.................
Vin-aktuelt i uge 38
19.september - 25. september 2005
..............................................
| VinAvisen uge 35 | VinAvisen uge 36 | VinAvisen uge 37 |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. |
| 38-40 |
| 36 + 38 |
| >30/06 |
| >33 |
| Systembolaget 50 år Den 1. oktober kan det svenske Systembolag fejre, at det er 50 år siden, at det blev skabt ved en sammenlægning af alle de lokale og regionale systembolag. Trods kritik og problemer undervejs er "systemet" stadig populært i Sverige. En meningsmåling, som den svenske Sprit och Vinleverentörsförening har fået lavet, viser således, at cirka 60% af svenskerne går ind for Systembolaget. Dette gælder især kvinder og folk med højere indtægter. I en lignende undersøgelse i marts i år gik kun 55% af befolkningen ind for bolaget. I dag har Systembolaget 417 butikker. De 196 af dem har selvbetjening, og disse står for cirka 69% af bolagets omsætning. Til højre ses en liste over nogle af begivenhederne i løbet af de 50 år. En mere detaljeret fremstilling findes på bolagets hjemmeside. |
1964. Regeringen indfører den røde lampe, der udvælger kunder, som skal legitimere sig. Uden legitimation, intet køb. 1971. Vinen passerer spiritusen i omsætningen. 1977. Den røde lampe og "den sorte liste" forsvinder. 1982. Lørdagslukningen vækker vrede. 1991. Første selvbetjeningsbutik. 1995. Det lykkes at bevare Systembolaget efter Sveriges tilslutning til EU. Man henviser til ”folkhälsan”. Samtidig mister Vin&Sprit sit monopol, og systembolaget får med ét slag hundreder af nye leverandører. 1996. Bag-in-box bliver tilladt trods protester fra Systembolaget. 2000. Lørdagsåbent igen. 2003. Den store bestikkelsessag. Systemet afskediger et antal ansatte. I de følgende år accelererer sagen. 2004. Den første svenske vinauktion. |
| 41-43 |
........ ......... På det nederste billede ses i midten Angela de la Rosa Tanco fra den spanske ambassades handelsafdeling, flankeret af sommelieren Cesár Cánovas og Maria del Mar Torres fra Institut del Cava i Barcelona. |
Tirsdagen stod i boblernes tegn, da man i København afholdt den store Cava-smagning. Udstillingen var arrangeret af Institut del Cava i Barcelona og den spanske ambassades handelsafdeling i samarbejde med Vinens Hus, og den var en succes. – Pu ha, det var hårdt at skænke op for så mange mennesker fra kl. 14 til 19, sagde en af udstillerne, da showet lukkede. – Men de var heldigvis begejstrede for mine vine. Fra Barcelona havde man indforskrevet César Cánovas, der blev spansk sommelier-mester i både 2002, 2003 og 2005. Vi har tidligere besøgt hans dejlige familierestaurant Racó d’en Cesc i Barcelona og truffet en mand, der virkelig kan sin cava. Ved en speciel smagning for pressen præsenterede han en række af sine yndlingsflasker. Billigere – og noget helt andet Cava’en er interessant af to grunde. For det første er den langt billigere end champagne, og for det andet er den noget helt andet end champagne. Rundt omkring i verden er der masser, der prøver at imitere den ægte champagne – og mange steder lykkes det i vid udstrækning. Man bruger de samme druer, først og fremmest Chardonnay og Pinot Noir, og man bruger den samme kostbare metode. I Spanien anvender man naturligvis méthode champenoise til cava’en, men druerne er nogle helt andre. Det er først og fremmest Macabeo, Xarel.lo og Parellada. Vinens stil er også en helt anden, men der er stor forskel fra cava til cava. Nogle er udprægede madvine, mens andre vil være glimrende som apéritif. Nogle er knastørre (brut nature), andre har en indsmigrende sødme. Dette fik vi et udmærket indtryk af ved rundgangen på udstillingen. Der var vel udstillet 60-70 vine, så vi kan ikke beskrive dem alle. Men vi noterede os seks, som alle bør have fem stjerner. De er omtalt nedenfor. PS: Mange tager på ferie til Barcelona i disse år, og nogle vil sikkert udbede sig adressen på César Cánovas’ restaurant. Så vi kan lige så godt give den med det samme: Racó d’en Cesc, Diputación 201, Barcelona, tlf./fax: 934 53 23 52. (fortsættes) |
| 32-39 |
.............. |
