| Vil du have vores løbeseddel? Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. |
| 48-49 |
| 48-51 |
Vingården Maculan blev grundlagt i 1947 for at skaffe vin til et lille osteria – et gæstgiveri. Siden har foretagendet udviklet sig til en markant producent af kvalitetsvine, der eksporteres til den ganske verden. Især er vingården blevet berømt for sine søde hvidvine, der ganske enkelt er i verdensklasse. Man har kaldt dem Italiens svar på Frankrigs Château d’Yquem. De søde vine laves på druerne Garganega og Tocai Friulano og først og fremmest på den gamle drue Vespaiolo, der har fået navn efter hvepsene, som sværmer om de søde druer. (Vespa = hveps – tænk blot på scooteren Vespa, der svirrer af sted). Maculan laver to søde vine, "Torcolato" til 299 kr. og "Acininobili" til 799 kr., og druerne til dem begge hænges til tørre i fem måneder, så de kan blive angrebet af Botrytis Cinerea, "den ædle råddenskab". Nedenfor har vi en velfortjent stjernevrimmel til Maculans vine. |
Jacopo Poli stillede ikke vin på bordet, men grappa – den italienske spiritus, der destilleres på druekvaset – og han gav samtidig en glimrende indføring i den italienske grappa-verden. Der er to slags grappa, fortalte han. Dels den industrielle, hvor én mand kan klare druekvaset fra femten lastbiler – og dels den håndværksmæssige, hvor der skal seks mand til at klare en enkelt lastbil. For få år siden var der 2000 håndværks-producenter i Italien. I dag er der 89 tilbage, mens 34 store fabrikker står for industri-grappaen. Brænder på helt frisk druekvas Jacopo Poli fremhævede overbevisende forskellen mellem de to slags grappa – og beviste med sine egne håndværks-grappaer, at der kan være noget ganske særligt og meget spændende ved grappa. De store grappa-fabrikker gemmer druekvaset i op til seks måneder i siloer. Poli laver sin brændevin på de helt friske drueskaller og kerner, der ikke er over 24 timer gamle. Grappa-fabrikkerne destillerer i en uafbrudt proces, hvor der stadig føres druekvas til kedlen. Poli destilleres i en afbrudt proces – hver lille portion for sig. Hvilket også gør, at han kan lave mange forskellige grappaer med forskellig afsenderadresse på kvaset. Blandt andet har han en grappa på kvaset fra den berømte rødvin Sassicaia – og en anden fra Maculan. Jacopo Poli fremstiller nitten forskellige grappaer. Vi smagte seks af dem, som Philipson Wine sælger til mellem 139,95 og 429,95 kr., de fleste i 70 cl-flasker, men nogle i mindre flasker. De er alle ubetinget til fem stjerner, men vi omtaler dem ikke nedenfor. |
| 33-52 |
Som vi skrev i uge 46, så har den globale opvarmning sat sig præg overalt fra Norge til Sydafrika. De lærde hoveder strides stadig om, hvor alvorlige konsekvenserne af denne opvarmning vil blive. De fleste hælder dog til, at der vil ske meget store forandringer i løbet af de næste 100 år: Havet vil stige op til 5 meter, og vejret vil være præget af stadig flere tornadoer, hedebølger og tørkeperioder. Den tiltagende varme er allerede begyndt af volde landbruget – og dermed også vinproducenterne – problemer i en række lande. Derfor har Det Spanske Vinakademi arrangeret verdens første internationale konference om vin og den globale opvarmning. Konferencen afholdes den 24. og 25. marts i Barcelona, og indbydelsen er allerede sendt ud. Som man kan se, er den meget oplagt prydet med et billede af en brændende sol, to visne vinblade og et hav, der godt kunne se ud til at ville stige 5 meter … |
| >43/06 |
