Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Postkort fra Colchagua
|
VinAvisens Mariette har været i Chile for at besøge det spændende distrikt Colchagua. Turen har resulteret i 29 postkort, som vi bringer som en føljeton over seks uger. Her kommer de første fire. |
Andesbjergene, som man skal krydse for at komme til Chile. Smeltevandet fra tinderne er vigtigt for vindyrkningen både i Argentina og Chile. ..... |
Til landet bag Andesbjergene Det tager godt og vel femten timer at komme med fly fra Danmark til Chile. Men det er en flyvetur, der byder på en af de helt store naturoplevelser: Synet af Andesbjergenes sneklædte toppe, hvoraf Aconcagua-bjergets top på 6959 meter rager højest op. Bjergkæden er cirka 7000 kilometer lang og på sit bredeste sted 160 kilometer. Man flyver i et godt stykke tid over dette fascinerende, øde urlandskab, indtil Chile dukker op i horisonten. Det lange smalle land mellem Andesbjergene og Stillehavet er præget af varme, tørre somre og en behagelig kølig brise fra havet – noget der er med til at gøre Chile til et smørhul for frugt- og vinproduktion. Det sydamerikanske land har mange spændende vindistrikter – et af de bedste, når det gælder rødvin, må dog siges at være Colchagua-dalen, der i de senere år har stormet frem på det internationale marked med sine vine af topkvalitet. ..... |
Udsigt over vinmarker langs Colchaguas vinrute. Nede i dalen løber Tinguiririca-floden, der sørger for vand til vinstokkene. ..... |
Chiles første vinrute Det var jesuitiske missionærer, der efter Spaniens erobring af Chile i 1500-tallet plantede de første vinstokke i den 120 kilometer lange Colchagua-dal – simpelt hen fordi de havde brug for vin til messerne. I dag breder vinmarkerne sig over cirka 23.000 hektar jord, hvilket svarer til 20% af det samlede areal af vinmarker i Chile. Colchagua, der ligger i regionen Rapel Valley, er et rigtig rødvinsland – kun 10% af produktionen består af hvidvin. De fleste vinhuse ligger langs Tinguiririca-floden, der snor sig fra Andesbjergene og ud mod havet. Men i de senere år har der været en tendens til at plante stadig længere op ad de stejle bjergsider i jagten på optimale dyrkningsforhold. I 1996 blev en række vinproducenter i Colchagua enige om, at der måtte gøres noget for at markedsføre vinen og lokke flere turister til dalen. Resultatet blev Chiles første officielle vinrute, Ruta del Vino de Colchagua, der i dag omfatter tyve af distriktets bedste vinhuse. ..... |
Gamle, udtjente vinfade har fået ny funktion som affaldspande i Santa Cruz. Ledningerne mellem husrækkerne vil med garanti give enhver dansk elektriker sved på panden. ..... |
Den festlige vinby Santa Cruz Santa Cruz er Colchaguas hovedby og et glimrende udgangspunkt, hvis man har tænkt sig at følge vinruten rundt i dalen. Det er også i sig selv en sjov og spændende by med en utrolig livlig gadehandel og fest og musik på torvet til ud på de små timer. Her nøjes man ikke med at male byen rød, men også blå, grøn, gul og lilla. At man befinder sig i et område, hvor der dyrkes vin, fremgår af de gamle vinfade langs fortovene, der nu har fået ny funktion som affaldsspande. Fadene er doneret af Colchagua Museum, som ligger i hjertet af Santa Cruz, og som bestemt er et besøg værd. Foruden gamle ting og sager fra vinens verden, rummer museet en fantastisk samling kunstgenstande fra det præcolumbianske Chile. ..... |
Man kan godt finde marker i Colchagua med meget gamle vinstokke, der ikke giver det store udbytte, men til gengæld druer af høj kvalitet. ..... |
