,,,,,,,,,,,,,,,
Vin-aktuelt i uge 29
Fra 14. til 20. juli 2008
,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 26,,,,,,,,VinAvisen uge 27,,,,,,,,VinAvisen uge 28
,,,,,,,,,,,,,

..,,,,,,,,,,,,,,,,,,.
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,,
Australsk vin til 10 kr. flasken
Der har været rigtig godt gang i vinsalget hos den store australske kæde af vinhandlere, Dan Murphy’s. I løbet af kun én uge lagde kunderne næsten 1,2 millioner flasker australsk vin i indkøbskurvene. Men der var nu også tale om nogle ualmindeligt billige flasker, der blev solgt for sølle 2 australske dollars (under 10 kr.) stykket.
Vinen stammede ifølge Decanter fra vindistrikterne Riverina og Murray-Darling og fra en vinproducent, der ville være sikker på ikke at brænde inde med vin efter dette års meget store høstudbytte. Derfor tilbød han Dan Murphy’s vinene til spotpris, hvilket så også kom kunderne til gode.

Billig vin leder unge i fordærv
Mens kunderne jublede over den billige vin hos Dan Murphy’s, lød der advarende toner fra Australian Drug Foundation og flere andre australske foreninger mod alkohol- og stofmisbrug.
Den slags salg af vin til spotpris opmuntrer unge mennesker og alkoholmisbrugere til at drikke endnu mere, mener foreningerne, der opfordrer den australske regering til at gribe ind. Regeringen bør simpelt hen fastsætte en minimumsgrænse for, hvor billigt man kan sælge en flaske vin eller spiritus.
Også i Storbritannien, hvor detailhandlerne underbyder hinanden i den hårde konkurrence, opfordrer en af de førende supermarkedskæder ifølge Herald Times til en lovpligtig nedre pris på de våde varer.
Fra Dan Murphy’s lyder det beroligende, at det bestemt ikke har været unge mennesker, der stod i kø for at købe vinen, men derimod midaldrende forbrugere.

Kan en flaske vin blive for billig?
En nedre pris på en flaske vin ... er det noget for os? Hvad mener VinAvisens læsere om den sag? Bør der være en grænse for, hvor lidt en flaske vin må sælges for, og hvor bør denne grænse i så fald ligge?
Sæt en prik i skemaet herunder, og tryk på Send-knappen. Resultatet af denne lille rundspørge bringer vi i næste uge.
Hvis nogen har kommentarer til spørgsmålet, hører vi meget gerne. Skriv venligst til mariette@vinavisen.dk.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,

,,,,,,,,,,,,,,,,,,

>34
,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Forbydes salget af V&S?
Får Pernod Ricard alligevel ikke lov til at købe Vin&Sprit? Det er lidt usikkert. Ifølge WOW News er EU-kommissionen i hvert fald ikke helt overbevist om, at salget er i orden ud fra et konkurrence-synspunkt.
Nøjagtigt hvilke indvendinger kommissionen har ligger ikke klart, men den har forlænget sin granskning af salget indtil den 17. juli, for at flere leverandører, konkurrenter og kunder skal kunne udtale sig om forhold, der kan forvride konkurrencen.
Får kommissionen fortsat indvendinger, kan undersøgelsen forlænges i yderligere tre måneder.
Hos Pernod Ricard er man dog overbevist om, at salget vil være klart i løbet af sommeren.

Nedgang for australsk vineksport
For første gang i fjorten år var der i 2007 et fald at spore i Australiens vineksport. I alt eksporterede landet 701 millioner liter vin, hvilket i volumen var 12% mindre end året før og i værdi 11% mindre.
Eksporten til USA – det ene af Australiens to store markeder – lå på 741 millioner australske dollars (cirka 3,4 milliarder kr.), hvilket svarede til et fald på 18%.
Til det andet store marked, Storbritannien, blev der eksporteret 265,9 millioner liter vin til en værdi af 876,5 millioner australske dollars (cirka 4 milliarder kr.) – et fald på 10,1% i værdi.
Nedgangen i eksporten skyldes ifølge Decanter til dels en styrkelse af den australske dollar i forhold til såvel den amerikanske dollar som det britiske pund.
Til gengæld er den gennemsnitlige eksportpris for en liter australsk vin steget en anelse i 2007, hvilket skyldes en markant nedgang i eksporten af billig vin.