.... Nu er det slut med vokslysene under Beaune-auktionen. |
Man havde sat lid til auktionshuset Christie’s ved den årlige auktion til fordel for det middelalderlige hospital i Beaune. Og man blev ikke helt skuffet. De 789 pièces (navnet på Bourgognes fade à 228 liter) indbragte 25% mere end i 2004. Inklusive salget af 239 partier flasker – også noget nyt – omsattes for i alt 5,08 millioner euro (inkl. salærer og moms)j, dvs. 37,9 mio dkr. For første gang kunne man i år byde pr. telefon, fax og e-mail, og det var der nogle, der gjorde. Men generelt var man lidt skuffede over deltagelsen udefra. De fleste salg gik til lokale vinkøbmænd. Rekorden indtog tre pièces Bâtard-Montrachet Cuvée Dames de Flandres, der hver gik for 52.000 euro (390.000 dkr.). Slut med vokslysene Ved salget af fadene forlod man den gamle skik med at byde med tændte vokslys. Nu var det hammerslagene, der gjaldt. Lige siden midten af 1800-tallet har man trukket lysene op af en flad trækasse, og ved det første bud, tændte man ét lys. Det kaldte man "den første flamme". Da dette lys var ved at gå ud – og der stadig blev budt livligt – trak man endnu et lys op af kassen. Og måske et tredje, fjerde og femte. Alle disse nye lys blev stadig betragtet som "den første flamme". Men da budene blev lidt træge, råbte auktionarius: - Andet lys! Deuxième feu! Får jeg et bud? Og senest da "det andet lys" gik ud, faldt hammeren. En mærkelig skik, som altså nu er blevet historie i Beaune. Kun to fade, der blev solgt til fordel for velgørenhed, blev solgt "med flamme". |
Mens vi nu er ved auktionerne, kan vi også fortælle, at Danmarks hidtil største auktion over finere vine løber af stabelen den 12. december med eftersyn den 9. og 12. Auktionen afholdes af Bruun Rasmussen i København, og Henrik Christensen, der er chef for vinafdelingen, fortæller, at en af auktionens mest opsigtsvækkende flasker er en Château Mouton Rothschild 1959, der ud over sine 100 Parker-point lever med bogstaverne R.C. på etiketten - Réserve du Château. De betyder, at flasken er fra slottets egne reserver. Men der er mange andre klenodier – blandt andet top-bourgogner fra Domaine Romanée-Conti, Comte de Vögue, Dugat Py og Henri Jayer samt Grand Cru Bordeaux i store flasker. Den største er en Nebuchadnezzar med 15 liter. Yderligere oplysninger om auktionen findes på www.bruun-rasmussen.dk. |
| 15/06 . . . .. |
Dette er ikke en plakat for en ny Rambo-film, men derimod en propaganda-plakat, der viser den franske miljøaktivist José Bové i kamp mod genmodificerede organismer (O.G.M. = organismes génétiquement modifiés). Oprindelig var Bové fåreavler og producent af Roquefort, men gennem flere år han været hovedmanden bag diverse optøjer til fordel for miljøet. Som vi skrev i uge 35, 2004, har han blandt andet medvirket til at drive Robert Mondavi ud af Sydfrankrig. Han har smadret en McDonald’s-restaurant, har protesteret mod genmodificerede vinstokke i Alsace og har ødelagt en udplantning af genmodificeret ris. Og så har han for et år siden sammen med 500 tilhængere nedtrampet 130.000 genmodificerede majsplanter på en mark uden for byen Marsat i departementet Puy-de-Dôme. For den sidste ugerning er han nu blevet idømt fire måneders fængsel ved retten i Toulouse. En række af hans tilhængere er ligeledes blevet idømt såvel betingede som ubetingede fængselsstraffe. |
| >12 |
