Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 23, 2006





Vin-aktuelt i uge 23
5. - 11. juni 2006
...............

...............
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden.
Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.


VinAvisen uge 22
VinAvisen uge 21
VinAvisen uge 20
...............

Rødderne fremmer alkoholen
Vininstituttet i Davis under University of California har en forsøgsmark i Oakville, og her har forskeren Dave Smart ifølge San Francisco Chronicle opdaget noget meget interessant:
Vinstokkenes rødder synes at have en vigtig indflydelse på druernes indhold af sukker – og dermed på vinens alkoholprocent. Faktisk en større indflydelse end andre faktorer, der ofte nævnes, som fx beskæringen af bladhanget omkring druerne.

På amerikanske rødder
Næsten alle vinstokke i hele verden er podet på rødder fra originale amerikanske vinsorter. Det har man gjort siden slutningen af 1800-tallet, da man fandt ud af, at disse rødder ikke bliver ødelagt af den frygtede vinlus, Phylloxera vastatrix.
Ifølge de amerikanske forskere udvikler ikke-podede vinstokke aromaerne i nogenlunde samme takt som sukkeret, fordi duftende, sukkersøde druer tiltrækker fugle, der kan sprede kernerne og fremme spredningen af vinplanterne – hvad det hele jo egentlig går ud på.
Men med de amerikanske rodsorter har man koblet modningen af sukkeret fra modningen af aromaerne, så sukkerindholdet bliver for højt for hurtigt.
Forskerne mener, at det vil være muligt at undgå problemet, fx ved en mere stram politik for kunstvanding.
............
..............
Harald og Coral Brodersen.
    Endnu en dansk vinbonde
    Der er efterhånden en hel del danske vinbønder rundt omkring på kloden. Forleden fik vi kendskab til endnu en, da hans kone kom til København for at præsentere ægteparrets vine.
    Harald Brodersen hedder vinbonden, Coral hedder hans kone, og deres meget flotte vine laver de i det australske distrikt Orange.
    Harald Brodersen fik som ung mand et job i handelsfirmaet Jebsen & Co.’s A.P. Møller-agentur i Hong Kong. Her mødte han Coral, der var stewardesse i det australske Qantas Airways, og efter elleve år søgte ægteparret nye græsgange – og endte som farmere i Australien. På en stor ejendom tumlede de med får, kreaturer, angorageder, lippizzaner-heste, dådyr, solsikker, hvede – you name it. Og i dag er de så i gang med vinen på en mindre gård.

    Distrikt med store og elegante vine
    Under sit besøg var Coral Brodersen med rette stolt af ægteparrets tre vine, der importeres af VinDownUnder i Vodskov. Det er flotte vine. Hun lagde også vægt på, at vinene hedder Prince of Orange.
    Dels er det lille distrikt Orange i New South Wales ved at blive kendt for et sted med store og elegante vine – et distrikt med nogle af de højest beliggende vinmarker i Australien og med kun cirka tyve vinproducenter. Dels er det et sted med et historisk navn.
........
..............
Prinsen af Orange, senere
Willem d.2. af Holland.
    Prinsen af Orange
    Under Napoleonskrigene var den hollandske kongefamilie i eksil i England, og den unge prins af Orange blev aide-de-camp hos hertugen af Wellington.
    En af prinsens gode venner var den unge major Thomas Livingston Mitchell, der senere blev sendt til Australien, og under en ekspedition "hinsides de blå bjerge" gav han i 1846 navnet Orange til nogle bebyggelser kendt som Blackman’s Swamp til minde om sit venskab med prinsen af Orange, nu kong Willem d.2. af Holland.
    Coral og Harald Brodersen er ikke spor kede af at være leverandører til det hollandske hof, der således sætter danske vine på middagsbordet.
    Nedenfor er der stjerner til de tre Orange-vine, som vi smagte under mødet med Coral Brodersen.
........

