Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Nyheder for uge 44, 2007





Vin-aktuelt i uge 44
29. oktober til 4. november 2007
,,,,,,,,,,,,,,,

VinAvisen uge 41,,,,,,,,VinAvisen uge 42,,,,,,,,VinAvisen uge 43

,,,,,,,,,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i næsten 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,
    Ny bog anklager Robert Parker for fejl
    Gennem en årrække var Hanna Agostini den amerikanske vinguru Robert Parkers trofaste medarbejder i Bordeaux. Ud over at arrangere vinsmagninger sørgede hun for, at hans bøger og artikler blev oversat til fransk.
    I 2002 kom hun under mistanke for at have brugt Parkers brevpapir i forbindelse med økonomisk svindel hos den belgiske vinimportør Green. Parker bakkede hende op, og hun klarede frisag.
    Agostinis og Parkers veje skiltes i 2003, og kort tid efter begyndte hun at skrive en uautoriseret biografi med titlen "Robert Parker: Anatomie d’un Mythe". Bogen, der netop er udkommet i Frankrig, skal ifølge Daily Mail være yderst kontroversiel. Agostini anklager blandt andet Parker for at komme med modstridende oplysninger i sine skriverier, for at være bonkammerat med flere af de vinproducenter, hvis vine han bedømmer, og endda for at anmelde vine, som han slet ikke har smagt.
    Fra Parkers lejr lyder det overlegent, at Hanna Agostini hverken er den første eller den sidste, der har angrebet vinguruen for blot at få fem minutters berømmelse.

    Vred slotsejer: Parker er ikke gudfar til min datter
    Hanna Agostinis bog har allerede fået Alain Raynaud fra grand cru-slottet Château Quinault i Bordeaux på barrikaderne.
    Som medlem af en fransk litterær klub havde han for nogen tid siden fået fat i et næsten færdigt manuskript til Agostinis bog, og han blev både forundret og vred, da han læste det. Agostini skriver nemlig, at Raynaud i sin tid bad Robert Parker om at blive gudfar til hans datter af den simple årsag, at han ville indynde sig hos vinguruen og dermed få top-anmeldelser af sine vine.
    Raynaud gik rettens vej for at få strøget de famøse linjer – både fordi de var usande, og fordi han følte sig anklaget for at udnytte sin datter. Men selv om han ifølge Decanter fremlagde beviser for, at Parker slet ikke er gudfar til datteren, så faldt dommen alligevel ud til fordel for Agostini, hvorefter bogen gik i trykken.
    Bogen er udkommet hos forlaget Editions Scali og kan blandt andet købes via www.amazon.fr. Foreløbig findes den kun på fransk, men mon ikke den snart bliver oversat til engelsk?
,,,,,,,,,,,,,,,
    Bedste sherry-cocktail 2007
    Som tidligere nævnt blev der i september afholdt en konkurrence for eleverne på landets syv restaurantskoler, "Best Sherry Cocktail 2007".
    En faglærer og den vindende elev fra hver skole blev inviteret på en studietur til Jerez de la Frontera, og i byens restaurantskole har man i tirsdags afholdt en konkurrence blandt de syv finalister.
    I dommerpanelet sad César Saldaña fra Sherrys vinkomité, José Gil Tamayo, der underviser på Jerez' restaurantskole, samt Ana Rodríguez Izquierdo fra det spanske Institut for Udenrigshandel, ICEX.
    Vinderen blev Allan Jørgensen fra Dalum UddannelsesCenter i Odense, og præmien fik han for en sofistikeret cocktail, der vakte både begejstring og opsigt.

