Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Nyheder for uge 42, 2006
Vin-aktuelt i uge 42
16. oktober til 22. oktober, 2006
...............
| Vil du have vores løbeseddel? Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. | VinAvisen uge 41 VinAvisen uge 40 VinAvisen uge 39 |
.........
Himlens porte vil åbnes
EU-domstolen er nu gået i gang med at afgøre, om Sverige må forhindre private borgere i selv at indføre vin og spiritus via køb over Internettet.
Hvis den svenske stat taber retssagen, vil himlens porte åbnes, skriver Alcohol Update. Der vil uden tvivl komme store mængder flasker over grænsen – med mindre afgifterne sænkes radikalt. Samtidig vil Systembolaget komme til at sælge markant færre flasker.
Det svenske toldvæsen regner med, at det i dag snupper hver femte flaske, men der er altså stadig fire flasker, der smutter igennem.
Bøde til Vin&Sprit på 500.000 skr.
Den svenske statsejede koncern Vin&Sprit er blevet dømt for at have forbrudt sig imod alkoholloven i nogle vinannoncer.
En af annoncerne indeholdt to skålende arme, hvilket åbenbart har udtrykt den forbudte fornøjelse ved at drikke vin, og en anden annonce viste nogle pizzakartoner.
Koncernen har fået en bøde på 500.000 skr. Men, skidt – pengene var jo alligevel endt i statskassen.
Briterne vil have amerikansk vin
Hidtil har briterne drukket mere fransk vin end amerikansk, men nu er billedet for første gang vendt. De britiske forbrugere lader nemlig i stigende grad de franske vine stå på forretningernes hylder for i stedet at lægge mærkevarerne fra Californien i indkøbskurvene.
I løbet af det sidste år blev der ifølge Sunday Mirror således solgt 40,8 millioner flasker fransk vin i Storbritannien, hvor tallet for amerikansk vin lyder på 42 millioner flasker.
..........
| 42-43 |  |
Man behøver ikke at tage hele vejen til Bordeaux, hvis man har lyst til at prøve at høste druer. Hos Dansk VinCenter i Avedøre strømmede folk til her i weekenden for at give den hele armen som høstarbejdere. Startskuddet for årets høst lød lørdag morgen, og VinAvisen var med fra første færd. Før folk blev sluppet løs i vinmarkerne med sakse og spande, forklarede Søren Beck, den ene af ejerne af Dansk VinCenter, hvordan de skulle gå til værks. For det er nemlig ikke så ligetil, som man måske skulle tro. Blandt andet skal samtlige dårlige druer fjernes fra klaserne. De nybagte høstfolk skulle derfor lære at afsløre sygdomme som skimmelsvamp, stilksyge, der giver druerne et for lavt sukkerindhold, og penicillum, der er yderst skadelig for kvaliteten af vinen. De fremlagte eksempler på angrebne druer blev nøje endevendt. .......... | |
Så gik turen ud i vinmarkerne, hvor der er plantet i alt 10.000 vinstokke. Dagens høst gjaldt druesorten Rondo – en slægtning til Bourgognes store drue Pinot Noir og hoveddruen i Dansk VinCenters berømmede rødvin, Nordlund. For mange var der tale om en rigtig familieudflugt med børn og bedsteforældre, hvor hygge og høst gik op i en højere enhed. De små høstarbejdere gik også grundigt til værks og endevendte hver en drueklase for at se, om der var druer, der skulle kasseres. Underudviklede klaser fik lov til at blive hængende på vinstokkene i fjorten dages tid endnu, mens alle de raske blev samlet i spandene og bragt hen til ladet på traktoren. .......... | |
Efter tre en halv times høstarbejde og flere hundrede spande fyldt med modne druer gik turen tilbage til vineriet, hvor man kunne følge druernes videre vej gennem afstilkningsmaskinen. Og så bød vinhuset på frokost i form af en lækker fransk kødgryde. Som soldater i felten stillede folk sig i kø foran Torben Andreasen – den anden ejer af Dansk VinCenter – for at få en slevfuld på tallerkenen. Vinen kom på bordet – også smagsprøver på Nordlund – og stemningen var i top. Og som man sad her og spiste under vinløvet i det kæmpemæssige drivhus, kunne man lige så godt befinde sig i et vinhus under sydlige himmelstrøg som i et dansk vinhus i Avedøre. Årets høst er i hus på tirsdag, men hvis man til næste år har lyst til at lege høstarbejder for en dag, kan man på www.vincenter.dk læse mere om, hvordan man kommer med på høstvognen. |
| 42-43 | |
Ikke højere minimums-afgifter på vin
Ifølge Alcohol Update vil EU-kommissionen forhøje minimumsafgifterne på alle alkoholiske drikke undtagen vin, og forhøjelsen vil ligge på 31%. Dette svarer til den gennemsnitlige inflation i EU, siden det nuværende direktiv trådte i kraft i 1993.
