Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Finn Olesen



    Finn Olesen (f 1965) er født og opvokset i Ballerup og blev efter folkeskolen udlært som købmand i et større privat supermarked i Herlev. Allerede som 20-årig blev han bestyrer af sin første forretning med beliggenhed i Hillerød.
    Efter en del bestyrer-job i butikker i Coop og Dagrofa blev han edb-ansvarlig for en total ombygning af Kvickly Helsingør og deres edb-system. Her fik Finn Olesen hurtigt ansvar for vinafdelingen, hvilket blev startskuddet til et dybdegående kendskab til vinbranchen.
    Efter en tid som souschef og konstitueret uddeler i Super Brugsen valgte han at prøve en anden form for handel og blev afdelingschef for drikkevarer i Metro Glostrup med en omsætning på ca. 150 millioner kr.
    I 1998 tog Finn Olesen springet og blev selvstændig med etablering af vinfirmaet Vintage-Vinimport med import af vine fra Australien og Spanien. Det gik rigtig stærkt, og hurtigt udviklede importen sig til også at omfatte vine fra andre dele af verden.
    For at holde sig ajour med, hvad der rører sig i vinbranchen, har han sideløbende arbejdet som konsulent i diverse vinforretninger og vinafdelinger. Han har blandt andet været med i vinudvalget i ISO og har dermed haft indflydelse på supermarkedskædens vinsortiment.
    2. september 2012 åbnede Finn Olesen sin egen vinbutik, "Din Vinbutik" i Lynge, med vine af egen import. Her gælder konceptet, at ingen skal betale 5 kr. ekstra, fordi flasken står på en flot mahognihylde, og der ydes en god rådgivning i valget af vin.
    Privat er han gift med Stine, og sammen har de datteren Anne-Sofie på 7 år. Fritiden bruges på rejser, hus, sport, venner og familie.
    Adresse: Vintage-Vinimport, Egevej 6, 3660 Stenløse, tlf.: 40 93 49 50, email: vintage@email.dk, og hjemmesidenwww.vintage-vinimport.dk.