Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Postkort fra Somontano
20 postkort fra Somontano
Anker har været på vinrejse i det lille distrikt Somontano i det allernordligste Spanien, og fra turen har han sendt disse tyve postkort.
...........
Distriktet Somontano er på i alt cirka 200.000 hektar. De 95.000 ha er landbrugsjord, og heraf er 4500 ha beplantet med vinstokke. Fra vest mod øst er Somontano cirka 50 km. |
Et distrikt med 30 vinhuse Somontano er et af Spaniens virkelig gode vindistrikter og har haft DO-status siden 1984. Men det er gemt godt af vejen. Det ligger i regionen Aragonien cirka 250 km vest for Barcelona på de lave bakker og i de brede dale op imod Pyrenæerne og ganske tæt på grænsen til Frankrig. Det er også et overskueligt distrikt. Der er kun 30 producenter, som dels har egne vinmarker, dels køber druer fra cirka 500 bønder, hvoraf mange arbejder på deltid. I alt produceres der cirka 150 forskellige vine, og af dem smagte vi godt og vel halvdelen under vor opdagelsesrejse i september. Årligt producerer Somontano 14 millioner flasker, hvoraf de 25% går til eksport, blandt andet til flere danske importører. |
Der er fart på vandet i Canal del Cinca, der er tegnet ind på postkort nr. 1 herover. |
Landet under bjergene Somontano betyder "Under bjergene" – "So" kommer af latin "sub" og betyder "under", og bjerg hedder "montaña" på spansk – Somontano. Og i det fjerne skimtes da også Pyrenæernes sneklædte toppe. Vinmarkerne ligger i en højde af mellem 350 og 900 meter over havets overflade. Flere floder fører smeltevandet ned til Ebro, og yderligere er der bygget to brede kanaler, Canal del Cinca og Canal de Aragón, der leverer vand til kunstvanding af markerne via et net af mindre kanaler – man ser disse kanaler overalt. Nogle af vinbønderne bruger kunstvanding, men de kan ikke bare pjaske markerne til med vand. De skal have myndighedernes tilladelse til at overrisle i afgrænsede perioder og mængder. |
Under vores tur i Enates vinmarker var der lavvande i det store bassin på bjergets top. – Men det kan hurtigt blive fyldt, sagde Jesús Sesé. |
Et kæmpemæssigt bassin med vand Bodega Enate, der blev grundlagt i 1992, er en af Somontanos tre store vinhuse. De to andre er Viñas del Vero og Pirineos. Øverst oppe på sine 500 hektar vinmarker har Enate et kæmpemæssigt reservoir med vand til kunstvanding. Bodegaens ansvarlige for vinmarkerne, Jesús Sesé, tog os med derop og fortalte, at bassinet bliver fyldt med vand fra Canal de Cinca, så det er klart til brug, når det bliver nødvendigt. Ud over druer fra egne 500 ha vinmarker køber Enate druer fra cirka 100 ha – i alt svarer det til en ottendedel af Somontanos vinareal. Og vinhuset bruger kun organisk gødning, ligesom det har taget alle de avancerede teknikker i brug, der i nogle år har været anvendt i USA – inkl. overvågning pr. satellit af markerne. Den årlige produktion ligger på 3 millioner flasker, og i den imponerende kælder ligger der 5000 fade. De 4000 er af fransk eg og resten af amerikansk. Vinene fra Enate importeres af Philipson Wine. |
Jorden er mange steder meget kalkholdig og næsten hvid. På de mange små bjergtoppe rundt omkring ligger der gamle landsbyer med kirker og klostre. |
Et landskab perfekt til vindyrkning Fra vinhuset Enates vandbassin er der en enestående udsigt ud over vinmarkerne, hvor klimaet er perfekt til vindyrkning. Der kan blive meget varmt juli og august – op til 30-35 grader om dagen. Men om natten sender Pyrenæerne kølig luft ned i dalene, så temperaturen falder til 15-20 grader. Det sinker modningen, giver aroma og tanniner til druerne og holder syren tilpas høj. Samtidig får druerne et stort indhold af sukker på grund af det intense sollys. Druerne risikerer heller ikke at få for meget vand. Pyrenæerne stopper nemlig de regnmættede skyer fra Atlanterhavet. De bliver oppe i Frankrig, der ligger mindre end 100 km væk. Somontano får således kun halvt så meget regn som de franske distrikter nord for bjergene. |
Hvor der ikke dyrkes vin, er landskabet dækket med oliven- og mandeltræer – hvis det ikke bare er dækket af et dramatisk vildnis. |
Franske druer spiller hovedrollen Der har været dyrket vin i Somontano i hvert fald siden det andet århundrede f.Kr., men først i 1800-tallet kom der virkelig gang i produktionen og eksporten. De franske vinmarker var blevet lagt øde af vinlusen Phylloxera, så franskmændene hentede deres vine på den anden side af Pyrenæerne – så længe ikke også Spanien var angrebet af lusen. I en periode blev der plantet franske druesorter i Somontano, og de spiller stadig en stor rolle i distriktet. Den spanske drue Tempranillo, der ellers bruges overalt i Spanien, dyrkes ikke så meget i Somontano. Det skyldes, at den ikke rigtigt er egnet til højderne. Den opnår ikke den fulde modning og kan skuffe. Med sine mange franske druer er Somontano måske det mest internationale af alle de spanske DO’er. |
Cabernet Sauvignon er kendetegnet ved de forholdsvis små druer med tykt drueskind. Druerne på Bodega Blecua’s mark så meget fine og sunde ud. |
Mere end halvdelen er Cabernet og Merlot Hovedrollen i Somontano spilles af druen Cabernet Sauvignon, der ses på billedet her. Den dækker 32% af det beplantede areal. Derefter kommer Merlot – også en fransk drue – på 25% af arealet. Og først derefter kommer en spansk drue, nemlig Tempranillo, på 16%. Resten af druerne er kun statister i spillet: Chardonnay (9%), Syrah (4%), Garnacha Tinta (4%), Moristell (3%), Macabeo (3%) og Gewurztraminer (2%) plus en smule Pinot Noir, Alcañón, Parraleta og Garnacha Blanca. Når der dyrkes så mange forskellige druer i Somontano, skyldes det blandt andet den store diversitet i klimaet på grund af højdeforskellene. Fx har vinhuset Pirineos marker i 325-350 m’s højde, hvor det dyrker Chardonnay, og hvor man kan begynde høsten allerede i den tredje eller fjerde uge af august. Men Pirineos har også marker længere oppe mod Pyrenæerne i 750-875 m’s højde, hvor vinhuset dyrker Garnacha, Syrah og Pinot Noir og først kan høste i tredje eller fjerde uge af oktober eller ind i november. |
De store flade bassiner, som spejler bygningen facader, ligger over den underjordiske fadkælder, som de er med til at køle. |
Spektakulære vinhuse Netop nu opføres der nogle nye fantastiske vinhuse i Somontano. Banker og pengemænd går sammen, køber en masse hektar og bygger spektakulære vinhuse. Irius er et af dem, Bodegas Laus, der ses på billedet, er et andet. Laus (hvilket betyder Den Udvalgte) blev skabt i 2003 af entreprenøren Luiz Zozaya, og projektet blev tegnet af den kun 31-årige arkitekt Carlos Cebolero og hans kæreste, Esperanza Rambla. Det var Carlos Cebolero, der fem år tidligere havde lavet projektet som afgangsopgave på arkitektskolen i Barcelona. Byggeriet vil stå helt færdigt i 2008, og hotellet i de to øverste etager åbner et år senere. Vinhuset er et kæmpemæssigt anlæg med store haller, skærmet af udvendige persienner, og med en klima, der køles og påvirkes af store flade bassiner. 35% af vinene går til eksport. I Danmark importeres vinene af Skovgaard Vine. |
Billedet er taget ved den supermoderne bodega Irius, der knap nok var bygget færdig men i fuld gang med at behandle årets høst. Se også billederne i VinAvisen uge 38, 2007. |
Nye smarte opfindelser Vi besøgte en tredjedel af de 30 bodegaer i Somontano, og mange af dem er præget af den nyeste teknik. Alt er i rustfrit stål og styret af computere, og nye smarte opfindelser er taget i brug. Se fx transportøren på billedet her. Hvor man mange steder bringer druerne ind i åbne bassiner på hjul, så er der her et beskyttende låg. Bassinet kan hæves op, og i dets bund er der en stor snegl, som fører druerne vandret og blidt ind i vineriet, hvor kun tyngdekraften befordrer dem videre. Ikke noget med bare at hælde hele portionen ned i en stor tragt og sætte pumperne i gang. |
Der var fart over feltet under vores besøg i Bodegas Pirineos. Det gjaldt om at holde styr på druer af ti forskellige sorter og fra flere forskellige marker. |
Kooperativ på private hænder Nogle af Somontanos bodegaer er helt nye og anlagt i den store stil af pengestærke investorer. Andre bodegaer er gamle familieforetagender. Men Bodegas Pirineos (Vinhuset Pyrenæerne på dansk) blev oprindelig grundlagt som et kooperativ. Det skete i 1964. Siden 1993 har Pirineos været på private hænder, men fortiden som kooperativ har været nyttig. I dag ejer bodegaen selv kun 45 hektar vinmarker, men den råder over druer fra 1000 hektar, der dyrkes af cirka 200 vinbønder, og mange af disse marker er historiske marker med gamle lokale druer. 30% af markerne har stadig vinstokke af buskform – nogle er over 50 år gamle – mens 70% har opbundne vinstokke i hækfacon. 90% af vinmarkerne ligger, så de ikke kan eller må kunstvandes. Som den første bodega i Somontano begyndte Pirineos i 2003 med økologisk dyrkede druer på 20 hektar. I alt producerer Pirineos 4 millioner flasker, hvoraf 25% går til eksport. Under vort besøg smagte vi ti vine, der i forhold til priserne er virkelig gode. Topvinen Marboré er simpelt hen vidunderlig. Nogle af Pirineos’ vine importeres af Vintjeneren.dk. |
"Sugesnablen", der stikkes ned i læsset af druer, ses øverst i billedet. Den styres af en lille kran. |
Med en snabel i druerne Under besøget hos Bodegas Pirineos oplevede vi, hvad man også kan opleve på mange kooperativer, der modtager druer fra et stort antal druedyrkere: En kontrolstation. Vognene med druer kører op på en stor vægt, hvor de bliver vejet før og efter afleveringen af druerne – så ved man, hvor mange kilo druer, der er leveret. En "sugesnabel" kører hen over læsset, borer sig ned imellem druerne og suger en portion til sig. Saften fra druerne pumpes ind i det lille laboratorium, og her måles indholdet af sukker og andre parametre for kvaliteten. Jo bedre druer, desto bedre pris. Hele operationen overvåges af en tekniker fra appellationens kontrolinstans, og til slut udskriver computersystemet en kvittering med udregning af betalingen. |
85% af Enates produktion er rødvin, men hvidvinene på druerne Chardonnay og Gewurztraminer er ikke at foragte. |
Druerne sorteres på rullende bånd Det er ikke alle druer, der hentes ind fra markerne i store "badekar" på hjul. Det er kun dem til de billigere vine. Druer til kvalitetsvine hentes ind i plastickasser, hvor de ikke knuser hinanden, så mosten går i gang med at gære. Her er vi hos Bodega Enate, hvor druerne – kasse for kasse – hældes ud på et langsomt rullende transportbånd, så seks medarbejdere kan sortere stilke, blade og eventuelt rådne druer fra. Enate blev grundlagt i 1991 af Luis Nozaleda, der ønskede at komme hjem til sit fødeland, Spanien, efter at have tjent en masse penge i Mexico, og siden er bodegaen blevet en af Spaniens fornemste. Vinene fra Enate importeres af Philipson Wine. |
På Vicente Garcia Planas hjemmeside vil man kunne finde nærbilleder af det store kunstværk. Se under "Paintings". |
Vinens verden i 108 relieffer Enate har lige siden grundlæggelsen været forbundet med kunst. Vin og kunst har jo så meget tilfælles. Det flotte vinhus, tegnet af arkitekten Jesús Manzanares, er fuldt af kunstværker, og til at illustrere vinetiketterne har man indbudt nogle af Spaniens bedste kunstnere (og en enkelt tysker) til at komme med forslag. Så mange er det blevet til, at bodegaen ligefrem har indrettet et stort kunstgalleri. På billedet ses et fantastisk værk, "Vinens Verden", udført af kunstneren Vicente Garcia Plana. I 108 små kulørte relieffer skildres vinens vej gennem året og dens gang fra jorden via fremstillingen til glasset og nydelsen. |
Viña del Vero har et kæmpemæssigt anlæg, hvor vinen blandt andet gærer i roterende tanke som dem på billedet her. |
Somontanos største bodega Viñas del Vero, opkaldt efter floden Vero, er en af spansk landbrugs største jordejere og Spaniens tredjestørste vinproducent efter Torres og Codorníu. Bodegaen blev etableret i 1986, da en stor entreprenør, Aragoniens regering og to banker købte 500 hektar vinmarker og i løbet af fem år tilplantede dem eller restaurerede de gamle vinstokke. I dette arbejde gik man meget konsekvent frem for at plante de rigtige druer på de rigtige jorder, og i den forbindelse samarbejdede man med vinuniversitetet i Davis i Californien. I dag vinificerer Viñas del Vero druer fra 1160 hektar, hvoraf de 800 ha er ejet af firmaet. Det kommer der hvert år 6 millioner flasker ud af, hvoraf de 35% går til eksport. Man er netop gået over til skruelåg, og vinene til Sverige og Finland leveres udelukkende med skruelåg. Til Danmark importeres vinene af Vintappergaarden og sælges bl.a. af SuperBest. |
En katedral til vinens ære Alle de store bodegaer har imponerende fadkældre. Her ses fx kælderen hos Irius, der er en katedral til vinens ære. Irius er et splinternyt vinhus, tegnet af den spanske arkitekt Jesus Marino Pascual, og huset er lige ved at være færdigbygget. Bygningen er 50 meter høj, men kun de 20 meter rager op over jorden. Alt det underjordiske er næsten færdigt, inklusive fadkælderen. På bodegaens hjemmeside ses film og billeder af projektet – klik også på den lille logo øverst på indgangssiden for at se arkitektens hænder i arbejde. |
Lorenzo Otto Bestué taler ikke om crianza og reserva, som man gør i spanske vindistrikter, men ganske enkelt om, hvor længe vinen har ligget på fad. |
Fransk og amerikansk eg i samme fad Bodega Otto Bestué er et mindre, familieejet vinhus, grundlagt i 1640. Indtil 1999 leverede familien druer til de store producenter men begyndte så – hjemme i kælderen – selv at lave vin. I dag laver bodegaen 180.000 flasker om året, hvoraf de 80.000 eksporteres, og familien regner med, at den om nogle år kan lave 300.000 flasker. Lorenzo Otto Bestué demonstrerede en interessant ting, nemlig at man bruger fade, hvori stavene er af amerikansk eg, mens endestykkerne er af fransk eg. En ny teknik, der er indført flere steder. I udstyret på flaskerne lægger familien vægt på et flot moderne design, og den ville heller ikke være bleg for at gå over til skruelåg. Det koster imidlertid penge til nyt tappeudstyr, siger Lorenzo Otto Bestué. |
Nuria Canales Garuz Lalanne og hendes mand, Francisco Lalanne, har voksne døtre, der også deltager aktivt i produktionen af vin. |
Vinhuset ånder af historie Bodegas Lalanne er et af Somontanos historiske vinhuse. Det blev grundlagt i 1842 i Frankrig, men flyttede i 1894 til Spanien på flugt fra vinlusen Phylloxera, og det var det første vinhus, der fremstillede vin i stor stil i Somontano. Vinhuset er stadig i familiens eje, og stedet ånder af historie. Dele af det er nærmest som et museum, hvor man ikke viger tilbage fra at vise, at man engang lavede en vin dedikeret Chiles diktator, Augusto Pinochet. Men man har nu også i mange år været leverandør til det spanske hof. Under vort besøg blev vi modtaget af Nuria Canales Garuz Lalanne, der ligner en nydelig dame fra et af Paris’ fornemme kvarterer, men tag ikke fejl: Hun tager et stort nap med i den lille familieproduktion og styrer traktoren med sikker hånd. Man var midt i høsten, så der var ikke tid til en smagning, men samme aften smagte vi familiens rosé til middagen, og den er virkelig elegant. Den kan den spanske konge godt være bekendt at sætte på bordet. |
De fem våbenskjold uden om det skæggede hoved referer til vigtige begivenheder i byens historie siden middelalderen. |
Den skæggede mand vogter over byen Hovedbyen i Somontano hedder Barbastro. Den har cirka 14.000 indbyggere og er en meget ren og velordnet by, som man befinder sig virkelig godt i. Der havde været fest i byen, da vi var der, og endnu hang der et billede af den skæggede mand, som er blevet et symbol for byen. Barbastro – barba betyder skæg på spansk, og astro betyder stjerne. Altså hr. Skægstjerne. Navnet er dog vistnok afledt af et gammelt familienavn, som hverken havde noget med skæg eller stjerner at gøre. Mens vi nu er ved navne, så har halvdelen af Somontanos 30 bodegaer fået lokale stednavne – efter landsbyerne Alodia (Alquézar), Bespen, Bestué, Enate, Estada, Mipanas, Montessa, Obergo, Olvena og Orta samt efter floden Vero, bjergkæden Pirineos (Pyrenæerne), bjerget Sierra de Guara, dalen Isabena og vinden Sers. Resten af bodegaerne bærer familienavne. |
Filmen i auditoriet handler om en ung dame, der kører rundt og optager alle de spændende billeder, som vi andre drømmer om at optage. |
Et godt sted at begynde I et gammelt hospital i Barbastro og i St. Julián-kirken ved siden af har man indrettet et supermoderne vincenter. Det ligger lige bag tyrefægter-arenaen. I de gamle bygninger er der kontorer for Consejo Regulador, dvs. vinrådet, som overvåger, at appellations-reglerne bliver overholdt og varetager distriktets interesser. Endvidere er der turistkontor, vinbutik, restaurant, vinmuseum og et auditorium med en audiovisuel præsentation af Somontanos vine. Dette auditorium ses på billedet her. Hvis man vil udforske Somontano og følge vinruten, er dette et godt sted at begynde. |
Fra Alquézars borg, der kroner klippen til højre, er der en flot udsigt ned over dalen og floden Veros canyon. |
Vinruten til bodegaer og borge Der er til dato elleve officielle vinruter i Spanien, og en af dem er den i Somontano. Den fører fra vinhus til vinhus – otte i alt – men også til nogle fine gamle byer som fx Alquézar, der ses på billedet her. Byen er afgjort et besøg værd. Her er der flere hoteller og en masse restauranter, hvor man kan nyde den lokale Somontano-vin. Øverst oppe på klippen ligger borgen, som muslimen Jalaf ibn Rasid byggede i 800-tallet, og som har givet byen navn: Al’Qasr betyder Borgen. Somontanos vinrute har en virkelig glimrende hjemmeside, der netop er blevet oversat til engelsk. |
José Luís Rúiz kan arbejde med flere druer, først og fremmest Cabernet Sauvignon, Merlot og Tempranillo, men også Chardonnay, Syrah, Garnacha og Gewurztraminer. |
Mange flere muligheder Det sidste vinhus, vi besøgte, var Bodegas Olvena. Det er en ret ny lille bodega med vine i elegant forpakning. Man forstår virkelig at arbejde sammen med gode designere i Somontano. Ønologen José Luís Rúiz kom fra Rioja, men han var meget mere glad for at arbejde i Somontano. – I Rioja er der kun Tempranillo og nogle gamle regler, sagde han. – Her i Somontano er der mange flere muligheder for variation og eksperimenter for at opnå nye og spændende vine. Bodegaen producerer 700.000 flasker, men vil være i stand til at doble op i løbet af to-tre år. 20% eksporteres. En enkelt vin importeres af Vinslottet i Greve. |