Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 17, 2007





Vin-aktuelt i uge 17
23. til 29. april 2007
..............................

VinAvisen uge 16........VinAvisen uge 15........VinAvisen uge 14

...............
    .......
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    .......
    .......
    Søg i næsten 500 tidligere VinAviser

.......
...............
.............
Afholdsfolk har medvirket til druk
Den norske historiker Ellen Schrumpf har skrevet en afhandling om alkoholspørgsmålet i Norge: "Fra sundt til sygt", og ifølge den har norske afholdsfolk påvirket drikkemønstret og delvis medvirket til, at nordmænd drikker meget, når først de drikker.
I 1800-tallet blev alkoholen anset for sund, styrkende og normal, men i 1900-tallet blev den sygeliggjort og anset for at være en gift for både krop og samfund.
Der er sket en polarisering i drikkemønsteret, siger Ellen Schrumpf. Enten drikker man sig fuld, når man endelig har mulighed for det, eller også er man rabiat afholdsmand.
Panik-drikkeri fører til ulykker og giver kun liden glæde. Men der er heller ikke nogen kultur i mådehold, og vi nordmænd har ikke lært at kende de glæder, som alkohol i små mængder kan give fx en god vin til maden og et glas ved sociale sammenkomster.

Fylderiets rødder i afholdsbevægelsen
Ikke noget andet land i verden har ifølge Ellen Schrumpf haft så stærk en afholdsbevægelse som Norge. Omkring 1910 var hver tiende nordmand medlem, og dermed fik bevægelsen også en stærk politisk magt.
Det fordømmende syn på alkohol og på dem, som drak, førte til, at folk begyndte at drikke i det skjulte og med dårlig samvittighed. Der blev ingen kultur for at drikke moderat i Norge.
I afholdsbevægelsens indtog fandt fylderiet sine rødder. Ola Nordmanns drikkeri i Syden, på danskerbådene og i weekenderne kan forklares som nedarvede reaktioner på en engang stærk afholdsbevægelse, siger Ellen Schrumpf.
..............


    Italiensk vinbonde på besøg
    Da Carlo Merolli indbød til smagning af Andrea Rinaldis vine, skrev han: Stol aldrig på en italiensk vinbonde, der kan fremmedsprog, især engelsk.
    Hvorfor det?
    Jo, fordi han sikkert vil bruge en del tid på at korrespondere med udlandet, besøge vinmesser og i det hele taget beskæftige sig med salgsarbejdet mere end med arbejdet i mark og kælder. Og desuden vil han have flere udgifter og i det hele taget være mere prisbevidst!
    Men da så Andrea Rinaldi kom i onsdags, talte han faktisk et pænt engelsk – det havde han lært sig på en aftenskole, sagde han – hvilket nu ikke bør hindre nogen i at stole på ham.

    Vine, der er til at fordøje
    Man kan i hvert fald stole på, at Rinaldi-familien kan lave vin – vin, der både er til at betale og til at fordøje (som der var en, der bemærkede under smagningen).
    Vinhuset Rinaldi ligger i Piemonte, og det blev grundlagt af Andreas far, Oreste, i 1961. I dag er det Andrea, der står ved roret.
    Det er et mellemstort vinhus med en årlig produktion af 100.000 flasker, og det fremstiller i alt tretten forskellige vine – både vine af gedigen kvalitet og billigere vine af den slags, der også er brug for. Halvdelen af flaskerne er fremstillet på den honningduftende drue Moscato.
    Ikke uden stolthed fortalte Andrea, at han eksporterer sine vine til Frankrig – hvorefter Carlo Merolli med et glimt i øjet betroede os, at en italiensk vinbonde hellere vil sælge 600 flasker til Paris end 12.000 flasker til Sicilien.
    Nedenfor bringer vi vore kommentarer til de smagte vine.
...............
    Hvid armagnac i glasset
    Hører man til dem, der holder af synet af en ravgylden armagnac, kan det godt være, at man rynker på næsen over sidste nyt fra den franske spiritusfront: En hvid eller rettere farveløs armagnac, som de franske forbrugere ifølge Just Drinks netop i disse uger vil kunne tage ned fra butikshylderne.
    INAO (Institut National des Appellations d'Origine), det statslige institut, som har ansvaret for appellations-systemet, har foreløbig givet ti armagnac-producenter lov til at fremstille nyskabelsen, hvilken der i første omgang bliver 15.000 flasker ud af.

