Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Kjeld Christiansen


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Kjeld Christiansen (f.1948) er uddannet bygningsingeniør, og da han var ung, lå det ligesom i kortene, at han skulle overtage sin fars snedker- og tømrervirksomhed. I dag har det gamle firma, Haldur Christiansen, undergået en forvandling og beskæftiger sig udelukkende med salg og opsætning af køkkener.
    I årevis havde Kjeld Christiansen i sin fritid dyrket sin store interesse for vin, da en enkelt smagning af østrigsk vin en dag i 1999 blev startskuddet til egen vinimport, og den dag i dag er de dejlige røde, hvide og søde østrigere grundstammen i Bacchus Vinimport. De må dog dele pladsen på hylderne med en række lige så dejlige tyske vine fra Mosel og Franken. Samtlige vine er håndplukkede hos mindre producenter, der fremstiller vin med kvalitet.
    Kjeld Christiansen han siden starten deltaget aktivt i diverse vinudstillinger og -messer, heriblandt Garagevin i Avedøre og Kronborg Vinfestival (nu Helsingør Vinfestival) i Helsingør, hvor hans vine har vundet både guld- og sølvmedaljer. Og nu er det også blevet en tradition, at Bacchus Vinimport afholder sin egen store vinsmagning hvert år den anden lørdag i november.
    I 2010 valgte Kjeld Christiansen at trække sig tilbage fra køkkenbranchen og gå på efterløn og samtidig overdrage Bacchus Vinimport til sin søn Jacob, hvis interesse for vinens verden ikke kommer fra fremmede.
    Så nu er der også blevet lidt mere til den anden store hobby, når jagten hvert år sættes ind på fuglevildt, som han og hustruen Eva nyder med en god flaske vin til.
    Adresse: Bacchus Vinimport c/o Jacob Christiansen Mads Holmsvej 63, 3000, Helsingør, tlf.: 40 13 80 44, e-mail: bacchus-vinimport@mail.dk, www.Bacchus-vin.dk. (Opdateret 2011).