Skal vinen være lukket med en korkprop, en plasticprop eller et skruelåg? Det spørgsmål stillede vinbladet Wine Intelligens 2300 vindrikkende forbrugere i Storbritannien og USA. Undersøgelsen, der ifølge Just Drinks blev foretaget via Internettet, viste, at hovedparten af forbrugerne ikke ville se skævt til, at den ægte korkprop blev byttet ud med en syntetisk – en hel del ville oven i købet hellere have, at vinen blev forsynet med plasticproppen. Undersøgelsen bestilt af en prop-producent Når det gjaldt skruelåg, ville en tredjedel af de adspurgte decideret svigte en vin forsynet med det lille praktiske låg. Kun 15% gik direkte ind for skruelåget, mens hele 54% var ligeglade med, hvordan en flaske vin er lukket. Forbrugernes forkærlighed for plasticproppen har uden tvivl vakt glæde hos bestilleren af undersøgelsen, Supreme Corq, der netop producerer den slags propper. Plasticpropper har den store fordel, at vinen ikke angribes af korkens propsyge. Men de kan være vanskelige at trække op, de ødelægger mange proptrækkere, de er svære at få tætte, så vinen iltes, og når de først er kommet ud af flasken, er de svære at sætte i igen. Og så er de jo egentlig ret uæstetiske. Man taler om at sætte advarsler på vinflaskerne. Men burde hellere advare imod eventuelle plasticpropper, der jo først afsløres, når kapslen skæres af. |
| 47-50 |
| 38-37/06 |
Det blev den 26-årig Sylvia Benzinger, der i år løb af med titlen som Tysklands vindronning. Hvert år stiller landets tretten regioner med hver sin kandidat, hvorefter en dommerkomité af dronninge-kyndige vinfolk kårer årets Weinkönigin. Hvor æren sidste år tilfaldt en ung dame fra Mosel, kommer dette års dronning fra Pfalz, fra vinhuset Leininger Hof i byen Kirchheim. Hun er højt uddannet inden for vinens verden og har vundet flere diplomer af forskellig art. For at blive vindronning skal man være over atten år, datter af en vinbonde, hverken være gift eller forlovet, og så skal man have en god portion faglig viden om tysk vin. Følger der skønhed med oven i hatten, er det selvfølgelig en ekstra fordel, men det er ikke noget krav. Årets tyske vindronning får travlt, da titlen indebærer en masse repræsentative opgaver i både ind- og udland. |
| 51-01/06 |
| 100 point Riesling Eiswein, A.P. Nr. 24, Dönnhoff 99 point Riesling Eiswein, A.P. Nr. 23, Dönnhoff Rieslaner Bürgergarten Beerenauslese, Müller-Catoir Gräfenberg Trockenbeerenauslese, Robert Weil 98 point Riesling Auslese, Dönnhoff 94 point Herrmannshöhle, Dönnhoff Rothenberg, Gunderloch 93 point Berg Schlossberg "Alte Reben", Josef Leitz Pettental, Gunderloch Villa Niederberger Riesling Vom Porphyr, Wagner-Stempel 92 point Idig, A. Christmann Heerkretz, Wagner-Stempel Bürgergarten "Aspen" Spätlese Trocken, Müller-Catoir Riesling Trocken, Gunderloch |
Goldloch, Schlossgut Diel Hölle, Johannishof/Eser Hahn, Toni Jost Gräfenberg, Robert Weil Bürgergarten "Im Breumel" Spätlese Trocken, Müller-Catoir Felseneck, Schäfer-Fröhlich 90 point Pechstein, Bassermann-Jordan Pechstein, von Buhl Langenmorgen, A. Christmann Hallenberg "Lay", Emmrich-Schönleber Domdechaney, Künstler Berg Schlossberg, Josef Leitz Wolfshöhle, Ratzenberger Wisselbrunnen, Spreitzer Berg Rottland "Alte Reben", Josef Leitz Bürgergarten "Gehren" Spätlese Trocken, Müller-Catoir Herrenletter Spätlese Trocken, Müller-Catoir Ölberg Spätlese Trocken, A. Christmann Dellchen, Dönnhoff Hahn Kabinett Feinherb, Toni Jost Riesling "R", August Kesseler Felseneck Spätlese Trocken, Schäfer-Fröhlich Riesling Trocken A.P. Nr. #2, Wagner-Stempel Spätlese Trocken. Robert Weil |
| 34-07/06 |
