtigt, men som almindelig vin smager den udmærket med sine noter af ferskner og (stødte) pærer.
Smagt i 2019/16


Veuve Ambal Crémant de Bourgogne Grande Cuvée Brut, Veuve Ambal, Crémant de Bourgogne AOC, Frankrig , lav alkohol (12%)
149,95 kr., pris ved 6 flasker: 79,95 kr., Supervin
En tør mousserende vin med en kraftig mousse og en god smag af modne efterårsæbler men heller ikke så meget andet. Den fjerde stjerne skyldes tilbudsprisen.
Smagt i 2021/49


Llopart, Pere Llopart, Cava, Brut, Spanien, 2014, lav alkohol (11,5%)
169 kr., pris ved 6 flasker: 99 kr., D’Wine
En udmærket, omend måske lidt enkel boblevin. Til gengæld også til en ret lav pris (ved 6 flasker). Der er fine, stadige bobler og i smagen noter af grape.
Smagt i 2017/5


Delamotte, Brut, Champagne, Frankrig
169,95 kr., pris ved 6 flasker, Philipson Wine
En frisk, ret "slank" standard-champagne med en lidt markant syre. Prisen må siges at være rimelig.
Smagt i 2011/7


Parigot Origines Brut, Parigot & Richard, Crémant de Bourgogne AOC, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
170 kr., Vinmonopolet
En rigtig god mousserende vin på 40% Pinot Noir, 40% Chardonnay og 20% Aligoté. Den har en lidt svag mousse, men en delikat duft af hvidt brød og æbler (Golden Delicious, lød det fra den æblekyndige del af smagepanelet) - æbler præger også den lange og fyldige smag. Prisen er lidt i overkanten.
Smagt i 2022/12


Cuvée Capucine, Chaudron, Champagne 1. cru, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
179 kr., Irma
Tør champagne med livlige bobler og en blød syre, der gør vinen specielt egnet til mad. I smagen er der noter af iltet æble - vi gætter på en vis alder.
Smagt i 2011/49


La Boum, Scheiblhofer, Pinot Noir, Burgenland, Østrig, 2008, lav alkohol (12,5%)
209 kr., YouAndWine
En mousserende vin med en flot rosa farve. Smagen er fuld af frugt og med en behagelig, lille frugtsødme til slut. Faktisk en dejlig vin. Men boblerne ... de forsvandt alt for hurtigt.
Smagt i 2016/15


Consulat-Palace, Cuvée Prestige, Champagne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
209,75 kr., på tilbud indtil 10. juni: 159,75 kr. ved 6 flasker, Skjold Burne
Mousserende vin med fine bobler og en let smag, der må siges at være i overensstemmelse med tilbudsprisen.
Smagt i 2012/18


Consulat-Palace, Cuvée Prestige, Champagne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
219,75 kr., på tilbud året ud: 189,75 kr., Skjold Burne
Til tilbudsprisen en god boblevin med livlig mousse og forfriskende frugtsmag og citrussyre.
Smagt i 2015/45


Ronco Calino Brut, Franciacorta, Italien , lav alkohol (12,5%)
225 kr., Adriat Vinimport
En mousserende vin med en forførende aromatisk duft af æbler og en dejlig blød mousse. I smagen, der er tør, er der en livlig note af kandiseret citronskal. Eftersmagen slutter dog lidt brat, hvilket koster den femte stjerne.
Smagt i 2022/48


Carte Blanche, Camille Savès, Champagne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
229,95 kr., Erik Sørensen Vin
Denne champagne er fremstillet på 75% Pinot Noir fra grand cru-marker og 25% Chardonnay fra en 1. cru-mark. Proppens form vidner om, at champagnen ikke er helt ung, men den har stadig levende bobler og en frisk, ren frugtsmag med ret meget citrus.
Smagt i 2012/48


Indiskret, Weingut Zillinger, Sekt, Extra Brut, Niederösterreich, Østrig , lav alkohol (12%)
230 kr., pris ved 12 flasker: 175 kr., Laudrup Vin
Rosé står der på bagetiketten til denne boblevin, og vinen har da også en ganske svag rødmen - en ganske flot, kølig kulør. Vinen har fine, stadige bobler og en god druesmag, men også et smagsbillede, der måske er lidt begrænset i forhold til priserne. Flere i smagepalenet ville hellere have en crémant til en langt lavere pris.
Smagt i 2013/29