Det betyder, at minimumsafgiften på en flaske spiritus stiger fra cirka 11 kr. til cirka 14 kr.
Det enkelte medlemsland bestemmer selv afgifterne, bare de ikke kommer under EU-minimumet. Men alle lande ligge nu også over – undtagen Slovenien og Cypern samt de nye medlemslande, Bulgarien og Rumænien.
I Danmark er afgiften på en 70 cl flaske med 40% spiritus 42 kr. plus 1,50 kr. i flaskeafgift. I Sverige er den cirka 113 dkr.
..........
I år kan den boblende crémant d'Alsace fejre sit 30 års jubilæum. Begrebet crémant (cremet, skummende) blev skabt, da udtrykket méthode champenoise ved EU-lov blev forbeholdt de mousserende vine fra Champagne-distriktet. Ingen anden boblevin må hedde noget med champagne. Man må sige, at crémant’en fra Alsace er blevet en succes i løbet af de 30 år. I 1976 fremstillede man under en million flasker pr. år. I dag er tallet 20 millioner flasker, fremstillet af cirka 500 små og store vinproducenter. En crémant skal fremstilles efter champagne-metoden, og druemosten skal mindst have 145 g sukker pr. liter svarende til, at den færdige vin vil få mindst 8,5% alkohol. Denne alkoholprocent øges i øvrigt ved andengæringen. Druerne skal håndplukkes i kasser, som højst må rumme 100 kg, så druerne ikke beskadiges, og der må højst høstes 80 hektoliter pr. hektar og ikke presses over 100 liter most af 150 kilo druer. Tidligere blev crémant fremstillet med et mindre tryk i flasken – 3-4 atmosfære. I dag er det almindeligt med op mod 6 atmosfære ligesom i champagne. Trykket reguleres ved doseringen af den mængde sukker, der tilsættes inden andengæringen. < Af de syv druer, der er solister i de stille vine fra Alsace, må kun Pinot Blanc, Riesling, Pinot Noir og Pinot Gris anvendes til crémant – hvori der dog også kan indgå lidt Chardonnay. |
| >43/06 | |
........... Prins Henrik flankeret af to af de 315 andelshavere i Frederiksborg Vin, der hjalp ham med at vinificere slottets egen vin. Til venstre næstformand og kældermester Jean R. Becker og til højre formanden Kurt Jørgensen. Vinen er tappet i ½ liter flasker, og Prins Henrik vil bruge den ved særlige lejligheder. |
Som tidligere nævnt har Chris-Wine overtaget forhandlingen af Prins Henriks vin, ikke kun i Danmark, men i Norden, og det blev fejret med en stor smagning i onsdags. Smagningen foregik i det smukke orangeri, der for nogle år siden blev bygget ved Fredensborg Slot, og det blev et tilløbsstykke af rang. Alle var strømmet til for at smage vinene – og hilse på Danmarks fornemste vinbonde, Prins Henrik, der var i højt humør. På en række borde var opstillet dels de kendte vine som den røde Château de Caïx (der fremover vil blive stavet Cayx) og den hvide Cigaralle, dels hele tre serier à tre vine, der kan betragtes som en slags andenvine til slottets vin. Yderligere var der en ny Malbec de Cayx – Malbec er jo den fornemme drue, der under navnene Cot eller Auxerrois leverer most til de store rødvine fra Cahors. En celeber begivenhed Vi havde de bedste intentioner om at smage os igennem de mange vine, skrive kommentarer og uddele stjerner, men det måtte vi opgive. Der var som sagt en masse mennesker til smagningen – det var en celeber begivenhed – og vi stod midt i det hele med et glas i den ene hånd, en blok i den anden hånd, en kuglepen i den tredje hånd og et kamera i den fjerde og med to kongelige gravhunde, der var yderst interesserede i vore bukseben og deres lugt af den hjemlige kongepuddel, Ramses (der skam også er ret kongelig). Kommentarer til de mange udmærkede vine kommer derfor senere. Prinsens egen Fredensborg-vin Vi smagte imidlertid en vin, som ikke kommer i handelen. Det er Prins