Ove Rasmussen (f. 1941) blev uddannet som maskinarbejder i 1961 - et fag han dog forlod efter to år i militæret og en sejltid på fire år.
    Fra 1975 og indtil 2005 drev han sit eget firma, OR Ventilationsteknik.
    Interessen for vin havde fulgt ham hele vejen og havde ofte været bestemmende for, hvor ferien skulle gå hen.
    Derfor gik der heller ikke lang tid, før han etablerede vinfirmaet Graa-Vin.
    Ved et familiebesøg i Boston stødte han tilfældigt på Zinfandel-vinen "7 Deadly Zins" og blev så begejstret for den, at han efter hjemkomsten til Danmark søgte at købe nogle flere flasker. Det viste sig imidlertid, at vinen ikke blev markedsført på dansk jord, og så var der ikke langt fra tanke til handling: En vin som denne måtte bestemt have et publikum i Danmark.
    Efter kontakt til vingården i Lodi i Californien var aftalen om den danske eneimport på plads.
    "7 Deadly Zins" har siden 2007 været flagskibet i Graa-Vins sortiment, som i dag omfatter et bredt udvalg af kvalitetsvine fra Californien.
    Skiløb er Ove Rasmussens store interesse, og med tre børn og tolv børnebørn - der også alle holder af samme sport - er det ikke svært at få den sparsomme fritid besat.
    Adresse: Graa-Vin, Præstekravevej 20, Studstrup, 8541 Skødstrup, tlf.: 87 85 90 27, mobil: 30 33 98 99, e-mail: or.graavin@gmail.com, www.graa-vin.dk. (Opdateret 2016).