Schmitges, Riesling, Crémant d'Alsace, Brut, Frankrig, 2013, lav alkohol (12,5%)
249 kr., pris ved 6 flasker: 224,10 kr., Propperiet
En Crémant til Champagne-pris. Men det er faktisk en udmærket boblevin. Vinen har fine bobler, en frisk smag af Riesling og noter af brød.
Smagt i 2015/42


Schmitges, Andreas Schmitges, Riesling, Mosel, Crémant, Brut, Tyskland, 2015, lav alkohol (12,5%)
249 kr., Propperiet
En crémant på druen Riesling - det er noget nyt. For os i hvert fald. Den har fine bobler i glasset og en frisk smag med en lille sødme. Typisk Riesling, dog uden de finere facetter, som man forventer fra druen. Helt billig er den ikke.
Smagt i 2018/13


Champagne Ex Ante Extra Brut, La Maison Penet , Champagne, Frankrig , lav alkohol (12%)
250 kr., pris ved 6 flasker, BrdrDsVinhandel
Denne champagne er fremstillet på stort set lige dele Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meurnier. Til prisen ved 6 flasker er det en udmærket og klassisk champagne med en fin mousse, duft af lyst brød og grønne druer og en fyldig frugtsmag med citrusnoter.
Smagt i 2021/39


Champagne Bouché Rosé, Bouché Père & Fils, Champagne, Frankrig , lav alkohol (12%)
255 kr., HøjelseVinkælder
En mousserende vin med en fin laksefarve og en livlig og blød mousse. Den dufter mildt af friske hindbær og har en friskcitrussmag med en markant syre - for nogle vil den være lidt for markant.
Smagt i 2016/52


Gremillet, Brut, Rosé Champagne, Frankrig
267 kr., Premier Cru
Denne rosé champagne har en ret mørk farve - ren 100% Pinot Noir - meget livlige bobler og en frugtagtig smag.
Smagt i 2010/32


Philippe d Nantheuil, Champagne Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
269 kr., pris på tilbud: 179 kr., Kjær & Sommerfeldt
En ok Champagne med fine bobler og blød mousse. Den har en ren druesmag, men mangler måske det helt store smagsbillede, men så havde prisen også været højere. Fin til apéritif, når man er mange.
Smagt i 2020/36


Ferrari, Perlé, Rosé, Trento, Italien, 2005
279,95 kr., H.J.Hansen Vin
Perlende og rosé og med en lille sødme. En god mousserende vin til en lidt høj pris.
Smagt i 2010/46


Primo 56 North Brut, Guldbæk Vingård, Solaris, Danmark , lav alkohol (12%)
295 kr., Guldbæk Vingård
En god mousserende vin med fine bobler og en frisk duft og smag af sommeræbler. Det er en "brut" - altså en tør vin - med elegance og citrus i eftersmagen. Den har ikke helt fylde nok til mad, men nyd den som apéritif. Flasken har en smart plasticprop, der kan lukkes igen i flaskehalsen, hvis man ikke drikker vinen op. Det er jo en rigtig god idé til mousserende vine, der gerne skulle kunne bevare sit skum. På Guldbæk Vingårds hjemmside henvises til andre forhandlere.
Smagt i 2020/26


Canard-Duchêne, Champagne, Brut, Frankríg , lav alkohol (12%)
299 kr., på tilbud i denne uge (uge 49): 189 kr. Forhandles også i SuperBrugsen og Dagli'Brugsen, Kvickly
Det er sjældent, man ser en champagne på økodruer, men her er en, og det er en lige-ud-ad-landvejen boblevin med fine bobler og en smag med noter af æbler og citrus.
Smagt i 2016/49


Canard-Duchêne Brut, Champagne, Frankrig , lav alkohol (12%)
299 kr., pris på tilbud indtil 31. december: 199 kr. Sælges også i Kvickly, SuperBrugsen
En god klassisk champagne med duft af lyst brød og med en medium fyldig og tør smag. I eftersmagen kommer der fine noter af friske abrikoser. En champagne, der er velegnet både som apéritif og til lette forretter.
Smagt i 2021/48