Det er blevet en tradition, at man hvert år uddeler Cava-prisen til en dansker, der glæder og underholder – en pris, der består af 100 flasker cava. Tidligere er prisen gået til Kim Sjøgren, Peter Aalbæk Jensen, Preben Kristensen og Søs Egelind, og i år stod skuespilleren og entertaineren Mette Lisby for tur. På billedet til venstre ses Mette Lisby med den kæmpeflaske, hun fik som symbol på sin Cava-pris – for nu ikke at skulle stå med 100 flasker i favnen ... Overrækkelsen fandt sted i timen, før udstillingen lukkede. Svære at sælge i Danmark På Cava-udstillingen oplevede vi også nogle af de kulørte flasker, som spanierne nu har lavet i en årrække ved hjælp af en speciel serigrafi-metode, hvor man trykker dekorationerne direkte på glasset. Flaskerne er fantastisk flotte – mange af dem er designede af kendte kunstnere – men de er svære at sælge i Danmark, mener Hans Otto Vanting fra importfirmaet Vinotto: – De ser dyre ud, men de koster nogenlunde det samme som almindelig cava. De er festlige og farverige, men når vi danskere står i butikken og skal vælge, så vælger vi flasker, der ligner det, vi er vant til. De fem magnumflasker på billedet længst til venstre er fra Gramona og dekoreret af kendte spanske kunstnere. De sælges i Spanien, og indtægterne går til et velgørende formål. Til højre ses to flasker fra Paul Cheneau, hvis indhold tidligere har fået fem stjerner i VinAvisen. De importeres af Vinotto og koster 100 kr. |
| >43 |
Mange vingårde lægger de høstede druer på et rullende transportbånd, og så står der folk på begge sider af båndet og sorterer blade og rådne druer og snegle og andet grimt fra. En glimrende opfindelse, der har medvirket til at højne kvaliteten. Nu er det amerikanske firma Key Technology kommet med et lignende apparat, hvor båndet vibrerer, hvilket gør sorteringen endnu mere effektiv. De blide vibrationer spreder simpelt hen druematerialet jævnt over båndet, så det er nemmere at finde det, der skal fjernes. Som med de normale transportbånd kan farten justeres fra 0 til 5 tons druer i timen. |
Forskere ved University of California i Davis har opfundet en maskine, der kan afsløre, om en ældre flaske vin er angrebet af eddikesyrebakterier. Flasken anbringes med proppen nedad mellem nogle magneter. Her bliver den skannet, og resultatet kan øjeblikkeligt aflæses på en computer – hvis man ikke ligefrem som i restaurant Latour i Hamburg, New Jersey, projicerer tallene og kurverne op på væggen til fornøjelse for kunder, der kunne tænke sig en Château Latour 1888 til aftensmaden – til en pris af 6697 dollars. Princippet i maskinen er forklaret i en yderst teknisk rapport, der kan læses i en pdf-fil på nettet. Vi forstår ikke halvdelen af den – og frem for alt forstår vi ikke, at flasken skal have proppen nedad under skanningen. Det må da give problemer, hvis man bagefter vil forsøge at holde bundfaldet tilbage under en dekantering. |
| 33-52 |
.......... Andrew Seppelt flankeret af Ellen og Peder Christensen fra Pedersborg Vin. |
I tirsdag var der igen besøg af en australsk vinmager, denne gang den dygtige Andrew Seppelt fra Murray Street Vineyards, der stod for en smagning hos Pedersborg Vin. Seppelt er et kendt vinnavn i Australien, men Andrew Seppelt er kun langt ude i familie med det storsælgende vinfirma, der i dag er indlemmet i bryggerikoncernen Foster’s. Familien Seppelt kom til Australien fra Polen for 150 år siden for at dyrke tobak, men den endte med at dyrke vin, og Andrew Seppelt er sjette generation i vinens verden. Selv har han og hans kone Vanessa deres lille vinhus i Barossa Valley, hvor de fremstiller 60.000 flasker om året. Hvad vi synes om hans vine? Vi er vildt begejstrede. Hvilket også fremgår af vore smagekommentarer og stjerner nedenfor. Også vine fra Schloss Johannisberg Mens Ellen og Peder Christensen fra Pedersborg Vin nu alligevel havde inviteret til smagning, syntes de også, at vi skulle smage deres hvidvine fra det berømte Schloss Johannisberg i det tyske Rheingau samt fra nabogodset, Weingut Johannishof. Så det gjorde vi, og det var også en oplevelse. Det er fremragende vine, som vi i de sidste mange år – så vidt vi ved – ikke har kunnet købe på det danske marked. Også til disse vine er der lovord og stjerner nedenfor. |
............ Schloss Johannisberg set nede fra vejen langs Rhinen. |
Schloss Johannisberg, hvis vine vi smagte i tirsdags, er et prægtigt slot, prominent placeret over munkenes gamle vinmarker ned mod Rhinen. Her har man dyrket vin siden året 817, og den berømte Riesling har groet på markerne siden 1720. Det var her, munkene i 1775 opdagede den ædle råddenskab, der giver vinen på de søde rosinagtige druer en særlig aroma. Og det var her, man få år efter begyndte at sælge en Kabinettwein som noget særligt. Fra denne vin stammer det første af de fem tyske Prädikate for kvalitetsvine med særlige karakteristika. En kælder til de bedste vine Navnet Kabinett er gammelt og stammer fra den tid, da denne verdens store havde deres værdier i et kabinet. Allerede i middelalderen havde Kloster Eberbach i Rheingau en Cabinetkeller til de bedste vine, og senere havde fyrsterne et arbejdsværelse, hvori de forhandlede med deres ministre – deraf nutidens skik at kalde et ministerium for et kabinet. Men det var altså Schloss Johannisberg, der som det første solgte ud af Kabinett-vinen. |