Foster’s fik ikke held med vinen
Man skal ikke blande øl og vin, men det gjorde den store australske bryggerikoncern Foster’s, da den i 2000 købte det amerikanske vinhus Beringer og yderligere i 2005 købte Australiens største vinhus, Southcorp, med mærker som Penfolds og Rosemount.
Beringer kostede, hvad der svarer til 13 milliarder kr., og Southcorp kostede næsten 17 mia kr. I alt en investering på cirka 30 mia kr., og så meget er de to virksomheder ikke værd i dag.
Men Foster’s fik ikke held med vinen. Koncernens aktier er faldet 17% i værdi, siden regnskaberne kom på bordet i sidste måned, og den administrerende direktør, Trevor O'Hoy, tog sin afsked. Så i dag står Foster’s over for at skulle sælge vinhusene fra. Men hvem vil købe?
Nogle af verdens store vin- og spirituskoncerner er sikkert interesserede, men de vil næppe købe hele portionen, skriver den britiske avis The Guardian. De vil sandsynligvis plukke kirsebær i de forskellige brands, regioner, vinerier og vinmarker.
.,,,,,,,,,,,,,.
>30
,,,,,,,,,,......
Korkproppens endeligt
I en ikke så fjern fremtid vil det måske være helt slut med at bakse med proptrækkeren for at få proppen op af en vinflaske. I stedet vil der lyde otte små klik, når skruelåget drejes af med et snuptag.
I 2003 blev kun 300 millioner af alle verdens vinflasker lukket med skruelåg, mens det i år vil dreje sig om hele 2,5 milliarder. Så det går den rigtige vej, og det går hurtigt.
Hvis man skal tro vinguruen Robert Parker, vil det allerede i 2015 være et mindretal af vinflasker, der er lukket med korkpropper. Parker mener desuden, at korkindustrien til dels selv er skyld i derouten, idet den har gjort alt for lidt for at investere i teknikker, der forhindrer, at vinen får propsmag – noget, der primært sker ved, at korkproppen inficerer vinen med det kemiske stof 2,4,6-trikloranisol (TCA).
Hvert år er op mod 15% af verdens produktion af vinflasker propsyge, mener Parker. Generelt mener man, at det er op mod 10%, men Parker siges jo at have skarpere smagsløg end de fleste.
Den nye verdens vinlande har for længst taget skruelåget til sig. I Australien er 60% af vinflaskerne forsynet med det lille låg – for New Zealands vedkommende lyder tallet på hele 90%. Og Østrig har netop passeret 50%-grænsen.

Berømte franske vine med skruelåg
Skruelåget har bredt sig til Europa, og nu er selv verdens mest traditionsbundne vinland, Frankrig, så småt begyndt at overgive sig.
Og det er oven i købet nogle af de store franske vinhuse, der enten har lagt om eller overvejer at lægge om til skruelåg.
En af Bourgognes anerkendte vinproducenter, Jean-Claude Boisset, har ifølge avisen The Telegraph allerede forsynet sine topvine med skruelåg – fx vinhusets Chambertin Grand Cru årgang 2005, en vin til over 1000 kr. I år vil skruelåget brede sig til en tredjedel af hans produktion.
I det fornemme Château Margaux i Bordeaux har den administrerende direktør, Paul Pontallier, bekendtgjort, at vinhuset gennem de sidste fem år har afprøvet forskellige typer skruelåg. Også vinproducenten Laroche i Chablis har været i gang i flere år. Og så svirrer rygterne om, at Domaine Romanée-Conti ligeledes overvejer at hoppe med på vognen – et rygte, som det berømte Bourgognehus dog ikke vil bekræfte.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,


,,,,,,,,,,.,,,,
Et sørgeligt syn: Vinmarken er blevet nedlagt. En traktor har simpelt hen trukket vinstokkene op af jorden.
    Stigende uro i Languedoc
    Ifølge den franske avis Le Monde er der stigende uro i det vinøse Languedoc – demonstrationer med tusinder af deltagere i Nîmes, Carcassonne og Montpellier, hærværk fra aktivisterne i CRAV osv. Vinbønderne forlanger, at staten kommer området til hjælp i stedet for at forværre situationen.
    Staten har nedsat en kommission for at finde ud af, om der må reklameres for vin på internettet – hvad mange af producenterne meget gerne vil kunne gøre. Men et lovforslag herom er netop blevet skudt i grus (læs mere herom nedenfor).

    Stigende oliepriser, faldende dollar
    Vinfolket i Languedoc er samtidig plaget af de stigende oliepriser, og eksporten stagnerer på grund af den faldende US-dollar – alene i maj faldt salget fra vinfirmaerne med mellem 20 og 40%.
    I løbet af tyve år er der forsvundet 220.000 hektar vinmarker i de fire departementer Aude, Gard, Hérault og Pyrénées-Orientales. I dag er der 280.000 hektar tilbage. Efter dette års høst vil man nedlægge yderligere 30.000 hektar vinmarker i Languedoc-Roussillon, men man har ikke stor tiltro til, at det vil hjælpe.

    Dårligere forretning end frugtavl
    I 2007 er dyrkningen af vin i Languedoc for første gang blevet en dårligere forretning end frugtavlen, hvilket har fået mange bønder til at gå over til æbler, ferskener og kirsebær.
    I løbet af de sidste femten år er det lykkedes mange vinbønder og kooperativer gennem kraftige investeringer at skabe glimrende vine, men succesen har været begrænset af manglende marketing og salgsfremstød. Man har vinene, men ved ikke, hvordan man skal sælge dem.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Skovbrande hærger Californien
I de sidste tre uger har flammerne fortæret enorme skovarealer i Californien. Brandfolkene har arbejdet i døgndrift og har nu ifølge Wine Spectator fået slukket 1450 skovbrande, men mangler stadig at få 320 under kontrol.
Indtil videre har ilden ikke ramt Californiens mest berømte vinområder, men har dog bredt sig til distrikterne Monterey og Mendocino. Hverken vinhuse eller vinmarker er blevet fortæret af flammerne. Men den tætte røg, der ligger som en dyne frem for alt over Mendocino, kan også gøre ubodelig skade.