Harmony, Laurent-Perrier, Champagne, Demi-Sec, Frankrig , lav alkohol (12%)
369,95 kr., Meny
En halvtør lige-ud-ad-landevejen champagne. I den lidt enkle smag noter af æbler, citrus og mandler samt en behagelig sødme. Forhandles også i Nemlig.com.
Smagt i 2017/48


Cuvée Essentiel, Alfred Tritant, Champagne, Grand Cru, Extra Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
390 kr., pris ved 6 flasker: 332 kr., House of Champagne
Denne champagne fra en lille vingård begynder med god mousse i munden og en smag, der - når boblerne er væk - er ret interessant med noter af citrus, fersken og æble. Produktionen er lille, så prisen er høj - i forhold til så mange andre champagner af samme kvalitet. Prisen kostede en stjerne.
Smagt i 2017/2


Don's Brut, Skærsøgaard Vin, Regional vin fra Jylland, Danmark, 2009
395 kr., Skærsøgaard Vin
Denne lette, mousserende vin har en smuk rosa farve, fine, vedvarende bobler og en duft af friske jordbær. Smagen har god frugt og rigelig fylde og kraft, til at vinen vil være fin til en let sommerret. Den er fremstillet på druerne Regent og Orion og efter den traditionelle champagnemetode.
Smagt i 2011/18


Saint-Réol, Ambonnay, Champagne Grand Cru Brut Millésime, Frankrig, 2008, lav alkohol (12,5%)
399,95 kr., pris ved 6 flasker 349 kr., AndrupVin.dk
En Champagne med små energiske bobler, men lidt mindre energisk i smagen. En moden vin med smag af brød og gær. Helt billig er den ikke.
Smagt i 2020/47


Dons Cuvée Brut, Skærsøgaard Vin, Dons BOB, Danmark, 2019, lav alkohol (12%)
450 kr., Skærsøgaard Vin
En rigtig god mousserende vin på druerne Solaris, Cabernet Cortis og Zalas Perle. Den dufter af lyst brød og har en fyldig og tør smag med god frugt og friske citrusnoter. Drik vinen som apéritif eller til lyse fisk og skaldyr.
Smagt i 2021/34


Henriot, Champagne Brut Rosé Millésimé, Frankrig, 2003, lav alkohol (12%)
486 kr., Vinrosen
En dejlig champagne med en fin lakserosa farve, en frisk drueduft med noter af jordbær og en god fyldig frugtsmag.
Smagt i 2012/7


Veuve Clicquot Vintage Rosé, Champagne, Frankrig, 2004, lav alkohol (12,5%)
499 kr., Moët Hennessy
En rosé champagne med brød, hindbær og violer i duften og med en god fyldig og frugtrig smag med tilpas tørhed og syre. En glimrende vin til mad.
Smagt i 2012/22


Champagne Barons de Rothschild, Rosé, Champagne, Frankrig , lav alkohol (12%)
499 kr., Chris Wine Nordic
Flot flaske, en smuk rosé farve og fine, stadig bobler. Smagen er ret let, forfriskende og med citrustoner. En pæn champagne, men helt billig er den ikke kvaliteten taget i betragtning.
Smagt i 2011/51


Cuvée Comte de Marne, Charles Mignon, Champagne Grand Cru, Frankrig , lav alkohol (12%)
499,75 kr., på tilbud indtil nytår: 249,75 kr., Skjold Burne
Denne champagne virker, som om den er nogle år gammel; den er i hvert fald vel udviklet. Den har meget kraftige bobler, frisk frugt og en lille sødme, omend et lidt smalt smagsbillede. Den fjerde stjerne gælder tilbudsprisen.
Smagt i 2011/51


Scanavino, Moscato, Vino Spumante, Dolce, Italien , lav alkohol (6,5%)
39 kr., Rema 1000
En meget enkel, sød boblevin, mere skum i munden end frugt. Men prisen er jo også derefter. Prisen udvirkede den tredje stjerne.
Smagt i 2014/27


