16 postkort fra Vinho Verde
Oplevelserne og de dejlige hvidvine stod i kø, da VinAvisen var på rejse i Vinho Verde. Det er bestemt værd at udforske Portugals ”grønne hjørne” og dets vine, der ufortjent står i skyggen af den berømte nabo, Douro-dalen og dens portvin. Med deres gode frugt, friske syre og lette alkoholniveau er Vinho Verdes hvidvine oplagte ledsagere til alt godt fra havet – og gerne i den lidt federe udgave med en god sauce til.
Turen har udmøntet sig i 16 postkort, som vi bringer nedenfor.

....... Vinho Verde (det røde felt), der ligger ud mod Atlanterhavet, grænser op til det spanske Galicien mod nord, til Douro-dalen, hvor der fremstilles portvin, mod øst og til Porto mod syd.

Postkort nr. 1 fra Vinho Verde: Stor men ikke så kendt At portvin kommer fra Portugal er en kendt sag for de fleste, ligesom mange garanteret har smagt dejlig rødvin fra det sydeuropæiske land. Men kendskabet til de fantastiske hvidvine fra appellationen Vinho Verde i det nordvestlige hjørne af landet, er ikke helt så stort. Og det til trods for, at appellationen – der har rødder tilbage til 1908 - er Portugals største. Vinho Verde, der ligger i Minho-regionen, er yderligere inddelt i ni underdistrikter: Monção e Melgaço, Lima, Basto, Cávado, Ave, Amarante, Baião, Sousa og Paiva. Dens vinstokke breder sig over 16.000 hektar vinmarker og dyrkes af ligeledes 16.000 vinproducenter, der hvert år forvandler druerne til cirka 80 millioner liter hvidvin – samt en mindre del rosé og rødvin. Vinen eksporteres til mere end 100 forskellige lande - heriblandt Danmark.

...... Appelsiner, kiwier og alverdens blomster blander sig med vinmarkerne i det frodige Vinho Verde.

Postkort nr. 2 fra Vinho Verde: En utrolig frodighed Vinho Verde betyder ”grøn vin”, men der er ikke antydningen af noget grønt over appellationens hvidvine. En version af navnets oprindelse er, at ”grøn” skal forstås som ”ung” og henviser til, at hvidvinene pr. tradition drikkes unge og friske. Men en mere plausibel forklaring er, at navnet går på naturen, der er frodig ud over alle grænser. Frodigheden skyldes, at vintrene er milde, og somrene ikke alt for varme, og så er der den store mængde nedbør. I gennemsnit falder der 1250 mm regn årligt i Vinho Verde (i Danmark falder der cirka 780 mm), og når det regner, er det ikke bare nogle få dråber ad gangen – det høvler simpelt hen ned! Men det milde klima og den megen nedbør gør, at man kan dyrke alt mellem himmel og jord, og at planter og blomster, vi kender fra små urtepotter, her kan antage kolossale dimensioner. Og med til alt det frodige grønne hører frugtplantagerne og ikke mindst vinmarkerne.

....... Store klaser af druen Loureiro i en vinmark hos vinhuset Monverde

Postkort nr. 3 fra Vinho Verde: Et hav af lokale druer Glem alt om Chardonnay, Sauvignon Blanc og alle de andre internationale grønne druer. I Vinho Verde må vinene kun fremstilles på lokale druer – som både blandings- og enkeltdrue-vine. Vinproducenterne i appellationen har i alt 45 forskellige grønne druer at vælge imellem – og når man medtager hele Minho-regionen, hvor der også dyrkes vin, men ikke under Vinho Verde appellationen, er udgangspunktet 67 lokale druer. Dog er der seks druer, som er de mest dyrkede til hvidvin, Det er også dem, Vinho Verdes vinråd anbefaler producenterne at anvende, og det er Alvarinho, Avesso, Azal, Arinto, Loureiro og Trajadura. Det gør kun vinene mere interessante, at de ikke fremstilles på internationale druer - også selv om de lokale druenavne kan give lidt krøller på tungen. Druer, der har været dyrket i umindelige tider i et bestemt område, har tilpasset sig klima- og jordbundsforholdene, hvilket afspejles på bedste vis i de vine, de lægger most til.

