Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 07, 2007

..............
Skænk et glas til bedstemor
Fagbladet Journal of the American Geriatrics Society bringer endnu en solstrålehistorie om vinens fortræffeligheder.
Forskere i "The Australian Longitudinal Study on Women’s Health" har konstateret, at ét til to glas vin om dagen i tre til seks dage om ugen øger livskvaliteten hos ældre kvinder og får dem til at leve længere.
I projektet, der nu er afsluttet efter seks år, indgik et studium af 12.000 kvinder imellem 70 og 75 år, og gruppen bestod både af kvinder, der drak moderat, lejlighedsvis og slet ikke.
Kvinder, der kun drak lejlighedsvis eller slet ikke, havde en markant højere risiko for at dø i løbet af de seks år end kvinder, der drak moderat. Og af de overlevende kvinder, havde de moderat drikkende en meget bedre livskvalitet.
...............

    En ny grand cru-mark i Alsace
    Først var der 25 grand cru-marker i Alsace. Så udnævnte man 25 til, og i mange år har der været 50. Nu er der kommet endnu en, nemlig marken Kaefferkopf i Ammerschwihr, der forleden blev optaget på listen. Den er på 68 hektar, afgrænset efter klimatiske kriterier, men først og fremmest efter jordbunden, der består af en blanding af granit og kalk.
    Ifølge loven skal vinen være lavet enten på Gewurztraminer, Pinot Gris eller Riesling eller på en blanding af disse tre druer plus Muscat i følgende forhold: 60-80% Gewurztraminer, 10-40% Riesling, under 30% Pinot Gris og højest 10% Muscat (enten Muscat Ottonel, Muscat à Petits Grains Blancs eller Muscat à Petits Grains Roses – for nu at få alle detaljerne med).
    Dette års vine fra den nye grand cru-mark vil blive solgt fra og med juni 2008.
...............
V&S skruer forventningerne i vejret
Salget af det svenske V&S står for døren, og nu fortæller det store statsejede firma, at det er meget mere værd, end man umiddelbart skulle tro.
For små ti år siden begyndte V&S at opkøbe en række firmaer, og de er først nu begyndt at give penge på bordet, lyder det fra spiritusfirmaets side.
Det er også først nu, at V&S’s samarbejde med distributionsselskabet Future Brands, der står for salget af firmaets produkter i USA, samt med det verdensomspændende distributionsnetværk Maxxium, så småt begynder at bære frugt. Fra nu af er der tale om en stigende omsætning, lyder det altså fra V&S’s ledelse.
Sandt nok så er i hvert fald salget af Absolut Vodka sidste år steget med 7%. Ifølge Just Drinks er det ikke mindst succes-vodkaen, der har bragt en række interesserede købere på banen, heriblandt Bacardi, Pernod Ricard, Constellation Brands og Brown-Forman.
Foreløbig sker der dog ikke så meget – et salg kan nemlig først blive en realitet, når den svenske regering giver endeligt grønt lys i løbet af maj måned.
...............
EU siger okay til vodka på druer
Vodka fremstilles per tradition af korn eller kartofler. Og det mener de traditionelle vodka-producerende lande Sverige, Finland, Polen og Estland ikke, at der skal pilles ved.
EU har dog, som vi tidligere har nævnt i VinAvisen, længe været på vej med et direktiv om, at vodka, der sælges i EU, ligeledes må være fremstillet på druer og sukkerrør – så længe det bare fremgår af etiketten på flasken.
Nu er EU nået frem til at droppe sukkerrørene og kun tillade druerne, hvilket jo kun er oplagt, når man tænker på denne verdens overproduktion af druer.
Derimod er et andet forslag, som ligeledes har været oppe at vende på højeste EU-sted, blevet lagt på hylden. Det gik ud på, at alle flasker med stærk alkohol skal forsynes med advarselstekster – ligesom cigaretpakkerne.