Røgfyldte druer
Nogle dage har røgen i Mendocino været så tæt, at man har måttet opgive arbejdet i vinmarkerne.
Røgen forhindrer også Solens stråler i at modne druerne, hvis udvikling i forvejen er forsinket på grund af den hårdeste frost i 30 år tidligere på året. Vinhusene risikerer, at druerne først er høstmodne, når regntiden er begyndt.
Sidst, men ikke mindst kan røgen direkte skade druerne, ved at visse kemikalier, som findes i røgen, kan trænge ind gennem drueskindene. Det skete under skovbrandene i de australske vinregioner New South Wales og Victoria, hvor man ved en undersøgelse udført af Australia Wine Research Institute fandt spor af røg inde i druerne. Er skaden først sket, risikerer man, at vinen får en ubehagelig røget aroma.
,,,,,,,,,.,,,,
08-33
.............,,...
Ingen franske vinannoncer på nettet
Ifølge det franske ugemagasin Challenge har senatet natten mellem onsdag og torsdag behandlet et lovforslag om at lovliggøre annoncer for alkoholiske drikke på internettet.
Forslaget blev hedt diskuteret, men faldt til jorden. En hel del senatorer fandt, at internettet ikke skal holdes ude fra kampen mod alkoholisme, især da nettet i vid udstrækning bruges af unge mennesker.
En af senatorerne, Paul Blanc, der gik ind for forslaget, siger til Challenge: – Jeg forstår ikke denne modstand imod forslaget og den måde, hvorpå man forbinder alkoholisme med vin.
Ja, det er svært at forstå. Hvornår mon franskmændene indfører forbud i forbindelse med andre fødevarer, som nogle mennesker bliver så skrækkeligt tykke af.

Saint-Émilion alligevel klassificeret
I sidste uge kunne vi fortælle, at Saint-Émilions klassifikation var blevet annulleret af en domstol i Bordeaux.
Nu har INAO (Institut National de l'Origine et de la Qualité) – den statslige myndighed, der styrer Frankrigs appellationer – fået regeringen til at vedtage en undtagelses-lov, så den tidligere klassifikation fra 1996 står ved magt.
De slotte, der dengang blev Grand Cru Classé eller Premier Grand Cru Classé, kan stadig bruge benævnelserne for årgangene 2006 til 2009.
Dette er positivt for de elleve slotte, der blev degraderede i den nu kasserede 2006-klassifikation, men for slottene, der blev forfremmet i 2006, er det en katastrofe.
Til Bordeaux-avisen SudOuest siger François Despagne fra Château Grand Corbin-Despagne, at han har fået en mavepuster. Hans slot mistede klassifikationen i 1996, men fik den igen i 2006.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,
7% af danskerne kender vinene fra Rhône
Vinfolket i det franske Rhône gør en effektiv indsats for at øge kendskabet til deres vine. Også i Danmark, hvor de har sponsoreret kendte tv-programmer som Liebhaverne, Familien Jensen på TV2, TV2 Movie og TV Charlie. På den måde er det i 2007 lykkedes at forhøje kendskabsgraden til Côtes du Rhône fra 3% i 2004 til 7% i dag.
Kun to andre vinnavne er mere kendte i Danmark, nemlig Bordeaux (11%) og Amarone (8%).
Der er dog lang vej til franske tilstande. I Frankrig kender 96% af befolkningen appellationen Côtes du Rhône.
Kampagnen har i øvrigt være meget effektiv, idet 53% af seerne genkendte Côtes du Rhône som afsender af reklamespottet, og fordi kampagnen havde en meget positiv sidegevinst med hensyn til distriktets image: 64% af seerne associerer Côtes du Rhône med hyggelige og behagelige stunder.
I 2008 er det målet at forøge kendskabsgraden i Danmark fra 7 til 10%.
    ..................
    Fakta om Côtes du Rhône
    * Rhône er det næststørste AOC-vinområde i Frankrig.
    * Det omfatter 79.045 hektar vinmarker og cirka 6000 producenter.
    * 88% af AOC Côtes du Rhône er rødvine, 8% er rosévine og 4% hvidvine.
    ..................
.............,,
USA største vinforbruger i 2015
En ny undersøgelse, som den franske vinproducentforening, Vignerons Independent, har fået udført, tager et kig i krystalkuglen syv år frem i tiden. Til den tid vil amerikanerne drikke 33 millioner hektoliter vin om året, hvilket gør USA til verdens største vinforbruger. Frankrig og Italien vil følge efter med henholdsvis 26 millioner og 23 millioner hektoliter.
Til sammenligning ligger den danske import af vin i dag på 1,6 millioner hektoliter om året, idet en del af denne mængde dog eksporteres videre til andre lande, især Sverige.

