........................
Vin-aktuelt i uge 12
15. marts - 21. marts 2004
........................
| VinAvisen uge 9 | VinAvisen uge 10 | VinAvisen uge 11 |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! |
| 192 point | |
| 143 point | |
| 148 point | |
| 121 point | |
| 108 point | |
| 107 point | |
| 101 point | |
| 32 point |
Den danske vinbranche * Vintappergaardens ene direktør, Carl Erik Wandel, har efter 35 år i vinbranchen trukket sig tilbage og solgt sine aktier til de øvrige aktionærer. Han vil dog hellige sig nye udfordringer og fremover på deltid være tilknyttet Vintappergaarden som vinrådgiver. * Bent Christensen har afsluttet sit treårige konsulentjob hos Kjær & Sommerfeldt og er i dag vinkonsulent (for blandt andet NCC), leder af Slow Food Danmark og redaktør af Feel Good Food Guide. Desuden leder Bent Christensen vinrejser, skriver om vin og gastronomi og arrangerer Slow Food vin- og råvaremesser. * Viniropa har fået importen af vine fra flere Toscana-huse: La Pieve, San Vettora og Fattoria Poggerino, det sidste vinhus med 3 glas-vinderen Primamateria. * Vintappergaarden har indgået aftale med Frankrigs største vinproducent, Castel, om at stå for salg og markedsføring af Castel Brands. |
Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den! .. |
... I Valpolicella tørres druerne på flade træbakker. |
Fra Valpolicella i Italien melder vinhuset Masi, at appassimento-processen – dvs. vinterens tørring af druer til Amarone – er forløbet fint. Sidste år var druerne tidligere modne end normalt og blev lagt til tørre i slutningen af september og begyndelsen af oktober. Vinteren igennem var der ideelle forhold – lidt varmere end normalt om dagen, koldt om natten, god ventilation og lav luftfugtighedsgrad. Disse forhold gav tilpas Botrytis – den ædle råddenskab – og den 10. januar gik man så i gang med at presse de første druer. I Valpolicella regner man med, at Amarone 2003 bliver en topårgang lige som 1997 eller 1995. |
| Brian Croser hædres I VinAvisen i uge 11 skrev vi om den australske vinproducent Brian Croser, der har indgået kompagniskab med to franske vinmagere, slotsejeren Jean-Michel Cazes og champagnehuset Bollinger. Sammen vil de under firmanavnet Tapanappa Wines producere topvine i South Australia. Nu har vinmagasinet Decanter netop tildelt Croser den ærefulde titel ”Man of the Year”, og den er velfortjent, da han har været banebrydende for den moderne vinindustri i Australien. Bedre produktionsmetoder Efter at have læst ønologi på University of California grundlagde Brian Croser i 1976 sit vinhus Petaluma Winery i South Australia. Her tilplantede han sine vinmarker ved at sammenholde de enkelte druetyper med terroir, altså jordbundsforhold og klima - noget helt nyt og revolutionerende i den australske vinindustri. Siden da har Brian Croser, der også har sit eget rådgivningsfirma for vinteknologi, Oenotec Pty Ltd., gjort en stor indsats for at få indført bedre produktionsmetoder og dermed højne kvaliteten af australsk vin. En længere historie om Brian Croser kan læses på adressen www.vintageschool.com. | ... Brian Croser |
.. |
Efter to år blev han bedt om i en periode at passe Bernina Vinhandel i Birkerød. Det gav ham en unik mulighed for at få en masse erfaring og snuse lidt til det at være selvstændig - uden selv at skulle have den store tegnedreng op af lommen. Erfaringerne blev suppleret med et job hos luksus-købmanden Høkeren i Hørsholm, hvor han fik et godt indblik i delikatessernes verden. I år 2000 blev Brian Green for alvor selvstændig. Sammen med kollegerne Jonas Laulund og Anders Qwist overtog han Vinslottet i Greve. Oprindelig var Vinslottet et almindeligt vinudsalg, i dag er der stort set kun egen import på hylderne. Vinene kommer fra et netværk af producenter i en lang række forskellige vinlande. Det er dog vinene fra Frankrig, primært fra Bordeaux og Bourgogne, der står Brian Greens hjerte nærmest. Virksomheden har fået vokseværk og omfatter nu også en forretning i Roskilde samt en stadig større stab af medarbejdere. Når Brian Green ikke har travlt med flasker og kunder, bliver der tid til at dyrke både tennis og løb samt til lidt hygge med familie og venner. Adresse: Vinslottet A/S, Håndværkerbyen 42, 2670 Greve, tlf.: 43 69 11 62, fax: 43 69 11 65, mobil: 22 40 24 27, e-mail: brian@vinslottet.nu, www.vinslottet.nu. |
Dette fine gamle kobberstik af Nicolas Bonnart (1636-1718) må vi altså lige bruge lidt plads på. Det håndkolorerede kobberstik er gengivet på forsiden af prislisten fra Løgismose Vin, og efter datidens barokke idealer er vinbonden iklædt en dragt bestående af en plukkekurv og adskillige kilo vindruer. I hænderne holder manden nogle af de redskaber, man dengang brugte i marken, både til at bearbejde jorden med og til at skære drueklaserne af vinstokkene. |
Skrubtudserne bliver ved at springe ud af vinetiketterne. Her er endnu en tudse. Den kommer fra vingården Toad Hollow (Tudse Hulning) i det californiske Sonoma, og gården synes at have fået navn efter den ene af de to ejere, der hedder Todd til fornavn. De har sikkert kaldt ham Tudse, da han var dreng ... Og så er der jo – ikke at forglemme – den udmærkede vingård Frog’s Leap i Napa Valley. Her er vinen i top, og de springende frøetiketter bestemt ikke platte, skriver Amerika-specialisten Keld Johnsen til os. Til gengæld er hjemmesiden www.frogsleap.com virkelig festlig og et besøg værd. Prøv, om du kan fange fluen! |
Daniel Blanc, der er landbrugsattaché ved den franske ambassade i Stockholm, har sendt os et helt vandtårn fra sit hjemland. Og hvilket vandtårn! Billedet tog han i Muscadet-området ved Loireflodens udløb, og det gør flot reklame for de lokale vine. - Tænk, hvad man kunne gøre med alle vindmøllerne i Danmark, skriver Daniel Blanc. Eneste problem: Vi mangler bare lidt vinmarker. Er der mon et vandtårn i Avedøre? Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk. |
.... Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål - og svaret på det.
