Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Postkort fra Tyskland
10 postkort fra Tyskland
a .a.... .a...
Vi var startet tidligt om morgenen og kørte over Hunsrück-højderne. Det var strålende sol, men da vi nåede frem til dalen, var den fyldt med tåge. Den var som en stor, snoet slange af tåge, der slumrende i en rende, den havde gravet i jorden. Nogle timer senere var slangen vågnet og havde begivet sig mod højere luftlag, og tilbage lå en af Europas skønneste floder - ikke så majestætisk som Rhinen, men heller ikke så snavset og stærkt trafikeret. Mere blid og landlig. Allerede den romerske digter Ausonius besang den i 300-tallet - de fine villaer på skråningerne ned til floden og "de friske, grønne høje, helliget guden Bacchus". Her er herligt en forårsdag! |
Fotos: DWI/Hartmann |
I løbet af formiddagen har vi kørt langs floden til den fantastiske Moselschleife ved Trittenheim. I denne "sløjfe" eller bugt slynger Mosel sig rundt om en landtunge med den lille by Trittenheim og med den idylliske Leiwen på flodens højre bred (til venstre på postkortet her). Oven over Leiwen hæver Zummethöhe sig med en fantastisk udsigt over dalen. Her skal den romerske kejser Augustus have bygget en fornem sommervilla til sin gemalinde, Livia. Mosel-floden har sit udspring inde i Frankrig, og allerede her smykker det grønne vinløv dens bredder. Den fortsætter gennem Luxembourg, hvor der også dyrkes vin, men først i Tyskland gror der vin af virkelig interesse. I luftlinie er den tyske del af Moseldalen cirka 140 km lang, men følger man vejen rundt i alle snoningerne - og det gør vi på denne tur - så er der 245 km. Nå, men vi kører lige ned i Trittenheim og finder en Buschenschank, hvor vi kan få lidt Aufschnitt - afskåret pølse og skinke, groft brød og friskbagte Semmeln - og drikke kølig Riesling til af Römerglas. |
..................
Mens vi ventede på færgen i Puttgarten, besøgte vi Danmarks største vinbutik. Den ligger lige op til den store parkeringsplads, hvor Scandlines har indrettet butikken i en 100 m lang flydepram. Butikken, hvis navn er BorderShop, er imponerende stor, og dens salgsareal på 1545 kvadratmeter vidner om grænsesalgets betydning (så længe det nu varer). - Hver dag sælger vi i snit 20.000 flasker vin og hedvin, fortæller butikschefen, Jens Tornager, - og på årsbasis bliver det til 6 millioner flasker med vin og 1 million med hedvin. Faktisk er det lykkedes os at flytte en stor del af grænsehandelen til det østlige Danmark. Men der er jo et problem: I Jylland kan man bare køre over grænsen og handle. Hvad gør sjællænderne? De køber en tre timers billet, sejler over med bil og hele familien, køber ind og sejler tilbage igen. 43 minutter hver vej. Det koster kun 150 kr. |
Ved BorderShop blev vi mødt af en hær af rejsende, der kom styrtende med fyldte indkøbsvogne. Ifølge butikschef Jens Tornager er cirka 60% af dem svenskere. I underetagen så vi vine til 9 kr. pr. flaske, men der er også gode dagligvine op til 50 kr. Mange af dem er indført af danske importører og reeksporteret til denne danske vinhandel på tysk grund. Men vi tog nu det rullende fortov op til den næste etage, hvor der er indrettet en fornem vinafdeling. Her er alt, hvad hjertet begærer - endog Château Pétrus til 4549 kr., Château d'Yquem til 2295 kr. og Penfold's Grange til 1299 kr. Indtil 15. juni er der fokus på tyske vine med en række glimrende flasker. I hjørnet er indrettet en vinbar, hvor man kan smage enkelte vine, før man beslutter sig for et større køb. Det var der flere, der gjorde, som det fremgår af vores postkort-billede til venstre. |
Vores mål på rejsen var Pfalz, vinregionen, der kan betragtes som en slags fortsættelse mod nord af det franske Alsace. Og her besøgte vi blandt andet Regina Menger-Krug og hendes mand, Klaus. Det var Regina, der førte ordet - hun blev i 1995 udnævnt til at være Tysklands bedste vinavler. Men Klaus er i allerhøjeste grad med i foretagendet. De mødte hinanden, da de begge studerede til ønolog. Omkring 1980 satte de sig for, at de ville lave Tysklands bedste Sekt efter champagne-metoden, og i dag har de seks forskellige cuvéer, der efter vor mening er helt i top. En Menger-Krug Sekt, vi smagte, kunne såmænd sagtens give sig ud for at være en topchampagne, men til en lavere pris. Egentlig mærkeligt, at den ikke fås i Danmark (men vi så den da i BorderShop i Puttgarten). Den cham..., undskyld Sekt, kunne vi godt blive forfaldne til. Familien Menger-Krug bor i et palæ i italiensk stil, bygget i 1838. Brahms har boet der, og flyglet, han spillede på, stod der. Men vi turde nu ikke røre tangenterne ... |
