Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Michael Wennerberg


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Michael Wennerberg (f. 1972) passer i det daglige sin stilling som konsulent i virksomheden Tryg, og ved siden af er han garageimportør med firmaet MacWine, som han driver sammen med hustruen Christiane.
    Ægteparret deler Villa, Vuf og Volvo – samt en brændende passion for vinens verden. Gennem flere år gik samtlige sommerferier til Frankrig og frem for alt til forskellige franske vinområder.
    Under et besøg i Bourgogne fandt parret nogle fremragende hvidvine fra Mercurey, som de i 2005 besluttede sig for at importere til Danmark. Det blev startskuddet til firmaet MacWine, hvis formål er at opspore mindre vinhuse med vine at høj kvalitet og til rimelige priser.
    Både antallet af kunder, der omfatter private og virksomheder, samt sortimentet af vine er støt voksende, og i dag har de mange franske vine fået selskab af flere gode australske.
    Firmaet drives indtil videre udelukkende på fritidsbasis, så der er nok at se til for det flittige ægtepar. Vinsmagninger skal der også være tid til. Og så er der familiehyggen sammen med børnene Emilie på tre år og Ingrid på ét år, som selvsagt er i højsædet.
    Adresse: MacWine, Plantagevej 17 B, 3100 Hornbæk, tlf.: 61 70 07 77, e-mail: macwine@macwine.dk, www.macwine.dk.