Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Carl Erik Wandel


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Carl Erik Wandel (f. 1946) er vokset op i en gammel vinhandlerfamilie, hvor vin var det daglige samtaleemne. Det var dog ikke meningen, at han skulle ind i familiefirmaet, Carl Wandel & Søn. Han blev uddannet i tekstilbranchen, men da hans fætter i 1970 bestemte sig for ikke at blive vinagent, opstod muligheden. Så han kom (igen) i lære, denne gang hos N. & P. Plum i Dronningens Tværgade i København.
    I 1974 startede han i familiefirmaet som sjette generation i lige linie, og i 1982 blev han kompagnon og medejer. Efter Einar Wandels alt for tidlige død købte han firmaet af arvingerne og fortsatte driften til 1994, hvor han indgik i et femårigt samarbejde med Hans Just. Og endelig i 1999 flyttede han så sammen med Jens Helmbæk i et jointventure-firma. Samarbejdet førte til, at de to i maj 2002 lagde deres firmaer sammen i Vintappergaarden A/S – et firma, der tog sit navn efter den gamle gård, hvor det fik til huse.
    Allerede to år efter blev Carl Erik Wandel købt ud af virksomheden, men fortsatte samarbejdet med og betjeningen af dens B2B kunder, nu blot under sit eget firmanavn, CEW.A.C. Aps. I dag har Vintappergaarden fået ny ejer, finske Altia, og firmaet har skiftet navn til Altia Denmark. Men samarbejdet eksisterer fortsat.
    Sideløbende driver Carl Erik Wandel en garageimport med vine, som han dels finder hos danske vinimportører, dels hos udenlandske vinproducenter. Og han står selv for både lagerarbejdet og de mange vinsmagninger.
    Privat er Carl Erik Wandel gift med Jette, med hvem han rejser verden tynd og hygger om børn og børnebørn.
    Adresse: CEWA.C. Aps., Hesseltoften 4, 2900 Hellerup, tlf.: 47 74 54 88, mobil: 22 12 69 90, e-mail: cw@carlwandel.dk.