Allini, Asti, Millesimato, Dolce, Italien, 2018, lav alkohol (7,5%)
41,62 kr., Lidl
En sødlig boblevin, der er ret enkel - og billig. Skænk den fx til en eksamensfest - eller brug den i en bowle med frugt.
Smagt i 2019/19


Allini, Asti, Italien, 2017, lav alkohol (7,5%)
41,95 kr., Lidl
En boblevin med en sart aromatisk duft og en sødlig let parfumeret smag, der minder lidt om citronvand.
Smagt i 2018/52


Doderi da Vino, Asti, Italien , lav alkohol (7,5%)
47 kr., Irma
Sød boblevin til en lav pris - lige til studentergilderne.
Smagt i 2014/17


Besitos Valentino, Moscato, Valencia, Spanien, 2011, lav alkohol (11%)
50 kr., Irma
Let hvidvin med ret grove bobler - lidt i retning af sodavand. Den har en god Muskat-smag med noter af mandarin, kun 11% alkohol og en markant sødme. Brug den fx til den kommende tids studentergilder. Flasken har skruelåg.
Smagt i 2012/20


Arduini, Moscato, Spumante, Dolce, Italien , lav alkohol (7%)
59 kr., pris ved 6 flasker: 47,50 kr., Granvino
En billig boblevin. Sød er den. Den løber bare ned. Lidt som en sodavand. Ikke nogen stor oplevelse. Men som sagt: Meget billig (ved seks flasker).
Smagt i 2015/32


Prosecco, Prosecco DOP, Italien, 2018, lav alkohol (10,5%)
59 kr., Lidl
En boblevin med en meget enkel og mild frugtduft og -smag.
Smagt i 2019/31


Pinot Grigio Rosé, Pinot Grigio, Italien, 2017, lav alkohol (11%)
59 kr., Lidl
En let boblevin med udmærket frugt, men også med en lidt smalsporet smag, der hurtigt forsvinder i munden.
Smagt i 2019/24


Rive della Chiesa, Rosé, Vino Frizzante, Marca Trevigiana, Italien
60 kr., HøjelseVinkælder
En let og saftig rosé med lidt forfriskende mousse i munden. Skænk den godt afkølet.
Smagt i 2011/10


Brachetto d'Acqui Dolce, Araldica, Piemonte, Italien , lav alkohol (7%)
60 kr., Rema 1000
Denne røde boblevin har duft af modne hindbær og en smag, der er sød og godt kunne minde lidt om jordbærgrød. Det er ikke en vin, der kalder på superlativerne, men mange unge mennesker vil kunne lide den. Servér den fx til studenterfesten.
Smagt i 2013/10


Carmela, Moscatel, Spanien , lav alkohol (7,5%)
64,95 kr., Fortium
Duften af denne mousserende vin er ikke spor vinøs, men minder mere om en blomsteragtig parfume. Det er en let vin, hvis sødlige smag forsvinder lidt vel hurtig. Men godt afkølet en varm sommerdag har den sin berettigelse. Den lave alkoholprocent er også et plus i sommervarmen.
Smagt i 2016/3


Sonetto, Cantine Neirano, Vino Spumante Aromatico, Italien , lav alkohol (6,5%)
64,95 kr., Fortium
Bobler og mousse og skum og frugt og sukker og sukker og bobler ... og ikke ret meget andet. Men prisen for alle boblerne er jo også kun 65 kr.
Smagt i 2016/16


Cava Jaume Serra Semi Seco, Spanien , lav alkohol (11,5%)
64,95 kr., pris på tilbud 10. til 16. september: 43 kr. ved 3 flasker. Sælges også i Kvickly, SuperBrugsen
En mousserende vin med en blød mousse og duft af friske pærer. Smagen er let med en fin sødme, men også meget enkel.
Smagt i 2021/36


Mas Fi, Brut, Cava, Spanien
65 kr., Lago Import
Enkel og tør boblevin med en kvalitet i overensstemmelse med den lave pris. Ret kraftig mousse og en frisk frugtsmag.
Smagt i 2010/41


Villa Jano, Casali, Spumante, Colli di Scandiano e di Canossa, Italien
66 kr., Fiasco-Vine
Denne boblevin virker ikke ung. Der er kun beherskede bobler i den, men smagen er udmærket med et strejf af gær. Og så er prisen jo menneskevenlig.
Smagt i 2010/33


