Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Jonas Tofterup



    Jonas Tofterup MW (f. 1985) har drømt om at lave vin med sin storbror, David Tofterup, siden han var 11 år gammel. Når familien tog på ferie i de områder, hvor David arbejdede, ville han hellere med storbror på arbejde fremfor at være turist sammen med sine forældre. Han var så passioneret som teenager, når det gjaldt vin, at han brugte sine konfirmationspenge på at rejse alene til Californien som 15-årig for at besøge sin bror, der arbejde hos Foley Family Wines.
    Jonas Tofterup blev i 2019 Danmarks første Master of Wine, og er indtil videre den eneste dansker blandt de 416 MW’er på verdensplan. Herudover har han et WSET Diploma, en bachelor i fødevarevidenskab fra det biovidenskabelige fakultet i København og en international Erasmus Mundus kandidatuddannelse i ønologi fra universiteterne i Montpellier, Bordeaux, Geisenheim og Stellenbosch.
    Jonas Tofterup har under det meste af sin studietid arbejdet med vin, heriblandt, Dansk Vincenter i Avedøre, Globus Wine, vinhusene Castaño, Bernhard Huber og George Breuer og det store sydafrikanske vin- og spiritusfirma Distell.
    Han var i en årrække den koordinerende ønolog for det nordlige Spanien hos Hammeken Cellars, og har siden 2015 været eksportmanager i Europa for det anerkendte chilenske vinhus, Valdivieso Caballo Loco. Siden 2018 har han desuden været fast vinmager hos Frederiksdal Kirsebær på Lolland.
    I dag går det meste af Jonas Tofterups tid med at realisere sin drengedrøm, nemlig at lave vin sammen med bror David i familien spanske vinhus, Bodegas Trenza i Yecla. Det blev grundlagt i 2006 og er internationalt anerkendt for at producere nogle af områdets bedste vine som blandt andet “Rizado” og “Trenza Family Collection”. Sideløbende underviser Jonas på eget vinakademi, Iberian Wine Academy, som udbyder WSET kurser i hjertet af Málaga.
    Fritiden, den smule han har, går med blindsmagninger, løbeture, madlavning og lange gåture med hans spanske hustru, Beatriz.
    Adresse: Avda. Libertad 4, 29631 Arroyo de la Miel (Malaga), Spanien, tlf.: (+34) 620 917 504, e-mail: jonas@bodegastrenza.com, https://bodegastrenza.com/site, https://iberianwineacademy.com. (Opdateret 2021).