Advarsel til allergikere på vinflasker i USA
Den amerikanske regering har tænkt sig – ligesom med alle andre fødevarer – at forsyne vinflaskerne med advarsler om allergifremkaldende ingredienser i vinene.
Det drejer sig først og fremmest om æg, hvede og fisk. Hvis nogle af disse ingredienser er brugt under produktionen, skal det fremgå af etiketten.
Hvede anvendes fx ind imellem under fremstilling af fade, mens æg og gelatine fra fisk undertiden bruges til at klare vinen med.
Forslaget har dog rejst en protest blandt vinproducenter, der mener, at der bør yderligere forskning til, før man indfører mærkningen af vinflaskerne. Ingen af de allergitester, som anvendes i dag, duer som målestok, mener de.
Også inden for EU regner man med, at en generel allergimærkning på nydelsesmidler er på trapperne. Her får vinflaskerne dog indtil videre dispensation.
...............
Hvor ofte er flasken propsyg?
I sidste uge bragte vi et indlæg fra en læser, der meget sjældent havde oplevet en propsyg flaske vin. Var han bare heldig? Eller var det noget sludder det med, at så mange flasker er angrebet?
Vi spurgte vore læsere i en meningsmåling, og et rekordstort antal – i alt 3278 – satte en prik i spørgeskemaet. Resultatet ses i skemaet til højre.
Majoriteten, 32,2%, mener, at det måske er én ud af 50 flasker, der er propsyge. Det gælder fx Kirsten og Carsten Seeger, der køber deres vine hos en vinbonde i den tyske region Nahe. Det er kun hver 50. flaske, der er syg, skriver de. De 49 andre er herlige, og det er ikke noget problem at få den syge flaske byttet.

Propsyge i hver fjerde flaske?
Andre læsere er ikke enige med ægteparret Seeger. Fx skriver Sven Karlsen, at han faktisk savnede en svarkategori i spørgeskemaet. Han oplever en propsyg vin oftere end i "måske én ud af 10 flasker". Han mener, at der i et eller andet omfang er propsyge i hver fjerde flaske med korkprop.
Morten Georgsen er lidt af samme opfattelse. Han skriver, at de propsyge vine er et kæmpeproblem – også fordi man igen og igen skal diskutere med tjeneren. Inden for den sidste måned har han oplevet prop i en Brunello, en rødvin fra Muga og en fra Bierzo – alle på restaurant. "Ja, der er prop, men meget lidt," lyder så svaret osv.
– Jeg tror, skriver Morten Georgsen, – at der er mange, som simpelt hen ikke kan smage det.
...............
Nogle citater fra de mange indlæg:
Jan Marcussen: – Flere i min omgangskreds har postuleret, at de aldrig har smagt en korksyg vin. De samme personer har, efter at de samtidig har smagt en syg vin og en okay, siden vist sig at kunne smage det. Man skal altså have "peget smagen ud". Det er en forudsætning.
Peter Kare: – Propsyge vine er ærgerlige, hvis man har købt stort ind under ferien i Frankrig eller Italien.
Jan Pedersen: – Flasken med skruelåg er lettere at åbne og ikke mindst lettere at lukke igen. Og flasken behøver ikke at ligge ned på hylden i kælderen.
Sven-Åge Sletbak: – Propsygen kommer helt an på, hvad man betaler for flasken. Billige flasker = billige propper = højere sandsynlighed for korksyge.
Jan Pedersen: – Korksygen tager altså ikke hensyn til flaskens pris!
Peter Kare: – Det er jo ikke kun propsyge. Ofte er det også disharmoniske, flade og kønsløse vine, der har det skidt, uden at man direkte kan sige, hvad der er galt.
Jan Marcussen: – Jeg har oplevet, at mange uden videre har drukket en korksyg vin. Jeg har sågar oplevet, at professionelle folk som vintjenere og folk fra vinhuse ikke har kunnet smage et problem, før de åbnede en ny flaske til sammenligning. Det er faktisk meget individuelt, hvor mange flasker man oplever, der er korksyge.
Morten Georgsen: – Fri os venligst hurtigst muligt fra korkpropperne!
...............
De opdager det ikke
Som det fremgår af skemaet, har over 1000 af vore læsere aldrig eller yderst sjældent oplevet en propsyg flaske.
Hertil bemærker Per Balle: – Det er min opfattelse, at mange mennesker ikke opdager det. Det er nemlig ikke alle flasker, der er lige meget ramt. Nogle vine har så lidt propsmag, at det umiddelbart kan være svært at smage, om vinen skal smage på denne måde, eller om vinen er syg.
– Der findes også mange, som ikke ved tilstrækkeligt meget om, hvordan vinen skal smage. De konstaterer bare, at den smagte ikke godt, og så den køber de den ikke en anden gang.
– Desuden er der stor forskel på, hvordan to flasker med nøjagtigt samme vin smager. Man kan have købt dem samme dag, ladet dem ligge samme sted i hjemmet, men når man lukker flaskerne op, oplever man ofte, at der er stor forskel på indholdet. Det tyder på, at korkproppen ikke kun kan gøre vinen syg, men også få indholdet i flasken til at udvikle sig forskelligt.

