.

VinAvisens Blå Bog

...Klik på knappen for at vende tilbage til Den Blå Bogs oversigtsside.
.

    Torben Møller Sørensen (f. 1943) havde ikke de ringeste planer om en fremtid i vinens verden, dengang han var purung og netop havde afsluttet realeksamen.
    Men et sommerferiejob i en københavnsk vinhandel blev altafgørende. Han blev nemlig hængende i stedet for at læse videre, og det har han ikke fortrudt.
    Siden da har han beskæftiget sig med vin hver eneste dag – i mange år via en række ledende stillinger i forskellige vinfirmaer og siden 1995 gennem eget vinfirma, Vinkyperens Vinkurser.
    I firmaet handles der ikke med vin, men med viden om vin i form af vinrejser samt kurser for såvel vinbranchen som lægfolk. Desuden har han sit faste ugentlige vinprogram på P4.
    Torben Møller Sørensen og hans hustru bor på Tangegaard – en gammel historisk gård med tyve værelser og 7 tønder land. Det er også her, vinkurserne løber af stabelen.
    Den sparsomme fritid går med at restaurere gården samt med rejser, musik, kunst og ikke mindst gastronomi.
    Adresse: Vinkyperens Vinkurser v/ Torben Møller Sørensen, Tangegaard, Boelsmosevej 40, Lundeborg, 5874 Hesselager, tlf.: 62 25 10 37, mobil: 23 45 94 11, e-mail: vinkyperens@vinkurser.dk, website : www.vinkurser.dk.