    Verdens ældste spiritus på vin
    Armagnac-producenterne kalder deres druespiritus, der fremstilles på hvidvin, for "verdens ældste spiritus". Whisky er nu ældre, men hvis vi taler om spiritus destilleret på vin, har de måske ret. Sikkert er det i hvert fald, at der allerede i året 1411 blev destilleret vin i Armagnac i Gascogne i det sydvestlige Frankrig.
    Der fremstilles armagnac i tre distrikter, Haut Armagnac og La Ténarèze samt Bas Armagnac, hvorfra de fineste armagnac'er stammer.
    Efter destilleringen lagres spiritussen på egetræsfade. Og det er herigennem, at armagnac'en med tiden – ligesom cognac – får sin ravgyldne farve.
    Den "hvide" armagnac har således ikke ligget på eg.
.............
Et plaster, der sladrer
Japanerne har opfundet et plaster, der klistres på armen, og som viser, hvor godt kroppen tåler alkohol.
Plasteret imødekommer dem, der ikke ønsker at drikke for meget, og som er udsat for "alkoholisk chikane" fra deres chefers side.
I Japan er det ikke ualmindeligt, at chefen tager sine medarbejdere med på bar efter dagens arbejde og bliver sur, hvis medarbejderne afslår de stærke sager.
Japanere bliver let berusede hvis ikke de simpelt hen falder i søvn. Deres problem er, at de mangler et enzym, der medvirker til at nedbryde alkohol.
Spor af enzymet udskilles i sveden, og plasteret viser simpelt hen, om man har nok af enzymet til at kunne klare alkoholen. Plasteret bliver rødt, hvis man ikke kan.
.............,,,,,,,,,,,,,,
.........
VinAvisens Vinauktion:
Dem, der sidder og lurepasser
Før vi torsdag aften ferielukkede VinAvisens redaktion tog vi lige et kig på vinauktionen – for endnu en gang at glæde os over, hvor flot den udvikler sig med nye brugere og auktioner. Interessen er virkelig positiv, og vi ser nogle meget fine og noble vine udbudt.
Mandag d. 23. kl. 10 slutter således auktionen på en Sassicaia 1995, en supertoskaner fra en meget fornem årgang. Men auktionen kan meget vel trække ud, hvis flere kæmper på målstregen. For – som der står i vores brugsanvisning: I tilfælde af placering af et bud mindre end ti minutter før lukke-tidspunktet tillægges ekstra ti minutter. Dette for at forhindre, at nogen sidder og lurepasser og venter til sidste sekund med at placere et bud. Det kan blive en spændende dyst.
En anden stjernevin er en Château Beaucastel Hommage à Jacques Perrin, Châteauneuf-du-Pape 2000, som Parker har givet 97 point og Wine Spectator 95 point. Der er kun fremstillet 6000 flasker, og sammen med 1989 og 1990 er det en årgang helt i top. Den auktion slutter tirsdag kl. 10.
Har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at skrive til auktionens webmaster Steen Petersen. Han holder ikke ferie.
Klik på bjælken herunder, og se, hvordan auktionssiderne ser ud. Kom og byd! Eller udbyd og sælg! Det er helt gratis for både køber og sælger.
.........

..................
..............


    29 postkort fra Colchagua i Chile
    VinAvisens redaktionelle medarbejder, Mariette, har været i Chile for at besøge det spændende distrikt Colchagua. Turen har resulteret i 29 postkort, som vi bringer som en føljeton over seks uger. Her kommer de første fire.
..............

.....
Andesbjergene, som man skal krydse for at komme til Chile. Smeltevandet fra tinderne er vigtigt for vindyrkningen både i Argentina og Chile.
.....