| 15/06 . . . .. |
Over 700 danske vinelskere smagte sig igennem mere end 400 forskellige vine på årets store Rhône-festival, der lørdag løb af stabelen på Dansk Vincenter i Avedøre. Stemningen var i top, og selv vejrguderne syntes om vinene – de lod det smukkeste indian summer solskin funkle i vinglassene. Den Franske landbrugsattaché, Daniel Blanc, foretog den officielle åbning af vinfestivalen, og deltagerne kunne nyde en to retters Rhône-menu fra Restaurant l’Education Nationale. Årets nyskabelse var et totalt udsolgt Châteauneuf du Pape-vinseminar under ledelse af André Dewald fra Vinbladet. Arrangørerne af vinfestivalen, Steen Rasmussen og Lars Møller fra The Wine Company, var begge yderst tilfredse med den store og positive interesse omkring arrangementet. De er i fuld gang med at planlægge Rhône-festival 2006, der er programsat til lørdag den 16. september 2006, og interesserede importører kan allerede nu komme på udstillerlisten ved at henvende sig til de to ihærdige intiativtagere. |
| >12 |
.......... I denne fotomontage ses Adolfo Hurtado med sin egen top-Pinot, Ocio, samt de fem kostbare bourgogner, som vinen dystede med.. |
Adolfo Hurtado er en af Chiles dygtigste vinmagere og ansvarlig for vinene fra Cono Sur, som er landets tredjestørste vineksportør og et yderst fremskridtsvenligt vinhus. Det var blandt andet Cono Sur, der i 2002 som det første vinhus i Chile begyndte at bruge skruelåg. Adolfo Hurtado er bidt af Pinot Noir. Ikke så mærkeligt, eftersom Conu Sur er Sydamerikas største Pinot-producent. I 1999 søsatte han et spændende projekt: Han ville lave en topvin på den vanskelige drue. Cono Sur opførte et særligt anneks udelukkende til produktionen af vinen, og ved at forene den nyeste teknologi med ældgamle metoder fra Bourgogne skabtes vinen Ocio. Fx bliver druerne presset på gammeldags manér med de bare fødder! I dyst med kostbare bourgogner Et tysk vinmagasin sammenlignede vinen med de største bourgogner, og da Adolfo Hurtado i onsdags var i Danmark, satte Kristian Andreasen fra importøren SuperGros ham – og os andre – på en prøve i form af en blindsmagning: Vi fik seks glas foran os. I et af dem var der Ocio 2003. I de andre var der fem af de største og dyreste bourgogner, alle fra den legendariske Domaine de la Romanée-Conti. Det var Romanée-St-Vivant (4500 kr.), Grand Échézeaux (2500 kr.), Vosne-Romanée 1er Cru Cuvée Cuvault-Blochet (1500 kr.), Échézeaux (1500 kr.) og La Tâche (4000 kr.) – alle i årgangen 2002. (Priserne har vi fra wine-searcher.com). I niveau med de store vine Kunne Ocio stå distancen i det celebre selskab? Vi gættede straks på nummer fem i rækken af glas. Vinen virkede lidt yngre i farven og havde en anelse anderledes smag. Men der var ingen tvivl: Vinen var helt oppe i niveau med de fem store bourgogner. En prægtig vin. Og når man tager i betragtning, at prisen er 349 kr., mens de fem bourgogner i snit koster 2800 kr. pr. flaske, så må Ocio siges at være et overordentligt godt køb. Hellere otte flasker af chileneren end én af de store bourgogner, det er nu engang vores filosofi. Som indledning til den spændende blindsmagning præsenterede Adolfo Hurtado tyve af sine andre vine til mere menneskevenlige priser. De får nedenfor en velfortjent mælkevej af stjerner. |
| 35-38 |
Hos Østrigs ældste vinhus, Nikolaihof, der ligger i Wachau, står høsten for døren. Og nogle af de mange druer vil få en ganske særlig ære. I vinhuset har man nemlig besluttet sig for, at en 300 år gamle vinpresse atter skal i arbejde. For sytten år siden blev der investeret i en ny vinpresse, og den gamle blev sat ud af drift. Men nu er den blevet restaureret og parat til start. Den 12 meter lange vinpresse, der er den største af sin art i verden, kan rumme op til 10 tons druer. Den er i tidernes morgen fremstillet af en enkelt stamme fra et elmetræ. Druerne knuses af en pressesten, der vejer omkring 2000 kg., og selve presningen foregår selvsagt uden brug af maskinkraft. |
--....