....... Hotelværelserne befinder sig i flere forskellige bygninger, men alle er de omgivet af Quinta da Lixas vinmarker.

Postkort nr. 4 fra Vinho Verde: Luksushotel viet til vin Nogle af de glimrende hvidvine, vi smagte i Vinho Verde, kom fra vinhuset Quinta da Lixa i Amarante, der ejes af familien Meireles. Vi besøgte ikke selve vinhuset men smagte vinene i det interessante vinoplevelses-hotel Monverde Wine Experience Hotel, som familien ejer nogle få kilometer fra vinhuset. Hotellet, der stod færdigt i 2015 og ligger omgivet af Lixas vinmarker, er opført i en kombination af rustikke sten, træ, glas og vejrhærdet metal, som på smukkeste vis matcher de grønne omgivelser. Der er i alt 15 meget forskellige værelser, og prisen ligger fra cirka 1600 kr. og opefter pr. overnatning. Dyrt men absolut dejligt – og det gælder også maden i den tilhørende restaurant. Denne uges Store Billede længere nede på siden viser udsigten fra hotellets terrasse. Der tilbydes forskellige vinøse oplevelser – fx vinsmagninger, picnic i vinmarken, at male med vin og, hvilket vi fortæller mere om i næste uge, at lave sin egen vin!

....... Skilte på mini-tankene viser, hvilke druer vinene er lavet på.

Postkort nr. 5 fra Vinho Verde: Lav din egen vin En stor del af de hvidvine, der fremstilles i Vinho Verde, er blandings-vine, og hos Monverde Wine Experience Hotel kan man ved at betale 40 euro (cirka 300 kr.) få mulighed for at blande sin egen hvidvin på appellationens mest anvendte grønne druer, Alvarinho, Avesso, Azal, Arinto, Loureiro og Trajadura. Det er både sjovt og en rigtig god måde at få et nærmere kendskab til druerne på. Og så løftes bare en flig af sløret for det store arbejde og de mange overvejelser, vinmagerne har, når de arbejder med blandings-vine. Vinene på de forskellige druer befinder sig i hver sin minitank, som man kan tappe fra. Først blev vi bedt om at smage på de enkelte vine, mens vores lærermester fortalte om druerne og deres særlige karakter og bidrag i en blandings-vin.

....... Mine gode kolleger, Nana Wad og Thomas Brieghel, går alvorligt til værks med at tappe vin i reagensglassene.

Postkort nr. 6 fra Vinho Verde: Der tappes, smages og blandes Der blev tappet og smagt – ikke bare én gang men flere gange. Nu var det alvor for os i alt tre ”vinmager-aspiranter”. Skulle vinen have 10% mere af Alvarinho-druens fylde og fine noter af tropisk frugt? Eller hvad med at give den en anelse af Loureiros krydrede smag og store syre? Med vinsjatter i glassene og et reagensglas ved hånden lagde vi os hver især fast på det endelige blandingsforhold. Vi var blevet bedt om højst at bruge tre forskellige druer til vores vin, og mængden af den færdige vin skulle være på 75 cl svarende til en almindelig flaske. VinAvisens udsendte endte efter adskillige overvejelser og matematiske hovedbrud på en forening af 60% Alvarino og 20% af henholdsvis Trajadura og Arinta – og var faktisk godt tilfreds med resultatet :). Men nu var udgangspunktet også vinproducenten Quinta da Lixas gode hvidvine, så helt galt kunne det jo ikke gå... Vores vine blev dernæst hældt på flasker, som vi selv forsynede med propper og kapsler og ”hjemmelavede” etiketter. Og selvfølgelig får man vinen med hjem.

....... Den samme hvidvin på Alvarinho fra vinstokke på henholdsvis granit og skifer. Granit-vinen havde friskere og mere frugtrige noter, mens skifer-vinen var langt mere kompleks, cremet og fint krydret.

