Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Lars Dalgaard


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Lars Dalgaard er en af de danske vinbønder. Sammen med hustruen Vivi Hasse driver han Weingut Villa Riesling i en sidedal til Rhinen nær byen Bacharach. Her producerer de Riesling-vine af meget høj kvalitet på deres stejle, 0,7 hektar store vinmarker. Den årlige produktion fra de over 50 år gamle vinstokke ligger på cirka 4000 flasker, og vinene bliver lavet i skarp intern konkurrence, idet Vivi er ansvarlig for parcellerne i "Mönchwingert", mens Lars tager sig af vinstokkene i "Fürstenberg".
    Lars Dalgaard er HA, cand.merc. i udenrigshandel og HD i organisation fra Handelshøjskolen i København, og til daglig arbejder han som ledende medarbejder i Deutsche Telekom's hovedkvarter i Bonn.
    Begge ægtefæller er medlemmer af vinbroderskabet "Weinzunft Bacchus - Zechgesellschaft Bacharach-Steeg Anno 1327", hvor de arbejder aktivt for at udbrede kendskabet til vinene fra distriktet Mittelrhein.
    Ægteparret har tre børn, Andreas, Niklas og Frederikke, der gerne giver en hånd med – specielt under vinhøsten og når der skal etiketteres.
    Adresse: Weingut Villa Riesling, In der Grube 4, D-55413 Manubach, tlf.: 00 49 67 43 94 76 42, fax: 00 49 67 43 94 76 43, e-mail: villa.riesling@t-online.de.