    Sherry og æblemost
    Allan Jørgensen havde valgt at arbejde med to forskellige sherryer, både en PX og en Oloroso – to unikke produkter, som begge har mange smagsnuancer – og dem lod han indgå i forening med et godt fynsk produkt, nemlig en koldpresset æblemost fra Kjærup Frugt.
    Han opfatter drinken som en apéritif eller som en afterdinner-drik, som man nyder i længere tid, men han forestiller også, at den kan anvendes som ledsager til visse retter, blandt asiatiske retter med soja og ingefær.
    Vi har fået Allan Jørgensens opskrift, der er meget professionel. Blandt andet kræver den brugen af sifonflaske, kulsyrepatroner, PX-sirup og æbleperler.
    Vi vil se, om vi i næste uge kan bringe en light-udgave af opskriften, som vi mere almindelige mennesker har mod på at gå ombord i.
,,,,,,,,,,,,,,,
Vinhuse jævnet med jorden i Peru
Når det gælder sydamerikansk vin, står Peru så afgjort i skyggen af Chile og Argentina – både når det gælder kvantitet og kvalitet. Men Peru er ikke desto mindre et vinland – og i øjeblikket et vinland med store problemer.
I august blev landet ramt af et jordskælv, der målte 7,9 på Richterskalaen og kostede 500 mennesker livet. Det gik ifølge Decanter også hårdt ud over vinregionerne Ica, Chincha og Pisco, hvor mere end 2000 vinproducenter stadig kæmper for at komme på fode igen.
De fleste vinhuse og produktionsanlæg er jævnet med jorden, og værst af alt har hobetal af vinmarks-arbejdere mistet deres hjem.
Vinproducenterne, der sørger for, at arbejderne får mad og husly, klager over, at den peruvianske regering ikke så meget som rører en finger for at hjælpe dem.
Et lille lyspunkt er dog, at de flere tusinde hektar vinmarker i de tre vinregioner stort set står uskadte.
Man håber på, at genopbygningen af såvel vinhusene som arbejderboligerne er færdig, inden der skal høstes i marts næste år.
,,,,,,,,,,,,,,,
Champagnehus på jagt efter britiske vinmarker
Det legendariske champagnehus Louis Roederer har ifølge Decanter kastet sin kærlighed på Storbritannien.
Tidligere i år lød det fra champagnehuset, at det muligvis ville investere i jord i Sydengland med henblik på at fremstille mousserende vin, og for nylig var præsidenten for Louis Roederer, Frederic Rouzaud, så på visit i Kent og Sussex, hvor han både så på vinmarker og på ubeplantede jordarealer.
Der er frem for alt to ting, som gør det attraktivt for champagnehuset at fremstille bobler i Storbritannien: Priserne på jord er utroligt lave sammenlignet med i Champagne – en hektar vinmark i det franske vindistrikt koster omkring 6,4 millioner kr., mens britisk jord til vindyrkning koster cirka 85.000 kr. pr. hektar.
Derudover er jorden netop i den sydlige del af landet, hvor Kent og Sussex ligger, meget lig den i Champagne, hvilket vil sige, at den er rig på kalk.
Fra champagnehuset lyder det dog, at en investering i Storbritannien kun vil finde sted, hvis den globale opvarmning er kommet for at blive.

Grønt lys for salg af Hitler-vine
I uge 39 skrev vi om vinene med etiketter med billeder af Hitler og nazistiske slogans, som endte i retten i den italienske by Bolzano. De tilhører vinhuset Alessandro Lunardelli og indgår i en serie af såkaldte "historiske vine", der også omfatter flasker med etiketter af Che Guevara, Mao samt flere andre vandaler.
Nu er retten ifølge Decanter kommet med sin dom, og Alessandro Lunardelli har – stik mod, hvad man måske skulle forvente – fået grønt lys til at fortsætte salget af Hitler-vinene.
,,,,,,,
Napa-vinhus opfører produktionshal til 37 millioner kr.
Beaulieu Vineyard i Napa Valley er en af Californiens ældste vingårde. Den blev grundlagt i 1900 af den franske immigrant Georges de Latour. Han ville overraske sin hustru og købte derfor stedet i al hemmelighed. Da hun så det, udbrød hun "quel beau lieu", fransk for "hvilket smukt sted". Og det blev så navnet på vingården, der i dag ejes af Diageo og fremstiller nogle af verdens fineste vine.
Beaulieus flagskib er Georges de Latour Private Reserve Cabernet Sauvignon. Og nu vil vinhuset ifølge Decanter bruge 7 millioner dollars (cirka 37 mio kr.) på en ny produktionshal, som udelukkende skal bruges til fremstillingen af denne kultvin.
I de senere år har vinhusets vinmager gennem 25 år, Joel Aiken, udført en række eksperimenter med mindre mængder af vinen, heriblandt fadgæring og ekstra lang udblødning af druerne. I den nye bygning vil der blive plads til at blæse eksperimenterne op i stor målestok.
Bygningen, der kommer til at indeholde alverdens tekniske nyskabelser, forventes færdig inden næste års høst.
,,,,,,,,,,,,,,,,
Passé med at bede om tilladelse til at høste
I det traditionsrige Bordeaux skal myndighederne hvert år udstede en "ban de vendanges" – en tilladelse til, at vinhøsten kan gå i gang. I år blev tilladelsen for rødvinsdruernes vedkommende fx givet den 1. oktober.
Nu har den fremtrædende franske vinmand Jacques Lurton udtalt til Decanter, at han mener, traditionen hører fortiden til, og at man skal tage dens berettigelse op til revision.
Gennem de sidste ti år har han set adskillige eksempler på, at vinproducenterne må bede om dispensation til at høste, før den officielle tilladelse træder i kraft. I både Médoc og Entre deux Mers var der også masser af druer i hus i år blot fem dage efter, at tilladelsen var givet.
,,,,,,,,,,,,