    1. postkort fra Colchagua:
    Til landet bag Andesbjergene
    Det tager godt og vel femten timer at komme med fly fra Danmark til Chile. Men det er en flyvetur, der byder på en af de helt store naturoplevelser: Synet af Andesbjergenes sneklædte toppe, hvoraf Aconcagua-bjergets top på 6959 meter rager højest op.
    Bjergkæden er cirka 7000 kilometer lang og på sit bredeste sted 160 kilometer bred. Man flyver i et godt stykke tid over dette fascinerende, øde urlandskab, indtil Chile dukker op i horisonten.
    Det lange smalle land mellem Andesbjergene og Stillehavet er præget af varme, tørre somre og en behagelig kølig brise fra havet – noget der er med til at gøre Chile til et smørhul for frugt- og vinproduktion.
    Det sydamerikanske land har mange spændende vindistrikter – et af de bedste, når det gælder rødvin, må dog siges at være Colchagua-dalen, der i de senere år har stormet frem på det internationale marked med sine vine af topkvalitet.
    .....

.....
Udsigt over vinmarker langs Colchaguas vinrute. Nede i dalen løber Tinguiririca-floden, der sørger for vand til vinstokkene.

    2. postkort fra Colchagua:
    Chiles første vinrute
    Det var jesuitiske missionærer, der efter Spaniens erobring af Chile i 1500-tallet plantede de første vinstokke i den 120 kilometer lange Colchagua-dal – simpelt hen fordi de havde brug for vin til messerne.
    I dag breder vinmarkerne sig over cirka 23.000 hektar jord, hvilket svarer til 20% af det samlede areal af vinmarker i Chile.
    Colchagua, der ligger i regionen Rapel Valley, er et rigtig rødvinsland – kun 10% af produktionen består af hvidvin. De fleste vinhuse ligger langs Tinguiririca-floden, der snor sig fra Andesbjergene og ud mod havet. Men i de senere år har der været en tendens til at plante stadig længere op ad de stejle bjergsider i jagten på optimale dyrkningsforhold.
    I 1996 blev en række vinproducenter i Colchagua enige om, at der måtte gøres noget for at markedsføre vinen og lokke flere turister til dalen. Resultatet blev Chiles første officielle vinrute, Ruta del Vino de Colchagua, der i dag omfatter tyve af distriktets bedste vinhuse.
    .....
..............................

.....
Gamle, udtjente vinfade har fået ny funktion som affaldspande i Santa Cruz. Ledningerne mellem husrækkerne vil med garanti give enhver dansk elektriker sved på panden.
.....

    3. postkort fra Colchagua:
    Den festlige vinby Santa Cruz
    Santa Cruz er Colchaguas hovedby og et glimrende udgangspunkt, hvis man har tænkt sig at følge vinruten rundt i dalen.
    Det er også i sig selv en sjov og spændende by med en utrolig livlig gadehandel og fest og musik på torvet til ud på de små timer. Her nøjes man ikke med at male byen rød, men også blå, grøn, gul og lilla.
    At man befinder sig i et område, hvor der dyrkes vin, fremgår af de gamle vinfade langs fortovene, der nu har fået ny funktion som affaldsspande.
    Fadene er doneret af Colchagua Museum, som ligger i hjertet af Santa Cruz, og som bestemt er et besøg værd. Foruden gamle ting og sager fra vinens verden rummer museet en fantastisk samling kunstgenstande fra det præcolumbianske Chile.
    .....

.....
Man kan godt finde marker i Colchagua med meget gamle vinstokke, der ikke giver det store udbytte, men til gengæld druer af høj kvalitet.
.....

    4. postkort fra Colchagua:
    Carmenère, Chiles nationale drue
    Af alle de blå druesorter, der dyrkes i Colchagua, er Cabernet Sauvignon den mest udbredte. Men der er også Carmenère – Chiles nationaldrue. Den blev oprindelig dyrket i Bordeaux, men blev bragt til Chile i midten af 1800-tallet sammen med en række andre franske druesorter – lige før Europas vinmarker blev angrebet af vinlusen Phylloxera. Efter lusens altødelæggende angreb i Europa blev Carmenère ikke genplantet på fransk jord. Men i Chile, hvortil vinlusen aldrig er nået frem, fortsatte druen med at trives i bedste velgående.
    Efter Phylloxera-angrebet blev samtlige vinstokke i Europa podet på resistente amerikanske rødder, så katastrofen ikke gentog sig. I Chile derimod vokser vinstokkene i dag som noget helt specielt på egne rødder.
    Gamle, krogede vinstokke som dem på billedet kan stadig ses i Colchagua. De godt kan være mere end 60 år gammel og står altså på egne rødder. De giver kun et ringe høstudbytte, men druerne er som regel er af højeste kvalitet.
    .....