Nogle foretrækker propsmagen
Det er sikkert rigtigt, at mange ikke kan genkende propsmagen. Den amerikanske kemiker Leslie Norris har således udført forsøg, hvori hun gav en lang række smagere to vine, den ene uden stoffet TCA, der forvolder propsygen, og den anden vin med varierende grader af TCA.
Hun konstaterede, at de, der havde lært propsygen at kende, opdagede den ved lavere niveauer, mens den passerede under den almindelige forbrugers radar.
Der var ligefrem mennesker, der foretrak smagen af propsyge!

Vinindustrien har besluttet ...
Man har i USA konstateret, at folk, der giver over 100 kr. for en flaske – og især skal give flasken som gave – viger tilbage fra at købe en med skruelåg. Den skal have korkprop. De er mindre tilbageholdende, når det gælder hvidvine. Men efterhånden som flere og flere dyre kvalitetsvine kommer i flasker med skruelåg, vil der uden tvivl brede sig den opfattelse, at skruelåget er helt i orden.
Verden vil i hvert fald komme til at drikke bedre og renere vine, efterhånden som det sker. Vinindustrien har allerede besluttet, at det vil ske. Tilbage står at overbevise forbrugerne.
...............
Bobler og spiritus blandt verdens førende varemærker
Der findes en liste over verdens 100 førende varemærker anno 2006, hvor også nogle enkelte vin- og spiritusfirmaer kan prale af at være opført.
Cognachuset Hennessy ligger således på en 83. plads og Moët et Chandon på en 87. plads, mens Smirnoff kommer ind som nummer 93. Og førstepladsen? Ja den går til Coca-Cola.
Den interessante liste kan ses ved at klikke her.
...............

..............
GPS-kortene over vinmarkerne hentes ned på en skærm, hvor man – via de forskellige farver på kortene – kan se, hvor tæt vinstokkenes løv er, hvornår de enkelte parceller skal høstes, hvor planterne er stressede eller angrebne af plantesygdomme osv.
    Styr på vinmarkerne med satellit-billeder
    Vinhuset Robert Mondavi i Napa Valley begyndte allerede for fjorten år siden et unikt samarbejde med rumfartsorganisationen NASA om et ganske særligt projekt: Anvendelsen af infrarødt fotografi af vinmarkerne koblet til GPS-systemet.
    Nu er projektet så langt, at både Mondavi og andre vinhuse kan få glæde af den nye teknik.
    Billederne kan fx afsløre, hvornår druerne i de forskellige parceller i vinmarkerne er høstmodne, tætheden i vinstokkenes løv, og hvornår det er tid til at beskære vinstokkene.
    Mange vinhuse har tidligere benyttet sig af luftfotografier, når de skulle danne sig et overblik over vinmarkernes tilstand. Brugen af den nye GPS-teknik koblet med fotografi med forskellige filtre kan langt mere nøjagtigt sladre om, hvad der er behov for, og hvor.
    Det var Mondavi, der i 1993 søgte hjælp hos NASA i kampen mod vinlusen Phylloxera, der på det tidspunkt plagede de californiske vinmarker, og siden er systemet udvidet betydeligt.
    Interesserede kan læse en lang artikel, der går i dybden, ved at klikke her.
...............
30 vinøse retssager
En amerikansk højesteretsdom afgjorde i 2005, at enkeltstaterne ikke kan forbyde borgernes import af vin afsendt fra andre stater – naturligvis i første række fra Californien, Oregon og Washington.
Flere stater har siden lavet love, der godt nok giver indtryk af at tillade privat import af vin, men de har samtidig indført så mange begrænsninger, at importen alligevel er umulig.
Fx kræver nogle stater, at borgerne skal bestille vinen ved personligt fremmøde hos producenten ude på vestkysten, og Arizona tillader kun direkte import fra vinerier, der producerer mindre end 75.000 liter vin om året.
Disse konflikter opstår, fordi USA’s forfatning kræver, at staterne ikke diskriminerer hinanden økonomisk, men samtidig tillader staterne at regulere salget af alkohol på deres egne måder.
30 retssager er nu på vej for at få gennemført højesterets afgørelse efter ånd og bogstav.
............
Michel Rolland er overbebyrdet
Den anerkendte vinkonsulent Michel Rolland flyver fra det ene vinhus til det andet. Han har sin base i Pomerol, men har kontrakt med 100 vinhuse rundt om i verden – fra Frankrig, Italien og Østrig til Argentina, Indien og Chile.
Nu er det blevet for meget for den 60-årige Michel Rolland, og han har derfor valgt at skære ned på arbejdsbyrden ved at stoppe konsulentarbejdet for tyve af sine kunder i Bordeaux. Det gælder blandt andet vinslottene Camensac, Citran, Malescot og Kirwan.
Hans kone Dany, der er hans talerør, siger, at Rolland har valgt at stoppe sit arbejde for netop disse vinhuse, da alt nu kører på skinner efter hans mangeårige bistand. Alligevel har nogle af vinhusenes ejere tigget og bedt Rolland, om han dog ikke bare kunne få tid til at være med, når vinene skal blandes – siger altså hans kone.