..........
Abruzzo er en af Italiens mindre kendte vinregioner. Den ligger ud til Adriaterhavet, et godt stykke nede ad det italienske støvleskaft.
    11 postkort
    fra Abruzzo
    VinAvisen har igen været på vinrejse, og denne gang er det Mariette, som har været på en tur rundt i den dejlige italienske vinregion Abruzzo. Hun var der i efteråret, kort efter høsten, og hendes billeder og notater er nu blevet til elleve postkort. Her kommer de første fire, og resten bringer vi i de kommende uger.
..........
    1. postkort fra Abruzzo:
    En frodig region
    Et bølgende og frodigt landskab med tæpper af olivenlunde, frugtplantager og vinmarker. Sådan ser der ud i Abruzzo.
    I regionens fire provinser, Pescara, Chieti, l’Aquila og Teramo, findes der i alt 22.000 vinproducenter, der tilsammen producerer 3,8 millioner hektoliter vin om året – svarende til lige over 500 millioner flasker.
    Hovedparten af vinen bliver nydt inden for landets grænser – kun 30% går til eksport, frem for alt til Tyskland, England og Canada. Men også her i Danmark har stadig flere vinimportører fået øjnene op for regionens glimrende kvalitetsvine.
    I Abruzzo ser man både vinmarker med vinstokke, der vokser i baldakin, og marker, hvor de står på almindelige rækker uden "tag" over.
    Førstnævnte metode var populær i 1950’erne, hvor man tænkte mere på kvantitet end kvalitet, og hvor det derfor gjaldt om at lade vinrankerne brede sig så meget som muligt. I dag yder EU et tilskud på 7500 euro (cirka 56.000 dkr.) per hektar vinmarker, der omdannes til almindelige rækker, og det er noget, som især de unge vinproducenter er helt med på. De vil vældig gerne slå et slag for kvaliteten.
..........
    2. postkort fra Abruzzo:
    Efterårsløvet sladrer om druesorten
    I Abruzzo dyrkes der flere forskellige druesorter, men to lokale sorter dominerer billedet: Rødvinsdruen Montepulciano d’Abruzzo og hvidvinsdruen Trebbiano.
    Navnet Montepulciano kan forvirre, for der findes jo også en Vino Nobile di Montepulciano – den "noble" vin fra byen Montepulciano oppe i Toscana. I Abruzzo er det altså navnet på en druesort, men det er meget sandsynligt, at navnet stammer fra byen i Toscana. Måske har toskanske uldhandlere bragt navnet med, da de for flere hundrede år siden kom til Abruzzo for at købe uld. – Jeres vin smager som vinen hjemme i Montepulciano, har de måske sagt. Og så kaldte man den lokale drue for Montepulciano.
    Hvilken af de to druesorter, der er plantet hvor, afsløres tydeligt om efteråret, hvor vinstokke med Montepulciano-druer får et markant rødt løv, mens løvet på Trebbiano bliver gulliggrønt. I øvrigt et almindeligt fænomen for røde kontra hvide druer.
.................
    3. postkort fra Abruzzo: Først oliven efter 30 år
    I de fleste af Abruzzos mange glimrende restauranter begynder måltidet med, at der bliver stillet noget brød samt et par flasker olivenolie på bordet. Og så hælder man lidt af de grøngule dråber på tallerkenen og suger dem op med brødet. Olierne er delikate og smager vidt forskelligt, og de er som regel alle af lokal herkomst.
    Der er blevet fremstillet olivenolie i Abruzzo lige siden 500-tallet f.Kr. I dag breder hele 9 millioner blågrønne oliventræer sig over 47.000 hektar land i regionen, og mange vingårde har deres egen produktion.
    Olivenlundene er ofte familieforetagender, og en italiensk bonde planter da også sine oliventræer for fremtidige generationer. Det tager nemlig 30 år, før et træ bærer nok frugt til en høst.
    Her venter en kasse med friskhøstede oliven på at blive presset til olie i en af de olivenmøller, der ligger i forbindelse med en vingård.
..............
    4. postkort fra Abruzzo: En karismatisk slotsejer
    Gianni Masciarelli er en af de mange vinproducenter, der også gør det i olivenolie. Og begge produkter fra hans hånd hører til blandt Abruzzos absolut bedste.
    Hans vinhus, der producerer 2 millioner flasker vin om året, ligger i den lille by San Martino sulla Marrucina.
    For et års tid siden købte Gianni Masciarelli et idyllisk beliggende slot, Palazzo Baronale Semivicoli, et kort stykke vej fra vinhuset. Det cirka 500 år gamle slot trænger til mere end én kærlig hånd – pudsen og murstenene falder nærmest ned om ørene på den nybagte slotsejer. Men inde i maven af den store faldefærdige bygning har han fået sat nogle få af salene i stand. Her spiste vi middag, og det var slotsejeren selv, der skænkede i glassene af Masciarellis flagskib, rødvinen Villa Gemma Rosso 1999.
    Bare det nu ikke går galt med den store flaske, synes den hollandske vinskribent Jan Rook at tænke.
    Slottet skal med tiden forvandles til et hotel med elleve værelser på øverste etage. Det skal nok blive et trækplaster.
..............
Forbudt at skrive på engelsk
Vin indeholder konserverende stoffer – sulfitter og sorbater. En del af stofferne opstår simpelt hen af sig selv under vinifikationen, andre er tilsat i meget små mængder.
Fra og med november sidste år har EU indført den regel, som Danmark længe har haft, at disse stoffer skal deklareres på alle vinflasker, idet nogle mennesker er allergiske over for dem.
Ganske fornuftigt. Men den danske Fødevarestyrelse har samtidig afgjort, at mærkningen ikke må være på engelsk: Contains sulphites.