.....
Vinhuset Laura Hartwig er med sin produktion på 300.000 liter vin om året Colchaguas mindste vinhus. Her ses vinmager og ejer Alejandro Hartwig, der satser på topvine lavet på Merlot-druen.

    5. postkort fra Colchagua:
    De troede det var Merlot
    Oprindelig troede chilenerne, at Carmenère-druerne var Merlot, og de to druesorter blev derfor plantet i ét virvar i vinmarkerne – også selv om man undrede sig over, at en hel del af Merlot-druerne først blev senere modne.
    Men i 1993 konstaterede en fransk professor, Jean-Michel Boursiquot, at der var tale om Carmenère. Siden da har vinhusene i Chile haft travlt med at sortere de to druesorter ud på hver deres marker.
    Vinhusene i Colchagua vil meget gerne fremme salget af deres Carmenère-vine, og flere af vinmagerne mener, at det er svært at fremstille gode vine på ren Merlot – druen trives ligesom ikke rigtig i distriktet.
    Det vil man dog ikke høre tale om i vinhuset Laura Hartwig, hvor man – blandt andet for at skille sig ud fra mængden – netop satser på at fremstille topvine på ren Merlot. Hvilket lykkes til fulde.
    Vingården har været i familien Hartwigs eje siden 1928, men det var først i 1995, at den første vin under eget tag blev til – indtil da blev druerne solgt til andre vinhuse.
    Den 82-årige grundlægger, Don Alejandro Hartwig, søger for markedsføringen, sønnen, der er ønolog, har ansvaret for vinproduktionen, og moderen lægger navn til vinhuset og ansigt til etiketterne.
    Laura Hartwigs vine importeres af VinoVenue.
.............
Hvidvin godt for lungerne
Endelig får vi elskere af hvidvin et godt argument i glasset! Forskere ved University of Buffalo School of Medicine and Biomedical Science har ifølge Wine Spectator konstateret, at hvidvins-nydere har sundere lunger end alle andre inklusive afholdsfolk, øldrikkere, spiritusdrikkere og endog dem, der kun drikker rødvin.
Forskerne har studeret i alt 1555 personer i cirka 60 års-alderen i staten New York og blandt andet interviewet dem om deres spise- og rygevaner samt deres alkoholforbrug i de seneste 30 dage og gennem hele deres liv. Yderligere målte man deres lungers kapacitet og helbredstilstand.

Endnu en grund til at drikke hvidvin
Stærkt overvægtige mennesker har som bekendt risiko for at udvikle diabetes. Men nu har forskere ved Monash University i Melbourne, Australien, konstateret, at et moderat forbrug af alkohol og især hvidvin nedsætter denne risiko. Altså endnu en grund til at drikke hvidvin - i hvert fald hvis vægten viser for mange kilo.
..............