Maranello, Moscato, Vino Spumante Rosé, Italien , lav alkohol (6%)
69,95 kr., Amka
Enkel boblevin med noter af jordbær og en markant sødme.
Smagt i 2012/17


Perla, Giol Italia, Vino Frizzante, Italien, 2018, lav alkohol (11%)
69,95 kr., SPS Wine
En meget let hvidvin med en lille perle, der giver smagen friskhed og er tilsat efter sodavands-metoden. Vinen er både økologisk og vegansk, og flasken har skruelåg.
Smagt i 2019/39


Lunetta, Brut, Cavit, Prosecco, Vino Spumante, Italien
69,95 kr., SuperBest
Let parfumeret boblevin med en lille sødme.
Smagt i 2010/5


Alma Negra, Rosé Sparkling, Malbec, Mendoza, Argentina, 2009
69,95 kr., pris ved 12 flasker., Philipson Wine
Rosé Sparkling, står der på etiketten, men vinen er nu ikke meget rosé. Snarere lidt i retning af, hvad franskmændene kalder oeil de perdrix - agerhøneøje. Vinen er en enkel boblevin med udpræget smag af æble.
Smagt i 2010/39


Jaume Grau i Grau, Cava Brut Rosé, Spanien , lav alkohol (12%)
70 kr., pris ved 6 flasker, Herning Vin Center
Rosé boblevin med en utroligt kraftig mousse i munden og en smag præget af citrus og med noter af rabarber.
Smagt i 2013/25


Gran Barón, Masia Valformosa, Spanien
74,95 kr., pris på tilbud indtil 12. september ved 2 flasker: 37,48, Kvickly
Her er en boblevin med masser af bobler, sødme og ... nul alkohol. Billig er den, men ikke nogen større oplevelse.
Smagt i 2019/37


Vibracions, Cofama Wines, Cava, Semi-Sec, Spanien , lav alkohol (11,5%)
75 kr., pris ved 6 flasker: 59 kr., Barrique Vin
Denne boblevin smager lidt i retning af en grape-tonic, og da den jo er semi-sec, er den halvsød. Ikke nogen stor cava, men billig.
Smagt i 2015/43


Chevalier, Chardonnay, Mousserende hvidvin, Frankrig , lav alkohol (11,5%)
75 kr., pris ved 6 flasker: 65 kr., Holte Vinlager
En enkel boblevin uden større oplevelser, men uden tvivl udmærket til den slags drinks, hvor man blander bobler og frugtlikør.
Smagt i 2016/23


4 Arreplegats, Vinsgrau, Cava, Brut, Spanien , lav alkohol (11,5%)
78,95 kr., SPS Wine
En tør, mousserende vin på druerne Macabeo, Xarel-lo og Parellada, der dog kvæles lidt rigeligt af syren.
Smagt i 2020/4


69, Maison Coquard, Crémant de Bourgogne, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
79 kr., pris ved 12 flasker, Køge Vinhandel Webshop
Proppens cylindriske form afslører, at denne boblevin har en længere række år på bagen. Der er dog stadig liv i den, omend et beskedent liv med en enkel, syrlig smag. Prisen var ellers fristende.
Smagt i 2016/52


Fortana, Gualtieri la Cantina, Fortana, Mosto Frizzante, Dolce, Italien , lav alkohol (5%)
79 kr., Hyggevin
De unge mennesker i forårets fester vil elske den. Den har en let perle, er frisk og sød. Lidt i retning af sodavand. En let og venlig vin uden særlige prætentioner.
Smagt i 2014/24


Daldin, Dongjone, Spumante, Extra Dry, ltalien , lav alkohol (11%)
79 kr., pris ved 6 flasker: 69 kr., Rudersdal Vin
Denne spumante er ganske enkel - lidt i stil med druesodavand og med et lille bid i eftersmagen.
Smagt i 2016/1


Tierra Sur, Visa, Bio Bio Valley, Brut, Chile , lav alkohol (12%)
79,50 kr., Irma
Denne boblevin på druerne Chardonnay og Pinot Noir er meget enkel og med en ret markant syre. Men til opblanding med en sød likør vil den være udmærket.
Smagt i 2015/23