Vi kan ikke forstå sulfit med ph
En del udenlandske ord for sulfitter kan accepteres: sulfitos, sulfite, sulphites, sulfites. Og i stedet for ordet "indeholder" kan det svenske "innehåller" accepteres, mens fx italiensk (contiene), tysk (enthält) og fransk (contient) ikke kan accepteres.
Fødevarestyrelsen mener åbenbart ikke, at vi danskere kan forstå sulfitter stavet med ph. Og at ord som contains og containere er helt ukendte for de få allergikere, der alligevel ikke drikker vin.

Et kostbart problem
De meget solgte mærkevare-vine leveres med specielle etiketter lavet specielt til det danske marked, så her er det ikke noget problem at få advarslen sat på flaskerne. Men for alle andre vine er det et kostbart problem.
Importørerne skal åbne containere, sprætte krympefolie og papkasser op, åbne gavekartoner og -trækasser, tage flasker ud, sætte mærkater på og hele proceduren tilbage igen.
Det danske krav om, at teksten skal være på dansk (eller svensk), koster i hundrede tusindvis af kroner. Og hvem betaler? Det gør vi, der drikker vin.

Hvad mener du? Sæt en prik
I Sverige accepterer Statens Livsmedelsverk, at deklarationen om sulfitterne er på engelsk. Burde vi også gøre det i Danmark? Hvad mener VinAvisens læsere?
Sæt en prik i skemaet herunder, og tryk på send-knappen.
Obs: Denne meningsmåling er afsluttet.
.............
........
    Specielt tillæg til VinAvisen i denne uge:

    Kædedansen i pressekarret
    er blevet mekaniseret
    Læs om, hvordan man i Portugal har lavet en maskine, der træder druerne lige så godt, som menneskefødder har gjort det i mange tusinde år. Og se vore enestående billeder. Klik her for at læse om den spændende nye teknik.
    .
    < Vore billeder stammer fra portvinshuset Graham's Quinta dos Malvedos.
Bobler giver en hurtigere rus
I en lang og meget grundig artikel i Vinbladets nyeste nummer skriver lægen Erik Skovenborg om "Nydelse uden rus og ruelse".
I den kommer han også ind på påstanden om, at champagnens bobler giver en hurtige rus. Er det kun en myte? Nej, siger forskere på Epsom General Hospital i England. Her kastede seks mænd og seks kvinder sig over tre glas champagne.
En uge senere drak de samme champagne-ration, men efter at boblerne var fjernet ved en grundig piskning med en stavblender.
Ved måling på en blodprøve efter fem minutter var der en tydelig forskel på alkoholpromillen efter den afgassede champagne (0,4 promille) i forhold til den ægte vare (0,52 promille).
Og ikke nok med det; champagnerusen gav også de største udslag i en række psykometriske undersøgelser som måling af reaktionstid m.m.
........
    Australsk vin i 1897
    Stefan Holm har sendt os denne reklame, og den fortjener bestemt at blive vist. Den stammer fra 1897 og er indrykket i en avis for at lokke kunder til Australsk Vin Depôt på Nørrevold 15 i København.
    Faktisk er den ret interessant. Den viser for det første, at man kunne købe australsk vin i København for over 100 år siden. Og for det andet viser den, at der allerede i 1897 var så mange telefoner, at depotet med den højtråbende indehaver havde nummer 3503.
........
Nye redskaber til vinmarken
På årets store amerikanske udstilling af maskineri til vinproduktion, The Unified Wine and Grape Symposium (UWGS) i Sacramento, har fagbladet Wine Business fundet en række interessante ting. Her er to af dem. ...........
........
    Et mobilt jordlaboratorium
    Det er efterhånden en kendt sag, at man kan placere en række følere rundt omkring i en vinmark og få dem til at sende informationer om temperatur, fugtighed, vind osv. hjem til vingården.
    Nu er der også kommet et mobilt system, Terra Spase. Apparatet kan køres rundt i marken og lynhurtigt tage jordprøver, og de registrerede data sendes så pr. radio til vingårdens computer, hvor de plottes ind på et kort over marken.
    Via GPS – the global positioning system, som vi andre kan bruge i vore biler til at finde vej – kan det ske med 2,5 cm’s nøjagtighed.
........
    Et kunstigt blad
    I forbindelse med sensor-systemerne til vinmarker kan man nu også få et kunstigt blad, der registrerer, hvor megen fugtighed der ligger på vinstokkenes blade.
    Informationerne sendes til vingården, hvor man man hurtigt kan afgøre, om der er ved at opstå risiko for angreb af meldug eller andre plantesygdomme.
..........
Den tossede vinverden
Der sker også besynderlige, tossede og sjove ting i vinens verden. Her er nogle eksempler:
* Vingården Golden Grove Estate i det australske Queensland afholder en særlig vinfest, hvor alle deltagerne er iført romerske togaer. Vingårdens ejere, der tilhører en siciliansk udvandrer-familie, siger, at de holder festen for at mindes dagen, hvor Brutus slog Julius Cæsar ihjel i året 44 f.Kr.
* Der findes minsandten selvlysende vin! Lyset kommer fra et stof, der findes i de lygtebærende fisk, som famler sig rundt på verdenshavenes natsorte bund. Et amerikansk firma opdagede det gen, der forårsager stoffet, og da man blev i stand til at fremstille stoffet syntetisk, behøvede man ikke at fange fiskene for at få fat på det. Stoffet hverken lugter eller smager af noget, og da det er helt harmløst, kan det uden videre sættes til drikkevarer inklusive vin, som derved bliver selvlysende.
* Japanerne har konstrueret en robot-vintjener, der tålmodigt skænker vin i ens glas og henter en ny flaske, når den gamle er tømt. Den tøndeformede robot kan også trille rundt mellem ens gæster og med sin mekaniske arm med syv led sørge for, at glassene altid er fulde.
* Et belgisk bryggeri lancerede en øl med det belgiske nationalsymbol Manneken Pis på etiketten. Øllet fik problemer i staten Ohio i USA ikke fordi indholdet i flaskerne ligner, hvad der nu engang kommer ud af den lille mannekens missetand, men fordi den nøgne mandsling stødte an hos de bornerte amerikanere. Derefter solgte bryggeriet øllet i andre stater med et stempel over nationalsymbolet med ordene "Banned in Ohio" forbudt i Ohio.
* Biondi-Santi i det italienske Brunello di Montalcino forsynede for et par år siden en speciel vin med en etiket af 23 karat guld. Der blev fremstillet i alt 13.987 magnumflasker, hvoraf de 13.000 gik til USA. Prisen var næsten 6000 kr.
* Vil vi en dag kunne indsnuse en vins bouquet og aroma via Internettet? Det mener et israelsk firma. Vinens duft registreres af en såkaldt "kunstig næse" med en digital signatur. Denne kode sendes videre til modtageren og aktiverer et apparat, som blander og udsender duften. Apparatet kan kobles til en computer, men det kan også sættes i forbindelse med et fjernsyn eller en telefon, og i apparatet blandes så duften fra en række patroner, ligesom enhver farve kan skabes med nogle patroner i en inkjet-printer. Men mon ikke udvalget af aromaer er ret begrænset i forhold til naturens store udbud?
* I Italien sniger messedrengene sig til at drikke af altervinen. Det må være forklaringen på det store forbrug. Robert Bava, der producerer altervin til den katolske kirke, har regnet ud, at hver af Italiens 59.000 præster drikker 35 milliliter altervin under den daglige messe og hos katolikkerne drikker præsten jo på menighedens vegne. Dette giver 2065 liter altervin om dagen og altså 365 x 2065 = 753.725 liter om året. Men forbruget i kirkerne er faktisk dobbelt så stort.
........
    Livsnydernes maraton
    Hvert år den 9. september lyder startskuddet for Médoc Maraton i den franske by Pauillac. Og der er tale om et løb, der kan få selv de mest uatletiske mennesker til at overveje, om de alligevel ikke skulle købe sig et par løbesko.
    Turens 42,195 km går nemlig gennem 59 af Bordeauxs berømteste vinmarker, hvor slottene byder på smagsprøver af deres fornemme vine. Og på hvilepladserne undervejs er der disket op med østers, bøffer og andre lækkerier i lange baner.
    Hvis man ligefrem skulle være heldig at vinde løbet, får man som præmie sin egen vægt i bordeauxvin.
    Maratonet er lidt af et tilløbsstykke med omkring 9000 deltagere. 20% af feltet er reserveret til udlændinge, og folk er allerede ved at booke pladserne op.
    Så hvis man har fået blod på tanden, er det en god idé at melde sig nu. Alt, hvad man skal have op af lommen, er cirka 600 kr. og en lægeerklæring.
    Nogle billeder fra løbet kan ses ved at klikke her.
................