,,,,,,,,,,,,
Campo Viejo nu med skruelåg.
    Vinkonkurrence med propsmag
    London er hvert år rammen om den store vinkonkurrence International Wine and Spirit Competition (IWSC), hvor et udvalgt dommerpanel smager sig gennem flere tusinde vine fra hele verden.
    I år viste det sig ifølge erhvervsbladet Harpers, at der for hvert dusin flasker, der var lukket med korkprop, var mindst en, som led af propsyge. Dommerne måtte derfor gang på gang bede om nye prøveflasker.
    Heldigvis var der også mange vinflasker med skruelåg – frem for alt fra de oversøiske lande, hvor hele 40% var forsynet med det lille låg. Når det gjaldt vinene fra den gamle verdens vinlande på den nordlige halvkugle, lød tallet på kun 3,8%. Men vi er da ved at komme efter det – selv i det konservative Rioja:

    Rioja med skruelåg
    Om føje tid vil briterne kunne finde et meget kendt vinmærke fra Rioja med skruelåg på hylderne i supermarkederne. Det drejer sig om Pernod Ricards Campo Viejo, og det bliver det første store vinmærke fra Rioja, der bliver forsynet med skruelåg. I Rioja er korkpropperne ellers stadig i højsædet.
    Ifølge Just Drinks har Pernod Ricard valgt at gå over til skruelåg på de populære vine af den simple årsag, at de britiske forbrugere netop forbinder skruelåget med kvalitet.
    En storstilet annoncekampagne til et beløb svarende til 15,6 millioner kr. vil følge i kølvandet på introduktionen af vinene i Storbritannien.
,,,,,,,,,,,,
Den rigtige rækkefølge
I sidste uge bragte vi en meget fyldig artikel om den danske vinbranche, som det internationale magasin Wine Business har fået Elsebeth Lohfert til at skrive. Den kan læses ved at klikke her.
Wine Business har som illustration til artiklen indsat en tabel over den danske vinbranches elleve største virksomheder, og den er ikke helt rigtig, skriver Elsebeth Lohfert til os. Den rigtige rækkefølge ses til højre.
    .....
    Coop
    Dansk Supermarked
    Super Gros
    V&S Wine
    Taster Wine
    Amka
    Chris Wine
    H.J. Hansen
    Philipson Wine
    Sigurd Müller Vinhandel
    Østjysk Vinforsyning
.....
,,,,,,,,,,,,,,,
    Vinflaskerne rækker tunge
    Dette er måske nok ikke lige den slags vinflasker, man sætter på bordet til hvid dug og sølvbestik. Men de er rene samleobjekter hos verdens mange fans af Rolling Stones. Den provokerende tunge er nemlig det berømte rockbands logo, som også findes på alt lige fra T-shirts til tekrus.
    Vinene sælges af det californiske vinfirma Celebrity Cellars, der i det hele taget gør det i vinflasker med etiketter fra popsangens verden.
    Som det ses af billederne til venstre, fås tungen i flere udgaver – blandt andet med flag fra alverdens lande. Hvordan indholdet er, må komme an på en prøve – man kan jo sætte sin lid til, at det ikke smager som at række tungen ud af flaskehalsen.

,,,,,,,,,,,,,,,,
20 postkort fra Bordeaux
Vor redaktionelle medarbejder Mariette har være i Bordeaux, og hendes oplevelser har udmøntet sig i 20 postkort, som vi bringer i løbet af seks uger. Her kommer de næste tre.
I uge 39, da serien begyndte, bragte vi i øvrigt også et link til et meget detaljeret kort over Bordeaux-regionens 57 appellationer. En pdf-fil med dette kort kan hentes ved at klikke her.
..............

