Ole Lethan (f. 1955) har haft sin daglige gang hos Chris-Wine A/S fra sin tidligste ungdom og har således fulgt firmaet på tæt hold siden den legendariske grundlægger Erling Carls tid.
    Det hele begyndte med et deltidsjob, mens han læste på Handelshøjskolen i København. Nogle år efter fik han tilbudt fuldtidsarbejde, og så er det gået slag i slag med karrieren inden for firmaets mure. Gennem sit arbejde, udlandsbesøg og lærdom fra erfarne kolleger er han blevet grundigt indført i vinens verden.
    I dag arbejder Ole Lethan med titel af indkøbschef og har i samarbejde med firmaets ledelse kontakt til vinleverandører overalt i verden.
    Hans daglige arbejde omfatter ligeledes produktionsplanlægning, produktudvikling og samarbejde med firmaets selskaber i Sverige, Norge, Rumænien og Frankrig,
    Fritiden byder også på vinøse oplevelser i lange baner, blandt andet på rejserne sammen med hustruen Inge og deres to sønner. Der bliver dog tillige tid til at dyrke lidt sport i form af roning, langdistanceløb og cykling.
    Adresse: Chris-Wine A/S, Herstedøstervej 21, 2600 Glostrup, tlf.: 43 43 65 65, e-mail: ole.lethan@chris-wine.dk.