Postkort nr. 7 fra Vinho Verde: Fra de enkle med sødme til top-vine Med en årlig produktion på 21 millioner flasker vin er Quinta da Aveleda i Penafiel et af Vinho Verdes helt store vinhuse – og appellationens største eksportør. Også herhjemme forhandles to af vinene, en hvidvin og en rosé, hos Føtex. Dem startede vi med at smage under besøget hos vinhuset – de var begge enkle, lette og med en vis sødme. Bagefter kom der kræs i glassene i form af tørre og langt mere komplekse kvalitets-vine. Det var, som vi fik at vide, først for tre år siden, Aveleda var begyndt at fremstille den slags vine. Og sådan er det hos flere af vinhusene i Vinho Verde - de store sællerter i ind- og udland har længe været disse lidt enkle basis-vine. Men der er et støt stigende antal rigtig gode kvalitets-vine, og heldigvis finder stadig flere af dem vej til det internationale marked. Appellationens producenter vil rigtig gerne gøre op med forestillingen om, at Vinho Verdes hvidvine udelukkende er billige vine med sødme. Hos Aveleda smagte vi to udgaver af en hvidvin på Alvarinho årgang 2020. Den eneste forskel var, at vinstokkene var dyrket på henholdsvis skifer og granit. Her fik man virkelig indtryk af, hvor stor betydning jordbundsforholdene har for en vins aroma og smag. Det var to dejlige - men vidt forskellige - vine.

....... Det eucalyptustræ, som ses på fotografiet fra 1913, rejser sig stadig stort og mægtigt i den fantastiske park, som hører til Quinta da Aveleda. Kvinden på billedet til højre er Aveledas marketingdirektør, Maria Ferreira.

Postkort nr. 8 fra Vinho Verde: Fra politiker til vinproducent Quinta da Aveleda er ikke bare et stort men også et meget gammelt vinhus, og dets historie begynder for alvor, da Manoel Pedro Guedes arver gården i 1870. Han var en anerkendt politiker inde i Porto, men valgte til sin families store overraskelse at droppe politik til fordel for vindyrkning. Og hans mål var at skabe vin, der kunne vinde international anerkendelse – noget, som dengang var utænkeligt i Vinho Verde. Men i 1888 nåede han sit mål – Aveledas vine fik en guldmedalje ved den internationale vinudstilling i Berlin og en sølvmedalje ved en udstilling i Paris. Han byggede også en ny vinkælder og øgede dermed kapaciteten fra 30 til 300 fade. Og så skabte han et parkanlæg på hele 8 hektar, som man kvit og frit kan besøge. Her oplever man Vinho Verdes nærmest eksotiske frodighed i form af flere hundrede år gamle cedertræer og sumpcypresser, palmer og mandshøje bregner, der vokser tæt som i en urskov. 114 forskellige blomsterarter sætter kulør på den grønne overdådighed. Efter en tur i det grønne kan man fx smage vin eller spise i Aveledas gode restaurant med udsigt over vinmarkerne. Udsigten fra restauranten kan man se på ugens Store Billede længere nede på siden.

....... Den lange og brede bro, der forbinder Ponte de Lima med byens kirke, er opført i middelalderen - dog stammer den del af broen fra dengang omkring år 100, da Portugal var under romersk herredømme.

Postkort nr. 9 fra Vinho Verde: Portugals ældste landsby I Vinho Verdes underdistrikt Lima ligger Portugals ældste landsby, Ponte de Lima, med kun 2800 indbyggere. Denne charmerende middelalderby med de mange små pladser og krogede gader er bestemt et besøg værd. I et af de gamle huse finder man Vinho Verdes marketingcenter Centro de Interpretacao e Promocao do Vinho Verde (CIPVV), hvor historien bag områdets vinfremstilling oprulles – både via videofilm og enkelte udstillede genstande. Man bliver blandt andet oplyst om, at der engang stort set kun blev fremstillet rødvin i Vinho Verde, og at den af den lokale befolkning blev drukket af skåle i stedet for glas. Centret har egen butik, hvor man kan smage og købe vine fra adskillige af appellationens producenter. Den største attraktion i Ponte de Lima er dog den brede Lima-flod og ikke mindst den bro, byen er opkaldt efter. Floden er et åndehul for indbyggerne med forskellige aktiviteter som fx kano- og kajakroning.

....... Quinta do Ameals hovedhus er en smuk gård fra 1700-tallet, omgivet af vinranker, blåregn og roser. Man kan overnatte i et af gårdens fem hotelværelser.