    < Tegningen viser udviklingen i portvinsflaskens form fra 1708 til 1812.
.............
Fremragende site om årgangsportvin
Portvinsfirmaet Symnington - dvs. Warre's, Graham's og Dow's - har lavet en hjemmeside om årgangsportvin, der er meget oplysende og meget lidt sælgende.
Den handler om portvinens historie, om opbevaring, dekantering, servering osv. Og yderligere er der en gennemgang af 28 deklarerede årgange siden år 1900 med smagenotater og vurderinger af holdbarheden. Det er en fremragende site!
Hjemmesiden findes på adressen www.thevintageportsite.com...
........................
Farvede dufte
Franske forskere ved universitetet i Montpellier konstaterer, at beskrivelser af duften i vin som regel snarere beskriver vinens farve.
Når vinelskere holder et glas Chardonnay eller Gewurztraminer under næsen, danner der sig gule billeder i deres hjerne: Strå, melon, honning, abrikos ...
Og når der er Merlot i glasset, griber de til mørkerøde, brune og sorte ord som solbær, tobak, tjære ...
Ifølge bladet New Scientist bad forskerne 54 studerende om at beskrive duften i henholdsvis en hvid og en rød bordeaux. Og ganske rigtigt: De brugte henholdsvis lyst- og mørktfarvede, gule og røde ord.
Dernæst fik de to nye glas. Det var nøjagtigt de samme vine, men denne gang var hvidvinen farvet med et lugtløst rødt farvestof. Og nu fik den farvede hvidvin røde ord med på vejen.
Hvilket jo kun viser, at beskrivelser af vin, duft og smag er vildt subjektive ...
...............


    Et museum til solbærlikørens ære
    I Nuits-Saint-Georges har man oprettet et museum for Bourgognes berømte apéritif Kir. Museet hedder La Cassissium, og man kan læse om det på adressen www.cassissium.com.
    Cassis er navnet på solbær, mens likøren benævnes Crème de Cassis.
    I gamle dage udgjorde den søde solbærlikør et vigtigt tilskud til en lidt syrlig vin rundt om i Bourgogne.
    Det var Bourgogne-byen Dijons borgmester, Félixe-Adrien Kir (1876-1968), der lagde navn til apéritiffen og gjorde den berømt.
    Drikken havde han ikke selv opfundet, men i de 23 år, han var borgmester, skænkede man drikken ved samtlige receptioner, så det var nærliggende at opkalde den efter ham.
    Dog allerede i 1759 bryggede Madame de Pompadour en slags kir, som hun skænkede for maleren François Boucher. Blandingsforholdet var imidlertid ret skrapt: Halvt af hvert. Maleren gav drikken navnet Mouf-Mouf.
    En rigtig Kir blandes af 5 dele af hvidvinen Aligoté og 1 del Crème de Cassis og man kommer likøren i glasset først. Likøren har en højere vægtfylde end vinen, og de to ting blandes derfor bedst på denne måde.
............

...............
Laudrup slår et stort slag for skruelåg
Så kom endnu en af de helt store importører af vine med skruelåg med på vores liste, nemlig Laudrup Vin & Gastronomi, og på sin side med i alt 54 vine bringer firmaet en stor forsvarstale for skruelåg. Vi citerer:
Skruelåg - hvorfor egentlig det? Fordi vi har fået nok! Vil du finde dig i, at hver tyvende mælkekarton, du får slæbt hjem fra supermarkedet, er sur og klumpet? At batteriet på hver tiende Nokia mobiltelefon er ubrugeligt? At karosseriet på hver tyvende nye Mercedes er rustet? Taler vi vin, er det faktisk tilfældet. [...] Hos Laudrup Vin & Gastronomi er vi ikke i tvivl – skruelåg er vejen frem. Vin med skruelåg er sikrere og generelt en klar fordel, vinen bevarer sin friskhed og vitalitet. Men det romantiske ved at åbne en vin med korkprop, må man selvfølgelig tænke sig til.
Nu ser listen således ud med sider fra i alt ti importører:
Erik Sørensen Vin
Laudrup Vin & Gastronomi
Nayberg's Vinhandel
Oscar Davidsen
Pedersborg Vin
Skjold Burne
VinDownUnder
Vignoble / Østjysk Vinforsyning
Vinspecialisten, H.J. Hansen
World of Wine
Vi fortsætter naturligvis og optager meget gerne andre importører på listen, hvis de på deres hjemmeside har en særlig side med mindst ti skruelågs-vine. Skriv venligst til anker@vinavisen.dk.
.................
    Som friske fåreekskrementer
    Den 5. til 7. juli afholdes for sjette gang det internationale Gewürztraminer Symposium i den maleriske landsby Tramin i Sydtyrol/Alto Adige, Italien. Det er en kæmpemæssige blindsmagning af Gewürztraminer-vine fra Italien, Frankrig, Tyskland, Østrig, Schweiz, Luxembourg, Slovenien, USA, Sydafrika og Israel.
    Det er egentlig utroligt, at man i fire dage kan tromme en masse mennesker sammen omkring en enkelt drue, men Gevürztramineren er nu også en overordentlig interessant drue.
    Druens italienske navn er Traminer Aromatico, og man mener, at den har sin oprindelse på markerne omkring byen Tramin i det nordøstlige Italien.