.....................
Château Grand Verdus, der blev opført i 1579, har været i en og samme families eje i fem generationer. Og arvefølgen er sikret med sjette generation i vuggen.
    13. postkort fra Bordeaux:
    Et slot med historiske rødder
    Siden 1820 har Château Grand Verdus været i familien Le Grix de la Salles eje. Slottet, der ligger i byen Sadirac 20 km syd for Bordeaux by, er et af de førende vinhuse inden for appellationen Bordeaux Supérieur, og det ejer i alt 87 hektar vinmarker, hvis druer hvert år forvandles til 660.000 flasker vin.
    I dag arbejder de seneste tre generationer sammen om vinproduktionen, der hovedsagelig består af rødvin.
    Yngste led i samarbejdet, Thomas Le Grix de la Salle, har introduceret hvidvin i slottets repertoire. Det skete i 2005 efter et ophold på New Zealand, og hans begejstring for de newzealandske Sauvignon Blanc-vine har så afgjort sat sit præg på slottets pragtfulde hvidvine.
    Vi spurgte de tre generationer bag det traditionsrige Bordeaux-slot om deres holdning til skruelåg. Og de var bestemt begyndt at tænke i de baner. En britisk vinimportør, der kun ville importere deres vine, hvis de blev forsynet med skruelåg, fik sin vilje.
    Herhjemme er det SuperGros, der importerer slottets vine.
..............

.....................
Den store grill er placeret op ad facaden på Château Pichon-Longueville – et slot fra 1800-tallet, som nu er blevet ført tilbage til fordums pragt af AXA-Millésimes.
    14. postkort fra Bordeaux:
    Bøffer stegt på kvas fra vinstokke
    De gamle familieejede slotte i Bordeaux har svært ved at klare skærene og ikke mindst arveafgifterne, som er så høje, at arvingerne ofte må skille sig af med familie-slottet.
    En række store firmaer står i så fald parate til at opkøbe slottene og fortsætte vinproduktionen. Et af disse firmaer er det store franske forsikringsselskab AXA-Millésimes, og et af de slotte, som firmaet har købt, er 2. cru-slottet Pichon-Longueville Baron.
    Firmaet, der overtog slottet i 1987, har brugt store summer på at renovere det og bygge nye, flotte produktionsanlæg. Vi lagde vejen forbi, smagte slottets fantastiske vine og fik serveret glimrende bøffer til. Bøfferne blev i øvrigt stegt på en udendørs grill, hvor "brændet" bestod af kvaset, der bliver til overs efter beskæring af vinstokkene. Hos Pichon-Longueville er der intet, der går til spilde ...
...............

.....................
Denne smukke drueklase, der er i gang med véraison, hang på en vinmark, der hører til Château Lamothe-Vincent i Entre-Deux-Mers.
    15. postkort fra Bordeaux:
    Når druerne skifter farve
    Det var sensommer, da vi besøgte Bordeaux, og netop på det tidspunkt var det muligt at se et ganske særligt og meget smukt fænomen i vinmarkerne: le véraison.
    Ordet er fransk og afledt af udsagnsordet varier, som betyder at skifte. Og det er netop, hvad det drejer sig om – druerne forvandles fra små, hårde og grønne bær til egentlige druer med blårød eller gulgrøn farve, saft og sukker. Og det sker i løbet af ganske få dage.
    Man kan ikke sætte en præcis dato på, hvornår le véraison indtræffer. Det afhænger af vind og vejr, sol og varme samt af, hvor meget vinstokkenes løv skygger for druerne.
    En god tommelfingerregel siger, at høsten skal finde sted 45 dage efter le véraison.
.........