Ny fransk markedsføring efterlyses
Som det ser ud i dag, er Frankrig verdens største vinproducent. Og sidste år eksporterede franskmændene vin og spiritus for et beløb svarende til 70,7 milliarder kr., hvilket var 7% mere end i 2006.
Men ifølge undersøgelsen skal landets vinproducenter se at kridte skoene, hvis de vil undgå at blive overhalet af Spanien.
De spanske vinproducenter har set de oversøiske vinlande over skuldrene og har forstået, at det er nødvendigt at gå nye veje – ikke mindst når det gælder markedsføring. Etiketterne skal være let genkendelige og lette at læse, der skal skruelåg på flaskerne, og der skal tænkes i smart og iøjnefaldende emballage.
Det er ad den vej, USA, Australien og Sydafrika appellerer til et yngre publikum og vinder stadig større markedsandele på den internationale vinscene.
.............,,
18-17
,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Bestikkelsessagen slut
Ifølge WOW News er svenskerne langt om længe kommet igennem de mange retssager efter bestikkelses-skandalen for nogle år siden, hvor butikschefer i Systembolaget havde modtaget i alt cirka 640.000 skr. fra vinimportører for at eksponere disses vine ekstra godt i butikkerne.
Butikscheferne havde fået gaver i form af spiritus, måltider og rejser samt hotelophold. Vin&Sprit arrangerede også bowlingkonkurrencer for cheferne.
Ved den sidste rettergang forleden idømtes der bøder til seks tidligere medarbejdere hos Vin&Sprit.
– Det er bemærkelsesværdigt, at repræsentanter for et statsejet foretagende bestikker ansatte i et andet statsejet foretagende, siger en af anklagerne, Björn Blomqvist til nyhetskanalen.se.
I alt har cirka 100 personer været tiltalt, heraf 77 tidligere butikschefer på Systembolaget og 24 ansatte i fire leverandørfirmaer, hvoraf det ene var det statejede Vin&Sprit.
I de fleste tilfælde har dommerne holdt sig til dagbøder, og ti af de tiltalte blev frikendt. 15 blev dømt for bestikkelse og 75 for at have taget imod bestikkelse.
Hele skandalen hænger sammen med svenskernes monopol, hvori alt – ligesom i andre statslige systemer – styres af stramme regler.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Hvad betaler vi for vinen?
Hvordan ligger egentlig de danske priser på vin og spiritus i forhold til priserne i de andre EU-lande?
Svaret findes i en statistik udsendt af EU-kommissionens statistiske kontor, Eurostat. Og som det fremgår af listen til højre over priserne i de vigtigste lande, så ligger de nordiske lande i top med de stakkels nordmænd øverst. De betaler over dobbelt så meget som gennemsnittet for alle de 27 EU-lande, der er sat til index 100. (Statistikken omfatter også EFTA-lande, så derfor er Norge og Island med).
Den samlede statistik over priserne på såvel fødevarer som drikkevarer kan hentes i en pdf-fil ved at klikke her.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Rødvin mod fedme
Vi har tidligere i VinAvisen skrevet om forsøg, hvor mus, der blev fodret med kalorierig mad, undgik fedmerelaterede sygdomme, når de samtidig fik resveratrol – det stof, som blandt andet findes i skindet på blå druer og dermed også i rødvin.
Nu har et hold tyske forskere ved universitetet i Ulm fundet frem til, at stoffet har samme effekt på mennesker. Og ikke nok med det – ifølge Science Daily lader det til, at resveratrol ligefrem kan virke hæmmende på udviklingen af fedtceller. Stoffet vil derfor højst sandsynligt en dag kunne anvendes til behandling af fedme og fedme-relaterede sygdomme som fx sukkersyge.
Til undersøgelsen brugte forskerne præadipocytter, en slags vævsceller, der fungerer som et forstadium til fedtceller. Og det viste sig, at cellerne under påvirkning af resveratrol ikke udviklede sig til regulære fedtceller.
Mens vi venter på, at forskningen omsættes til diverse antifedme-midler, kan vi jo nyde et glas rødvin eller to om dagen.
,,,,,,,,,,,,.............,,
34/08
.............,,
    Bog om vinsvindel
    Det måtte jo komme: En bog om den største skandale med vinsvindel i nyere tid.
    I bogen "The Billionaire’s Vinegar: The Mystery of the World’s Most Expensive Bottle of Wine" opruller forfatteren Benjamin Wallace historien om den tyske vinhandler Hardy Rodenstock, som efter alt at dømme har solgt adskillige forfalskede flasker vin til tårnhøje priser.
    Den første flaske gik for et hammerslag på 105.000 pund (980.000 kr.) hos Christie’s i London i 1985. Vinen skulle efter sigende stamme fra 1700-tallet og have tilhørt den amerikanske præsident Thomas Jefferson – beviset var initialerne Th.J., som var indgraveret i flaskerne.
    Lederen af Christie’s vinafdeling, Michael Broadbent, gav flaskerne det blå stempel før salget, men senere blev det afsløret, at graveringen var udført med et moderne tandlægebor.