Henriks egen vin, lavet på druer fra haven foran orangeriet i Fredensborg – 64% Rondo, 22% Regent og 12% Leon Millot. Prinsen og slottets gartnere har selv plukket druerne, men vinen er blevet vinificeret af Frederiksborg Vin, et af Danmarks kommercielle vinbrug. Frederiksborg Vin har 315 andelshavere (medlemmer), der laver alt arbejdet og naturligvis gør det, fordi de synes, det er sjovt. Men der kommer immervæk cirka 1200 flasker ud af det, og de sælges til priser mellem 220 og 300 kr. Nedenfor præsenterer vi Prins Henrik i Vinbranchens Blå Bog. |
| 15/07 | |
............ Eveline Fraser var den første kvindelige brygmester i New Zealand. I seks år arbejdede hun hos Lion Breweries, før hun gik over i vinens verden med et BSc-diplom fra det australske University of Adelaide, Roseworthy Campus. |
Cloudy Bay er en af de vingårde i det newzealandske distrikt Marlborough, der markerer sig ved høj kvalitet og internationale lovord. I tirsdags var senior winemaker Eveline Fraser på besøg i København hos Moët Hennessy, og hun gav os ikke mindst en introduktion til druen Sauvignon Blanc, der efterhånden er blevet et ikon for newzealandsk vin. Blandt andet omtalte hun den som en meget gennemsigtig drue: Hvad man smager i druerne, får man i glasset. En vertikal smagning viste også, at en newzealandsk Sauvignon Blanc meget gerne må være et år gammel, så bliver den meget elegant. Vi bør dog lige tilføje, at Cloudy Bay også har en lille produktion af Chardonnay og Pinot Noir – men det fremgår af vore smagekommentarer i slutningen af denne VinAvis. I 1990 blev Cloudy Bay købt af det franske champagnefirma Veuve Clicquot Ponsardin. Den rigtige beslutning Under smagningen sagde Eveline Fraser næsten undskyldende, at Cloudy Bay først i 2004 var gået 100% over til skruelåg – og her taler vi altså om topvine til 200 kr. og derover. Men hun var ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning, og vingården havde ikke mistet en eneste kunde af den grund. Tværtimod havde alle – ikke mindst restauratørerne – været tilfredse med at kunne skænke friske vine med alle aromaer i behold og uden at skulle sende 5% propsyge flasker retur. |
| 03-02/07 | |
.
..........
Hvilken påstand tror læserne mindst på?
I sidste uge fortalte vi om tyve grunde til at bruge skruelåg, og i en lille meningsmåling bad vi vore læsere om at tage stilling til seks af dem.
Hvilken af de seks påstande var de mest skeptiske overfor – hvilken var der størst grund til at sætte spørgsmålstegn ved?
1641 af vore læsere gjorde sig ulejlighed med at svare – tak for det! – og som det fremgår af skemaet herover, satte en tredjedel af dem, i alt 557, et spørgsmålstegn ved påstanden om, at skruelåg sørger for korrekt modning af rød- og hvidvine.
En udbredt overtro
Denne tvivl om, hvordan vine under skruelåg vil udvikle sig, er meget udbredt. Man er ikke så meget i tvivl om, at skruelåg er oplagt til hvidvine, der sjældent skal opbevares i flere år. Men igen og igen hører man folk sige, at når man lægger en rødvin til lagring, så kræver den en begrænset mængde ilt ind gennem proppen for at kunne udvikle sig på rette vis.
Dette er overtro. Den mængde ilt, der eventuelt kan trænge igennem proppen er for intet at regne i forhold til den luft, der allerede findes i flasken – flasken er jo ikke fyldt helt op til proppen. Der er rigeligt med ilt i den – og i øvrigt sker en stor del af udviklingen anaerobisk, dvs. uden brug af ilt.
Et problem i den forbindelse er dog, at moderne tappeanlæg arbejder med argon eller kvælstof, så indholdet af ilt i luftrummet mellem vin og skruelåg sænkes. Det problem vil dog sikkert også kunne løses.