.....................
Vinmageren hos Château Pichon-Longueville forklarer, hvordan plastic-hylstrene med feromonerne virker. Hylstrene hægtes på ståltrådene, der holder på vinstokkene.
    16. postkort fra Bordeaux:
    Kønshormoner forvirrer insekterne
    Hos Pichon-Longueville forsøger man at undgå at sprøjte med gift mod diverse insekter. I stedet benytter man sig af "seksuel forvirring" i form af små plastichylstre med kvindelige kønshormoner, feromoner, som tiltrækker haninsekterne.
    Når temperaturerne når op på 16 grader, afgives duftstoffet. Haninsekterne søger mod de små depoter, får selv noget af stoffet på sig, de andre hanner tror, at de første hanner er hunner – kort sagt vild forvirring, der relativt hurtigt får bestanden til at skrumpe ind.
    For at få så effektiv en virkning som muligt har man ikke kun opsat plastichylstrene i vinmarkerne men også i buske og træer, der grænser op til markerne.
,,,,,,,,,,,,,,,
Vand fra istiden er pavens hofdrik
– Værsgo, her er vandkortet. Sådan lyder det fra tjenerne i hotel Claridge’s i London.
Når man efter lang tids overvejelse endelig har besluttet sig for mad og vin, skal man også til at finde ud af hvilket vand, man vil have til sit måltid. Og der er ifølge Decanter hele 30 vandmærker at vælge imellem, hvoraf de dyreste dråber løber op i 50 pund (cirka 535 dkr.) pr. liter.
Man kan fx slukke tørsten med vand fra vulkanen Tai Papu på New Zealand eller nyde et glas vand fra havets bund ud for Hawaii. Der er også dansk vand på vandkortet – dog af en ganske særlig karat, idet hver en dråbe hævdes at stamme fra den anden istid. Dette særlige "årgangsvand" siges i øvrigt at være pavens foretrukne.
Hvis man er i tvivl om, hvilket vand der står bedst til laksen eller bøffen, er der hjælp at hente hos restaurantens vandsommelierer.
Og skulle man give helt fortabt over for det store udvalg, kan man selvfølgelig også springe over, hvor gærdet er lavest, og bede om en ganske almindelig – og gratis – kande "London-vand". Det er af meget høj kvalitet.

Oplyse i stedet for at skræmme
I en artikel om "Den flydende fare" i Weekendavisen citerer Lone Frank den amerikanske sociolog David Hanson:
Det er jo alkoholmisbrug, vi skal forebygge, ikke brug af alkohol. Og meget tyder på, at der er størst risiko for at blive misbruger i lande og kulturer, hvor man er ambivalent over for alkohol. Som i USA og Nordeuropa, hvor man bruger alkoholen, men samtidig omgiver den med en negativ skyldbetynget stemning.
Masser af forskning taler til gengæld for, at den traditionelle sydeuropæiske tilgang, hvor unge introduceres ret tidligt til alkohol i hjemmet, giver færre alkoholikere og et moderat forbrug hos dem, der drikker.
I stedet for at skræmme skal vi oplyse om de positive sundhedseffekter af netop et moderat alkoholforbrug.

Gået helt galt af hinanden
I uge 42 anmeldte vi en ny bog om portugisisk vin og undrede os over, at den berømte danskejede vingård Cortes de Cima i Alentejo blev yderst stedmoderligt behandlet.
I sidste uge forklarede bogens forfatter, Håkan Nilsson, at da han og hans fotograf efter aftale kom til vingården, var der lukket. De forsøgte dagen efter, men det var for sent, blev der sagt.
Hertil svarer Carrie og Hans Kristian Jørgensen, der ejer Cortes de Cima, at de aldrig har negligeret en aftale med Håkan Nilsson eller Viniportugal, som markedsfører portugisisk vin (det er ikke den danske importør af samme navn).
Håkan Nilsson var hele fire gange i Portugal i forbindelse med bogen, men kun én gang blev vingården kontaktet af Viniportugal, der med kort varsel ønskede at arrangere et besøg sent på dagen – hvilket ikke var muligt den pågældende dag. Alligevel troppede Håkan Nilsson op.
Carrie og Hans Kristian Jørgen er kede af at blive beskyldt for at have ignoreret en aftale og have lukket deres dør i ansigtet på en journalist, hvilket ikke er sandt, skriver de.
Det ser ud til, at de to parter er gået helt galt af hinanden. Det kan de så starte den fjerde puniske krig over. Den deltager VinAvisen ikke i. Vi nøjes med fortsat at ærgre os over, at Cortes de Cima kun blev bedre præsenteret i bogen med tretten linier og et forkølet billede af Hans Kristian Jørgensen.
,,,,,,,,,,,,,,,
.....................