........
Peppie er en af de vinhunde, man møder i bogen "Wine Dogs". Blandt andet får man at vide, at den hader dårlige frisører og er vild med designertøj.
    En hyldest til vinhundene
    Næsten ethvert vinhus i Australien og på New Zealand har en hund, der pisker rundt i vinmarkerne. Vinproducenterne elsker deres kæledægger, der da også ofte får lov til at lægge navn til diverse vine eller på anden vis indgå i markedsføringen.
    En hel del af disse hunde blev i 2004 foreviget i en ganske særlig bog med titlen "Wine Dogs". Den blev revet væk, så nu har forlaget Giant Dog skyndt sig at lave endnu to bøger i serien – der er nemlig masser af hunde at tage af.
    Hundene bliver præsenteret som de rene kendisser med et nærportræt, en kort biografi samt oplysninger om, hvad hunden elsker og hader.
    Der er fx Molly hos Maxwell Wines, der elsker at sove, Domaine Chandon's Tom, der ikke kan fordrage mikroovne, og Bella fra Charles Melton Wines, der hader at blive våd.
    Nu kommer turen til de amerikanske hunde, bebuder forlaget, der allerede har været rundt hos 250 vinhuse i USA. Bøger om de franske og sydafrikanske producenters hunde er også på tapetet. Bøgerne kan bestilles på www.winedogs.com.
.........
--....
    Den danske vinbranche
    * Til vore annoncører henleder vi opmærksomheden på, at VinAvisen redaktion er lukket indtil den 6. juni, så vi kan som tidligere meddelt ikke modtage annoncemateriale til løbende og nye annoncer. Alle henvendelser kan i perioden ske til flemming@privat.dk.
    ...........--....
............
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
...............
Vinbranchens blå bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
...............
..