Siden 1970’erne har australierne udført strenge tester med både rød- og hvidvine under skruelåg, og det har vist sig, at godt nok udviklede vinene sig lidt langsommere, men de bevarede deres kvalitet langt bedre end med korkpropper. Og ingen af de gamle vine var naturligvis propsyge.
Et problem med skruelågenes tæthed er, at vine med for meget svovl ikke slipper af med dette. Under årets International Wine Challenge fandt dommerne, at 2,2% af de smagte vine havde svovl-problemer på grund af skruelågene. Dette er dog et problem, der helt kan undgås ved at sænke indholdet af mikroorganismer i vinen gennem større renlighed i vinkældre og tappeanlæg. Så behøver man ikke at bruge så meget svovl.
En anden mulighed er at gør skrueproppen svagt gennemtrængelig for svovldunster. Det arbejder man efter sigende med. Men stort er problemet jo ikke – i forhold til propsygen.
............
| 02-01/07 | |
Strid om druenavnet Tocai
I den lille italienske vinregion Friuli er vinproducenterne i oprør. I flere hundrede år har regionen vundet berømmelse viden om for sine hvide Tocai-vine, fremstillet på druesorten af samme navn.
Men fra og med marts næste år må vinhusene ifølge avisen The Times ikke længere skrive Tocai på etiketterne. Nu skal vinen bare hedde Friulano.
Gennem de sidste 50 år har der hersket en strid om navnet Tocai mellem Friuli-producenterne og deres ungarske kolleger, der i vindistriktet Tokaj fremstiller den berømte Tokaj-vin. Til sidst endte sagen ved EU-domstolen, der gav ungarerne medhold.
Vinproducenterne i Friuli, der tilsammen fremstiller 8 millioner flasker Tocai om året, frygter en nedgang i salget af deres vin, når den nu skifter navn. Desuden er de fuldstændig uforstående over for dommens udfald, da der er tale om to vidt forskellige vine. Mens deres vin er en tør hvidvin, er ungarernes Tokaj en sød, gylden vin.
Helikoptere i kampen mod frost
For nogle dage siden summede omkring hundrede helikoptere over New Zealands berømte vindistrikt Marlborough på Sydøen. De var ifølge Radio New Zealand kommet fra nær og fjern for at redde vinstokkene fra frostens isnende greb.
Der varsledes nattemperaturer på ned til minus 4 grader, og en sådan kulde kan gøre ubodelig skade i vinmarkerne netop nu, hvor det er forår på New Zealand, og alt er i gang med at sætte knopper.
Ved at sende luft ned mellem rækkerne af vinstokke lykkedes det helikopterne at vise frosten vintervejen.
Det er dog dyrt for drueavlerne at benytte sig af denne form for arbejdskraft, der koster næsten 7000 kr. i timen pr. helikopter.
..........
34-07 |
Igen et stort tyveri i Sverige
Svenske vinsamlere er plagede af tyveknægte. I juli blev der stjålet 600 kostbare flasker i bogstaveligt talt samtlige årgange fra 1900-tallet fra Ulriksdals Wärdshus uden for Stockholm. Værdi: Cirka 3,5 millioner skr.
I april blev der stjålet en samling til omkring 1,7 mio skr. i Broby ved Uppsala, men her mistænker politiet dog ejerne for forsikringssvindel.
Og nu – natten til i mandags – er tyve brudt ind i Klosterhotellet i Vadstena og er løbet med gamle flasker til næsten 2 mio skr. Og tyvene har nøjagtigt vidst, hvad de skulle tage. De har plukket flaske efter flaske og ladet kasser og mindre kendte mærker ligge.
De løb med de 575 bedste flasker
I alt løb tyvene med 575 flasker ud af kælderens 7000, og i byttet var der blandt andet 57 årgange Château d’Yquem og over 50 årgange Château Mouton Rothschild. Endvidere flere årgange Pétrus, Latour, Opus One og Grange.
Tyvene har været meget professionelle. Overvågningskameraerne er blevet slukket og alarmen blevet afbrudt, så tyvene har kunnet arbejde hele mandag nat.
Hotellets vinansvarlige, Michael Johansson, mener, at det må være et bestillingsjob, og at flaskerne allerede er ført ud af landet for senere at havne på en international auktion.