    En film er på vej
    Hardy Rodenstock fik ekstra vind i sejlene og lettere ved at sælge de forfalskede flasker, da Robert Parker intetanende skrev rosende om ham i sit magasin, Wine Advocate.
    I 1988 solgte Rodenstock vinflasker til den amerikanske industrimand og vinsamler William Koch – og det skulle han aldrig have gjort. Da Koch fik mistanke om, at der måske var svindel med i billedet, satte han en efterforskning i gang. Han fandt blandt andet ud af, at Rodenstocks rigtige navn er Meinhard Gorke, og at hans biografi stort set er fiktion. I dag ruller sagen Koch versus Rodenstock stadig i retten.
    Benjamin Wallace’s bog er populært skrevet og har alle de ingredienser, der skal til for at blive til en film. Og en film er da også under opsejling.
    Imens kan man læse bogen. Den er på 336 sider og er udgivet af forlaget Crown. Den kan købes hos Amazon.com, men endnu ikke hos den britiske Amazon.uk.
.............,,
,,,,,,,,,,,
Det nye instrument, Ravi, nedkøler vinen, mens man skænker den i glasset. Vinen kommer ud gennem den lille tap på spidsen af cylinderen, og ved at sætte en finger for et lille hul kan man regulere strømmen.
    Kølig rødvin her og nu
    Et glas lunken vin kan være en mindre rar oplevelse. Hurtig nedkøling af vinflasken i en spand med isklumper og vand er selvfølgelig altid en mulighed, men en ny dims med navnet "Ravi Instant Wine Chiller" skulle byde på en langt hurtigere metode.
    Dimsen består af et skaft med en aftagelig cylinder af stål, som opbevares i fryseren klar til brug. Når vinen skal serveres, sættes cylinderen på skaftet, der derefter monteres i flaskehalsen. Idet man skænker, løber vinen gennem den kolde cylinder og ud i glasset.
    Vinen bliver afkølet til mellem 13 og 18 grader afhængigt af, hvor længe den er i kontakt med den frosne cylinder. Ravi kan derfor være sagen, når det gælder nedkøling af rødvin og aromatiske hvidvine. Men det ville jo være endnu bedre, hvis den også kunne køle ned til 10 grader og dermed gøre en almindelig flaske hvidvin serveringsklar. På YouTube ligger der en lille film, som viser, hvordan dimsen virker.
    Ravi, der hos firmaet WineStuff kan fås til den nette sum af 50 dollars (cirka 240 kr.), forhandles så vidt vides ikke i Danmark.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
44-43/08
..............,,
En fransk-tysk vin
Ifølge den franske avis L’Alsace blev det fransk-tyske venskab endnu en gang bekræftet forleden, da to vinbønder fra hver sin bred af Rhinen mødtes på det gode skib Weinland Baden ude på floden for at tappe en fælles vin – en blanding af Riesling fra Alsace og Grauburgunder (Pinot Gris) fra Baden.
Vinen fik det franske navn "Vin des deux rives" (Vinen fra de to Bredder), mens den på tysk kom til at hedde "Zweiländer Wein" (De to Landes Vin). Yderligere fik den et latinsk navn, "Aurum Rheni" (Guld fra Rhinen).
I alt blev der tappet 2000 flasker, som skal koste 12,50 euro (95 kr.) pr. styk. Overskuddet går til oprettelsen af brønde i Senegal. Santé! Zum Wohl!
,,,,,,,,,,,,,,,,,,
    Bag in da Box
    Nogle vanvittige svenskere, der uden tvivl har nydt for meget papvin, har lavet en lige så vanvittig hjemmeside med titlen Bag in da Box. Og i den har de indlagt en video, der vel nærmest kan betragtes som en parodi på de gængse musikvideoer. Se den ved at klikke her og derefter klikke på "den fantastiska musikvideoen" nede i teksten.
    Once upon a time
    man created the most beautiful thing ever
    It was called BAG IN DA BOX
    Let me hear you sing iiiiit !!!
,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Rioja-vin med Coca-Cola
De fleste har nok hørt om den klassiske cocktail Cuba Libre. Men nu findes der også en Rioja-Libre, der er den mest hotte drink blandt ungdommen i Spanien. Ifølge Washington Post består den af Rioja-vin og isklumper, toppet op med Coca-Cola – noget, der sikkert kan få mangen en vinentusiast til at ryste på hovedet.
Drikken kaldes også for Calimocho, og den siges at være en slags "fattigmands-sangria", som er yderst forfriskende på en varm dag.
I det hele taget griber moden med vinøse cocktails uden stærk spiritus om sig – ikke mindst i USA, hvor både rødvin og sød Sauternes hældes i cocktailshakeren. Disse mildere drinks tiltaler amerikanerne, der jo altid har dyrket cocktail-kulturen, men i stigende omfang viger tilbage fra at drikke stærk alkohol.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,
27-29
.............,
28 postkort fra Bourgogne
I det tidlige forår var Mariette en tur rundt i Bourgogne for at møde mennesker og vine, og resultatet blev i alt 28 postkort. Her bringer vi de to sidste postkort, og hele serien kan ses ved at klikke her.
.............,,,.....,,


.......,,,.....,.......
Ønologen Isabelle Lenet (t.v.) betragter de vine, hun fremstiller, som sine babyer – både de regionale vine og Premier Cru-vinene. Og ligesom med børn følger hun deres udvikling med spænding. Til højre Moillards marketingchef Alexine Prunier.
.......,,,.....,....
    27. postkort fra Bourgogne:
    Økologi og kvindelig vinmager
    Det går ikke ubemærket hen, når et gammelt vinhus i Bourgogne bryder radikalt med traditionerne – som nu fx Moillard i Nuits-Saint-Georges, der blev grundlagt i 1850.
    Vinhuset, der også ejer vinmarker i Languedoc og Rumænien og fremstiller i alt 6 millioner flasker vin om året, har nemlig en kvindelig chefvinmager, Isabelle Lenet.
    Ifølge hende er det svært at blive accepteret som kvinde i den franske vinmagerbranche – og endnu sværere, når man som hun ikke er ud af en slægt af vinproducenter. Men Isabelle er en sand bourguinonne, som ikke kunne drømme om at flytte til udlandet.
    Moillard er også et af de få vinhuse i Bourgogne, der er certificeret som organisk vinproducent og desuden fremstiller vin i overensstemmelse med Månens faser.
    Når man er certificeret, bliver man også kontrolleret. To gange om året kommer foreningen Qualité France på besøg for at undersøge bundfaldet i vintankene for kemiske midler samt tage prøver af jorden i vinmarkerne.
    .......,,,.....,....


.......,,,.....,....
Vinmuseet i Beaune er et skatkammer af fine gamle sager – som fx et billedtæppe (t.v.) af vinens helgen, Saint Vincent. Til højre ses en udgave i fajance af den mere muntre vingud, Bacchus.
    28. postkort fra Bourgogne:
    Helgen og vingud
    Vinmuseet, Musée du Vin, i Beaune er så afgjort et besøg værd. Det er indrettet i Bourgogne-hertugernes gamle hus fra 1400-tallet og byder på en rundtur gennem 600 års burgundisk vinfremstilling og -nydelse.
    Foruden et hav af gamle rustikke redskaber, som har været brugt i vinmarkerne, er der en fin samling af vinkander, vinglas og karafler. Og så er der et helt rum helliget vinens helgen, Saint Vincent. Hvorfor denne spanske martyr fik vin som sit hovedområde vides ikke med sikkerhed. En teori går ud på, at det skyldes hans navn – ordet vin indgår jo i det.
    I Bourgogne opbevares Saint Vincents helgenstatue på skift i distriktets 33 sognekirker, og når den årlige fest for helgenen oprinder, føres statuen i procession videre til den næste kirke.
    På museet er der i øvrigt en helt utrolig væg af propper. Den ses i en lille film på en hjemmeside om museet.
    .......,,,.....,....
,,,,,,,,,,,,,,
>33/08
,,,,,,,,,,,,,
.....................

