Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Steen Bruun Rasmussen


.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Steen Bruun Rasmussen (f. 1962) er student fra Holte Gymnasium. Efter et år med luft under vingerne som jagerpilot-elev i Flyvevåbnet tog han en uddannelse som civiløkonom på Handelshøjskolen i København.
    Efter endt eksamen fik han job som produkt- og marketingchef hos Kai Dige Bach Media, men det var oplevelserne i den store vide verden, der trak. Så da virksomheden i 1991, med købet af rejsebureauet Gate Eleven, kastede sig over rejsebranchen, var Steen Bruun Rasmussen med i forreste linie.
    Turen gik videre til Spies Rejser og jobbet som produktchef for Sports & Golfrejser – et job, som bragte ham jorden rundt flere gange.
    I 1995 åbnede han, sammen med kollegaen Henrik Elmholdt og Brian Laudrup, sportsrejsebureauet Rejsegalleriet. Her stod han blandt andet for at arrangere grupperejser med vin og golf som tema. Og det var via disse utallige rejser til blandt andet Frankrig, Spanien, Italien, Sydafrika og USA, at Steen Bruun Rasmussen for alvor lærte vinens verden at kende – noget, der blev startskuddet til en ny karriere.
    I 2001 blev han ansat hos Holte Vinlager, hvor han i dag står for markedsføringen af kædens 17 butikker. Derudover har han ansvaret for økonomifunktionen i Holte Vinlager Marketing.
    Fritiden går blandt andet med fitnesstræning og udlandsrejser med hustruen Nadia.
    Adresse: Holte Vinlager Marketing ApS, Lejrvej 7, 3500 Værløse, tlf.: 88 16 83 00, e-mail: steen@holtevinlager.dk, www.holtevinlager.dk. (Opdateret 2015).