............
39-42 | |
Skeptisk over for svovlfri vin
I sidste uge fortalte vi om en sydfransk vinbonde, Richard Doughty, der ikke konserverer sine vine med svovl. Det har bragt et par kommentarer fra kyndige læsere. Fx skriver Mikael Warberg fra CabriscoWine:
– Jeg er umiddelbart meget skeptisk over for hans påstand om, at han ikke tilsætter svovldioxid (SO2) til sine vine. Som vinimportør har jeg igennem de sidste seks år konsekvent bedt om en kopi af den analyse, som foretages af et officielt, fransk laboratorium, og som blandt andet angiver indholdet af SO2. Jeg er faktisk ikke klar over, om disse analyser er et krav, men jeg tror det, fordi de indgår i AOC-kontrollanternes arbejde (fx i appellationen Minervois-La Livinière).
– Alle dernede siger, at SO2 er nødvendig, i nogle tilfælde i forbindelse med afslutningen af gæringsprocessen, og i hvert fald umiddelbart før vinen tappes på flaske.
– Tilsætningen er nødvendig for, at vinen skal kunne transporteres. Men de yngre producenter, som er teknisk kyndige, siger også, at de er meget bevidste om at reducere tilsætningen til et absolut minimum.
Tilladt indhold: 165 mg pr. liter
Mikael Warberg fortsætter: – SO2 måles i totalindhold samt som frit tilgængeligt i vinen (i modsætning til den andel SO2, som er bundet til andre komponenter).
– Indholdet måles i milligram pr. liter, og en dygtig vinbonde bestræber sig for maksimalt at have 30 mg/l frit SO2 (30 g pr. ton). Og han skelner ikke mellem, om vinen skal til Paris eller til København.
– Dog ved jeg fra en enkelt producent, som eksporterer cirka halvdelen af sin vin til USA, at han doserer lidt ekstra SO2 i den del af flaskerne, som han skønner skal ud på den lange rejse.
– Sorbater bliver aldrig anvendt af den dygtige vinmager, men er ofte en komponent i industrivine (fire flasker for en hund) og især i hvidvinene i samme kategori.
Erfaringer fra en dansk vingård
Eva Jensen på den danske økologiske vingård Søbanke skriver, at familien laver vin uden tilsætning af svovl i selve vinen, men at de skyller redskaber og beholdere med en svovlopløsning inden brug. Vinen er således ikke 100% svovlfri.
Det kan sagtens lade sig gøre at lave rødvin på denne måde; til gengæld har de haft problemer med hvidvinen. Men de tror også, at man kan lave (næsten) svovlfri hvidvin, hvis man har mulighed for at overvåge processen, som den franske vinbonde Richard Doughty gør. Især tror de, at det er vigtigt at kontrollere temperaturen.
SO2 giver ikke hovedpine
Richard Dougty hævder, at mangelen på SO2 i hans vine gør, at man ikke får hovedpine af at drikke dem. Det er vinskribenten Rasmus Holmgård ikke enig med ham i. Han henviser til en stribe undersøgelser, der viser, at tilsætningsstoffer i rødvin ikke kan holdes ansvarlige for migræneanfald.
Samtidig peger han på, at der ofte er tilsat mere SO2 i hvidvin end i rødvin, så der er grund til at tro, at det må være andre stoffer i rødvinen, som giver nogle mennesker hovedpine.
Desuden indeholder søde vine, sodavand, appelsinjuice og tørret frugt væsentligt større mængder SO2 end rødvin, og man hører meget sjældent om rosin-hovedpine.
...............