    Per D. Beck (f. 1953) er vokset op i den lille sønderjyske by Skodborg uden for Vejen. Hver sommer tog han på ferie med sine forældre rundt i Europa og ikke mindst rundt til vingårdene, hvor der blev handlet vin til husbehov.
    Det var startskuddet til en spirende interesse for vin hos Per Beck, der som voksen fyldte bagagerummet op med gode flasker, når han var under sydlige himmelstrøg.
    Som ung blev han indkaldt til militæret og havde egentlig kun tænkt sig at blive der i den almindelige værnepligtsperiode. Nu har han været der i 25 år og har fast job som mellemleder, hvor han kommer verden rundt i arbejdet med at lægge militære landkort på computer.
    Sideløbende med sit faste job åbnede Per Beck i 1984 sin egen vinimport, der den dag i dag har til huse i en kælder i Vejle. Vinene sælges frem for alt en gros til vinforretninger og restauranter. Lidt private kunder er dog også dukket op hen ad vejen.
    Sortimentet dækker spanske, franske og tyske vine. Men også vine fra Kroatien er at finde hos Vejle Vinimport samt mange andre spændende specialiteter.
    Når Per D. Beck ikke lægger landkort på computeren eller vine på hylderne, nyder han livet sammen med familien eller hygger sig med sin digre frimærkesamling, som han har arvet efter sin far.
    Adresse: Vejle Vinimport, Brunhøj 17, 7100 Vejle, tlf.: 75 82 77 37, fax: 75 82 77 94, e-mail: vejle-vinimport@mail.dk.
...........................
    Ugens vinøse billede
    Klaus Prüfer arrangerer vinrejser og kommer vidt omkring. For nylig var han i byen Puerto de Mogán på Gran Canaria, og her tog han dette billede af "verdens største vinglas".
    Restauranten ejes af en tysker, der hedder Stefan Emmerich, og han fortæller, at glasset kan rumme 12,5 liter, svarende til næsten sytten flasker vin. Men husk nu ikke at fylde helt op. Der skal også være plads til aromaen ...

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.
........
Til denne uge har vores smagepanel smagt i alt 12 vine. Af disse vine var der nedenstående 9, som fik mere end to stjerner, og 4, som fik fem stjerner. I alt 37 stjerner.
...........
...
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
.....
...........
Smagningen af Harald og Coral Brodersens vine


Prince of Orange, Sauvignon Blanc, Orange Region, Australien 2005
119 kr., VinDownUnder
Hvidvin med en meget frisk og ren smag, en let fedme og en god lime-syre. En meget dejlig vin, der vil være fortræffelig til alle retter med fisk og skaldyr. Flasken har skruelåg.


Prince of Orange, Rosé, Orange Region, Australien 2005
119 kr., VinDownUnder
En elegant rosé med blød og saftig frugt og nuancer lidt i retning af jordbær. Den har 14,5% alkohol, så den er lidt farlig som terrassevin, men den smager godt og er ikke spor sprittet.


Prince of Orange, Cabernet Sauvignon, Orange Region, Australien 2004
139 kr., VinDownUnder
En meget flot rødvin med intens frugt og en syre, der giver vinen struktur og rygrad. Fortræffelig til en kraftig kødret – men plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet. Eller lad den ligge et par år endnu. Prisen gør lidt ondt.




Hvidvine


Domaine Saint-François, Clos Devant, Chassagne Montrachet, Frankrig 2003
109 kr., Fionia Vin
Åh, hvor er den hvidvin lækker – både lækker og elegant. Forfinet. En ren Chardonnay-smag, en vis fedme og fin sødme. Glimrende til en lige så elegant ret – eller alene som meditations-vin.


Poggio Calvelli, La Carraia, Orvieto Classico, Italien 2004
65 kr., Carlo Merolli
En dejlig og fyldig hvidvin med en lang eftersmag, der byder på masser af frugt og en behagelig syre. Et rigtig godt glas til prisen.


Cacadu Ridge, Sémillon / Chardonnay, South Eastern Australia, uden årgang
59,75 kr. ved 12 flasker, Vintjeneren.dk
Frisk og frugtagtig hvidvin, ligefrem og udmærket som hverdags-vin.




Rødvine


Meerlust, Rubicon, Stellenbosch, Sydafrika 2000
195 kr., Fionia Vin
En flot rødvin med intens frugt med toner af tjære. Plask den over i en karaffel et par timer før måltidet.


Domaine Astruc, dA, Syrah, Vin de Pays d’Oc, Frankrig 2003
59,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
Okay hverdags-rødvin uden noget større smagsmæssigt vingefang, men udmærket til mange retter.


La Vigne dell’ Olmo, Amabile, Lambrusco dell’Emilia IGT, Italien 2005
45 kr., Lahvino
En udmærket halvsød lambrusco med en fin duft af bær og grønne blade. Den smager af friske søde jordbær og blå druer. En rigtig god terrassevin – ikke mindst på grund af det lave alkoholindhold på kun 9%.




Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.