    En god begynderdrue
    Netop Gewürztraminer (der i Frankrig staves uden prikkerne over u'et) er glimrende at begynde med, når man skal lære at smage vin. Den er så påtrængende i duft og smag, at den nærmest fylder rummet, når proppen trækkes op.
    I Alsace kalder man den "Don Juan", fordi man forføres af dens generøse, let parfumerede charme.
    Ordet Gewürz er det tyske ord for krydderi. Vinen er dog ikke specielt krydret. Snarere er duften eksotisk og stærkt blomsterduftende Dixon JB, et al. Alcohol Consumption in the Severly Obese: Relationship with the Metabolic Syndrom. Obesity Research 2002; 10:245-52 som hyldeblomster, roser, violer og liljer. Og smagen er kraftig, ofte "fed" og som regel uden ret meget syre.
    Ifølge visse autoriteter smager den "som friske fåreekskrementer". Om det er rigtigt, skal vi lade være usagt. Det er ret længe siden, vi sidst smagte friske fåreekskrementer ...

    Demimonden
    For mange år siden beskrev vinbonden René Kuehn i Ammerschwihr i Alsace Gewurztramineren (uden prikker) således:
    At sammenligne Riesling med Gewurztraminer er som at sammenligne Den Store Dame i en 1800-tals roman med hendes lidt mindre dydige modstykke, demimonden.
    At lære Den Store Dame - Rieslingen - at kende tager tid, krævende som hun er, underfundig og elegant og i sidste instans mere dyb end Gewurztramineren.
    Demimonden derimod Gewurztramineren er smilende og blank med hele sin appel og pragt på overfladen.
................
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
..........

.

    Steen Højgård Rasmussen (f. 1963) i The Wine Company er ikke "født" ind i vinbranchen. Han er uddannet fødevareteknolog (cand. brom.) med ph.d. i fødevaremikrobiologi, så hans forudsætninger for at forstå og vurdere teknikken bag vinen i glasset er i orden.
    Hans store interesse for vin blev sat på sporet i 1992 af den nu hedengangne FDB Vinklub nr. 1. Han har siddet i bestyrelsen i Bourgogneselskabet og har igennem årene været medlem af et utal af vinklubber, hvor især Portvinsklubben af 1981 står hans hjerte nær.
    I 1995 besluttede han og hans ven, Lars Møller, at de ville prøve at stå på den anden side af disken, og de etablerede derfor The Wine Company. Det har de ikke fortrudt.
    Firmaet har specialiseret sig i direkte import af vine fra mindre topproducenter fra specielt Rhône, Bourgogne, Languedoc-Roussillon og Australien.
    The Wine Company er interessant, fordi det primært arbejder med salg af vin via internettet. Firmaet sælger direkte til slutforbrugerne – uden fordyrende mellemled – og arbejder i stigende grad med virksomhedskunder og restauranter i både Danmark, Sverige og Norge.
    Firmaet afholder også et utal af vinarrangementer og smagninger for både firmaer, vinklubber og privatpersoner, hvor Lars og Steen kører med en blanding af "optræden på slap line" og seriøs information.
    Det seneste skud på stammen er den årligt tilbagevendende Rhône-vinfestival, som de to kompagnoner har taget initiativet til.
    Som Steen siger: – Vi sælger vin med sjæl. Vi forsyner altid vores kunder med historier og information om den enkelte producent, så kunden får et næsten personligt forhold til vinen. Herved bliver vinen mere spændende at drikke, og kunden kan næsten sætte sig til bords med en ven af huset.
    Steen Rasmussens fritidsinteresser er fotografering og naturligvis især vin. Ferierne holdes fortrinsvis i Frankrig, hvor områderne Provence, Bourgogne og Champagne hører til favoritterne. Privat er han gift med hustruen Janne og har to børn, Olivia på tolv og Anton på otte.
    Adresse: The Wine Company (København), Jyllingevej 66, gården, tlf.: 38 80 74 72, fax: 38 80 74 82; The Wine Company (Hillerød), Buevej 7, tlf.: 48 26 62 94, e-mail: thewinecompany@private.dk, www.thewinecompany.dk.
March. A
--...............--.
    Den danske vinbranche
    * Compagniet af 2004 importerer og distribuerer nu eksklusivt vinene fra Chablis-domainet Alain Geoffroy.
    ........--....
............
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr. e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
...............,,,,,,..........
.....
Ugens gode spørgsmål
Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af
VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål og svaret på det.
...........