| 18-17 | |
I VinAvisen uge 31 skrev vi om bygningen "City of Wine", som det spanske vinhus Marqués de Riscal i Rioja har fået den canadiske arkitekt Frank O. Gehry til at tegne. Nu står dette fantastiske bygningsværk færdigt, og over dets dramatiske og svungne former er der så afgjort lidt af den flamenco-danserinde, som siges at have inspireret Gehry. Det har taget otte år at opføre huset, og det har kostet cirka 365 millioner kr. Det høje beløb skyldes blandt andet, at der er brugt hele 3200 m2 plader af det kostbare metal titanium til byggeriet. Inde i bygningen er der foruden et hotel også mulighed for at nyde vin både indvortes og udvortes. Det første kan gøres i diverse smagelokaler, mens det sidstnævnte foregår i en dertil indrettet vinterapi-spa. |
Med en gevaldig krone af gyldent vinløv og drueklaser svævende over sit hoved kunne den 26-årige Katja Schweder i tirsdags indtage tronen som Tysklands nye vindronning. Der venter hende nu et travlt år som ambassadør for tysk vin med opgaver i både ind- og udland. Hvert år vælger en 73 mand stor jury en ny dronning blandt de kandidater, som landets tretten regioner stiller med. For overhovedet at kunne melde sig som kandidat, skal man være over atten år, datter af en vinbonde, ugift – man må ikke engang være forlovet – og have en god faglig viden om tysk vin. Et godt udseende er bestemt heller ingen hindring. Katja Schweder kommer fra byen Hochstadt i Pfalz, hvor hun arbejder som klinikdame. < Nej, hun har ikke vinløvet og druerne som en krone på hovedet. Kronen er en del af den fine trone. |
| 40-43 | |
Nordiske sommelierer i finaledyst
Søndag den 5. november kl. 16 bliver Hotel d’Angleterre rammen om finalen i det nordiske mesterskab for sommelierer og vintjenere.
Inden finalen vil deltagerne, der kommer fra fem nordiske lande, have dystet sig igennem blindsmagninger og svære vinøse spørgsmål for at finde frem til de tre finalister.
Sidste år var det nordmanden Robert Lie, der løb af med sejren i den celebre konkurrence, som arrangeres af Dansk Sommelier Forening.
Alle, der interesserer sig for vin, er velkomne til at overvære finalen, lyder det fra foreningen.
Russerne mistænker ukrainske eksportører
I marts i år boykottede Rusland som bekendt al import af vin fra Georgien og Moldavien. Siden da har russerne haft vældig travlt med at forhindre, at der kommer illegale flasker over grænserne fra de to lande.
Nu har russerne fået mistanke om, at der tilflyder moderlandet moldavisk vin via vineksportører i Ukraine, og de pønser derfor på at gå samtlige ukrainske eksportører efter i sømmene for at se, om sagen holder vand.
| 41-44 | |
Vinbranchens Blå Bog
Det er faktisk en grov undladelsessynd, at vi ikke forlængst har taget Prins Henrik med i Vinbranchens Blå Bog. Han er jo Danmarks mest berømte vinbonde. Så her kommer han. Alle de mange portrætter, som vi har samlet igennem årene, findes på en særlig side.
...........
| . |
De første fem år af sit liv boede han med sine forældre i Vietnam, det daværende Fransk Indokina, hvorefter familien vendte tilbage til Frankrig og til hjemegnen Cahors. Efter endt studentereksamen i 1952 læste Prins Henrik jura og statskundskab sideløbende med sprogstudier i vietnamesisk og kinesisk. Dernæst blev det til en række år med arbejde inden for diplomatiet. I 1967 blev han gift med Dronning Margrethe, dengang kronprinsesse, og har siden da via forskellige hverv været med til at repræsentere Danmark udadtil. Men Prins Henrik er også vinbonde med vinslot i det franske Cahors. I 1975 købte regentparret Château Caïx, hvis vinmarker strækker sig fra hovedbygningen af det fornemme gamle slot og hele vejen ned til floden Lot. Hvert år giver disse vinmarker druer til prinsens glimrende rød- og hvidvine, der i dag sælges over hele verden. Hvor utroligt det end lyder, så får Prins Henrik også tid til at skrive bøger og digte. Han har blandt andet udgivet digtsamlingen "Cantabile" og bøgerne "Skæbne forpligter", "Chateau de Caïx" og "Til glæde for ganen - nye opskrifter til et kongeligt køkken". I sidstnævnte finder man prinsens egne opskrifter. For han er nemlig også en sand gourmet, der ved, at der til god vin hører god mad. |
| >30/07 | |
| --...............--.