Grans Moments, Cofama Wines, Cava, Semi-Sec, Spanien , lav alkohol (11,5%)
84,95 kr., pris ved 6 flasker: 74,95 kr., Vinmonopolet
En sødlig boblevin af en kvalitet, der svarer til prisen ved seks flasker. Proppen af korksmuld samlet med plastic var næsten ikke til at vride op. Vi måtte have fat i en rørtang.
Smagt i 2016/19


Kyprocco, Vignoble Gayrel, Fransk mousserende vin, Frankrig , lav alkohol (11,5%)
85 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
En meget enkel boblevin med frugmost-smag med en vis sødme - og en bitter udgang i eftersmagen. Flasken er lukket med en strækt komprimeret prop af granuleret kork og plast, som der skal mange fingerkræfter til at hale op.
Smagt i 2019/25


Robert Coret, Cava Brut, Spanien
89 kr., i denne uge (uge 51) på tilbud ved online salg: 49 kr. ved 6 flasker, Vinoble
Billig er den - 49 kr. - og kvaliteten er i overensstemmelse med prisen. Vinen har pæne bobler og en smag med markant syre.
Smagt i 2010/51


Motofrizz, Italien , lav alkohol (10,5%)
89 kr., pris ved 3 flasker: 66,75 kr., Propperiet
En meget enkel boblevin - mild og med en let parfumeret smag og en lille sødme til slut. Den vil være ok til studenterfesten, men prisen - også ved 3 flasker - er i overkanten. Flasken har skruelåg.
Smagt i 2018/28


Cava Brut, Castell de Sant Pau, Penedès, Spanien , lav alkohol (11%)
89 kr., Juul's Vin og Spiritus
En mousserende vin med en fin mousse og en sart frisk citrusduft. Men den noget tynde smag med kun strejf af citrus skuffer.
Smagt i 2020/47


Made by G, Earl Gelin, Gamay, Vin de France, Frankrig, 2011, lav alkohol (9%)
90 kr., pris ved 6 flasker, The Wine Company
En meget speciel boblevin, der falder lidt udenfor, hvad vi umiddelbart falder for. Den er rød, er lavet på Beaujolais-druen Gamay og har pæn mousse, noter af kirsebær, en lille sødme og tilpas syre. Brug den fx i stedet for Kir Royal (solbærlikør og hvid boblevin). Eller i en frugtbowle.
Smagt i 2013/9


Emanuel Masia, Il Conte Villa Prandone, Passerina, Vino Spumante, Extra Dry, Italien, 2014, lav alkohol (11,5%)
95 kr., Rexwine
Der er årgang på denne boblevin på den lokale drue Passerina. Det plejer at være et varsel om kvalitet. Men her skuffer vinen lidt. Med sin markante syre kan den minde om citronsodavand.
Smagt i 2015/32


Vixen, Fox Creek, McLaren Vale, Australien
100 kr., The Wine Company
En rød mousserende vin er lidt af et særsyn. Den føles ikke helt harmonisk i munden - måske er det boblerne, der forstyrrer. Den er fremstillet på Shiraz, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc og holder hele 14,5% alkohol, hvilket gør det lidt svært at se, i hvilken sammenhæng man kan drikke den. Vinen er alt for kraftig som aperitif, og den vil heller ikke gøre sig til mad - men måske til et stykke mørk chokolade. Vixen betyder i øvrigt "hunræv".
Smagt i 2010/16


Aurora, Chardonnay, Vinho Branco Espumante, Natural, Brut, Brasilien , lav alkohol (12%)
109 kr., Excellent Wine
En ret enkel boblevin efter "tryktanks-metoden" - charmat-metoden.
Smagt i 2012/45


Baron Kirmann, Philippe Kirmann, Crémant d'Alsace, Frankrig
115 kr., pris ved 6 flasker: 109 kr. og ved 12: 98 kr., Herning Vin Center
Frisk lille boblevin med pæn frugt og citrussyre.
Smagt i 2009/52


