Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Klaus Fritzbøger



    Klaus Fritzbøger (f. 1969) fik smag for vin i en meget ung alder. Hans bedstefar, der var hovmester på Egeskov Slot, introducerede ham i vinens verden ved at fortælle historier fra slottets vinkældre, og allerede som tretten-årig fik han sin første aktie i det danskejede Château de Haux i Bordeaux. Siden blev det til talrige rejser i vinens tegn samt ophold på diverse vingårde.
    Efter et år i Sydfrankrig samt uddannelse som international markedsøkonom blev Klaus Fritzbøger i 1995 ansat i vinforretningen Vinoteket i Gentofte. Stedets brede sortiment og gode atmosfære skærpede hans interesse og hans faste beslutning om, at vinen skulle være hans levevej.
    Herfra gik turen videre til Vintappergaarden, hvor han de næste tre år havde ansvaret for indkøb, disponering, logistik og marketing. En spændende tid, hvor mange interessante og udenlandske kontakter blev skabt.
    Efter tiden hos Vintappergaarden fulgte 6 år hos Philipson Wine – først som indkøbskoordinator og siden som Area Brand Manager med ansvar for indkøb, forhandling og logistik for virksomhedens mange vel- & anerkendte europæiske leverandører.
    Siden 2007 har Klaus Fritzbøger været ansat som vinindkøbs- & logistikchef hos Strandgaarden. En særdeles spændende virksomhed i rivende vækst, som ikke mindst i disse år ekspandere med mange nye interessante brands og vin agenturer.
    Selv om vinen fylder meget i Klaus Fritzbøgers liv, bliver der naturligvis også tid til familien, der består af hustruen Julie og sønnen Lukas, samt til at restaurere bopælen, "Kirkeledshuset", der er Fredensborgs ældste hus.
    Når tid og vejr tillader det, går turen gerne ud på Esrum Sø i familiens gamle træbåd eller til motionsløb i den nærtliggende Fredensborg Slotspark.
    Adresse: Strandgaarden A/S, Aa. Louis-Hansens Allé 5, 3060 Espergærde, www.strandgaarden.dk, e-mail; kf@strandgaarden.dk; klausfritzboger@hotmail.com, mobil: 30 95 79 02.