Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Nyheder for uge 26, 2001
Vin-aktuelt i uge 26
25. juni - 1. juli 2001
.
| VinAvisen uge 23 | VinAvisen uge 24 | VinAvisen uge 25 |
En vinvej på 20 km
I torsdags lukkede Vinexpo i Bordeaux, verdens største vinudstilling, der dækkede 92.400 kvadratmeter, svarende til tolv fodboldbaner.
2500 producenter fra 39 vinlande udstillede deres vine, og skulle man besøge alle standene, måtte man vandre cirka 20 km.
Der blev åbnet cirka 100.000 flasker, og vinene blev skænket i 30.000 glas.
Der kom i alt 54.000 besøgende, alle professionelle, idet Vinexpo er en lukket messe.
Cirka en tredjedel af dem kom fra udlandet - fra ikke mindre end 130 lande - for første gang også fra Mongoliet, Laos, Cuba og Serbien.
Fra Skandinavien kom 50 procent flere end i 1999.
I alt blev Vinexpo besøgt af 1200 journalister fra 40 lande - og af 750 sommelierer.
Dansk vin bedst i Bordeaux
I forbindelse med Vinexpo har Le Figaro, Frankrigs største avis, udpeget den bedste Bordeaux-vin til prisen under 100 francs pr. flaske.
Der var ti rødvine og ti hvide med i finalen, og hvilken vin var så den bedste? Det var såmænd det danskejede slot Château de Seguins Cuvée Prestige 1998.
Michael og Gert Carl fra Chris-Wine, der ejer slottet, er begejstret for denne udmærkelse: - Det er en overvældende anerkendelse, siger de. - Ingen anden dansk produceret vin har nogensinde opnået dette. Og så kommer den mindre end et halv år efter, at vores Château de Seguin 1997 blev nummer ét blandt 7000 vine i kategorien Talent de Bordeaux.
- Alle Danmarks professionelle vinkøbere har i denne uge været på Vinexpo, og vi mærkede en klar stolthed, fordi Château de Seguin jo er dansk.
- Slottet har været i vores families eje fra ruinstatus i 1985 til første klasses vinslot i dag. Det har været en lang og sej kamp. Men vi har - ligesom enkelte andre danske vinproducenter - nu nået et niveau, der bliver anerkendt.
- Danske successer er værd at fejre, slutter brødrene Carl.
Et kontroversielt emne
På Vinexpo gik diskussionerne højt på flere seminarer, hvor man behandlede et meget kontroversielt emne:
På den ene side stod traditionalisterne, der holdt på de eksisterende regler og appellations-love.
På den anden side stod modernisterne, der holdt på vigtigheden af at skabe loyalitet imod mærkevarer.
På den ene side forsvarerne for et ofte uforståeligt appellations-system. På den anden side ønsket om forenkling og større frihed til at forny produktionen af vin.
På den ene side den gamle vinverden, på den anden side den nye.
Australierne bombarderer markedet
Ifølge Wine Market Report benyttede den franske sammenslutning af AOC-producenter (CNAOC) Vinexpo som platform for en kritik af landets landbrugsminister, Jean Glavany, der ikke har villet udvide de eksisterende AOC-områder.
Producenterne hævder, at det simpelt hen er nødvendigt med en udvidelse for at imødegå konkurrencen fra de oversøiske vinlande.
- Mens alle mulige lande rundt om i verden tilplanter nye vinmarker helt uden restriktioner, har Frankrig mistet 24.000 hektarer i de sidste fem år, sagde Phillippe Feneuil, der er præsident for CNAOC. - Se blot, hvad australierne gør. De bombarderer markedet. Og de kommunikerer. I årevis har vores strategi været i defensiven.
Fransk ikke mere populært
På det britiske marked er fransk vin for første gang røget ud af listen over de ti mest populære mærkevare-vine. Først på tolvte-pladsen kommer vinen Piat d’Or.
Australske mærker indtog syv af pladserne på top ti-listen i første kvartal i år, mens to pladser gik til USA og én til Sydafrika.
Appellationerne Mondavi og Château Margaux
På et af Vinexpos seminarer talte John Grant, der er ny direktør for Kendall-Jackson Wine Estates i Californien. Ifølge Wine Market Report fortalte han, at K-J’s store ekspansion i 90'erne skyldtes en satsning på mærkevarer.
Ved en nylig rundspørge havde K-J bedt forbrugere om at nævne så mange appellationer, du kunne huske. Stort set kunne de kun huske to: Napa og Mondavi (!).
Ved en lignende fransk rundspørge, arrangeret af supermarkedkæden Carrefour, var den første appellation, de fleste nævnte, "Château Margaux". Derefter fulgte en kendt fransk mærkevare-vin og først så appellationen Cahors. Bordeaux eller Médoc blev næsten ikke nævnt i undersøgelsen.