Hvorfor kan vin give hovedpine?
S. Frederiksen i Helsingør mener, at han får ondt i hovedet, når han drikker rødvin. Men hvorfor får han det?
Ser vi bort fra de tilfælde, hvor man har drukket for meget vin, så er det et faktum, at især rødvin kan give hovedpine, hvis man er overfølsom over for histamin i vinen.
Når der er histamin i en vin, tyder det på forurening med bakterier på grund af dårlig hygiejne under vinens fremstilling, og ifølge lægen Erik Skovenborgs bog "Vin og helbred - myter og facts" vil histaminen kunne give rødme i ansigtet, kvalme, opkastning, mavesmerter og hovedpine. Yderligere kan den hos mennesker med tendens til allergi give astma og høfeber-lignende symptomer.
I dag er det heldigvis sjældent, at en vin er forurenet med histaminer, og det er heldigvis også kun en brøkdel af menneskeheden, der ikke kan tåle dem. Men har man problemet, kan man måske hjælpes med en kombination af en af de nye ikke-sløvende antihistamin-tabletter og en H2-blokker som Cimetidin. Man tager de to tabletter med et glas vand cirka en time, før man skal drikke vin.
.....................
............
Smagte vine i denne uge
Til denne uge har vores smagepanel smagt i alt 26 vine. Af disse vine var der 19, som fik mere end to stjerner, og 11, som fik fem stjerner. I alt blev det til 87 stjerner og i gennemsnit 3,7 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
...........
    ...
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    .....
.........
Smagningen af Rinaldis vine


Bricco Cardogno, Rinaldi, Moscato d’Asti, Italien 2006
75 kr., Carlo Merolli
Charmerende hvidvin med hele Muscat-druens honningagtige sødme og diskrete bobler. En elegant vin, som alle vil elske. Brug den til apéritif eller nyd den i både tide og utide. Den holder kun 5% alkohol, så der er plads til flere glas. Drikkes køleskabskold.


Bricco Rioglio, Rinaldi, Brachetto d’Acqui DOCG, Italien 2006
89 kr., Carlo Merolli
En forførende sød og fint perlende rosévin, der er meget lækker. Duft og smag er som roser, hindbær og jordbær. Brachetto er navnet på duen, og appellationen overlapper delvis Moscato d’Asti i Piemonte. Vinen, der skal skænkes godt afkølet, vil være fortræffelig som apéritif eller et glas i utide. Gæsterne vil simpelt hen hurtigt bede om at få fyldt op.


La Bricca, Rinaldi, Barbera d’Asti, Italien 2004
95 kr., Carlo Merolli
Herlig krydret rødvin, der får mundvandet til at løbe. Den har en dejlig ren frugt, harmoni og rygrad. En vin til en god italiensk kødret.


Bricco Cardogno, Rinaldi, Dolcetto d’Acqui, Italien 2006
75 kr., Carlo Merolli
Blød, saftig og meget lækker rødvin, som man nyder med største fornøjelse. I smagen er der kirsebær og krydderier. Nyd den fx til kalv eller gris. Eller til snegle – det gjorde vi.

og
Rinaldi, Vigneto Rioglio, Barbera d’Asti, Italien 2003 og 2004
2003 til 56 kr. og 2004 til 60 kr., Carlo Merolli
Samme vin i to årgange og interessant at sammenligne. 2004 kan afgjort drikkes nu, mens 2003 er blødere og meget mere afrundet. Så lad os drikke 2003 først – det er den, vi giver fem stjerner. Og venter med den ekstra stjerne til den anden. Prisen er rimelig.