Redaktion: Mariette Tiedemann, mariette@vinavisen.dk.
.................
.............
Flot og fyrig bog om cocktails
Hvis man ikke synes, at cocktails er et fascinerende emne, så er man fuldstændigt omvendt, når man har læst "Cocktails og Drinks" af Ole Knudsen (Gyldendal, 270 sider, 249 kr.). For ikke nok med, at bogen er grundig i sin beskrivelse af redskaber og ingredienser og indeholder hele 300 opskrifter på såvel kolde som varme drinks. Den fortæller også den spændende historie bag diverse typer spiritus og er fuld af underholdende anekdoter og citater.
Bogen kommer hele vejen rundt – et af kapitlerne handler fx om, hvordan man afholder det perfekte cocktailparty. Her gives der gode råd om alt lige fra valg af musik, pynt og påklædning, til hvordan man gebærder sig dagen derpå.
Sproget er levende og afslører forfatterens begejstring for emnet. Og så er teksten krydret med et hav af illustrationer, heriblandt sjove gamle plakater. Bogen anbefales på det bedste.

Opskriften på en journalist
Vi bringer her en opskrift fra bogen på cocktailen Journalist – en klassiker fra 1920’ernes USA, hvor journalister efter fyraften mødtes på barer og højrøstet diskuterede dagens begivenheder. Ifølge den engelske drinksekspert Simon Difford skyldes navnet, at drinken smager som en typisk journalist: sur og bitter.
4 cl gin * 2 cl hvid vermouth * 2 cl rød vermouth * 1 tsk friskpresset citronsaft * 1 tsk Cointreau * 2 skvæt Angostura * Pynt: 1 maraschinobær
Kom ingredienserne i en shaker med is. Ryst kraftigt, og si op i et cocktailglas.
.............

.............
    .............
    Portvinen hopper på rosévognen
    Verdens første rosé portvin har set dagens lys, skabt af det gamle portvinshus Croft.
    Hvor portvin ellers for det meste er en varm og dybrød vin, som nydes med lidt valnødder i pejsens skær, så er dette ifølge Bloombergs nyhedstjeneste en vin, som man fortynder med boblevand, isterninger og gerne en skive appelsin. En letvægts-portvin, men sofistikeret, skriver amerikanerne.
    Portvinen er åbenbart hoppet på rosévognen og har gjort det med held. Vi ser frem til at smage vinen.
    ...............
    Den store smagning af portvin

    Her på Den stærke side er vi i gang med en omfattende smagning af portvin. Til denne uge har vi smagt tre nye vine, og alle anmeldelser samler vi efterhånden på en særlig side.





    Otima 10, Warre’s, Ten Year Old Tawny Port, Portugal
    129 kr. for 50 cl, Kjær & Sommerfeldt
    Dejlig portvin med en fremtrædende smag af dadler – og vin. Flasken er af helt klart glas, hvilket er ret usædvanligt.


    Warre’s, Late Bottled Vintage Port, Portvin, Portugal 1999
    149 kr., Kjær & Sommerfeldt
    Denne flotte LBV-portvin er ikke bare lige tappet på flaske. Den har lagret fire år på flaske og fremtræder friskt, krydret og vinøst og ikke spor marmeladet.


    Dalva, Vintage, Portvin, Portugal 2000
    389 kr., Vinmonopolet
    Der er en dejlig og markant duft af modne blommer over denne portvin. Den smager koncentreret af mørke rosiner, er sød, men har samtidig et forfriskende strejf af syre. En harmonisk vin med en lang og afrundet eftersmag.
    ...............

...........,,
28-31
.........,,,,,,,,,

,...............
    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche,
    * Chris-Wine og Interbrands Danmark har indgået et samarbejde omkring salg og distribution af fælles produkter på det danske marked. I forbindelse med aftalen flytter Interbrands Danmark til Herstedøstervej 21 i Glostrup, hvor også Chris-Wine har til huse. Jacob Hertz og brødrene Michael og Gert Carl siger samstemmende: – Vi glæder os til samarbejdet. Hele vin- og spiritusbranchen konsoliderer sig i disse dage, og vi mener, at vi med en stærkere portefølje og styrkede kompetencer står bedre rustet til at møde fremtidens udfordringer.
    * KKWine har optaget importen af vine fra Melville i californiske Santa Rita Hills.
    ,,,,,,,,--,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
.............,,
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
,,,,...........,,,
,