Redaktion: Mariette Tiedemann, mariette@vinavisen.dk.
.....................
Stor høst i Sherry
Sherry, som fremstilles i det spanske distrikt af samme navn, består af en lang række varianter – fra den knastørre Fino til den søde Pedro Ximénez. Og så er der Manzanilla, en Fino-type, der udelukkende fremstilles i kystbyen Sanlúcar de Barrameda. Efter sigende skulle vinden fra havet tilføre dens aroma et særligt strejf af salt.
Høsten i Sherry er netop afsluttet, og det blev til i alt 115 millioner kilo druer, hvilket er 40% mere end sidste år. De 20 millioner kilo kommer fra Sanlúcar de Barrameda og vil således blive forvandlet til Manzanilla.
Høsten i Sherry-distriktet foregik under skarpt opsyn fra omkring 50 inspektører fra Consejo Regulador, sherry-industriens styrende organ, der sørger for, at alt går rigtig for sig, og at vinhusene lever op til de gældende kvalitetskrav.
Hele processen blev nøje overvåget ved hjælp af skannere og håndholdte computere.
..............
'
    Forfalsket tequila oversvømmer markedet
    Mexicanernes nationaldrik tequila går sin sejrsgang overalt i verden. I 2005 lå eksporten på cirka 144 millioner liter, hvilket var en fordobling siden 1995.
    I kølvandet på spiritussens succes er der sket et boom i fremstillingen af forfalsket tequila. I Mexico laves der blandt andet imitationer på sukkerrør og i Sydafrika på almindelige agaver – ægte tequila fremstilles udelukkende på den blå agave.
    Tequila-producenterne er godt trætte af de mange forfalskninger, som i sidste ende skader tequilaens image. Det har faktisk taget producenterne årtier og kostet dem millioner af dollars i reklamekampagner at forvandle tequilaen, der førhen var en drik for bønder, til en trenddrik i restauranter og på diskoteker.

    Ægte tequila dufter af planter
    Nu forsøger den mexicanske regering ad flere veje at komme svindelen til livs. Regeringen har allerede underskrevet en aftale med 26 andre lande, som skal beskytte navnet tequila. Ifølge aftalen må navet kun bruges om spiritus, der er fremstillet af blå agaver og af producenter i 181 godkendte byer i Mexico.
    Derudover finkæmmer myndighederne i øjeblikket barer og forretninger i ind- og udland for at få fjernet forfalsket tequila fra hylderne.
    Hvis man selv er i tvivl, om det er ægte tequila, man hælder i glasset, så skal man bare gnide lidt af drikken mellem fingrene. Er den let cremet – og dufter den samtidig af friske grønne planter – er der tale om den ægte vare.
...................
,,,,,,,,,,,,,
............
............
    ............
    Stor smagning af cognac
    Her på Den stærke side har vi afholdt en stor smagning af cognac efter samme principper, som når vi smager vin til VinAvisen: Kun de flasker, der fik tre stjerner eller mere, slap gennem nåleøjet hos det strenge, men retfærdige dommerpanel. Anmeldelserne af disse flasker bringer vi i en føljeton, der begyndte i uge 42 og fortsætter her og i de kommende uger.


    Hennessy Private Reserve, Premier Grand Cru, Grande Champagne AOC, Cognac, Frankrig
    1750 kr., Moët Hennessy Danmark
    En suveræn cognac, lød det enstemmigt fra smagepanelet. Den er blød og rund og fuld af moden frugt med et strejf af vanille og eg. Der er kun få flasker tilbage af denne spændende cognac, så man skal skynde sig.


    Font-Borne VS, Grande Champagne, 1. Cru du Cognac, Frankrig
    295 kr., Ludvig Bjørn
    Kandiseret frugt er det første, man tænker på, når man lugter til denne cognac. I smagen er der mørke rosiner og en anelse sødme.


    Lhéraud Fine Petite Champagne AOC, VSOP, Cognac, Frankrig
    219 kr., Amka
    En rigtig damecognac lød det fra smagepanelets kvindelige deltagere. Den er elegant med en behagelig duft og smag af lyse rosiner.
    ...........
,,,,,,,,,,,,
.........
Fornemme bordeauxer
Der er flere vine, som frister i VinAvisens Vinauktion i denne og de kommende uger.
Hvad fx med en Château Clerc Milon, Baron Philippe de Rothschild, Pauillac 1982 til en begynderpris på 450 kr. Eller en Château Montrose, Saint-Estèphe 1976, også til 450 kr.?
Eller skal det hellere være i det søde, så er der minsandten en Château d’Yquem 1984 til 1700 kr. – eller hvad nu alle slikmundene får den budt op til.
Klik på bjælken herunder, og se de aktuelle udbud. VinAvisens Vinauktion er som bekendt gratis for både sælger og køber.
Har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at skrive til auktionens webmaster Steen Petersen.
.........