* Laura Vin Import har optaget importen af vine fra den chilenske vingård Agustinos. * Vinum Bonum har fået eneret på importen af vine fra Weingut Egon Schmitt i Pfalz. ........--.... |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. |
| >33/07 | |
Da Eveline Fraser fra Cloudy Bay i tirsdags var på besøg i København, medbragte hun dette billede af vingårdens marker. Det er taget af Kevin Judd, der ikke kun er chief winemaker og direktør på vingården, men også en meget talentfuld fotograf. Han har blandt andet udgivet fotobogen The Colour of Wine om Marlboroughs vingårde. Kevin Judd's billede viser Cloudy Bay’s vinmarker med bjergkæden Richmond Ranges som en dramatisk baggrund. Cloudy Bay ligger i den nordlige ende af Sydøen, og den er opkaldt efter en bugt, som kaptajn Cook gav navn i 1770. Vandet i bugten er lidt uklart (skyet, cloudy) på grund af det materiale, der føres ud af floden Wairau. Et forslag om at opkalde vingården efter et nærliggende kap blev hurtigt opgivet. Det hedder Cape Farewell Spit – Farvel Spyt. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk. |
34/07 | |
| ..... Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det. ...................... Skal vin hvile? Per M. Madsen skriver, at store dele af vinlitteraturen synes at være enig om, at vin, der har været transporteret, har godt af at "hvile", før den drikkes. Er dette blot en myte, eller er der noget om snakken? Efter vores bedste overbevisning er der ikke noget om snakken. Vi har i hvert fald aldrig set nogen videnskabelig udredning, der påviser dette. I gamle dage har danske vinhandlere uden tvivl ladet deres importerede fade hvile før aftapningen, så vinen kunne komme sig oven på en skvulpende rejse, og bundfaldet kunne sætte sig. Men i dag, hvor alle vine er stabiliserede, og hvor de transporteres uden større traumatiske oplevelser, skulle det ikke være nødvendigt med et hvil. Man taler om "flaskechok" ved tapningen, og det kan måske være en god idé at lade en netop aftappet vin hvile en uge eller to. Nødvendigheden af det har været demonstreret gennem flere videnskabelige tester. ................... |
| 44-43/07 | |
Smagte vine i denne uge
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 30 vine. Af disse vine var der 23, som fik mere end to stjerner, og 13, som fik fem stjerner. I alt blev det til præcis stjerner og i gennemsnit 3,7 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her.
...........
Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ..... |
Smagningen af vine fra Cloudy Bay
Cloudy Bay, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand 2006
200 kr., Moët Hennessy Danmark
En dejlig og let krydret hvidvin med duft af forårsblomster og frisk halm. Den har en kraftig og fyldig frugtsmag, der fx vil stå glimrende til thai-inspirerede retter.
Cloudy Bay, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand 2005
200 kr., Moët Hennessy Danmark
En spændende forening af moden frugt, asparges og sort tang møder næsen, når man dufter til denne hvidvin. Smagen er tør, blød og meget fyldig. En perfekt vin til sushi.
Cloudy Bay, Chardonnay, Marlborough, New Zealand 2004
225kr., Moët Hennessy Danmark
En hvidvin, der lugter af smørblomster og mirabeller. Smagen er frisk og med en god syre til mad.
Cloudy Bay, Pinot Noir, Marlborough, New Zealand 2004
250 kr., Moët Hennessy Danmark
En meget elegant og lækker rødvin. Duften virker stadig en anelse lukket, men smagen folder sig ud i munden med al sin koncentrerede frugt. Man kan ane toner af blå drue, blåbær og eg.
Cloudy Bay, Pinot Noir, Marlborough, New Zealand 2002
250 kr., Moët Hennessy Danmark
En fantastisk rødvin. Den er elegant, frisk og frugtrig og minder lidt om en rigtig god bourgogne. Smagen af modne blå druer er markant.
Cloudy Bay, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand 2004
200 kr., Moët Hennessy Danmark
Denne hvidvin dufter dejligt af sommerblomster, moden frugt og frisk halm. Der er en vis sødme i den bløde og runde smag.
Cloudy Bay, Chardonnay, Marlborough, New Zealand 2002
225 kr., Moët Hennessy Danmark
En blød og rund udgave af samme hvidvin årgang 2004. Den har en dejlig smag af moden frugt og grønne druer, men efter vores mening er vinen blevet lidt for gammel.
Mousserende vin
San Silvestro, Brut, Vino Spumante, Italien
79 kr., Fionia Vin
Enkel, men pæn boblevin, lavet på charmat-metoden, dvs. i en tryktank.
Hvidvin
Paul Schneider et Fils, Gewurztraminer, Alsace, Frankrig 2004
99,95 kr., ved 12 flasker, Wine Group
Der er nu noget forførende ved en god Gewurztraminer-hvidvin med dens krydrede, lidt parfumerede charme og sødme. Denne her er en god af slagsen.