* Taster Wine har overtaget agenturet og eneforhandlingen af vine fra australske Peter Lehmann. * Con a'more Vinimport har fået eneforhandlingen af vine fra de italienske vinhuse Menegotti i Custoza og Carlo Boscaini i Valpolicella. * Toscavini har optaget importen af vine fra tre italienske vinhuse: Domini Veneti og Ca la Bionda, begge i Valpolicella, samt Frentana i Abruzzo. * TT Vinimport har fået forhandlingen af vine fra Gemtree Vineyards, McLaren Vale, Australien. * Dionysos Wines har fået forhandlingen af vine fra Ross Estate, Barossa Valley, Australien. * Fionia Vin har fået eneforhandling af vinene fra Barolo-producenten Rocche Costamagna i La Morra. ....................--.... |
Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den! .. |
| 35-46 |
Når man ind imellem har fundet vine i gamle skibsvrag dybt under havets overflade, har de som regel smagt ganske fortræffeligt. Det har ifølge Wine Spectator fået Patricio Casanueva, den daglige leder af det chilenske vinhus Viña Casanueva, til at gøre noget temmelig utraditionelt. Han har nemlig lagt en hel del af vinhusets produktion af Muscat/Chardonnay og Cabernet Sauvignon til at modne på havets bund. Han er overbevist om, at mørket, de kølige omgivelser på kun 8 grader samt presset fra vandmasserne har en gunstig indflydelse på vinen. De restauranter langs Chiles kyst, der fører Viña Casanuevas vine, har dem ligeledes liggende nede i vandet. Og der bliver de liggende, indtil en gæst bestiller en flaske. Når det sker, sender man straks en frømands-sommelier ned i vinkælderen for at hente de ædle dråber op. Også vin fra havets bund i Danmark Restauratørerne Ditte og Helge Jacobsen i Gittes Fiskehus i Kerteminde har i 2001 forsøgt noget lignende med 100 flasker Château de Seguin 1997, som blev sænket ned i havnebassinet. Her fik flaskerne lov til at ligge i et lille års tid i et specialbygget bur, og da de blev hevet op igen, viste det sig, at de havde lagret fint. Et par år senere forsøgte restauranten sig med 50 flasker Perle de Seguin, der ligeledes havde klaret opholdet fint. I Gittes Fiskehus har man dog ikke tænkt sig at gentage succes'en, da det er temmelig tidskrævende – og vådt. |
Den californiske vinbranche er ifølge Wine Spectator overbevist om, at det ikke nytter noget med guldrandede etiketter og seriøse vinnavne, når man skal have fat i de unge forbrugere. Derfor har den ene sprælske etiket efter den anden med illustrationer af forskellige dyr set dagens lys. Og navnene på vinene minder efterhånden om en lidt aparte zoologisk have. På hylderne i forretninger finder man blandt andet "Three Blind Moose" (tre blinde elsdyr), der også er navnet på et musikband, og "A Goat" (en ged) og "A Donkey" (et æsel). Og så er der "The Four Emus" (de fire emuer), for ikke at tale om "Leaping Lizard" (det springende firben) og "Flying Fish" (flyvefisk). Hundevenner kan nyde en "Mad Dogs" (gale hunde), mens en ”Wild Horse” må være sagen for heste-freaken. |
| 14-17 |
.. |
Lige siden 1992 har han holdt ferie i omegnen af Bourgogne, og når ferien var slut, var bagagerummet fyldt op med dejlig vin til eget forbrug. For hver ferie voksede interessen for vinens verden. Det samme gjorde drømmen om egen vinforretning, og i 1997 slog han dørene op for CK Vente Tout, der på fransk betyder "sælger alt". Alt er måske så meget sagt, men sikkert er det, at man finder en bred og spændende palet af fransk vin i det 60 kvadratmeter store firma, som Carsten Kramer har indrettet i kælderen i sit hjem. Udvalget byder frem for alt på en række små gode producenter fra Bourgogne, Rhône og Languedoc. Det kan være sin sag at klare et garage-vinfirma, når man også har et fuldtidsjob, så Carsten Kramer er glad for, at hustruen Birthe giver en hjælpende hånd, når der skal vin på hylderne. Det franske præger også ægteparrets sparsomme fritid, idet de gerne slapper af med et parti petanque eller to i den lokale petanqueklub. Adresse: CK Vente Tout, Friggasvej 3, 2635 Ishøj Landsby, tlf.: 43 52 97 70, mobil: 40 68 84 96, e-mail: ck.vente.tout@12move.dk, www.ckventetout.dk. |
| 38-38/05 |
.....
Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål - og svaret på det. ..... .... Hvad betyder prikkerne?Magnus Abrahamsson afholder vinsmagninger på kokkeskoler, og en dag spurgte en af deltagerne: – De prikker, som findes længst nede på mange vinflasker, hvad betyder de? Hvad bruges de til? Det vidste Magnus Abrahamsson ikke, og det ved vi faktisk heller ikke. Vi har talt med en af vore dygtige vinkypere, og han mente, at det var en kode, som glasværkerne sætter på flaskerne, og det gætter vi også på. Men så ved vi heller ikke mere. Det ser ud, som om der er 13 placeringer af disse prikker med lige store mellemrum, idet man udelader nogle af prikkerne. Prikkerne er ophøjede ligesom som blindeskrift og kan måske aflæses af en maskine. Er der mon nogle af VinAvisens læsere, der kan oplyse alle os andre? Skriv venligst til anker@vinavisen.dk. ............... |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. |
| 51-01/06 |
Da den chilenske vinmager Adolfo Hurtado fra Cono Sur var i Danmark (se ovenfor), medbragte han nogle billeder, af hvilke vi faldt for dette her. Det viser bodegaens flok af gæs i gang med dagens arbejde. Cono Surs vinproduktion bliver mere og mere økologisk, hvilket betyder, at gødning, vanding og bekæmpelse af skadedyr skal ske med midler fra naturens eget forrådskammer. Billen Burrito tager gæssene sig af. Billen elsker at kravle op på vinstokkene og spise de grønne skud, og derfor binder man rundt om vinstokkene et stykke papir indsmurt i en blanding af fedt, klister og hvidløg. Denne manchet tiltrækker billerne. De kommer ikke længere – hvorefter flokken på i alt 800 gæs kommer og gufler dem i sig. Med til økologien hører også "tea-bags", som Adolfo Hurtado kalder dem. Det er store poser, fyldt med kompost, som man lader ligge og afgive næringsstoffer i det vand, som vinmarkerne vandes med. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk. |
| 05-33 |
... Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ..... |










































































































































































































































| Alt for Damerne | |||
| MontGras, Reserva, Cabernet Sauvignon / Cabernet Franc, Colchagua Valley, Chile 2003 | Rødvin | 49 kr. | Netto |
| . | |||
| Berlingske Tidende | |||
| Kistler Vinyard, Russian River Valley, Californien 2001 | Rødvin | 950 kr. | Johs. M. Klein |
| . | |||
| B.T. | |||
| Tenuta Cerro del Masso, Chianti, Italien 2003 | Rødvin | 69 kr. | Jysk Vin |
| . | |||
| Børsen | |||
| Cosme Palacio y Hermanos, Rioja, Spanien 2002 | Rødvin | 99,50 kr. | Skjold Burne |
| . | |||
| Ekstra Bladet | |||
| Domaine Raymond Usseglio, Côtes du Rhône, Frankrig 2003 | Rødvin | 80 kr. | Strandberg |
| . | |||
| ErhvervsBladet | |||
| Château Dereszla, Tokaj Aszú 5 puttonyos, Ungarn 2000 | Sød vin | 175 kr. (50 cl) | Køge Vinhandel |
| . | |||
| Frederiksborg Amts Avis | |||
| Agusti Torelló Mata, Reserva Barrica, Brut, Cava, Spanien 2001 | Mousserende | 165 kr. | Theis Vine |
| Gramona, Imperial, Brut, Cava, Spanien | Mousserende | 139 kr. | Emmerys |
| . | |||
| Nordjyske Stiftstidende | |||
| Léon Beyer, Pinot Blanc, Alsace, Frankrig 2003 | Hvidvin | 89,75 kr. | H.J. Hansen |