Tilbage til den gamle Margaux-stil
Noget tyder dog på, at ikke samtlige af de tyve vinproducenter, som nu vinker farvel til Michel Rolland, er lige kede af det ophørte samarbejde.
Hos Château Kirwan i Margaux bliver der fx ikke fældet mange tårer. Det fornemme vinslot ejes af Schÿler-familien, og den daglige leder af slottet er Nathalie Schÿler, datter af Danmarks tidligere konsul i Bordeaux, Jean-Henri Schÿler, og søster til den nuværende konsul, Yann Schÿler.
Ifølge Decanter har Nathalie Schÿler sagt, at Rollands ophør som konsulent vil gøre det muligt for slottet at bringe vinen tilbage til den oprindelige Margaux-stil.
Måske har hun lyttet til den anerkendte engelske vinkritiker Michael Broadbent, der i 2004 i filmen "Mondovino" ytrede, at vinen fra Kirwan under Rollands indflydelse mere smager som en Merlot-domineret Pomerol end som en ægte Margaux-vin. (Læs om Michael Broadbent nedenfor).
...............
    Arkitekturpris til vingård
    I 2001 blev portvinens Douro-dal klassificeret som en "verdensarv" af UNESCO, og alt byggeri i dalen er med god grund underlagt strenge regler. Man må ikke bare ødelægge landskabet med arkitektoniske rædsler.
    For at stimulere en god udvikling i regionen og beskytte dens rige kultur har man skabt en arkitekturpris, og årets pris er netop blevet givet til vingården Quinta da Touriga.
    Her har arkitekten António Leitão Barbosa udført tegninger til en moderne bygning af stål og skifer, der er fint integreret i vingårdens skråninger.
..........................................
...............
    To norske vinbønder
    Vi har efterhånden skrevet om de fleste af de danskere, der har slået sig ned som vinbønder rundt om på kloden. Men er der slet ingen nordmænd?
    Jo da. Et par af dem er Eli Anne Langen og Frode V. Refstad, der har deres vingård, Tenuta il Sogno, i det italienske Piemonte. Her laver de deres vin, og her er Eli Anne ejendomsmægler.
    Hvordan vinen smager, vil man kunne få et indtryk af på den kommende italienske vinmesse, Vini d’Italia 2007, der afholdes 9. og 10. marts i København. Her præsenterer Eli Anne og Frode deres vine.
    At de trives i Piemonte, fremgår meget overbevisende af parrets hjemmeside.
Flere vinmesser er på vej
Vini d’Italia 2007 er kun en af flere vinmesser, der er på vej. I det hele taget er den danske vinverden ved igen at komme op i omdrejninger efter en lidt sløv januar. Det fremgår af vores aktivitetskalender.
*** For femte gang går tre vinfirmaer, Johs. M. Klein Distribution, Vinrosen, og DWC Vin sammen om at lave den spændende vinsmagning Topvin. Den finder sted i weekenden 10.-11. marts på Nordatlantens Brygge på Christianshavn, hvor 25-30 vinproducenter præsenterer 100 udsøgte vine fra mange dele af verden. I forbindelse med smagningen vil flere af byens toprestauranter give vinentusiaster og gastronomisk interesserede lejlighed til at afprøve sammenhængen mellem topmad og topvin på bedst tænkelig vis. Mere om smagningen kan læses på www.topvin.dk, hvor man også kan købe billetter.
*** Den 24. marts arrangerer Fiasco Vine en vinmesse i Bella Centeret i København – mere om den kan læses på www.dansk-vinmesse.dk.
*** Den 24. april afholdes den anden Wine 4 Trade på Børsen i København. Her kommer der 60 franske vinmagere og præsenterer deres vine – dog kun for professionelle inden for vinbranchen. Mere herom kan læses på www.wine4trade.com.
*** Endelig er der også de udenlandske messer, blandt andet den store spanske Fenavin i byen Ciudad Real. Den afholdes 7.-10. maj og er en af Spaniens mest besøgte messer.
.............................
Fremgang i Champagne
Fra Champagne melder Solveig Tange, at salget af distriktets vine i 2006 nu er gjort op, og som ventet blev det stort: 321,7 millioner flasker blev ekspederet mod 307,5 mio flasker året før. Altså en vækst på 14,1 mio flasker eller 4,6%, målt i volumen.
Det franske hjemmemarked tegner sig for 56% af salget med en fremgang på 1,5%, en fremgang på 4,4% i EU og en fremgang på 16% i tredjelande.