Carmenère, Chiles nationale drue Af alle de blå druesorter, der dyrkes i Colchagua, er Cabernet Sauvignon den mest udbredte. Men der er også Carmenère – Chiles nationaldrue. Den blev oprindelig dyrket i Bordeaux, men blev bragt til Chile i midten af 1800-tallet sammen med en række andre franske druesorter – lige før Europas vinmarker blev angrebet af vinlusen Phylloxera. Efter lusens altødelæggende angreb i Europa blev Carmenère ikke genplantet på fransk jord. Men i Chile, hvortil vinlusen aldrig er nået frem, fortsatte druen med at trives i bedste velgående. Efter Phylloxera-angrebet blev samtlige vinstokke i Europa podet på resistente amerikanske rødder, så katastrofen ikke gentog sig. I Chile derimod vokser vinstokkene i dag som noget helt specielt på egne rødder. Gamle, krogede vinstokke, som den på billedet, der godt kan være mere end 60 år gammel, og som står på egne rødder, kan stadigvæk ses i Colchagua. De giver kun et ringe høstudbytte, der dog som regel er af højeste kvalitet. ..... |
..... Vinhuset Laura Hartwig er med sin produktion på 300.000 liter vin om året Colchaguas mindste vinhus. Her ses vinmager og ejer Alejandro Hartwig, der satser på topvine lavet på Merlot-druen. ..... |
De troede det var Merlot Oprindelig troede chilenerne, at Carmenère-druerne var Merlot, og de to druesorter blev derfor plantet i ét virvar i vinmarkerne – også selv om man undrede sig over, at en hel del af Merlot-druerne først blev senere modne. Men i 1993 konstaterede en fransk professor, Jean-Michel Boursiquot, at der var tale om Carmenère. Siden da har vinhusene i Chile haft travlt med at sortere de to druesorter ud på hver deres marker. Vinhusene i Colchagua vil meget gerne promovere deres Carmenère-vine, og flere af vinmagerne mener, at det er svært at fremstille gode vine på ren Merlot – druen trives ligesom ikke rigtig i distriktet. Det vil man dog ikke høre tale om i vinhuset Laura Hartwig, hvor man – blandt andet for at skille sig ud fra mængden – netop satser på at fremstille topvine på ren Merlot. Hvilket lykkes til fulde. Vingården har været i familien Hartwigs eje siden 1928, men det var først i 1995, at den første vin under eget tag blev til – indtil da blev druerne solgt til andre vinhuse. Den 82-årige grundlægger, Don Alejandro Hartwig, søger for markedsføringen, sønnen, der er ønolog, har ansvaret for vinproduktionen, og moderen lægger navn til vinhuset og ansigt til etiketterne. Laura Hartwigs vine importeres af VinoVenue. ..... |
Hesten er et vigtigt transportmiddel for Colchaguas vinfolk, når de skal op til vinmarkerne højt oppe på skråningerne. ..... |
På hesteryg i cowboyland I Colchagua er det ganske almindeligt, at børn på tre eller fire år så småt begynder at lære at ride. Hesten er et meget vigtigt transportmiddel, og man kan stadigvæk se efterkommere af de gamle huasos (cowboys) på hesteryg langs vejene. Flere af vinhusene har da også deres egen hestestald, eller de lejer heste på en nærliggende gård. Det er nemlig ofte lettere at tage en hest end en bil, når man skal op til de vinmarker, der ligger højt oppe ad bjergskråningerne. Mens bilerne hoster og hakker op ad de stejle og smalle grusveje, traver hestene roligt af sted. VinAvisens udsendte, der aldrig før havde besteget en hest, var med på en tur sammen med Oliver Puls fra vinhuset MontGras. Hesten var heldigvis venligtsindet, så det gik fint, bortset fra at den ind imellem bevægede sig helt ud til kanten af grusvejen – hvor der var frit fald ned – fordi den havde fået øje på en særlig lækker græstot. Men den slags er barnemad for vinfolkene i Colchagua. ..... |
Mange mænd i Colchagua bruger stadigvæk den traditionelle huaso-hat, chapulla'en. ..... |