..................
,,,,,,,,,,,,
    --,,,,,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    Fondberg & Co. er en svensk vin- og spiritusimportør, der pr. 1. januar åbner en dansk afdeling. Direktør for Fondberg A/S Danmark bliver Philip Sager, der kommer fra et tilsvarende job hos Maxxium Danmark. Med den nye danske afdeling er Fondberg & Co. repræsenteret i både Sverige, Norge, Danmark og Finland, og i Finland er firmaet på kort tid blevet den tredjestørste leverandør til monopolforetagendet Alko.
    * Rask Vin ApS er det nye navn på, hvad der tidligere hed Dionysos Wines.
    ,,,,,,,,--,,,,
,,,,,,,,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
,,,,,,,,,,,,,,,
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
,,,...........,

,


    Lars Bjørslev (f. 1957) er den kyndige vinmand, man ser på skærmen, når der skænkes vin i glasset i "Hvad er det værd?". Tidligere var han auktionsmand hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner og Thomas Høiland Auktioner men i høj grad også professionel vinmand, uddannet som vinkyper hos Hans Just i 1981.
    Under sin uddannelse arbejdede Lars Bjørslev hos Franz Reh i Leiwen i Moseldalen samt på Château Kirwan i Bordeaux, og derefter var han afdelingsleder i forskellige vin- og spiritusfirmaer samt inden for genbrug af flasker.
    Efter tre år som kældermester hos Danisco Distillers i Svendborg med ansvar for Danmarks største vin- og spirituskælder kom han til auktionsbranchen med vin, hvor han har været beskæftiget i ni år. Yderligere holder han foredrag om kunsten at gå på vinauktion, ligesom han har skrevet afsnittet om vinauktioner i bogen "Auktionsguiden".
    I 2007 startede Lars Bjørslev sit eget firma, Bjørslev Wine, som er en webbutik med et lille udvalg af håndplukkede vine. De kommer fra ukendte producenter, hvilket gør, at priserne er meget favorable i forhold til den gode kvalitet.
    Lars Bjørslev sidder i vinkyperforeningens bestyrelse. Han har siddet i Penge og Privatøkonomis og Dagbladet Børsens vinsmagepanel, og i 1999 blev han optaget i vinbroderskabet Commanderie de Bordeaux.
    Han har to børn, sønnen Thomas på 26 år og datteren Sophie på 23 år, og når han ikke færdes i vinens verden, dyrker han jagt og fiskeri – og betvinger bølgerne på sine vandski.
    Adresse: Lars Bjørslev, Bjørslev Wine, Søbredden 49, Kld., 2820 Gentofte, tlf.: 61 70 23 69, e-mail: info@bjorslevwine.dk, www.bjorslevwine.dk.
,,,,,,,,,,,,
    Ugens vinøse billede
    René Kjelde fra Randers Vinlaugh har snuppet dette sjove billede fra en lokal vinsmagning i Toskana. – Hvor heldig kan man være som turist? skriver han. – Pludselig på Torvet i Lucca var der invitation til en lokal vinsmagning af vine fra Lucca og Montecarlo – pris kun 4 euro.
    – På det flotte banner stod: FISAR (Federazione Italiana Sommeliers), Delegazione di Lucca e Garfagnana. Der kunne også med god ret have stået, hvad vores guidebog fastslog: Et fad vin kan udrette flere mirakler end en kirke fyldt med helgener!

    Hvem kommer med det næste billede til os?
    Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur det orker vi ikke så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 24 vine. Af disse vine var der 17, som fik mere end to stjerner, og hele 13, som fik fem stjerner. I alt blev det til 87 stjerner og i gennemsnit 3,6 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
,,,,,,,,,,,
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,
,,,,,,,,,,,
Hvidvin


Quara Torrontes Chardonnay, Cafayate Valley, Argentina 2006
30 kr., Fakta
En dejlig hvidvin med duft af friske, tropiske frugter og en let krydret og fyldig smag med et strejf af citrus. Et fantastisk godt glas til prisen.


Pinot Grigio, Fiorile, Venezie IGT, Italien 2006
46,95 kr., Vinodan
En dejlig frisk og let krydret hvidvin med en behagelig fylde og en lang, blød eftersmag.