    Bobler i miniformat
    Den 14. februar er det Valentins Dag, hvor romantikken er i højsædet. I den anledning har champagnehuset Moët & Chandon kreeret "Mini Moët Flower Rosé" – en lille elegant gaveæske med hank, der indeholder to 20 cl flasker Brut Impérial Rosé samt – og hold nu fast: et par "mundtragte" lavet af plastic og til at sætte oven på flaskerne (se billedet).
    Der røg romantikken – i hvert fald hos VinAvisens smagepanel. Ideen med de to små flasker i en blomsterprydet æske er fin – også til en picnic i det grønne. Men at drikke de ædle bobler direkte fra flasken og gennem en tragt af kunststof duer bare ikke – heller ikke selv om tragten er designet af den trendy britiske designer Daisy de Villeneuve.
    Efter eksperimentet skyndte vi os at hælde resten af boblerne op i nogle ordentlige champagneglas, hvor vi både kunne nyde synet af vinens smukke rosa farve og indsnuse den liflige duft.
    Nedenfor er der fem velfortjente stjerner til den uforlignelige champagne, som selvfølgelig også findes i helflaske. Den lille kuffert med de to miniflasker kan fås hos vinhandlere og i stormagasiner for 249 kr.

    Romantik på Valentins dag
    Champagne-kufferten lanceres som sagt som oplæg til romantik på Valentins dag, og ikke mindst franskmændene dyrker alt det der med den gamle katolske helgen.
    Valentin var oprindelig præst i Rom i 200-tallet e.Kr. og blev dømt til døden af romerne. Mens han sad fængslet, blev han gode venner med fangevogterens datter. Hun var blind, men Valentin gav hende på mirakuløs vis synet igen.
    Før han blev henrettet, skrev han et brev til hende, som han underskrev "fra din Valentin". Derfor alt det brevskriveri den dag i dag.
...............
    Et château med et godt navn
    Michael Madsen fra Juul’s Vin og Spiritus i København har sendt os denne underfundige vinetiket. – Her kan du få det hele, både Petrus og Gaia, skriver han med et glimt i øjet.
    Men vi lader os ikke narre. Etiketten har intet at gøre med det berømte Château Pétrus, der fremstiller Peter Brixtoftes yndlingsvin. Ej heller med det ligeledes berømte italienske vinhus Gaja i Piemonte, der ejes af den legendariske vinproducent Angelo Gaja, og som er kendt for sine Barbaresco-rødvine. Château Petrus Gaïa er bare et lille vinslot i Bordeaux-distriktet Entre-Deux-Mers.
    Gad vide, om der ind imellem er vinglade forbrugere, der tror, at det er lykkedes dem at kapre en kostbar vin til spotpris ...
............................................
Vinens Hall of Fame
Vi kører i høj grad videre med "Vinbranchens Blå Bog" (selv om vi p.t. gerne vil have lidt flere emner - kom nu ud af busken, de damer og herrer). Men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store personligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende og afdøde. I denne uge er det Michael Broadbents tur. På en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
............
..

