Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Kenno Pedersen

    Kenno Pedersen (f. 1951) dyrker kulturhistorie og vin med lige stor lidenskab. Han er uddannet cand.phil. i historie og var fra 1985 til 2011 museumschef for Helsingør Kommunes Museer.
    Interessen for vin har Kenno Pedersen haft lige siden studentertiden. Og det er frem for alt som skribent, han gør sig i den vinøse verden. I 1993 blev han tilknyttet Helsingør Dagblad og ugeavisen Nordsjælland som fast vinskribent.
    Som historiker sætter han på spændende vis ofte vinstoffet i en geografisk, historisk og kulturhistorisk ramme.
    Han har været oldermand i Laugsmagistrenes vinøse broderskab.
    Kenno Pedersen har to store ambitioner: At skrive et bogværk om vinhandelens historie i Danmark fra år 1400 til i dag - han er gået i gang med at indsamle det omfattende historiske kildemateriale - og at skabe et museum over samme emne.
    Første skridt på vejen til museet er taget, nemlig etableringen af Helsingør Vinmuseumsforening, der skal sørge for den finansielle side af sagen. Domicilet vil blive Skibsklarerergaarden i Strandgade 91 i det gamle Helsingør.
    Nu, hvor Kenno Pedersen har trukket sig tilbage fra stillingen som leder af museerne i Helsingør, glæder han sig til i endnu højere grad at hellige sig de to projekter.
    Adresse: Kenno Pedersen, Skydebane Allé 14, 3000 Helsingør, tlf.: 49 21 12 15, e-mail: kenno@pc.dk. (Opdateret 2011).