Europas kommende vinstjerne
Brødrene Carl og Chris-Wine er ikke ene om at investere i Rumænien. Som bekendt har de med succes oprettet vingården Villa Bona Terra i distriktet Dialul Mare.
Nu er også den italienske vingårdsejer Fabio Albisetti på banen. Ifølge Decanter har han til dato lagt 85 millioner kr. på bordet for at vise sin tro på, at Rumænien er en kommende vinstjerne i Europa.
Den gamle verdens nye verden
Fabio Albisetti, der ejer Castello della Paneratta i Toscana, har i løbet af de sidste tre år restaureret fire rumænske vinbrug og tilplantet cirka 400 hektar vinmarker, og på Vinexpo, der sluttede i torsdags, præsenterede han sine vine.
- Man har opfattet rumænske vine som lav kvalitet, siger han til Decanter, - men her kan vi bevise, at kvaliteten er stærkt i fremgang. Rumænien er ved at komme igennem en vanskelig periode og har et stort potentiale. Landets breddegrad er ideel for vindyrkning med forhold meget lig dem i Bordeaux. I den gamle verden er Rumænien den nye verden.
Efter kun to årgange producerer Albisettis vinbrug 2,5 millioner flasker og regner med at nå 6 millioner i 2010.
Indisk vin i franske glas
Den lille indiske vinverden fryder sig. Ifølge den indiske avis, The Economic Times, har Grover Vineyards i Bangalore netop solgt 50.000 flasker vin til det franske marked - hvilket sikkert er endnu sværere end at sælge køleskabe på Grønland.
Den indiske vinindustri satser dog især på Storbritannien, hvor der er mindst 50 indiske restauranter.
Den berømte ønolog Michel Rolland er konsulent for Grover Vineyards, ligesom champagnehuset Veuve Cliquot Ponsardin yder teknisk hjælp. Den gule enke har aktier i vingården.
Gad egentlig vide, hvordan de vine smager ...?
Protest i Montalcino
Vinavlerforeningen i Toscanas distrikt Brunello di Montalcino - Consorzio del Brunello di Montalcino - har planer om en ændring i appellations-reglerne, så rødvinen kun skal lagres ét år på fad i stedet for to.
Ifølge Wine Spectator har Cinelli Colombini, ejeren af det historiske Fattoria dei Barbi, der har lavet Brunello siden 1842, nu meldt sig ud af vinavlerforeningen i protest mod planerne.
Cinelli Colombini udtaler, at det især er de mindre producenter, der er ivrige efter at skære ned på lagringstiden, og disse producenter omfatter 80 procent af Consorzio’s 200 medlemmer.
Fordoblet produktion
I Montalcino laver man allerede en vin på Sangiovese-druen, der lagres kortere tid på træ, nemlig Rosso di Montalcino DOC, og Colombini ser ikke nogen grund til at ændre på regler, der har tjent distriktet godt i 200 år.
Reglerne for Brunello di Montalcino DOCG er dog allerede én gang blevet ændret, nemlig i 1995, da man gik ned fra tre et halvt års fadlagring til to år.
Samtidig er produktionen øget betydeligt. I løbet af de sidste fire år er det beplantede areal udvidet fra 1300 til 2500 hektar, og i dag producerer man cirka 4 millioner flasker.
Brunelloen’s opfinder
Vinen i Montalcino, der ligger syd for Siena, blev "opfundet" i slutningen af 1800-tallet af Ferruccio Biondi-Santi. Han gjorde ganske enkelt det, man i dag er nået frem til i Chianti: Han eliminerede brugen af hvidvinsdruer i rødvinen og lavede sin vin udelukkende på en afart af Sangiovese - en klon, som han gav navnet Brunello. Det betyder "Den lille Mørke".
Biondi-Santis Brunello di Montalcino Riserva blev en af Italiens kultvine, men flere andre vingårde laver i dag fremragende Brunello’er.
Amerikansk Brunello
I 1977 rykkede amerikanerne ind i Brunello-distriktet. Det var de to brødre John og Harry Mariani, der i deres firma House of Banfi havde tjent en masse penge på at indføre den italienske Lambrusco i USA. Syd for byen Montalcino plantede de 1,7 millioner vinstokke og byggede et kæmpemæssigt vineri, Villa Banfi.
Hele operationen blev planlagt og gennemført af den berømte kældermester Ezio Rivella, der fik frie hænder til at skabe det fremragende.
Vi drak 150 millioner flasker vin
Ifølge analyseinstituttet ACNielsen AIMs årlige rapport drak hver dansker i 2000 en liter rødvin mere og to øl færre end i 1999.
* Danskerne købte 150 millioner flasker vin, en stigning på godt 5 procent, og satte 4,2 milliarder kr. af på budgettet til det.