    Michael Broadbent (f. 1927) er en af verdens mest velansete vinkritikere. Han blev født i Yorkshire i England og begyndte som ung at læse til arkitekt. Han fandt dog hurtigt ud af, at det var meget sjovere at have med vin at gøre, og i 1952 tog han springet fra tegnebordet til vinbranchen. Han blev vinhandler, begyndte at studere vinens verden og i 1960 bestod han eksamen som Master of Wine.
    I 1966 blev Michael Broadbent leder af vinafdelingen i det engelske auktionshus Christie's, en post, som han bestred i de næste cirka 25 år.
    Sideløbende har han haft en karriere som vinskribent for de engelske vinmagasiner Decanter og Vinum og har desuden skrevet flere vinbøger, hvoraf den første af dem i dag er en bibel for enhver, der interesserer sig for vin. ”Wine Tasting” hedder den (på dansk "Vinsmagning", Gyldendal). Michael Broadbent skrev den i første omgang som en lille brochure til sine kolleger i det britiske vinfirma Harveys of Bristol. Den blev dog så populær, at han udvidede den og udgav den som bog i 1968. Siden da er den kommet i 40 oplag og på alverdens sprog.
    Michael Broadbent er kendt for kun at ville smage de helt store topvine – hvilket han har gjort gennem de sidste 50 år og altid med en lille notesbog ved sin side, hvori han nøje nedskriver samtlige kommentarer. Mange af notaterne er foreviget i bogen ”The Great Vintage Wine Book”.
    Michael Broadbent har desuden været præsident for både Institute of Masters of Wine og International Food and Wine Society. Og så er han blevet udnævnt til Chevalier de l'Ordre National du Mérite af den franske regering.
    I dag bor han i London, hvor han stadigvæk smager en masse god vin sammen med sin kone Daphne.
    Adresse: c/o Decanter, Broadway House, 2-6 Fulham Broadway, London SW6 1AA, England.
............................
--...............--.
    Den danske vinbranche
    * Toscavini har fået forhandlingen af vinene fra Serrecavallo i Calabrien og fra Bremer i det toskanske Maremma.
    * Oxholm Vin har optaget import af vinene Château Pradeaux i Bandol.
    * Vigneron Wine Company har optaget importen af vinene fra Domaine de la Petite Cassagne i det franske Costières de Nîmes.
    ........--....
...........
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
..............................
    Ugens vinøse billede
    Orla Kristensen har netop været i Schweiz, hvor han har nydt mange glimrende hvidvine. Det har han kvitteret for ved at tage dette vinterlige billede af en vinmark, hvor der vokser hvidvinsdruer i en forstad til Zürich.
    Det er måske de færreste, der forbinder Zürich med vin, men faktisk ligger der vinmarker midt inde i den store by. De fleste befinder sig dog i de landlige omgivelser rundt om byen, hvor de breder sig over cirka 620 hektar.
    Der dyrkes mange forskellige druesorter, men de vigtigste er Blauburgunder til rødvinene og Müller-Thurgau til hvidvinene. Og druerne forvandles hvert år til vin af områdets cirka 700 vinproducenter.
    Hvis man har tænkt sig at tage på en forårstur til Zürich, bør man også lægge vejen forbi det spændende vinmuseum, Das Weinbaumuseum. Læs mere ved at klikke her.

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.
..........................
.....
Ugens gode spørgsmål
Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af
VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål og svaret på det.
...........

Hvorfor er 75 cl standard?
Peter Heydenreich har fået et spørgsmål fra sin otte-årige datter, og det lader han gå videre til os: Hvorfor er der altid trekvart liter i en flaske vin?
Flasker har altid haft nogenlunde det rumfang, de har i dag. Tidligere var mange af dem kun på 70 cl, men i dag er de 75 cl fast standard både i EU og i den øvrige del af verden. Undtagen når det gælder spiritusflasker. De er stadig kun på 70 cl – måske fordi man aldrig har fået taget sig sammen til at standardisere dem, eller fordi industrien har ydet for stor en modstand.
En teori forklarer, hvorfor vinflaskerne fik netop den størrelse, de har:
I gamle dage blev flaskerne fremstillet af glaspustere, og cirka 75 cl er netop, hvad et par glaspuster-lunger kan klare.
Prøv selv: Pust en plastpose op med så meget luft, du kan klare i ét langt pust. Fyld en anden plastpose med 75 cl vand fra en tom vinflaske. De to poser vil have mere eller mindre samme størrelse.
Ud over den normale helflaske har EU fastlagt følgende rumfang: 300 cl, 150 cl, 37,5 cl (halvflaske) og 18,7 cl (til fly), og samme størrelser er standard i de fleste andre lande.
Der findes dog specielle størrelser, fx 50 cl, der blandt andet bruges til nogle tyske vine, canadiske isvine, italienske recioto, de søde vine fra det ungarske Tokaj og mange flere.
.....................
..........................
Hvad betyder prisen for stjernerne?
Klaus Holck spørger om, hvordan VinAvisens smagepanel tager prisen med ind i billedet, når der gives stjerner til vine, der har to priser, henholdsvis en normalpris for én flaske og en lavere pris ved seks eller tolv flasker.
I så fald er det den laveste pris, vi går ud fra. I langt, langt de fleste tilfælde er det nemlig den pris, vinen sælges til.
I den forbindelse er den nye Nordic Wine Club lidt speciel, idet den opgiver en klubpris ved seks flasker samt en højere normalpris. Også her går vi ud fra den lave klubpris, idet vi dog hver gang husker at lægge de cirka 3 kr. på, som er andelen pr. flaske, når man udnytter sit kontingent fuldt ud.
Men så vigtigt er det nu heller ikke – prisen er trods alt en mindre parameter. Det vigtigste er, at vinen smager godt og vil gøre vore læsere glade.