Château Haut Pougnan, Sauvignon, Bordeaux, Frankrig 2006
45 kr., Alsace Vinimport / Vinimportøren
Denne hvidvin dufter af en skøn forening af appelsiner, grapefrugt og honning, mens smagen er let krydret, fyldig og frisk. Et kup til prisen.




Rødvin


Trapiche Oak Cask, Malbec, Mendoza, Argentina 2005
64,95 kr., SuperBest
Der er frugt, friske bær og grønne blade over duften og smagen af denne skønne rødvin. En fin sødme afrunder eftersmagen.


Macià Batle, Benissalem, Mallorca, Spanien 2006
85 kr., ved 12 flasker: 75 kr., Solarex
En anderledes rødvin og slet ikke så tosset. Den har en spændende smag med interessante noter – måske sød lakrids, måske hyben … Det er en vin, der skal have modspil fra en ret, som ikke behøver at være særlig kraftig. En bornholmsk unghane, lød det fra smagebordets anden ende.


Antico Borgo di Sugame, Riserva, Chianti Classico, Italien 2004
140 kr., Hargaards Vinbutik
Denne rødvin kan bliver meget elegant, hvis den får lov at ligge endnu nogle år. Den har en flot struktur og fornem frugt.


Château Côtes Veyrac, Saint-Émilion Grand Cru, Frankrig 2003
118 kr., Premier Cru
Vellavet Saint-Émilion-rødvin, kompleks og lækker, med god struktur og med toner af gode svampe. En kultiveret vin.


Iscay, Trapiche, Merlot / Malbec, Argentina 2004
319,95 kr., Amka
Den omkringflyvende franske ønolog Michel Rolland har været "inde over" denne rødvin (som man siger). Vinen har en dybrød farve og en flot, kompleks duft. I smagen er der blød og intens frugt, fint krydderi (tobak), fadtoner og en charmerende sødme. En perfekt vin. Og en vin, der mætter. Vinens navn, Iscay, betyder 2 på Inka-sproget Quechuan, og det hentyder til, at de to druer Merlot og Malbec mødes i vinen.


Chunky Red, Primitivo del Salento IGT, Italien 2005
49,75 kr., ved 12 flasker: 39,75 kr., Vintjeneren.dk
Vellavet rødvin med kraft, saft og fylde, harmonisk og varm. En rigtig vinter-vin til en meget rimelig penge. Flasken har skruelåg.


Renato Ratti, Colombè, Dolcetto d’Alba, Italien 2006
89,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
Rigtig lækker og saftig rødvin med god fylde og tilpas syre. En af de bedste dolcetto’er, vi har smagt i nyere tid. God til mad, men også egnet som snakkevin.


Castoro Cellars, Zinfusion, Zinfandel, Paso Robles, Californien 2005
159 kr., 149 kr. ved 12 flasker, Solarex
Meget flot rødvin med inviterende duft og en kraftig smag, der på fornem vis forener frugt, alkohol, syre og tanniner. Har brug for et godt stykke kød.


Ochoa, Reserva, Navarra 1999
129 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
I denne rødvin mødes druerne Tempranillo, Cabernet Sauvignon og Merlot. Vinen har en dejlig duft og en bred frugtsmag med mange facetter. En flot vin og en typisk madvin.


Tenuta Montanello, Barolo, Italien 2002,
199 kr., Carlo Merolli
Vidunderlig rødvin – moden, blød, elegant og meget kompleks. Den er som en buket blomster, der springer ud i munden med de herligste aromaer. Vinen har smidt lidt bundfald og bør dekanteres.


Château la Marche-Canon, Canon Fronsac, Frankrig 2005
138 kr., Vinens Verden
Denne dejlige bordeaux kan godt drikkes nu, men det vil være synd. Den må meget gerne ligge i mindst to år endnu.


Canforrales, Cabernet Sauvignon, Crianza, La Mancha, Spanien 2003
52,75 kr. ved 12 flasker, SpanskeVine
Rødvinen til en gryderet med lidt peber, lidt paprika … ikke nogen stor vin, men en god og lidt robust hverdags-vin.


Tamarí, Reserva, Malbec, Mendoza, Argentina 2005
49,75 kr., Aldi
Farven er tæt og dybrød, og smagen er kraftig, glat, let sødlig, men uden spritkant. En hverdags-rødvin.


Château Bois Pertuis, Bordeaux, Frankrig 2003
59,95 kr., H.J. Hansen og Magasin
Mild, let og typisk bordeaux på 75% Merlot. En hverdags-rødvin.

Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk.