Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

Barbe Nicole Cliqout Ponsardin

    Barbe Nicole Clicquot Ponsardin (1777-1866) voksede op i Champagnens hovedstad, Reims. Som 22-årig giftede hun sig med ejeren af et champagnehus, François Clicquot – hvilket foregik i en vinkælder, da kirkerne stadigvæk var lukkede efter den franske revolution.
    Men allerede i 1805 døde husbonden og efterlod den unge enke alene tilbage med datteren Clémentine og et champagnehus med en produktion på 100.000 flasker årligt.
    De fleste kvinder i hendes situation ville dengang have solgt forretningen og hurtigst muligt have giftet sig igen. Men la veuve Clicquot (enken Clicquot) gik mod strømmen og indtog direktørstolen med det formål at gøre sit champagnehus berømt viden om.
    Trods de svære tider efter Napoléonskrigene lykkedes det hende at sælge sin champagne over hele Europa, dog først og fremmest til de mange fyrstehuse samt til det russiske hof. Det gik så godt for enken, at hun fik tilnavnet "grande dame de la Champagne" (Champagnens store dame).
    Men enken var ikke kun en dreven forretningskvinde. Hun var også temmelig opfindsom. I 1816 opfandt hun den såkaldte pupitre, den skrå reol med huller, der sørger for, at man kan blive bundfaldet kvit i champagneflaskerne, og som stadigvæk anvendes i mange af champagnehusene. Det fortælles, at hun skabte den første pupitre af sit eget spisebord til atten personer.
    Enken Clicquot døde i 1866 på sit slot i Boursault, men hendes champagnehus, Veuve Clicquot Ponsardin, lever videre i bedste velgående med luksuskoncernen LVMH (Moët Hennessy Louis Vuitton) ved roret. Kun i Danmark har man fundet på at opkalde champagnen efter farven på dens etiket: Den gule Enke. I Tyskland hedder den fx blot Enken, Die Witwe.