(c) Copyright BKWine.com/Per Karlsson |
I sidste uge beskrev vi teknikken kryoekstraktion – også kaldet krystallisering eller frysekoncentration – der bruges til koncentration af druemostens indhold af sukker. Det har foranlediget vor samarbejdspartner i Paris, Per Karlsson hos BKWine, til at sende os dette ultrakolde billede, som han har taget under et besøg hos champagnefirmaet Deutz. Der er ikke tale om kryoekstraktion, skriver han, men stabilisering af vinen ved hjælp af kulde. Man fryser vinen ned til minus fire grader og hindrer på den måde, at den senere bliver uklar og sløret eller afsætter bundfald. Især konsumvine, der sælges i store mængder, bliver stabiliseret, fordi forbrugerne forventer, at de er krystalklare. Finere vine behandler man lidt mere nænsomt. |
.......... På julemarkedet præsenteres den nye Ho Holme-ost, fremstillet med vinkvas fra de danske Nordlund-marker. |
Garagefolket fører sig frem med deres ofte fortræffelige vine i små oplag. Nu laver de også et julemarked, der ligesom den årlige garagevin-messe afholdes på Dansk VinCenter i Hvidovre. Det sker søndag den 11. december kl. 11-17, og på markedet vil man kunne smage på over 100 vine og nyde en frokost i et af de tre "cafémiljøer". Ud over vinen vil der også være en række kulinariske specialiteter – røget laks, håndlavet chokolade til kaffen, is fra et lille ismejeri, glögg lavet på æbler fra Fejø m.v. Yderligere vil gæsterne kunne være med til at kåre årets bedste julevin – og købe et juletræ med hjem. På julemarkedet præsenteres i øvrigt den nye Ho Holme-ost, der er fremstillet med vinkvas fra de danske Nordlund-marker. Oste med vinkvas har været fremstillet i Frankrig og Italien i århundreder. I Frankrig findes fx Tomme au Marc de Raisin fra Savoyen og i Italien Testun di Barolo fra Piemonte. Endelig vil der for børn og barnlige sjæle være mulighed for at køre med hestevogn rundt i VinCenterets 3 hektar vinmarker. Nærmere oplysninger findes på www.garagevin.com. |
--....
* Viniditalia, den italienske vinmesse, vil næste gang blive afholdt i dagene 10.-11. marts i København. Messen arrangeres af Domaine Brandis, Cibi e Vini og Det lille Enoteca. Mere information på viniditalia.dk. ...........--.... |
Med et klik på denne bjælke åbner du et nyt vindue med auktionssiderne - og husk: Det er GRATIS at udbyde en vin og GRATIS at byde på den! .. |
| 47-50 |
.. |
I dag er han freelancekonsulent for tekstilindustrien, hvilket passer ham fint, da han også skal have tid til sit arbejde som vinimportør. Gennem årene havde han på utallige ferier til sit gamle fædreland haft rig lejlighed til at smage Østrigs mange fantastiske vine. Og det ærgrede ham, at ingen af dem kunne købes på dansk jord. Det blev startskuddet til Østrigsk Vinimport, der slog dørene op i 1994. I begyndelsen kom der udelukkende hvidvine på hylderne i forretningen. De blev dog snart efterfulgt af både rødvine og dessertvine, og i dag handler firmaet med vin fra samtlige østrigske vinregioner. Lidt eau de vie’er har dog også fået lov til at snige sig ind på hylderne. Kunderne er såvel private som restauranter og virksomheder landet over. I sin sparsomme fritid hygger Georg Almásy sig med hustruen Stefanie. Og så er han en aktiv sportsmand, der dyrker både tennis, motionsløb, golf og skiløb. Stille stunder over et parti skak bliver der dog også tid til. Adresse: Østrigsk Vinimport, Vesterlundvej 26, 8600 Silkeborg, tlf.: 86 83 61 62, mobil: 40 35 69 53, e-mail: info@oestrigsk-vinimport.dk, www.oestrigsk-vinimport.dk. |