Postkort nr. 10 fra Vinho Verde: Her gælder det Loureiro-druen Vi bliver i underdistriktet Lima lidt endnu og besøger en af Vinho Verdes absolutte top-producenter, Quinta do Ameal, lige nord for Porto. Mens de fleste andre producenter i Vinho Verde dyrker flere forskellige grønne druer, så har ejeren, Pedro Araujo, valgt udelukkende at satse på Loureiro – bortset fra en lille smule Arinto-druer. Dengang han tilplantede 14 hektar vinmarker med Loureiro, rystede hans kolleger på hovedet – i dag dyrkes der rigtig megen Loureiro i Lima. Nærheden til havet og en undergrund med granit og skifer giver ideelle betingelser for druen. I andre underdistrikter bruges Loureiro fortrinsvis til nogle af Vinho Verdes mange blandings-hvidvine – typisk sammen med Alvarinho og Trajadura. Sidstnævnte er en mild og lidt karakterløs drue, der godt kan trænge til at blive piftet lidt op.

....... Biodiversiteten trives i Quinta do Ameals vinmarker. Her ses Mariana Brandão, der er ansvarlig for vinhusets vinturisme, ved en meget høj vildtvoksende fennikel.

Postkort nr. 11 fra Vinho Verde: Biodiversitet i lange baner Det var dejlige og fyldige Loureiro-vine, vi smagte hos Ameal med druens karakteristiske let krydrede aroma og strejf af citrus og appelsinblomster. Quinta do Ameals vinstokke dyrkes økologisk, og det fornemmer man med det samme, når man er på rundtur i markerne. Der vokser et hav af blomster, planter og krydderurter mellem vinstok-rækkerne, og luftrummet oven over er fyldt med sværmende insekter. Loureiro-druen er en stor-ydende drue og derfor ideel, når målet er store mængder vin. Men det ser man stort på hos Ameal, hvor der foretages en relativt skrap grøn høst – altså, fjernelse af nogle af drueklaserne for at få en større aromakoncentration i de resterende klaser. Når man hos vinhuset er færdig med den grønne høst, er der kun cirka en tredjedel så mange klaser tilbage, som efter en almindelig grøn høst hos områdets producenter. Ameals produktion er lille – omkring 60.000 årlige flasker – men nogle af flaskerne lander i Danmark, hvor de forhandles af Sydhavnens Vinbar. Denne uges Store Billede længere nede på siden viser endnu en del af den fine gamle - og nærmest overgroede - vingård. Og lidt længere nede endnu har vi anmeldt en håndfuld af Vinho Verde hvidvine på det danske marked.

....... I en enkelt gammel vinmark hos vinhuset Soalheiro anvender man det gamle pergolasystem - som strækker sig et godt stykke over hovedet på vinhusets turistchef, Marta Caldas.

Postkort nr. 12 fra Vinho Verde: Højt hævede vinranker I gamle dage bandt vinbønderne i Vinho Verde vinstokkene op i et pergolasystem, hvilket havde to fordele. Med den megen nedbør i området blev der større afstand mellem den fugtige jord og drueklaserne med mindre risiko for svampeangreb til følge. Og så gav det mulighed for at dyrke andre afgrøder nede under vinrankerne. Nogle gange lod man ligefrem vinrankerne klatre adskillige meter op i træerne. Men her kom druerne for langt væk fra vand og næring fra jorden, så den metode blev droppet til fordel for pergolaerne. I dag dyrkes de fleste vinmarker med almindelig lav opbinding, men hos nogle vinhuse med gamle marker har man bibeholdt pergolasystemet – det ses blandt andet i en mark hos Soalheiro i underdistriktet Melgaço, helt oppe ved grænsen til Spanien. Men udover pergola-marken viste besøget hos Soalheiro, at der var tale om en både nyskabende og eksperimenterende producent.

....... Stålfade og terrakotta-krukker stod side om siden i Soalheiros vinkælder. Mini-tankene i baggrunden var fyldt med eksperimenter.