    Niklaus B. Sonne (f. 1958) fik sin første store vinøse oplevelse, da han blev student fra Gammel Hellerup Gymnasium. Det skete, da hans klassekammerat, Knud Jørgensen – søn af den legendariske vinhandler Peter Jørgensen – fik lov til at åbne nogle rigtig gode flasker til studentergildet.
    Sin uddannelse fik Niklaus B. Sonne på handelshøjskolen i København, hvor han i 1981 tog en HD i finansiering. Og studietiden blev krydret med adskillige vinrejser og en derigennem stadig større viden om vin.
    Efter endt uddannelse fik han først job som investeringschef hos forsikringsselskabet Codan og senere som kapitalforvaltningschef hos Alfred Berg og P-H Bank.
    I 2001 grundlagde Niklaus B. Sonne investeringsfirmaet Multi-Invest Danmark, og allerede året efter udvidede han forretningen med VinInvest, hvorigennem investorer fik mulighed for at opbevare deres vine i to gamle krigsbunkere på Østerbro i København. Det blev en succes, og firmaet har siden da udvidet med endnu fire opbevaringskældre på Nørrebro, hvoraf den nyeste fra 2008 er indrettet med en tilhørende eksklusiv vinbar.
    Niklaus B. Sonne er investeringsmand til fingerspidserne, og hans virksomhed omfatter i dag mange andre investeringsobjekter end vin. I alt har Multi-Invest Danmark A/S 110 aktionærer og opbevarer værdier for omkring 25 millioner kr., hvoraf vin udgør godt og vel halvdelen af formuen.
    Fritiden nydes sammen med hustruen Liese, de to voksne papbørn, Chriistofer og Camilla, samt barnebarnet William. Motionsture i løbeklubben samt jagt i de store svenske skove bliver der også tid til. Og i de mørke vintertimer bruges hjernevindingerne til en god gang bridge.
    Adresse: Multi-Invest Danmark A/S c/o Nexxt Virksomhedsmæglere, Skelstedet 2A, Trørød, 2950 Vedbæk, tlf.: 45 53 64 11 og 39 20 65 11, fax: 45 53 65 11, e-mail: 9kbs@multi-invest.dk, www.multiinvest.dk, www.nexxt.dk, www.investeringskreds.dk og www.vinbunker.dk.
,,,,,,,,,,,,,..
08.33
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
    .......
    Ugens gode spørgsmål
    Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det.
    ..................
    Hæmmer rødvin optagelsen af jern?
    Poul Erik Henneberg har i bladet Donornyt læst, at rødvin kan give en lavere blodprocent som følge af jernmangel. Ifølge artiklen indeholder te, kaffe, hvidt brød og rødvin store mængder stoffer, som binder jernet, så det ikke kan optages fra tarmen. Spørgsmålet er så bare, hvor store mængder rødvin der skal til?
    Ifølge lægen Erik Skovenborg, der har skrevet bogen "Vin og helbred – myter og facts", har rødvin faktisk ord for at tilføre kroppen jern. Den franske læge E.A. Maury udgav således i 1976 en bog med titlen "Vin er den bedste medicin", og hans forslag til behandling af blodmangel lød på en blodig bøf og fire daglige glas rødvin fra Graves-distriktet i Bordeaux.
    Analyser har vist, at indholdet af jern i rødvine varierer fra 3 til 20 mg jern pr. liter. En liter rødvin indeholder i gennemsnit 5,9-7,4 mg jern, og tre glas vin til maden vil kunne dække cirka en fjerdedel af det daglige behov for jern.
    Men der er faktisk ikke væsentlig forskel på rødvin og hvidvin. I hvidvin er indholdet af jern typisk 5,2-5,9 mg pr. liter. Endvidere ser det ud til, at optagelsen af jern fra hvidvin er højere (10,4%) end optagelsen fra rødvin (4,4%). Det kan skyldes, at rødvin ligesom te indeholder polyfenoler (garvestoffer), der ved at danne uopløselige forbindelser med jernsaltene kan hæmme optagelsen af jern fra tarmen. Te til maden kan således nedsætte optagelsen med 60-70%.
    Et glas appelsinjuice kan, takket være sit høje indhold af askorbinsyre (C-vitamin), derimod øge optagelsen af jern med hele 85%. På samme måde kan hvidvin øge tilgængeligheden af fødens indhold af jernsalte takket være indholdet af vinsyre, æblesyre, mælkesyre og citronsyre. Desuden stimulerer indtagelse af alkohol produktionen af sur mavesaft, hvilket i sig selv forbedrer optagelsen af jern fra maden med omkring 20%. ...............
,.............,
08-07
............,,
VinAvisen finder de gode vine!
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 31 vine. Af disse vine var der 23, som fik mere end to stjerner, og 11, som fik fem stjerner. I alt blev det til 104 stjerner og i gennemsnit 3,4 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
,,,,,,,,,,,
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,
,,,,,,,,,,,,,
Mousserende vin


Dietrich, Brut, Crémant d’Alsace, Frankrig
74,95 kr., Amka
Frisk boblevin med god frugt og citrussyre.



,,,,,
Hvidvin


Everton, Brown Brothers, Victoria, Australien 2007
59 kr. indtil 20. august, derefter 85 kr., Østjysk Vinforsyning/Vinoble
Tre gode hvidvins-druer mødes i denne flaske – Chardonnay, Sauvignon Blanc og Pinot Grigio – og ud af mødet er der kommet en meget dejlig vin. Den har en liflig duft og en blød, frugtagtig smag præget af Chardonnay’ens tyngde og Sauvignon Blanc’ens friskhed. Flasken har skruelåg.


Château Ste Michelle, Chardonnay, Columbia Valley, Washington State, USA 2005
99 kr., Vinens Verden
Flot og meget lækker hvidvin med bløde tanniner fra en markant, men fint integreret fadlagring. Med sine 14% alkohol har den kraft til retter med stor smagsfylde.