| >33 |
..... Skal jeg købe et vinkøleskab?Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte - det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål - og svaret på det. ..... Martin Pihl Jensen skal flytte fra hus til lejlighed. Hidtil har hans samling af fine vine ligget i en kælder. Nu overvejer han, om han skal købe et vinkøleskab. Det kommer an på, hvor tyk tegnebogen er. Et køleskab specielt til vin er ikke billigt, og det bruger strøm. Dets størrelse er også ret begrænset, så egentlig er sådan et skab bedst egnet til opbevaring af de vine, der løbende drikkes, ikke til en større samling, der skal opbevares i flere år. Den perfekte temperatur til opbevaring af vin er 12 grader. Men det gør ikke noget, at temperaturen stiger nogle grader – bare det sker gradvist. Og det gør det jo som regel, når årstiderne skifter. Det er faktisk vigtigere, at vinene ligger i mørke og i fred for rystelser, end at temperaturen holdes nede på 12 grader. Har man ingen kælder, er det en god idé at opbevare vinene i et lukket skab i et køligt soveværelse. Det eneste, der kan ske, er, at vinene måske modnes lidt hurtigere. De fleste vine er ret robuste – især rødvinene. Og hvidvine skal næsten altid drikkes ret unge. ............... |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam. |
| 44-43/07 |
Lui Rasmussen, der er tjenerelev på H.C. Andersen Hotel i Odense, var i Bordeaux under vinhøsten og plukkede druer på Château Haut-Sarpe i Saint-Émilion. Det var hårdt, skriver han, men oplevelsen værd. Op klokken 7, af sted kl. 7.40, plukkede druer til cirka 12.30, frokost til 13.45, plukkede videre til 17 eller 18, aftensmad kl. 19.30 og derefter i slottets bar, "Glu Glu", ind til ved 2-tiden. Jo, det var hårdt. I slottets fadkælder tog Lui Rasmussen dette billede af nogle af de 30 plukkere, som han delte oplevelserne med. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur - det orker vi ikke - så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til anker@vinavisen.dk. |
| >30/06 |
... Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ..... |





















































































































































| B.T. | |||
| Château Grand Bireau, Bordeaux, Frankrig 2003 | Rødvin | 64,75 kr. | H.J. Hansen |
| . | |||
| Børsen | |||
| La Segreta Rosso, Sicilien IGT, Italien 2004 | Rødvin | 89 kr. | Østjysk Vinforsyning/Vignoble |
| . | |||
| Ekstra Bladet | |||
| Domaine Alary, Le Font 'Estevenas, Cairanne Côtes du Rhône, Frankrig 2003 | Rødvin | 109 kr. | Jysk Vin |
| . | |||
| Frederiksborg Amts Avis | |||
| Fabo, Merlot, Fattoria di Sorbaiano, Toscana IGT, Italien 2003 | Rødvin | 175 kr. | Carlo Merolli |
| Raccolto, Nero d'Avola / Cabernet Sauvignon, Sicilien, Italien 2003 (prisen er ved 12 flasker) | Rødvin | 69,75 kr. (v12) | Vintjeneren.dk |
| Domaine de Suremain, Mercurey, Frankrig 2002 (prisen er ved 12 flasker) | Rødvin | 79,95 kr. (v12) | Philipson Wine |
| . | |||
| Mad & Bolig | |||
| Il Cascinone, Rive, Barbera d'Asti, Italien 2003 | Rødvin | 115 kr. | Adriat Vinimport |
| Recado, Mendoza, Argentina 2003 | Rødvin | 39,75 kr. | Vinmonopolet |
| . | |||
| Nordjyske Stiftstidende | |||
| Alto Cruz, Ribera del Duero, Spanien 2003 | Rødvin | 59,50 kr. | Sigurd Müller |
| . | |||
| Penge & Privatøkonomi | |||
| Veroleón, Garnacha / Merlot, Utiel Requena, Spanien 2004 | Rødvin | 49 kr. | Glud Vin |