* Hver dansker drak således 29 flasker, dvs. 1½ flaske mere end i 1999.
* Vin som varegruppe ligger faktisk på førstepladsen, mens øllet, der for nogle år siden var nummer ét, nu er nummer tre.
* Danskerne drak i fjor 844 millioner flasker øl,. Det svarer til 162 flasker pr. dansker, hvilket er to færre end i 1999.
.
Klik på de små billeder for at se Vinbranchens Blå Bog |
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en side, der efterhånden vil komme til at danne en Vinbranchens Blå Bog.Her kommer denne uges portræt: |
.. |
Da Oldenburg er vokset op i et hjem uden klaver, men med vin på bordet, selv i 50'erne - hans far var købmand af uddannelse - sagde han ja og skrev sin første artikel om vin i oktober 1977. Om et år har han således 25-års jubilæum som vinøs skriverkarl. I 1985 blev han engageret af Weekendavisen. Man ville lave et nyt tillæg til avisen om "livsstilstof" (det var inden man fik kvalme af den glose). Planen blev dog aldrig til noget. En af Det Berlingske Hus' utallige sparerunder kom på tværs. I stedet fik Oldenburg en ugentlig side med vin- og madstof og blev dermed Danmarks første heltidsansatte vinskribent. Da avisen fik en ny chefredaktør, med hvem Oldenburg hverken delte kemi eller sympati, sagde han farvel og tak og startede for sig selv. I 1988 udgav han første årgang af "Vinårbogen", hvis fjortende årgang kommer i efteråret 2001, og året efter kom så "Smag & Behag", et specialmagasin, som han startede sammen med Ruth Tilgaard og Flemming Hvelplund og med Jane Kjølbye som uundværlig annoncechef. Med tretten årgange til dato er det klart Danmarks længst levende magasin for vin og mad. Fra og med 1994 har Henrik Oldenburg været eneejer af "Smag & Behag". Inklusive "Vinårbogen" og seks årgange af "Gyldendals Vinguide" har Henrik Oldenburg skrevet omkring 30 bøger om vin, foruden nogle om vin og mad - samt om helt andre emner. Fremragende er hans bog "Portvin" (1999), som har fået stor international anerkendelse, og nævnes bør også "Bogen om de nye vine" (1996), der er verdens første vinbog udelukkende om vin og vinlande på den sydlige halvkugle. Stoffet i sidstnævnte bog er naturligvis passé i dag, men bogen kommer i en helt ny, udvidet og opdateret udgave i efteråret 2003, ligesom "Portvin" kommer i en ny udgave i efteråret 2002, suppleret med de andre store hedvine, Sherry og Madeira. Adresse: Smag & Behag, Vimmelskaftet 41 A, 1161 København K, tlf.: 33 97 43 43, fax: 33 11 17 62, e-mail: henrik@smag-behag.dk. |
 |
Den danske vinbranche * Klestrup Vinhus er en ny vinbutik, som Karen Klestrup har åbnet i Vestergade 4B, 5300 Kerteminde (tlf.: 65 32 53 31). * Erik Sørensens Vinhandel har fået eneimporten af en af Chiantis topvine, nemlig Castello di Brolio. * Nyheder fra den danske vinbranche bedes sendt til anker@vinavisen.dk - men redaktionen forbeholder sig naturligvis ret til at afgøre, hvad der er relevant stof at bringe ... |
| | | | . Links til vinimportører Se VinAvisens side med links til danske vinimportørers hjemmesider - klik her. . | | | | | |
- Vil du være sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden, så bestil vores løbeseddel tilsendt pr. e-mail hver uge. Send os blot en mail med din e-mail adresse skrevet nede i tekstfeltet. Klik her: anker@vinavisen.dk
Denne uges stjerner i VinAvisen
Som sædvanligt får de smagte vine stjerner efter det gængse system med fem som maksimum. Vine, der kun får én eller to stjerner, bliver dog ikke omtalt. I vores bedømmelse indgår også prisen til en vis grad som en parameter.
I denne uge er der igen mange vine med fem stjerner. Men vi rydder vore betænkeligheder af bordet. Vi har ikke været for flinke - vinene var virkelig gode i forhold til priserne på dem.