Plume, Chardonnay, Vin de Pays des Coteaux du Libron, Frankrig, uden årgang
69,95 kr., ved 12 flasker: 60 kr., Piaf Vinhandel
En ganske let hvidvin med en ren frugtsmag og fin sødme. Sådan en vin med kun 9% alkohol kan man bestemt også have brug for ved visse lejligheder. Men der burde nu have været angivet en årgang på etiketten.


Cornarea, Roero Arneis, Italien 2007
85 kr., Langhe Vine
Vellavet hvidvin med god duft og en ren druesmag. En vin, der vil være velegnet til fisk skaldyr og lyse kødretter.


Otazu, Chardonnay, Navarra, Spanien 2006
63,50 kr. ved 12 flasker, SpanskeVine
En typisk Chardonnay-hvidvin med duft og smag af mirabeller og med en behagelig tør og krydret eftersmag.


Domìni Veneti, Bianco di Custoza, Italien 2007
Klubpris ved 6 flasker: 41,89 kr., ikke-medlemmer: 59 kr., NordicWineClub.com
Hvidvin med en god duft og en lidt grøn smag.




Rosévin


Cirò Rosato, Librandi, Cirò Marina, Italien 2007
64 kr., Haller Vine
En dejlig rosévin med en parfumeret duft af hindbær og ribs. Den er fyldig, fuld af modne sommerbær og med en behagelig tørhed til slut.




Rødvin


Châpelle des Rois, Antoinette Labiche & Filles, Juliénas, Frankrig 2005
59,95 kr., SuperBest
En klassisk og dejlig Beaujolais. Den er frisk og læskende, fuld af god frugt og med en behagelig tørhed. En rigtig sommervin og et godt glas til prisen. Nyd den afkølet.


Luiano Riserva, Chianti Classico, Italien 2004
100 kr., Carlo Merolli
Kræs, lækker og mums lød det fra smagepanelet, da vi smagte denne fantastisk dejlige rødvin. Den dufter og smager af brombær, hyldebær og kirsebær. Det er en fyldig og varm vin med et behageligt tørt bid til slut – en vin, der er hver en krone værd. Nyd den til et godt stykke kød eller til efterårets vildtretter.


Argiolas, Costera, Cannonau di Sardegna, Sardinien, Italien 2006
55 kr., Oxholm Vin
En dejlig frisk og samtidig koncentreret rødvin med masser af modne solbær i både duft og smag og med et strejf af mild lakrids i eftersmagen.


Lammershoek, Syrah, Swartland, Sydafrika 2006
135 kr., Vinkrogen
Vild, voldsom og voluminøs er denne rødvin med sine 14½ procent og sin intense, fyldige frugt. Det er en vin, der ubetinget skal ledsage en kraftig ret. Men flot er den.


Tomasi, Amarone della Valpolicella Classico, Italien 2004
279 kr., Kjær & Sommerfeldt
Den vil blive flot, denne Amarone-rødvin, men den må meget gerne ligge en fem-seks år endnu. Den har en fyldig frugt og en masse krydderi – mangler kun årene.


Landgraf, Hölle, Spätburgunder, Rheinhessen, Tyskland 2006
129 kr., Irma
Delikat rødvin med en farve på grænsen til rosé. Duften er typisk Pinot Noir, og smagen er blød og lækker med en lille fin sødme.


Isola d’Oro, Nero d’Avola, Sicilien IGT, Italien 2007
45 kr., Glud Vin
Modne mørke bær og lakrids præger både duften og smagen af denne milde, læskende og uhøjtidelige rødvin. Den sidste stjerne får vinen for den ualmindeligt appetitlige pris.


Lagarde, Cabernet Sauvignon, Mendoza, Argentina 2006
89,75 kr., Vinmonopolet
Kraftig rødvin, der breder sig i munden med god fylde og frugt, fint krydderi, bløde tanniner og tilpas syre. Udpræget til mad.


Wrongo Dongo, Jumilla, Spanien 2007
59 kr., Valuewine.dk
Denne rødvin på 100% af druen Monastrell har en rund og let varm smag, der ligger godt i munden. Den skal ubetinget drikkes til mad, og det vil være en god idé at plaske den over i en karaffel et par timer før måltidet.


Haut-Cluzet, Bordeaux, Frankrig 2006
69,95 kr., 50 kr. ved to flasker, SuperBest
En dejlig rødvin med duft af kirsebær og lakrids. Den har en god frugt, en fin syre og toner af mandler og egetræ.


Pillar Box Reserve, Shiraz, Padthaway, Australien 2006
149 kr., A Vinstouw
Der er uden tvivl et publikum til denne rødvin med dens 15% alkohol og dens marmeladesmag. Men det er ikke rigtigt os. Flasken har skruelåg.


Côté Levant, Domaine Réméjeanne, Côtes du Rhône, Frankrig 2007
59,75 kr., Bichel.dk
En pæn lille frikadelleskubber uden større prætentioner.


Le Roselle, Cantina di Negrar, Ripasso, Valpolicella Classico Superiore, Italien 2005
69,95 kr., ViniPortugal
En let hverdags-rødvin med pæn frugt.


Gallo Family, Cabernet Sauvignon, Sycamore Canyon, Californien 2006
79,95 kr., H.J. Hansen og Magasin
Både i duft og smag har denne rødvin toner af lakridsrod og fennikel. Det er en pæn og anvendelig vin til mange (kød)retter. Flasken har skuelåg.




Sød vin


Tschida, Muskat Ottonel, Auslese, Burgenland, Østrig 2006
87 kr., Cappa Vinimport
En dejlig sød vin med toner af lyse rosiner og honning – nyd den til lette desserter med frisk frugt.




Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.