Ecológica, Codorníu, Cava, Semi Seco, Spanien , lav alkohol (11,5%)
119 kr., Kjær & Sommerfeldt
En meget let og ret enkel boblevin på druerne Xarel.lo og Parellada. Meget få bobler i glasset, men forbavsende meget mousse i munden. God til en børnefødselsdag ... nåh nej!
Smagt i 2016/10


Pfaffl Secco Blanc, Niederösterreich, Østrig , lav alkohol (12,5%)
120 kr., pris på tilbud indtil 30. oktober: 90 kr., Skjold Burne
En ok og mild mousserende vin med aromatiske æbler i duften og en smag med en anelse frugtsødme og ikke så meget andet. Flasken har skruelåg.
Smagt i 2022/42


Marchese Manodori, Venturini Baldini, Lambrusco, Italien , lav alkohol (12%)
129 kr., Quist Wine
En venlig, lille økorødvin med beskedne bobler. Ikke typisk lambrusco, men forfriskende. Helt billig er den ikke.
Smagt i 2018/14


Mon Ferrant, Cava, L'Americano, Spanien , lav alkohol (12%)
129,95 kr., pris ved 6 flasker, Vinmonopolet
Denne mousserende hvidvin hænger ikke helt godt sammen. Den præsenterer sig med en meget kraftig mousse og derefter med en enkel druesmag og en markant syre.
Smagt i 2018/26


Maria Teresa Rosé, Antica Cascina dei Conti di Roero, Roero Brut, Italien , lav alkohol (12,5%)
130 kr., pris ved 6 flasker, Den Gode Vino
En boblevin uden det store vingefang. Den har en udmærket blid duft af jordbær, men smagen byder kun på lidt frugt og så en markant syre.
Smagt i 2019/1


Tanzanite, Melanie van der Merwe, Western Cape, Brut, Rosé, Sydafrika , lav alkohol (11,5%)
130 kr., Syd Afrika Vinimport
Denne mousserende rosévin er kun svagt rosé. Den har en læskende, omend lidt enkel smag - mest en smag af æbler. Eller, som det blev foreslået: Skrællen af et skovfogdedæble. I eftersmagen et lille, bittert bid.
Smagt i 2016/7


Giol Extra Dry, Pinot Grigio, Pinot Grigio delle Venezie DOC, Italien, 2019, lav alkohol (11%)
130 kr., pris på tilbud indtil 31. december: 110 kr., Skjold Burne
Et let og tør mousserende vin med en fin mousse og strejf af citrus i duft og smag. Men det er også en lidt spinkel vin med en kort eftersmag.
Smagt i 2022/3


Altin Köpük, Kavaklidere, Emìr, Kappadokien, Central Anatolien, Tyrkiet, 2017, lav alkohol (12,5%)
139 kr., på tilbud til 100 kr., Anatolien Vinimport
Billig boblevin (på tilbud) med en ret enkel smag og et bittert bid lidt i retning af det hvide i en grapefrugt. Det er i øvrigt den første mousserende vin i Tykiet, hvor boblerne er fremkommet naturligt ved brug af Cuve Close (lukket tank), som franskmændene kalder det, eller Charmat, som italienerne siger. Det vil sige, at anden gæringen foregår i en lukket tank i stedet for på flaske.
Smagt i 2018/50


Katarzyna Brut, Chardonnay, Thrakien, Tyrkiet, 2016, lav alkohol (12%)
145 kr., AM Vinimport
En mousserende vin med en udmærket duft af grønne druer og lyst brød. Men smagen skuffer - her er pæn frugt, men ikke så meget andet, og boblerne forsvinder alt for hurtigt.
Smagt i 2019/51


Colet, Penedès Classic, Gran Cuvée, Extra Brut, Spanien, 2016, lav alkohol (12%)
149 kr., pris ved 6 flasker, HvadDrikkerManTil.dk
En lidt enkel boblevin, der måske er blevet træt - næsten ingen bobler i glasset eller mousse i munden. Men den har pæn frugt lidt à la nedfaldne æbler og sødlige noter af marcipan.
Smagt i 2019/49


Comtesse de Brissy, A. Robert Fossy, Champagne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
149 kr., pris ved 2 flasker, Nemlig.com
Denne boblevin skuffer. Den har en meget kraftig mousse, og når moussen er boblet af i munden, er der kun en smag af citronsaft tilbage.
Smagt i 2016/46


