Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Per Lorentsen


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Per Lorentsen (f. 1954) driver sammen med sin bror, Mogens, firmaet Lorentsens Vinforsyning i Ebeltoft. Det hele begyndte med, at storebror Per, mens han læste til lærer, tog en smut til Bourgogne for at plukke druer.
    Med sig hjem i bagagen bragte han en nyvunden begejstring for vinens verden, hvilket medførte, at han i 1981 slog dørene op for egen vinimport.
    I begyndelsen passede han forretningen sideløbende med sit job som skolelærer, men efter ti år valgte han at blive vinimportør på fuldtid.
    Lorentsens Vinforsyning har vin fra hele verden, men specialet er brødrenes hjertebørn, de fine gamle bourgogner og bordeauxvinene i 1. Cru.
    Ud over forretningen har Per og Mogens Lorentsen travlt med at holde vinsmagninger og arrangere vinrejser. Og så er de mændene bag den store Ebeltoft Vinfestival.
    Brødrene har endnu en ting tilfælles foruden vinen: De elsker at lave mad. Så den sparsomme fritid henlægges ofte til køkkenregionerne, hvor de to kreerer lækre middage til glæde for hustruer og børn.
    Adresse: Lorentsens Vinforsyning, Erik Menveds Vej 20, 8400 Ebeltoft, tlf.: 86 34 37 72, e-mail: post@lorentsens-vin.dk, www.lorentsens-vin.dk. (Opdateret 2011).