Antónia Adelaide Ferreira

Antónia Adelaide Ferreira (1811-1896) blev født i den portugisiske by Régua og blev som ung gift med António Bernardo. Kun 33 år gammel blev hun enke og valgte at videreføre sin mands portvinshus i Douro-dalen. Det var en opsigtsvækkende beslutning i en tid, hvor kvinder normalt blandede sig langt uden om forretninger og helligede sig hjem og børn. Mens hendes mand blot havde ødslet væk af sin families formue - og egentlig ikke interesseret sig særligt meget for sine vinmarker - viede Antónia Adelaide Ferreira sit liv til portvinens verden. Hun fik sit vinhus til at stortrives og gjorde sine portvine kendte langt uden for Portugals grænser. Og hun plantede nye vinmarker og grundlagde nye vingårde i Douro-dalen. Derudover gjorde hun meget for at fremme infrastrukturen i portvinsdistriktet ved at bekoste nye veje, ligesom hun grundlagde flere skoler og hospitaler. Hun var lige ved at omkomme i 1862 efter en frokost med James Forrester - manden, der afgrænsede portvinsdistriktet og revolutionerede fremstillingen af den fornemme drik. På vej hjem fra frokosten sejlede de ned ad Douro-floden, og ved et farligt strømfald kæntrede deres båd. Doña Antónia flød ovenpå - hendes krinolinekjole virkede som et redningsbælte - mens Forrester havde et bælte med guldmønter om livet og derfor gik til bunds. I 1865 ødelagde den frygtede vinlus næsten samtlige vinstokke i Douro-dalen. Redningen blev - ligesom over alt i Europa - at pode vinstokkene på amerikanske vinstok-rødder. Og her var Doña Antónia blandt de første i portvinsdistriktet, der foretog den nødvendige podning. Da vinproducenterne i Douro-dalen en overgang havde det svært, søgte mange af dem væk fra området. Hun opkøbte deres vingårde, da hun frygtede, at englænderne ellers ville indtage distriktet. Hun sørgede dermed for, at mange af vingårdene forblev på portugisiske hænder, idet hun senere solgte dem tilbage til deres tidligere ejere. Denne bedrift gav hende tilnavnet "de fattiges madonna". Antónia Adelaide Ferreira fik tre børn, som hun ved sin død efterlod hele 30 vingårde i Douro-dalen. I dag er fire af disse vingårde stadig i familien Ferreiras eje.