Mortan í Hamrabyrgi skriver, at han under en australsk vinsmagning virkelig fik syn for sagn om, at skruelåg er bedre end korkpropper. Han kunne konstatere en markant større friskhed og nerve i skruelågs-vinene end i de samme vine med korkprop, som nogle havde taget med. Skruelåg til hvidvine er en fordel. – Men, skriver han, – hvad med rødvine, der skal lagre i lang tid? Svar: Man har ment, at det var nødvendigt, at gemme-rødvine fik en langsom iltning gennem korkproppen, men dette er ikke rigtigt. Der er mere end ilt nok i mellemrummet under proppen til denne mikroiltning. Og en væsentlig del af en vins udvikling sker i øvrigt uden ilt. Med en korkprop er der tværtimod fare for, at vinen overiltes – fordi proppen ikke er tæt nok. Det er en væsentlig grund til, at man meget ofte oplever, at samme gamle årgang af samme vin smager forskelligt fra flaske til flaske. Udviklingen i en rødvin under skruelåg går lidt langsommere, men mere rent, mere ensartet og mere korrekt. Og så slipper man helt for problemet med propsmag. Det er jo kreperligt at have gemt en dyr rødvin i mange år, åbne den sammen med gode gæster – og så opdage, at den lugter af våde sække og sure sokker. Jo, den kan byttes. Men hvor var det nu, den blev købt? Og vil en vinhandler bytte en vin, der har ligget i otte år under forhold, han ikke kender? Samme årgang har han i hvert fald næppe på lager. |
....Ugens besvarelser lægger vi efterhånden ind i VinAvisens VinABC, så de er lette at finde. .... |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! |
... Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ..... |






































































































| Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin | |||
| Seghesio, Old Vines, Zinfandel, Sonoma, Californien 2001 | Rødvin | 299 kr. | Lars Bjørn |
| Joseph Phelps, Cabernet Sauvignon, Napa Valley, Californien 1999 | Rødvin | 250 kr. (v12) | Philipson Wine |
| Schrug, Pinot Noir, Carneros, Californien 2001 | Rødvin | 167 kr. | KB Vinimport |
| . | |||
| B.T. | |||
| Los Vascos, Cabernet Sauvignon, Colchagua Valley, Chile 2001 | Rødvin | 79,75 kr. | Skjold Burne |
| . | |||
| ErhvervsBladet | |||
| Château Piada, Barsac, Frankrig 2001 | Sød vin | 199,95 kr. (v12) | Philipson Wine |
| . | |||
| Frederiksborg Amts Avis | |||
| Cuvée Sylla, Domaine de Maurel, Minervois, Frankrig 2001 | Rødvin | 239 kr. | Vinens Verden |
| Perdriel, Bodega Norton, Argentina 2000 | Rødvin | 198 kr. | Vinens Verden |
| Trinity Oaks, Merlot, Californien 2000 | Rødvin | 65,95 kr. | Chris-Wine |
| Trinity Oaks, Zinfandel, Californien 2000 | Rødvin | 65,95 kr | Chris-Wine |
| . | |||
| Fyens Stiftstidende | |||
| Montesodi, Castello di Nipozzano, Marchesi de’ Frescobaldi, Chianti Rufina, Italien 2000 | Rødvin | 200 kr. | H.J. Hansen |
| Castello di Nipozzano, Riserva, Marchesi de’ Frescobaldi, Chianti Rufina, Italien 2000 | Rødvin | 99,75 kr. | H.J. Hansen |
| . | |||
| Hjemmet | |||
| Domaine du Vieux Parc, Vin de Pays Hauterive, Frankrig 2002 | Rødvin | 35 kr. | Stokholm Vinimport |
| . | |||
| Mad & Bolig | |||
| René Rostaing, Côte-Rôtie, Frankrig 2000 | Rødvin | 299 kr. | A Vinstouw |
| . | |||
| Nordjyske Stiftstidende | |||
| Medrano, Chardonnay, Mendoza, Argentina 2003 | Hvidvin | 53 kr. | Chris-Wine |
| . | |||
| Smag & Behag | |||
| Catena Alta, Adrianna Vineyard, Chardonnay, Mendoza, Argentina 2000 | Hvidvin | 299,95 kr. | Philipson Wine |