Postkort nr. 13 fra Vinho Verde: Skønne mousserende vine Soalheiro var den første producent i Melgaço, der i 1974 plantede Alvarinho-druer og fremstillede hvidvin på druerne. Og den første overhovedet i Portugal, der lavede en mousserende vin på druen - og blandt de første til at eksperimentere med gæring af Alvarinho på franske fade. Rigtig mange vinhuse i Vinho Verde har i dag fad-udgaver af hvidvin på denne drue – modningen giver vanilje-noter og fedme til vinen. Men det er en balancegang – lidt for megen eg undertrykker den friske frugt i vinen. Dog var det ikke tilfældet i Soalheiros hvidvin. Herhjemme forhandles vinhusets vine af H.J. Hansen Vin. Under smagningen af en række rigtig dejlige vine bjergtog især Soalheiros espumanter, som man kalder mousserende vin i Portugal. En tur i fadkælderen understregede, at der var gang i eksperimenterne. På et skilt på en ståltank stod der ”Alvorone 2020” – hvilket jo lægger sig kraftigt op ad italienernes Amarone. Denne hvidvin er lavet på tørrede Alvarinho-druer – altså efter samme metode, som det italienske forbillede. I kælderen blev der også modnet vin i terrakotta-krukker, og så var der en række mini-ståltanke, der indeholdt forskellige forsøgs-vine. Flere af eksperimenterne udføres i samarbejde med andre producenter og vinforeninger. - De forsøg, vi vælger ikke at gå videre med, dem drikker vi, sagde vinhusets turistchef, Marta Caldas, med et stort smil!

....... Stolen er betrukket med stof fremstillet af druerester fra vinfremstillingen.

Postkort nr. 14 fra Vinho Verde: En ganske særlig stol I smagelokalet hos Soalheiro stod der en ret iøjnefaldende stol. - Betrækket er fremstillet af rester fra vinfremstillingen, lød det fra Marta Caldas. Det er faktisk ret utroligt, at drueskind og -kerner kan forvandles til et så lækkert, blødt og læderlignende betræk. Og dejligt, at vinhuset tænker i bæredygtige baner. Vi fik at vide, at det firma, som har lavet betrækket for Soalheiro, også har fremstillet en serie af kokkeuniformer – ligeledes på druerester fra vinhuset. Der var i øvrigt en fantastisk udsigt mod Spanien fra det super moderne smagelokale – den kan man se som ugens store billede længere nede på siden.

....... Flasker og nogle enkelte dåsevine venter på at blive bedømt af dommerpanelet hos CVRVV.

Postkort nr. 15 fra Vinho Verde: Vinho Verde nu også som dåsevin Vinho Verde har ligesom andre appellationer et vinråd, der fastsætter regler for vindyrkningen og -fremstillingen, promoverer vinene, og en gang om året vurderer producenternes nye vine for at se, om de lever op til kvalitetskravene. Hovedkvarteret for dette vinråd, CVRVV (Comissão de Viticultura da Região dos Vinhos Verdes Casa do Vinho Verde), har siden 1940’erne været et fornemt gammelt palads, Casa do Vinho Verde. Og når vinene skal bedømmes af et dommerpanel, foregår det selvfølgelig via blindsmagning. Samtlige vinflasker er pakket ind i sort plastik, og som noget relativt nyt kan man også se indpakkede dåser blandt de vine, der venter på at blive bedømt. Den portugisiske regering har nemlig i år godkendt en ansøgning om, at vin med et Vinho Verde på etiketten fremover også måtte sælges som dåsevin.

....... En gartner lever livet farligt på kanten af en mur - men med en flot udsigt over Porto fra Casa do Vinho Verde

Postkort nr. 16 fra Vinho Verde: Fra Porto til Ponte de Lima Casa do Vinho Verde ligger med en formidabel udsigt over Porto, hvor man finder de mange berømte portvinshuse. Det er her, fadene med den søde hedvin ligger og modner. Men byen er også indgangsporten fra syd til Vinho Verde – der er fx ikke mere end en times kørsel fra Porto til Ponte de Lima. Så hvis man er på ferie i Porto, er det oplagt at tage nordpå og udforske den ”grønne” appellation og dens dejlige hvidvine. Men man kan selvfølgelig også gå på jagt efter vinene på hjemlige forretningshylder. I sidste uge bragte vi anmeldelserne af en række hvidvine fra Vinho Verde, som er på det danske marked.