La Cave des Hautes-Côtes, Chardonnay, Crëmant de Bourgogne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12,5%)
149,95 kr., pris ved 6 flasker: 119,95 kr., Erik Sørensen Vin
Forfriskende boblevin, men smagen er lidt vel tæt på en citron-sodavand, dog tør (brut). Vinen har i starten en meget kraftig mousse.
Smagt i 2015/47


Château Lecusse, Rosé, Gaillac, Brut, Frankrig, 2014, lav alkohol (11,5%)
151 kr., Lecusse Wine A/S
En meget enkel boblevin med livlige bobler og en frisk frugtsmag, der dog slutter ret hurtigt. Helt billig er vinen ikke.
Smagt i 2018/48


Altemasi Metodo Classico Brut, Trento DOC, Italien, 2016, lav alkohol (12,5%)
175 kr., Supermarco
Denne mousserende vin er fremstillet på den klassiske metode - altså med andengæring på flaske ligesom i Champagne. Duften er indtagende med melon, modne grønne druer og strejf af citrus og friske æbler. Desværre skuffer smagen - her er lidt spæde citrusnoter, der dog slutter alt for hurtigt.
Smagt i 2020/48


Veuve Ambal Ice, Rosé, Crémant de Bourgogne, Frankrig , lav alkohol (12%)
199,95 kr., pris ved 6 flasker: 149,95 kr., Supervin
For nogle år siden begyndte nogle af champagnehusene at fremstille mousserende vin, der kunne nydes skænket over isterninger - uden at boblerne forsvinder. Her er en Crémant de Bourgogne i rosé udgave, der kan det samme. Og jo, boblerne holder så nogenlunde fint, vinen har en frisk og sart smag af friske jordbær - men ikke af så meget andet. Det er helt klart en vin til en varm sommereftermiddag på terrassen - og en vin, som rigtig mange unge mennesker med glæde vil nyde i store slurke. Prisen koster dog den fjerde stjerne.
Smagt i 2019/19


Monte Rossa, Prima Cuvée, Franciacorta, Italien , lav alkohol (13%)
219 kr., Otto Suenson & Co.
Pæn boblevin med fine bobler, god duft og en venlig smag med noter af brød. For vores skyld måtte der dog godt være lidt mere syre i den - lidt mere friskhed.
Smagt i 2012/26


Ferdinand Deloiselet, Demi-Sec, Champagne, Frankrig
219 kr., Wine.dk
På Champagne-sprog betyder Demi-Sec ikke Halv-Tør, men sød. Og sød er denne vin. Samtidig har den en ret kraftig rugbrødssmag, der hænger i munden.
Smagt i 2010/25


Cuvée Royale, Joseph Perrier, Champagne, Demi-Sec, Frankrig , lav alkohol (12%)
249 kr., Irma
Halvsød champagne med lidt vel grove bobler og en smag uden større kompleksitet. Det meste i smagsbilledet er sødme og syre.
Smagt i 2015/50


Cuvée Royale, Joseph Perrier, Champagne, Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
249 kr., Irma
Denne champagne er lavet på den klassiske drueblanding Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier (Møllerens Pinot, fordi der ligesom er lidt mel på bladene). Vinen har masser af fine bobler, men ikke så kompleks en smag og en "slukket" eftersmag. Mange Crémant'er fra Bourgogne er nok så gode og koster det halve.
Smagt i 2015/48


Camille Savès, Champagne, Rosé, Grand Cru, Frankrig , lav alkohol (12%)
279,95 kr., Erik Sørensen Vin
En frisk boblevin med en brillant rosé farve, en lidt enkel smag og en ret markant syre.
Smagt i 2012/51


Eugène lll, Blanc de Blancs, Champagne Brut, Frankrig , lav alkohol (12%)
330 kr., pris ved 6 flasker: 295 kr., Noer & Kofod Wines
Rekviem for en Champagne. Proppens næsten lodrette form tyder på, at vinen er flere år gammel. Den kan godt drikkes, men boblerne er lidt trætte, og smagen er domineret af syren. Man kan få bedre champagner til 300 kr.
Smagt i 2020/29