Smagte vine i denne uge
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 33 vine. Af disse vine var der 25, som fik mere end to stjerner, og hele 16, som fik fem stjerner. En meget fornem høst! I alt blev det til 115 stjerner og i gennemsnit 3,8 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
...........
    ...
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    .....
...........
Mousserende vin


Las Paredes, Bodegas Valentin Bianchi, Extra Brut, Argentina
79,75 kr., H.J. Hansen og Magasin
Den smager fuldstændig som en champagne, og det er ikke så underligt. Den er nemlig lavet på 50% Chardonnay og 50% Pinot Noir og efter champagne-metoden. Vinen har fine, stadige bobler, en duft af brød og en dejlig smag, som alle vil kunne lide. Prisen er yderst rimelig.


Brut Impérial Rosé, Moët & Chandon, Champagne, Frankrig
265 kr., Moët Hennessy Danmark
Brødkrumme og friske blå blommer er det første, der møder næsen, når man lugter til denne dejlige champagne. Og den bløde mousse bringer en smag af let parfumerede æbler og moden frugt med sig. Vinen har desuden en fin syre til mad.




Hvidvin


Bald Hills, Riesling, Central Otago, New Zealand 2006
159 kr., Haller Vine
Stor og meget lækker hvidvin på den fornemme Riesling-drue. Vinen har en liflig duft og en meget ren og frugtagtig smag med blød syre og en vis fedme. Dertil en laaaang eftersmag. Dyr er den, ja, men dejlig, og flasken er da også forsynet med flere guldmedaljer. Flasken har (naturligvis) skruelåg.


Domaine de la Ferrandière, Chardonnay, Vin de Pays d’Oc, Frankrig 2006
59 kr., Den lille Vinkælder
En meget vellavet hvidvin med en fin duft og bred, lækker og harmonisk smag med god saft og syre.


Sumaridge, Sauvignon Blanc, Western Cape, Sydafrika 2006
99 kr., Glud Vin
En rigtig dejlig hvidvin og typisk Sauvignon Blanc med hele registeret fra mineralitet til hyldeblomst. Den er blød og blid og meget forfriskende. Og så har den skruelåg.


Antis, Chardonnay, Mendoza, Argentina 2006
59 kr., A Vinstouw
Ret kraftig hvidvin med en ren og god druesmag med toner af citrus, pære og melon. Lang eftersmag.


Storie di Vite, Pinot Grigio, Trentino, Italien 2005
69,95 kr. ved 12 flasker, Wine Group
Læskende og saftig hvidvin med blød frugt. En charmerende, ret enkel vin uden kanter. Glimrende som terrassevin. God lang eftersmag.


Chenin Blanc, Good Hope, Stellenbosch, Sydafrika 2006
59 kr., Vinens Verden
En behagelig, fyldig hvidvin med en god frisk frugtsmag med toner af citrus og en anelse lynghonning i eftersmagen.




Rosévin


Roigenc, Capafons-Ossó, Montsant, Spanien 2005
79,75 kr. ved 12 flasker, SpanskeVine
En meget lækker og vellavet rosé med en liflig parfumeret duft og en fyldig næsten cremet smag af moden frugt og friske druer. Den flotte mørke roséfarve er desuden en fryd for øjet.




Rødvin


Morellino di Scansano, Erik Banti, Italien 2005
69 kr., Carlo Merolli
Denne vellavede rødvin dufter af mandler og modne, mørke kirsebær. Den har en elegant tør smag af blå druer, frugt og eg og vil egne sig glimrende til en god lammekølle.