Chapullaen med den brede skygge Overalt i Colchagua ser man mænd med chupallaer på hovedet – en særlig stråhat, som de chilenske cowboys brugte i gamle dage. Også i vinmarkerne ser man ofte arbejdere med den slags hatte, hvis brede skygge er ideel i den stærke sol. Hattene laves blandt andet i nogle af de små landsbyer rundt om Santa Cruz, hovedbyen i Colchagua. De afskårne strå, der kaldes teatina, bliver gjort våde og dernæst flettet til lange bånd, som man så former hattene af som vist på billedet til venstre. På samme måde laver man i øvrigt også tasker, armbånd øreringe og andet kunsthåndværk af strå. ..... |
Vinhus, kareter og præmietyre i skøn forening hos vinhuset Bisquertt. ..... |
Vinproducent og samler Et besøg hos Bisquertt er en helt speciel oplevelse. Det mere end 100 år gamle familieejede vinhus laver nogle fortræffelige vine – husets Merlot Reserva årgang 2000 blev kåret som verdens bedste Merlot-vin på The International Wine And Spirit Competition i London i 2002. Men ud over det så emmer vinhuset af ejeren Don Osvaldo Bisquertts samlermani. Det rummer blandt andet en samling af fornemme kareter, fine gamle sadler, seletøj og andet hesteudstyr. Væggene er prydet med stribevis af præmier, der er vundet ved den chilenske nationalsport rodeo – samt et portræt af en majestætisk tyr. ..... |
I gamle dage lavede man store vinfade af det smukke raulitræ. ..... |
Smukke gamle vinfade af rauli I vinkælderen hos Bisquertt ser man, foruden alle de almindelige franske egetræsfade, nogle meget store og gamle fade af det smukke chilenske bøgetræ, rauli. I dag er fadene kun til pynt – de er blevet for porøse til at indeholde vin. Men de har været brugt lige indtil 1990, og dengang var der mange flere af dem. De fleste af fadene er blevet splittet op og brugt til dørkarme, terassestolper, stole og borde i det gamle vinhus. Det rødbrune raulitræ er stadigvæk meget populært i Colchagua og bruges til alt fra byggematerialer til salatbestik. Vinene fra Bisquertt importeres af ISO supermarked. ..... |
Casa Silva er Colchaguas ældste vinhus, opført i den traditionelle spanskprægede byggestil. ..... |
Casa Silva, vindistriktets ældste vinhus Flere af vinhusene i Colchagua er bygget i den traditionelle stil med mørke tegltage og hvidkalkede mure. Og den slags kræver vedligeholdelse – man ser ofte malere, der kridter og hvidter murene med brede koste. Det ældste og smukkeste af disse gamle vinhuse i Colchagua er Casa Silva, der blev grundlagt i 1892. I mange år er der kun blevet fremstillet almindelig bulkvin i det gamle vinhus. Men i 1997 kom der andre boller på suppen. Ejeren Mario Silva og hans sønner lagde produktionen om, begyndte at tappe vinen på flasker og frem for alt fremstille vine af topkvalitet. En del af vingården er desuden blevet forvandlet til et idyllisk hotel med gårdhave. I vinmarkerne, der hører til Casa Silva, finder man 90-årige gamle vinstokke, der stadigvæk lægger druer til vinen, omend de ikke giver så meget i afkast mere. Vinene fra Casa Silva importeres af Sigurd Müller. ..... |
Casa Lapostolles spændende vinhus er delvist bygget ind i bjergskråningen bagved. ..... |
Super-moderne vin-arkitektur Foruden de gamle hvidkalkede vinhuse, som vi fortalte om i postkort 9 i sidste uge, er der i de seneste år blevet bygget det ene moderne vinhus efter det andet i Colchagua. Et af dem er Casa Lapostolle, hvis spændende arkitektur rager op i landskabet som skroget af et gigantisk træskib. De store træbjælker er faktisk en del af et kæmpemæssigt solur, og bjælkernes forskellige højde symboliserer samtidig højdepunkterne i vinårets gang – blomstring, høst, tapning på flaske osv. Det har kostet cirka 45 millioner kr. at opføre vinhuset, der ligger i Apalta, Colchaguas bedste vinområde. Og det er helliget fremstillingen af topvinen Clos Apalta. Der er en dygtig vinmager på stedet, og derudover er Michel Rolland hyret som konsulent. Casa Lapostolle er således det eneste chilenske vinhus, som den berømte flyvende vinmager konsulterer. Ejerne af vinhuset er franske Alexandra Marnier-Lapostolle og hendes mand Cyril de Mournet. Det var hendes oldefar, Louis Alexandre Marnier-Lapostolle, der i 1880 opfandt likøren Grand Marnier. Vinene importeres af Philipson Wine. Se også VinAvisen i uge 5. ..... |
.Foucaults pendul vil blive hængt ned midt i det snegleformede trapperum. ..... | Vinhus à la Guggenheim Det indre af Casa Lapostolle vækker mindst lige så stor opsigt som det ydre. Inspirationen har den chilenske arkitekt fundet i kunstens og videnskabens verden. Overalt er Leonardo da Vincis vitruvianske mand blevet brugt som målestok – den perfekte mand, som renæssancekunstneren tegnede, omgivet af et kvadrat og en cirkel. Mandens krop, arme og ben var udgangspunktet for flere af datidens bygningsværker. Sneglegangen, der fører én rundt mellem etagerne, vækker mindelser om Guggenheim-museet i New York, og ejerne af vinhuset vil nu hænge en kopi af Foucaults berømte pendul ned midt i trapperummet. Det var det lange pendul med en blykugle forneden, som videnskabsmanden Léon Foucault hængte ned fra kuplen i Panthéon i Paris i 1851. Via denne demonstration ville han bevise, at Galilei havde ret, da han sagde, at Jorden bevæger sig rundt om Solen og samtidig roterer om sin egen akse. I 1995 blev pendulet hængt op igen i Panthéon, hvor det hænger og svinger den dag i dag. Og rigtig nok, så ser det ud, som om det ændrer kurs time for time. Men det skyldes altså, at Jorden bevæger sig, hvilket tydeligt kan ses på den krans med timetal, som er blevet sat op omkring pendulet. ..... |
Arbejdere, der har været med til at bygge vinhuset, har givet en ekstra hånd med. ..... |
Hænderne på væggen Der er også kunst på væggene i Lapostolles nye vinhus, og kunsten er i bedste Sunset Boulevard-stil. Ligesom diverse filmstjerner har fået støbt deres hånd- og fodaftryk i fortovet foran Grauman’s Chinese Theatre i Los Angeles, har de murere, tømrere og andre håndværkere, der har været med til at bygge vinhuset, lavet afstøbninger af egne hænder. Og dem er rigtigt mange af. Kunstværkerne hænger på væggen på øverste etage – dér hvor druerne kommer ind. ..... |
Hos Lapostolle får druerne den mest skånsomme behandling, hvilket blandt andet indebærer, at de afstilkes i hånden, drue for drue. ..... |
Druerne afstilkes i hånden Druerne, der bruges til Lapostolles topvin Clos Apalta, får hele vejen igennem en yderst skånsom behandling. Når de nyhøstede druer ankommer til vinhuset, bliver de fx afstilket i hånden – et yderst tidskrævende arbejde, som hovedparten af verdens vinhuse bruger maskiner til. I løbet af en måned afstilker 80 kvinder 150.000 kg druer, og hver en uegnet drue bliver pillet fra. Ligeledes for at skåne druerne foregår vinfremstillingen ved hjælp af tyngdekraften og dermed uden brug af pumper, som ifølge vinhuset kan påvirke vinens aroma i negativ retning. De nyhøstede og afstilkede druer bliver gennem huller i gulvet hældt fra øverste etage direkte ned i tanke nedenunder, hvor de gærer til vin. Til sidst ender vinen i vinkælderen nederst i bygningen. ..... |
Man tror næsten, at man er havnet på et hospital, når man kigger ind i laboratoriet hos vinhuset Estampa. ..... |
Vinhuse med egne laboratorier Flere af de moderne vinhuse i Colchagua har egne laboratorier, hvor de blandt andet foretager stikprøver under fremstillingen af vinen, måler forskellige komponenter i mosten osv. I laboratorierne er det også muligt at dissekere en færdig vin og et godt stykke hen ad vejen finde ud af, hvordan den er blevet til. Ifølge en af de chilenske vinmagere er det noget, vinhusene undertiden benytter sig af, når de har fundet en bragende god vin fra et andet vinhus på en international vinmesse. Det viste laboratorium befinder sig i det toptunede nye vinhus Estampa, hvis vine importeres til Danmark af Jysk Vin. ..... |
Det fantastiske smagelokale hos Montes, hvorfra der er udsigt over vinhusets vinmarker. ..... |
Druerne sorteres på taget I 2004 kunne en af Chiles bedste vinmagere, Aurelio Montes, og hans partnere slå dørene op for deres nye vinhus i Apalta i Colchagua. Byggeriet har kostet cirka 40 millioner kroner, men der er også tale om det mest moderne vinhus i miles omkreds, når det gælder teknisk udstyr – der er ikke dét, der ikke på en eller anden måde er computerstyret. Ligesom hos Lapostolle foregår vinfremstillingen efter tyngdelovens princip. Det hele starter oppe på taget, hvor de nyhøstede druer hejses de 8 meter op fra jorden. Heroppe, med en formidabel udsigt til vinmarkerne og bjergene, sidder de ansatte så og sorterer druerne. Bagefter bliver druerne presset let og til sidst hældt direkte ned i gæringstankene gennem luger i gulvet. I stueetagen finder man det flot designede smagelokale, som ses på billedet. Det nye vinhus er helliget fremstillingen af Montes’ fire topvine: Montes Alpha, Montes Alpha M, Montes Folly og Purple Angel. ..... |
Vandet langs siderne af indgangsbroen hos Montes løber videre ind i bygningen og spreder energi til medarbejderne. ..... |
Feng Shui søger for den gode atmosfære Foruden en arkitekt og en indretningsarkitekt har der også været en ekspert i den gamle kinesiske filosofi Feng Shui med i billedet under opførelsen af Montes’ vinhus. Feng Shui går blandt andet ud på at leve i harmoni med omgivelserne ved at indrette sig efter nogle ganske bestemte principper. Allerede før det første spadestik var taget, blev der afholdt en Feng Shui-ceremoni, hvor man hældte vin på jorden fra nogle ceremonielle karafler for at øge jordens frugtbarhed. Ifølge filosofien Feng Shui er vand, der medfører energi, et af de vigtigste elementer, og man møder det allerede på begge sider af indgangsbroen til vinhuset. Herfra løber det ind i bygningen, hvor det ender i et rundt bassin. Præcis klokken 12 på årets længste dag – hvilket i Chile er den 21. december – sender Solen sine stråler ned gennem et rundt vindue i loftet og videre ned i vandet, hvorved en energi skulle brede sig til hele bygningen og til medarbejderne. Ejernes filosofi er, at hvis de ansatte befinder sig godt og er glade, så laver de også god vin. Om man tror på filosofien eller ej, så er ét sikkert: Montes’ topvine er bragende gode. De importeres af Bichel Vine. ..... |
En gammel vinstok er blevet bøjet ned i jorden og har slået nye rødder. ..... |
Nyt liv fra gamle vinstokke Apalta-dalen i Colchagua virker som en magnet på de chilenske vinhuse. De opkøber vinmarker eller får druer herfra, som de udelukkende bruger til deres topvine. Druerne fra Apalta er nemlig af overordentlig høj kvalitet – ikke mindst dem, der kommer fra en række meget gamle vinmarker med Carmenère og Cabernet Sauvignon. Disse eftertragtede vinmarker tilhører drueavlere, der for cirka tyve år siden begyndte at lease parceller af dem ud til vinhusene i stedet for at sælge dem. I dag er de førhen så fattige drueavlere yderst velhavende, da de nærmest selv kan sætte prisen. Nogle af parcellerne er omkring 100 år gamle, og når de gamle vinstokkes liv lakker mod enden, giver man dem et afkom ved at bøje et skud ned i jorden, hvor det danner rødder, der så sender en ny vinplante op ved siden af den gamle. Og kvaliteten af druerne følger med. Santa Rita er et af de vinhuse, der leaser nogle af vinmarks-parcellerne, og på billedet ses en af de ansatte med en gammel vinstok med et skud, der for flere år siden er blevet bøjet ned i jorden. På et tidspunkt skærer man så denne navlestreng til moderplanten over. ..... |
En af Santa Ritas tidligere ejere skjulte chilenske frihedskæmpere i vinhusets gamle vinkælder. ..... |
Santa Ritas historiske kælder Vinhuset Santa Rita har vinmarker mange andre steder i Chile end i Apalta. Og hovedsædet – en fin gammel vingård – ligger i Maipo Valley. Vinhuset blev grundlagt i 1880, men kældrene under vingården kan dateres helt tilbage til 1770. Den mest berømte episode i husets historie fandt sted i 1814, da Santa Ritas daværende ejer, Doña Paula Jaraquemada, skjulte general Bernardo O’Higgins og hans 120 frihedskæmpere i vinkælderen. Det skete efter deres nederlag over for den spanske krone i slaget ved Rancagua. Det lykkedes O’Higgins, der var af irsk afstamning, at flygte fra Chile til Buenos Aires, hvor han slog sig sammen med en anden patriotisk leder, José de San Martin. Derefter vendte de tilbage i triumf efter en mindeværdig vandring over Andesbjergene med deres hær. O’Higgins endte som Chiles første præsident. Santa Ritas vine importeres af Amka. ..... |
En hær af gæs er på vej ud i vinmarkerne for at bekæmpe nogle ækle små biller. ..... |
En hær af gæs gør kål på billerne Hos vinhuset Cono Sur er økologien i højsædet. Man kører ikke med bil ud i vinmarkerne, men cykler eller rider, og kemiske sprøjtemidler mod diverse insekter er vist vintervejen. I stedet har man indført en række alternative metoder. Man har blandt andet udvidet medarbejderstaben med 800 gæs, der er et perfekt våben i bekæmpelsen af den lille burrito-bille – en bille, der spiser de nye grønne skud på vinstokkene. Samtlige vinstokke er et stykke oppe forsynet med en strimmel pap indsmurt i hvidløg og fedt. Billerne, der godt kan lide lugten, iler op ad stammerne, men bliver fanget af det klæbrige stykke pap. Og så kommer gæssene, der elsker billerne, for at få sig et godt måltid mad. ..... |
.Vinmager Adolfo Hurtado viser den kompost, han bruger til sine "teposer". ..... |
"Teposer" sørger for gødningen Cono Surs vinmager, Adolfo Hurtado, er ikke kun eminent dygtig til at lave vin – han er også opfindsom. Som et led i vinhusets økologi gødes der kun med naturgødning. Og her har Hurtado fundet på at lave poser af stof – eller "teposer" som han kalder dem – som han fylder med kompost af blade, druekvas og andet naturaffald fra vinmarkerne. Dernæst binder han poserne sammen foroven og smider dem ned i et stort vandbassin. Når de efter et stykke tid har afgivet tilstrækkeligt med næring, bruges vandet til vanding af markerne. Så vidt Hurtado ved, så er der ikke et eneste vinhus i verden, der har efterlignet hans ellers nok så smarte tepose-metode. ..... |
I kælderen hos Cono Sur er der malet nogle mystiske hvide ringe på vinfadene. ..... |
Hvide ringe holder eddikefluerne væk Der fremstilles mange forskellige vine hos Cono Sur, men det er frem for alt vinhusets Pinot Noir-vine, der har gjort det berømt viden om – og ikke mindst kultvinen Ocio, som Adolfo Hurtado fremstiller med Bourgogne som det store forbillede. Når man kommer gennem Cono Surs vinkælder, opdager man, at der er en hvid ring rundt om spunsen på fadene med vin. Det er svovl, som Hurtado har påført for at holde eddikefluerne væk – igen en af den kreative vinmagers opfindelser. Det var i øvrigt også ham, der sørgede for, at vinhuset som det første i Chile begyndte at bruge skruelåg i stedet for korkpropper på en række af vinene. Vinene fra Cono Sur importeres af SuperBest. ..... |
Hønsene, der spiser burrito-larverne, har deres bolig midt i vinmarkerne. ..... |
Hønsene spiser biller og leverer morgenæg Der findes økologiske vinhuse i Colchagua, og så findes der nogle, der ud over at være økologiske også er biodynamiske, hvilket vil sige, at kosmos, sol og måne kommer ind i billedet. Et sådan vinhus er Emiliana, der så afgjort er et besøg værd. Økologien gør sig blandt andet gældende ved, at man ikke sprøjter mod skadedyr. I stedet sørger man for at lokke de forslugne insekter og biller, der skader vinstokkene og druerne, på afveje ved at plante blomster, buske og træer, som de synes smager endnu bedre. De får rent udsagt en hel buffet med retter at vælge imellem. Dog må de larver, der ender som burrito-biller, der spiser de grønne skud på vinstokkene, lade livet. De ender i maven på en hær af høns, som vinhuset har anskaffet sig af samme årsag. I begyndelsen rynkede flere af vinhusets ansatte på næsen over hønsene og synet af et hønsehus midt mellem vinmarkerne – lige indtil de fandt ud af, at der var en sidegevinst i form af friske økologiske æg. ..... |
Vingården Emiliana har en hel del lamaer. I gamle dage var de almindelige husdyr i Chile. ..... |
Lamaer på arbejde som gartnere – Pas på, jeg spytter, ser lamaen på billedet ud til at tænke. Dyrene, som Emiliana har en hel flok af, vækker altid opsigt hos de turister, der kommer forbi. Men de er der nu ikke for syns skyld, men for at levere gødning til vinmarkerne og samtidig holde ukrudtet nede mellem vinstokkene. Lamaerne kan nemlig med deres bløde hove og trippende gang sagtens gå ind mellem rækkerne af vinstokke, uden at man risikerer, at jorden bliver stampet for hårdt sammen. Der er dog en enkelt hage ved denne type medarbejdere – de elsker modne druer, og da de kan gå frit rundt, som de lyster, er de lidt af en pestilens under høstarbejdet, hvor de hele tiden går i vejen i jagten på druer. ..... |
Emilianas vinmager, Antonio Bravo von Bischoffshausen, forklarede entusiastisk om, hvordan man laver en særlig gødning af kokasser og kohorn. ..... |
Sol, måne, planeter og kohorn Den ene af Emilianas to vinmagere, Antonio Bravo von Bischoffshausen, viste os rundt og fortalte engageret om vinhusets biodynamiske dyrknings-principper. Det er meget indviklet alt sammen, men ideen er blandt andet, at alt i naturen følger en rytme, der er afhængig af Månens, Solens og planeternes faser. Og den rytme skal man så også følge som vinproducent, hvilket vil sige, at man skal beskære, binde op og høste på ganske bestemte dage i løbet af året. Dog, som vinmageren indrømmede, så måtte han undertiden gå på kompromis. Hvis nu druerne fx var absolut høstmodne, så ville det jo ikke nytte noget at vente, fordi det ikke var den rigtige dag. Det biodynamiske gør sig også gældende i en lidt speciel form for hjemmelavet gødning. Fra en slagter i nærheden får vinhuset hele kohoveder, som medarbejderne så selv må rense – et job, der ikke ligefrem er rift om. Hornene brækkes dernæst af, fyldes med kokasse og begraves i jorden, hvor de ligger i et godt stykke tid. Undervejs vil indholdet ifølge vinmageren blive krydret med kosmisk energi. Køernes kranier bruges ligeledes i den biodynamiske proces. Det lyder måske nok lidt mystisk alt sammen, men vinene fejler bestemt ikke noget – de er uovertrufne dejlige og rige på koncentreret frugt. Emilianas vine importeres af Vintjeneren,dk. ..... |
..... Der er frit valg på alle skohylderne i vinhuset Las Niñas. ..... |
Vin med kvindetække – Ja tak, jeg vil gerne bede om en størrelse magnum, fristes man til at sige, når man ser alle skotøjsæskerne hos vinhuset Las Niñas – det spanske ord for Pigerne. Vinhusene i Colchagua vil gerne vise, at de har noget andet at byde på end naboen. Og her skiller Las Niñas sig markant ud ved midt imellem alle distriktets mere maskuline og muskuløse rødvine at fremstille vine målrettet mod kvindelige forbrugere. Las Niñas, der ejes af tre franske kvindelige vinproducenter, og som hovedsageligt har kvindelige ansatte, understreger tydeligt budskabet i markedsføringen. Husets topvine, som i øvrigt er glimrende, sælges fx to ad gangen i skotøjsæsker og med sko på etiketterne – for, som enhver ved, så virker skotøjsbutikker som magneter på kvinder. Ifølge vinmageren Laurence Real, der er franskmand og blandt andet har arbejdet på Château d’Yquem i Bordeaux, går skotøjsæskerne fint på eksportmarkederne – det kniber mere på det chilenske marked, hvor de snusfornuftige forbrugere ikke helt kan forstå, hvorfor de absolut skal købe to flasker ad gangen. Herhjemme kan vinen købes hos Lars Bjørn Vinimport. ..... |
Hos Las Niñas kan man sammenligne indholdet i flaskerne med dufte af grønsager og frugter. ..... |
Frugter og grønsager på etiketterne Et opbud af frugt og grønt breder sig på flaskerne fra Las Niñas’ vinserie "Aroma". Her har vinhuset valgt at vise hvilken aroma, der kendetegner de forskellige vine. Roseens markante duft og smag af jordbær kommer til udtryk på etiketten, og den pebrede smag i Syrah’en er heller ikke til at tage fejl af, når man ser på den enkle, let læselige etiket. For at give forbipasserende turister en chance for at smage, om etiketterne nu også lever op til det, de lover, har Las Niñas indrettet et ganske særligt smagerum. Her kan man, samtidig med at man smager vinene, sammenligne med duftene fra forskellige pressede frugter og grøntsager – en helt ny måde at gribe en smagning an på. ..... |
Vinhuset Santa Cruz’ vinmager kunne fortælle mange spændende ting om forskellen på de franske fade og de aromastoffer, som de afgiver til vinen. ..... |
Vinmager med næse for fade Vinhuset Santa Cruz er endnu et af de mange nye vinhuse, der i de senere år er skudt op i Colchagua. Første årgang var 2005, så det var et helt nyt og ungt medarbejderteam, vi mødte. Vinmageren, José Miguel Sotomayor Ode, kan sit kram, hvilket fremgik af hans glimrende og vellavede vine. Som enhver dygtig vinmager går han op i detaljerne – blandt andet i fadenes herkomst, hvilket han begejstret fortalte om under en smagning af fadprøver i kælderen. Han tager selv til Frankrig med mellemrum for at udvælge fadene hos flere forskellige bødkere. Et fad er nemlig ikke bare et fad. Fx giver fade fremstillet af bødkerfirmaet Taransaud vinen en mere raffineret smag end dem fra firmaet Silvain. I hvor høj grad træet er blevet toastet, dvs. ristet, under fremstillingen har også betydning for smagen. Og igen er der forskel på, om der er brugt ild eller damp ved fremstillingen. Træets porer betyder også noget, når José Miguel skal vælge fade. Vinen kan lagre længere i fade med små porer end store. Og så er der de fade, der har både små og store porer ... I vinkælderen har José Ode alle mulige forskellige fade, der nøje er udvalgt efter, hvordan han har tænkt sig at "krydre" de enkelte vine. Vinene fra Santa Cruz importeres af Bichel Vine. ..... |
Santa Cruz har bygget et spændende museum på toppen af et bjerg. ..... |
Vinhus med eget museum På det sidste postkort ses vinhuset Santa Cruz’s vinmager på vej ind ad hoveddøren til sit ydmyge logi efter en lang dags arbejde ... Nej, dog ikke. På et bjerg over vinhuset har vinhuset bygget et spændende lille frilandsmuseum, som man kommer op til ved at tage en svævebane. Her kan man se, hvordan de oprindelige stammefolk levede i Chile. Traditionelle huse som det på billedet var kun delvist overdækket, så man kunne sidde ude om dagen og komme i læ om natten. Samtlige huse i museet har runde hjørner – i gamle dage troede man nemlig, at der kunne gemme sig onde ånder i rette vinkler. Senere i år vil vinhuset, der ejer en stor samling af gamle klenodier fra vinens verden, også slå dørene op for Colchaguas første vinmuseum. ..... |