Som nævnt i vore sidste postkort, er målet med vor rejse Pfalz – en af Tysklands smukkeste vinregioner med små, romantiske vinbyer og et mildt klima. Man føler sig næsten som i Italien, når de 30.000 mandeltræer her om foråret står i blomst. De fleste vindistrikter har en vinvej, men Pfalz har med sin Deutsche Weinstrasse skabt noget enestående. Den blev oprettet allerede i 1934 og fører gennem 46 vinbyer med talrige muligheder for både at smage og fotografere. Parallelt med die Weinstrasse er der – lidt længere oppe i markerne – en Weinwanderweg. Vi var lige deroppe og vandre. Vi overnattede i Deidesheim, der har et Museum für Weinkultur, indrettet i det gamle rådhus på billedet her. Det er absolut et besøg værd. |
Nogle af Pfalzs allerbedste vine kommer fra tre vinhuse, der alle begynder med B. Man har kaldt dem ”de tre store B’er”. To af dem ligger her i Deidesheim, nemlig Weingut Dr. von Bassermann-Jordan og Weingut Reichrat von Buhl. Det tredje, Weingut Dr. Bürklin-Wolf, ligger i Wachenheim. Vi besøgte Bassermann-Jordan, smagte en række af de herlige Riesling-vine og beså de ældgamle kældre – en 11 km lang labyrint med hypermoderne ståltanke. I et ”skatkammer” lå vine tilbage til 1811, kometåret! Et maleri fra 1800-tallets begyndelse kunne næsten være malet i dag. Til venstre ligger kælderbygningen, vi var nede i, til højre den fine villa i italiensk stil, og i baggrunden ses byens kirketårn, der også optræder på vores forrige postkort. Vore notater om tre vine, der fås i Danmark, følger nedenfor – med fem stjerner til hver af dem. |
Da vi tidligt i morges var oppe i vinmarkerne oven for Deidesheim, kunne vi se, at Riesling-druerne er kommet godt i gang med knopsætningen. Blomstringen er på vej, og ansatsen til druerne står som små knopper i klaser, der vender opad. Først når druerne er udviklet og blevet tunge, vender klaserne nedad. Det var ret køligt i morges, og faren for nattefrost er da heller ikke helt drevet over. Nu er der jo ret mildt i Pfalz. Andre steder vogter vinbønderne meget nøje termometeret, og bliver der mere alvorlig frost, kan de gøre flere ting: De kan enten tænde små ovne rundt omkring på markerne – det gør man blandt andet i Champagne og Chablis. Eller man kan afbrænde bildæk – det gør grisebasserne. Eller man kan oversprøjte vinstokkene, så de spæde knopper indesluttes i en kappe af is – ligesom en igloo. |
I over 200 år har familien Mosbacher haft deres vingård i landsbyen Forst i Pfalz, og i dag er det Richard Mosbacher, hans datter Sabine og svigersønnen Jürgen Düringer, der står for nogle af Tysklands bedste Riesling-vine. I alt 120.000 flasker bliver det til om året. Sabine tog os med ud i vinmarken, der her i foråret næsten er mere præget af ståltråd end af grønt vinløv: Uendelig rækker af ståltråd, udspændt i indtil fire højder over jorden. Her i Tyskland gælder det om at få vinstokkene bundet op, så de kan brede sig fladt ud og give sol til så mange grønne blade og druer som muligt. I sydlige lande vokser vinstokkene på en helt anden måde - som små tætte, lukkede buske, hvis bladhang giver druerne skygge. Derfor al den ståltråd Og nu skal vi regne: Familien Mosbacher har 13,8 hektar vinmarker. På hver hektar er der cirka 5000 vinstokke, plantet i rækker med 1,80 meters indbyrdes afstand. Og hvis der nu er fire ståltråde i hver række, hvor mange meter ståltråd ejer så familien Moesbacher? Det var den slags regnestykker, man generede os med i skolen. Lad os skynde og at bringe facit: 3036 m - over 3 kilometer! Familien Mosbachers adresse er: www.georg-mosbacher.de. |
Vi var nede i flere vinkældre i Pfalz, og alle steder havde man de disse smukke boblerør på de efterhånden mange fade. I mange andre vinlande sætter man bare en gummiprop i vinfadene - eller en fin glasprop, når det højt. Men i Tyskland, hvor man ofte lader vinen gære i træfade - ikke i ståltanke - er glasrørene nyttige. Man fylder lidt vand i rørets U-formede bund, så det står op i de kugleformede rum, og dette vand virker som en effektiv ventil. Når vinemosten gærer, fortærer gærens mikroorganismer mostens sukker og spalter den i alkohol og kuldioxid - eller kultveilte, som nogle af os kaldte det i skolen. Det er luftarten i sodavand - og i champagne. Kuldioxiden skal undslippe, så fadet ikke forvandles til en sprængfarlig champagneflaske, og det gør den gennem glasventilen. Man kan ligefrem høre, hvordan den bobler op igennem vandet. I de gamle tyske vinkældre, hvor der ikke er alt for meget gennemtræk, samles kuldioxiden på gulvet, hvor den ofte slår både mus og katte ihjel. Det er en farlig luftart, også for mennesker. |