Corralillo, Reserve, Merlot / Malbec, San Antonio, Chile 2004
Klubpris ved 6 flasker: 67,60 kr., ikke medlemmer: 129 kr., NordicWineClub.com
Hold kæft, hvor er den go’! lød det var den anden ende af smagebordet. En stor rødvin med blød frugt og mange facetter. En tyggevin og faktisk også en meditationsvin. Skænk den til en god kødgryde eller steg. Eller alene uden noget til.


Ca’ Vergana, Barbera d’Asti Superiore, Italien 2004
49,95 kr., ViniPortugal
En fin og interessant duft og en saftig og frugtagtig smag møder én med denne rødvin. Med sin behagelige lethed kan den såmænd også bruges som apéritif.


Mortiès, Cuvée Jamais Content, Pic Saint-Loup, Coteaux du Languedoc, Frankrig 2004
129 kr., The Wine Company
En bred smag af solmodne blommer og fint krydderi møder én i denne rødvin. Den har 14½ procent alkohol, men man generes ikke af spritten på grund af den bløde frugt og sødme. En lækker vin, som mange vil kunne lide.


Candidato, Tempranillo, Vino de la Tierra de Castilla, Spanien 2003
42 kr., Vinens Verden
Vellavet rødvin med god struktur, ren frugt og fint krydderi. Glimrende hverdags-vin. Et godt køb.


De Stefani, Solèr, Veneto IGT, Italien 2002
109 kr., Glud Vin
Denne rødvin på druerne Marzemino, Refosco, Merlot og Cabernet Sauvignon er virkelig god. Den har en spændende duft og smag med toner af eukalyptus.


The Lackey, Shiraz, South Australia 2005
59,95 kr., The Wine Company
Her er rødvinen til en stor bøf – en tæt vin, en blød vin, en krydret og fyldig vin, som man drikker med største fornøjelse. Flasken har skruelåg – og prisen er overraskende lav i forhold til kvaliteten.


RSW, Wirra Wirra Vineyards, Shiraz, McLaren Vale, Australien 2003
279 kr., Australian Wine Room
Stor, spændende og meget lækker rødvin, der med sit høje indhold af alkohol og sin intense frugt kræver en kraftig ret – en krydret gryderet, en osso buco, en and, stegt lever, en peberbøf. Osv.


La Chapelle, Corbières, Frankrig 2001
150 kr., Søhøjlandets Vinlager
Blød og meget indtagende rødvin, moden og afrundet med seks år på bagen. Og så har den kun 13% alkohol, så man kan holde ud at drikke flere glas af den. En kultiveret vin, som man nyder med største glæde.


Wagner Stempel, Spätburgunder, Trocken, Rheinhessen, Tyskland 2004
99 kr., Oxholm Vin
Elegant og lækker rødvin med alle Pinot Noir-druens karakteristika. Simpelt hen en nydelse. Vi nød den til tolv snegle. Hver.


Antario, Barbera d’Asti Superiore, Italien 2003
55 kr., Red & White
Fortræffelig rødvin, blød, lækker, harmonisk, med god syre og dejlig frugt og saft – lidt i retning af friske fuglekirsebær. Oplagt til pasta, charcuteri, kødretter – hele det italienske køkken. Yderst rimelig pris.


Torremayor, Tempranillo, Crianza, Ribera del Guadiana, Spanien 2004
59,95 kr. ved 12 flasker, Brdr. D’s Vinhandel
En rødvin fra det spanske Extremadura med blødhed, saft og kraft. En vin til gode kødretter.


Quara, Malbec, Cafayate Valley, Argentina 2005
26,95 kr., efter 1. marts: 30 kr., Fakta
Enkel, pæn og venlig rødvin med god krop. Nyd den til en god hakkebøf. Rimelig pris.


Château de Brau, Cuvée Exquise, Cabardès, Frankrig 2003
65 kr., Emilie Vin
Kraftig rødvin på organisk dyrkede druer. Den har intens frugt og toner af peber og krydderurter – og et bid, der gør den fortræffelig til mange kødretter. Dog måske ikke til for fede retter på grund af den lidt dæmpede syre.


Domaine St. Paul, Syrah, Vin de Pays d’Oc, Frankrig 2005
59,50 kr., Irma
En ret let rødvin på økologisk dyrkede druer med en meget tydelig duft og smag af den gode Syrah-drue.


Postales del Fin del Mundo, Patagonia, Argentina 2005
39,95 kr. for 12 flasker, Philipson Wine
En udmærket rødvin med en markant duft af sort peber og en kraftig krydret smag med toner af lakrids. Drik den til en god hakkebøf.

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.