Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Michael Øuleé



    Michael Øuleé (f. 1966) har stort set hele sit liv arbejdet inden for detailhandelen. Han startede i lære i Kvickly i 1991 og endte som uddeler i Dagli’Brugsen Herskind, som hører under Coop. Det var en fantastisk lille butik med et stort vin-opland. Det højeste antal vinfag (reoler på 90 cm i bredden), en Daglig’Brugs kunne have, var otte. Michael Øuleé nåede op på 27, som blev opbygget gennem en længere årrække. Dermed havde han også kunder fra såvel Brande som Skæring.
    Hans interesse for vinens verden kulminerede i en uddannelse som sommelier fra Vinakademiet i 2016 - og senere samme år tog han niveau 3 på WSET-uddannelsen. Det blev springbrættet til hans nuværende stilling som Brand Manager i Østjysk Vinforsyning i Hinnerup.
    Samtidig med sit daglige arbejde er han i gang med at tage WSET’s Dipoma-uddannelse. For Michael Øuleé er det fantastisk at kunne beskæftige sig med sin store interesse, vin, både på jobbet og i fritiden.
    Hans tid hos Coop bød på mange ture rundt i verden, og, som han siger, så er det bare noget andet at opleve Chiles vinverden end at læse om den i en bog eller høre om den i en podcast.
    Han har været heldig at se dele af Sydamerika, Sydafrika, Australien og New Zealand samt diverse vinregioner i Europa. Størst indtryk gjorde New Zealand og landets unikke natur.
    Privat er Michael Øuleé gift med Marlene, og sammen har de fem sønner i alderen 17 til 29 år - samt to hunde og to børnebørn. Så det er et dejligt liv med masser af aktivitet i huset - når han altså ikke lige sidder med hovedet nede i en vinbog.
    Adresse: Østjysk Vinforsyning, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup, tlf.: 87 55 99 41, e-mail: mo@vinforsyning.dk, https://vinforsyning.dk. (Opdateret 2021).