Quinta da Terrugem, Alianca, Alentejo, Portugal 1997
199 kr., Skjold Burne
De to omrejsende vintroldmænd, Michel Rolland og Pascal Chatonnet, har været med til at skabe denne meget flotte og lækre rødvin. Den er helt i den internationale stil - en rigtig Parker-vin. Den fylder munden med intens og moden frugt og er samtidig blød som fløjl. Den kan drikkes i dag, men kan også gemmes i endnu nogle år. Brasiliansk link til producenten (på portugisisk): www.bacalhau.com.br
San Zio, Cantine Leonardo da Vinci, Toscana IgT, Italien 1998
124 kr., Jysk Vin, tlf.: 86 40 44 44
Sangiovese-druerne til denne rødvin stammer fra marken San Zio, der altid har leveret de bedste druer til Cantine Leonardo da Vinci, og man besluttede derfor at lave en speciel vin af dem. Og vinen er virkelig speciel. Den har en kocentreret, men også blød og lækker frugt og en charmerende sødme. Det er en stor, flot og herlig vin, der er fuldt drikkemoden, men som også kan gennes i hvert fald i fem år. Link til producenten: www.cantineleonardo.it
Combe aux Jacques, Louis Jadot, Beaujolais-Villages, Frankrig 2000
75 kr., Vinens Verden, tlf.: 66 14 44 48
Her er en af de gode beaujolais'er, som man drikker med glæde - en dejlig fyldig, blød og læskende rødvin, der skal skænkes med en temperatur på ikke over 6-8 grader. En rigtig sommervin. Link til producenten: www.louisjadot.com
Domaine de Bel Air, Beaujolais-Villages, Frankrig 2000
69,50 kr. (tilbud: 49,75 kr.), Østjysk Vinforsyning, tlf.: 86 98 84 00
En god tørstslukker, frisk, let og sommerlig. Skænk den med en temperatur på ikke over 6-8 grader. Den ekstra stjerne får den for den meget rimelige tilbuds-pris. Link til distriktet: www.beaujolais.net
Lagar de Sá, Douro, Portugal 1999
44,95 kr., Amka Vinimport, tlf.: 86 41 96 00
Egentlig er det rart med en rødvin, der ikke spiller med musklerne. Denneher har kun 11,5 procent alkohol, men den er meget harmonisk med god frugtfylde og en diskret fadlagring. En glimrende dagligvin. Link til distriktet: www.portimagis.pt
Vin de Crete, Kourtaka, Grækenland
36,95 kr., Amka Vinimport, tlf.: 86 41 96 00
Denne rødvin vil vi karakterisere som en pæn hakkebøffe-vin. Den er ret let og saftig og god til prisen. Link til græsk vin: http://w4u.eexi.gr/~oinos/ENPAGE.HTM
Disse vine fandt de danske vinskribenter
Her kommer listen over nogle af de vine, som de forskellige vinskribenter har fremhævet.
I kolonnen længst til højre ses navnet på importøren. Er dette blåt, kan du klikke på det og åbne en side i vores database med importørens adresse, telefonnummer etc.
En liste over bladenes vinskribenter finder du ved at klikke her.
.
| Alt for Damerne | | | |
| Asti Spumante, Italien | Mousserende | 69,75 kr. | Skjold Burne |
| Angove's Stonegate, Malbec-Ruby Cabernet, Australien 1999 | Rødvin | 44,75 kr. | Amka Vinimport |
| . | | | |
| Berlingske Tidende | | | |
| José Cuervo Especial | Tequila | 190 kr. | UDV |
| . | | | |
| Berlingske Lokalaviser | | | |
| Promessa, Rosso del Salento, Puglia, Italien 2000 | Rødvin | 39,95 kr. | Philipson Wine |
| . | | | |
| B.T. | | | |
| Mas de Guiot, Vin de Pays du Gard, Frankrig 1999 | Rødvin | 75 kr. | The Wine Company |
| . | | | |
| Børsen | | | |
| La Grande Dame, Veuve Clicquot Ponsardin, Frankrig 1993 | Champagne | 650 kr. | Hans Just |
| Cuvée Sir Winston Churchill, Pol Roger, Frankrig 1990 | Champagne | 675 kr. | Sigurd Müller |
| Bollinger Grande Année, Frankrig 1992 | Champagne | 540 kr. | Wine Selection |
| . | | | |
| ErhvervsBladet | | | |
| Guinot, Crémant de Limoux, Frankrig | Mousserende | 79,50 kr. | Chris-Wine |
| . | | | |
| Jyllands-Posten | | | |
| Legitim, de Muller, Priorato, Spanien 1997 | Rødvin | 70 kr. | Brugsen |
| . | | | |
| Nordjyske Stiftstidende | | | |
| Beaujolais-Villages, Louis Jadot, Frankrig 2000 | Rødvin | 75 kr. | Vinens Verden |
| . | | | |
| Politiken | | | |
| Castas de Santar, Dão, Portugal 1999 | Rødvin | 50 kr. | Føtex |
| Santorini, Boutari, Grækenland 2000 | Hvidvin | 80 kr. (2 fl) | Bilka |
Nyheder fra de tidligere uger
Mange af VinAvisens nyheder fra tidligere uger er stadig aktuelle, og de findes derfor i VinAvisens arkiv.
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: VinAvisen på Internet-adressen www.vinavisen.dk.