Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Tommy Weston



    Tommy Weston (f. 1966) er uddannet speditør og har en bachelor i ledelse.
    Han opbyggede fra starten af 1990’erne de internationale vintransport og logistik aktiviteter i det daværende EHJ Transport & Spedition (EHJ) – et firma, som han også var medejer af.
    EHJ opnåede at blive en af markedslederne på speditionsområdet, inden firmaet blev solgt i 2003.
    Siden 2007 har Tommy Weston været direktør for de internationale aktiviteter i et af Danmarks største familieejede transport- og logistikselskaber, BHS Logistics, som er grundlagt i 1946. Han sidder samtidig i bestyrelsen for partnerselskaberne Nordic Chain i Malmø og PLAN Europe i Genk, Belgien.
    Tommy Weston har, sammen med et stærkt team af erfarne specialister, styrket BHS’ position på vintransport-markedet, så selskabet i dag også står som en kompetent og kendt transport- og logistikudbyder for den danske vin- og spiritusbranche.
    Det mangeårige tætte samarbejde med mange af landets førende vinimportører har gennem årene givet Tommy Weston en stor personlig passion for vin. Denne passion har resulteret i en omfattende privat vinsamling og gode personlige kontakter til vinproducenter, især i Frankrig, hvor nogle i dag er gode venner af familien.
    Fritiden bruges især på rejser og masser af kulturoplevelser med familie og venner, ligesom han – som inkarneret livsnyder – prøver, at holde formen ved lige med spinning, styrketræning og landevejscykling, som i de senere år har erstattet interessen for golf.
    Adresse: BHS Logistics, Valseholmen 2, 2650 Hvidovre, tlf.: 36 34 78 00, e-mail: twe@bhslogistics.dk, www.bhslogistics.dk. (Opdateret 2015).