Bricco Cardogno, Rinaldi, Dolcetto d’Acqui, Italien 2005
75 kr., Carlo Merolli
Dejlig rødvin, som man drikker med fornøjelse. Den er fyldig og meget saftig og en god ledsager til mange retter.


Ariò, Rinaldi, Cortese dell’Alto Monferrato, Italien 2006
52 kr., Carlo Merolli
Let, tør og forfriskende hvidvin med smag lidt i retning af æble. Egnet som dagligvin.


Aurora, Rinaldi, Rosé, Vino da Tavola, Italien
54 kr., Carlo Merolli
Enkel og venlig rosévin med frugt og sødme. En vin til fest, hvor der er mange.


Celle, Rinaldi, Cabernet Sauvignon, Monferrato, Italien 2005
84 kr., Carlo Merolli
Rødvin med et rent og klart billede af Cabernet-druen. En vin, der er nem at drikke og anvendelig til mange retter.




Hvidvin


Weingut Martinshof, Grauer Burgunder, Spätlese Trocken, Rheinhessen, Tyskland 2005
85 kr., Vinum Bonum
En dejlig hvidvin med smør og mineralske toner i duften. Smagen har en vis sødme, er mild og rund og har en fin let krydret eftersmag.


Chateau Changyu-Castel, Chardonnay, Shandong, Kina 2004
135 kr., Østjysk Vinforsyning/Vignoble
En både let og fed hvidvin med en krydret duft og smag.




Rødvin


Don Rudolfo, Nero d’Avola, Sicilien IGT 2004
179,95 kr., Amka
Det er den navnkundige danske vinmager Peter Vinding-Diers, der sammen med Amka i Randers og en siciliansk producent har lavet denne prægtige vin. Den har en flot duft og en dejlig smag med toner af chokolade, kanel … en stor vin!


Salva Terra, Ripasso, Valpolicella Classico Superiore, Italien 2003
169 kr., Lago Import
Fantastisk lækker rødvin med næsten rosinagtige toner og en indtagende blødhed. I smagen er der blommer og måske et strejf af anis. Giv den en god kalvesteg uden alt for kraftigt tilbehør.


Domaine Jean Bousquet, Malbec, Tupungato Valley, Argentina 2005
Klubpris ved 6 flasker: 36,51 kr., ikke-medlemmer: 59 kr., NordicWineClub.com
Flot og lækker rødvin, der fylder munden med blød, fyldig og afrundet bærfrugt. Den har 14½ procent alkohol, men virker ikke spor sprittet. Begge priser er faktisk yderst rimelige.


Château Ste Michelle, Indian Wells, Cabernet Sauvignon, Columbia Valley, Washington State, USA
158 kr., Vinens Verden
Meget lækker rødvin med moden, afrundet frugt, bløde tanniner og fint krydderi. Lang eftersmag. De laver skam glimrende vine i den nordligste af USA’s Stillehavsstater oppe under grænsen til Canada.


Batasiolo, Bricco di Vergene, Dolcetto d’Alba, Italien 2005
109,75 kr., i denne uge (uge 17): 75 kr. ved 2 flasker, Skjold Burne
En rigtig dejlig rødvin med liflig duft og en blød, afrundet og frugtagtig smag. En meget anvendelig vin til mange middagsretter.


Burle, Côtes du Rhône, Frankrig 2005
69,95 kr., The Wine Company
Blød, ret let og meget lækker og kompleks rødvin med toner af vanille og lakridsrod.


Piero Benevelli, Nebbiolo, Langhe, Italien 2005
99 kr., Oxholm Vin
En virkelig dejlig rødvin på Piemontes store drue, Nebbiolo. Den har en god duft og en tør, frugtagtig smag, der står fint til mad. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet.


Cucao, Reserva, Cabernet Sauvignon / Syrah, Rapel Valley, Chile 2005
69 kr., Vinens Verden
Lidt af en bamsevin, men ganske flot med bred og krydret frugt.

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.