Oenodea, Domaine Costa Lazaridis, Drama, Grækenland 2005
89,75 kr., H.J. Hansen og Magasin
En spændende hvidvin, der både lugter og smager af noget. Smagen er tør og fyldig med god frugt og fint krydderi. En udpræget madvin af høj kvalitet.
Casa Lapostolle, Cuvée Alexandre, Chardonnay, Casablanca Valley, Chile 2005
149,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
En kraftig hvidvin med 14½% alkohol og en meget markant træsmag. Vinen er af absolut kvalitet, men man skal kunne lide dens bamsede stil – og en masse træ i munden.
Schloss Schönborn, Classic, Riesling, Rheingau, Tyskland 2004
59,95 kr., Erik Sørensen Vin
Classic står der på etiketten. Det er den tyske benævnelse for, at vinen er tør – dvs. at vinens indhold af restsukker højst er dobbelt så højt som indholdet af syre. Og, ja, vinen i glasset er tør, men med en fin sødme, god frisk frugt og en lang eftersmag. En hvidvin til fisk og lidt fed kødmad.
Prahova Valley, Reserve, Gewurztraminer, Dealurile Muresului, Rumænien 2003
49 kr. ved 6 flasker, Rienta Vine
Enkel og meget let hvidvin, der ikke helt får druens særlige karakter frem.
Domaine Bott-Geyl, Edelzwicker, Alsace, Frankrig 2004
79 kr. for 1 liter, Vinmonopolet
I Alsace er der tradition for, at blandings-vinen edelzwicker tappes på 1 liters flasker. Det er også sket med denne vin. Det er – igen traditionelt – ikke nogen stor vin, men saftig og læskende. En udmærket bælle-hvidvin.
Rosévin
Levin, Rosé, Vin de Pays du Jardin de la France, Frankrig 2004
90 kr., Hoffmeyer-Lippert Wine
En liflig rosé med en blød og fyldig smag, en lille sødme og krydrede toner. Måske mere oplagt til mad end som apéritif. Flasken har skruelåg.
Rødvin
Albaruta, Sagrantino di Montefalco, Italien 2001
109 kr., Kvickly
Flot og saftig rødvin med smag lidt i retning af friske kirsebær og med en lang eftersmag. Dejlig vin til italiensk mad – og til meget andet mad for den sags skyld.
Señorio de Villarrica, Gran Reserva, Rioja 1994
237,50 kr. ved 12 flasker, SpanskeVine
Fløjlsblød og meget lækker rødvin, udviklet, moden, med elegant duft og en let krydret smag, der efter tolv år stadig er præget af en ren frugt.
Saint Daumary, Pic Saint Loup, Coteaux du Languedoc, Frankrig 2004
115 kr., Rungsted Vinhandel
Stor og prægtig rødvin, der er oplagt til en god kødret. Den har krydderurter og brombær og mange andre gode facetter.
Toscar, Crianza, Cabernet Sauvignon, Alicante, Spanien 2003
55 kr., ved 6 flasker 50 kr., Premier Cru
Til prisen en yderst vellavet rødvin, der giver et fint billede af Cabernet-druen: God frugt, solbær, blød, krydret, lang eftersmag. Glimrende til al kødmad.
Guigal, Gigondas, Frankrig 2003
109,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Dejlig rødvin – en fortræffelig Rhône-vin med krydderi, blødhed, harmoni. En sprællevende vin, som man drikker med største fornøjelse.
Enate, Crianza, Tempranillo / Cabernet Sauvignon, Somontano, Spanien 2003
79,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
En måske lidt enkel rødvin med saftig frugt og mineralske (lidt metalliske) toner.
Karri, Shiraz / Cabernet Sauvignon, Donnelly River, Western Australia 2004
75 kr., Vesterstrøm Vine
Rødvin med god duft og en frugtagtig smag. Flasken har skruelåg.
Sød vin
Tokaji, Yellow Muscat, Félédes Minöségi Fehérbor, Tokaj, Ungarn 2001
37 kr., Laszlo's Vin / Hungary
En halvsød og let hvidvin uden større vingefang eller dybde. Kan fx anvendes til en bowle med frugter, når man er mange.
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.