Nyheder i uge 7, 2011
Berlingeren som vinhandler
I det netop udkomne nummer af Vinbladet ser bladets redaktør, Peter Winding, på Berlingskes handel med vin. Han skriver, at avisen med den ene hånd bringer journalisters anmeldelser af vin, mens den med den anden hånd sælger egne produkter.
Tilmed foregår salget ifølge Peter Winding på den værst tænkelige måde, og som et eksempel peger han på avisens annonce for et "supertilbud" af en vin med 90 Parker-point til 129,95 kr., som man får for 69,95 kr. På det internationale marked koster vinen ca. 60 kr.
– Man finder en vin på det internationale marked, der ikke forhandles i Danmark, laver en fiktiv førpris og 14 dage efter en imponerende nupris, skriver Peter Winding.
Statsstøttet ulig konkurrence
Peter Winding konkluderer: – Ét er usympatisk markedsføring, der går over grænsen for god etik; et andet er det frie ord, der nu ikke længere føles frit i en af Danmarks største aviser.
– Det må give mere end bekymrede miner hos danske vinimportører. Ulig konkurrence, kunne man mene, da udsendelsen af Berlingske, som andre aviser, er subsidieret af danske skatteborgere.
Vi kan tilføje, at vinen, som avisen sælger, kommer fra det hollandske vinfirma Wijnvoordeel International, som på den måde får solgt nogle flasker i Danmark.
Det hollandske firma kører hele salget som en "samlet pakkke" med annoncer, logistik og forsendelse – en pakke, der også leveres til andre aviser i Belgien, Frankrig, Tyskland og Storbritannien.
Vinbladet har tilbudt Berlingske at svare i næste nummer af bladet. Vi er spændt på at se, hvordan avisen vil forsvare sit vinsalg – og forklare, hvorfor avisens journalister ikke anmelder de udbudte vine.
Den kinesiske regering køber vinslot Stadig flere kinesiske rigmænd nøjes ikke med at drikke vinen fra Bordeaux – de køber også vinslotte i det berømte franske vindistrikt. For nylig kom endnu et slot på kinesiske hænder. Det drejer sig om Château de Viaud i Lalande-de-Pomerol. Og sælgeren var vinproducenten og vinhandleren Philippe Raoux – der også ejer Château d’Arsac i Margaux og det store vincenter La Winery. Køberen er Cofco, et firma, som ejes af den kinesiske regering. Det er så vidt vides første gang, regeringen i Kina har investeret i Bordeauxs vinverden. Har indledt et samarbejde Forud for salget ligger hele tre års forhandlinger, og selv om salgsprisen ikke er afsløret, har vinslottet garanteret indbragt Raoux en god sjat penge. En enkelt hektar vinmark i Lanlande-de-Pomerol koster i gennemsnit 150.000 euro (cirka 1,1 millioner kr.), og til vinslottet hører 20 hektar marker. Ud over salget af Château de Viaud har Philippe Raoux og Cofco også indledt et større samarbejde. Cofco skal således være distributør af vinene fra Château d’Arsac på kinesisk jord, ligesom Raoux og det kinesiske firma sammen vil fremstille en vin, som udelukkende skal sælges på det kinesiske marked. |
Sauternes eget maraton Médoc har sit helt eget og meget berømte maraton, hvor mere end 8000 deltagere fra hele verden hvert år løber 42.195 km forbi vinmarker og berømte vinslotte. Omkring 30.000 tilskuere valfarter til området for at overvære maratonet – hvilket betyder god omsætning for vinforretninger, restauranter og hoteller. Så der er al god grund til, at Sauternes også har fået lyst til at afholde et årligt maraton. Startskuddet til første udgave af løbet lyder den 4. juni, og den planlagte rute er lige så lang som den i Médoc. Den vil strække sig gennem kommunerne Fargues, Bommes, Sauternes og Barsac og passere mere end tredive vinslotte – heriblandt det legendariske Château d’Yquem, der ses på billedet her. Sin vægt værd i vin I anledning af løbet vil en række af slottene åbne dørene, ligesom der langs ruten vil blive afholdt vinsmagninger og andre arrangementer. Man regner med 1000 deltagere – alt har jo en begyndelse – og den første mand og kvinde, der kommer i mål bliver hver især belønnet med en magnumflaske samt deres vægt i Sauternes-vin. Ærgerligt at løbere altid er så tynde … Alle andre, der gennemfører løbet, må "nøjes" med en enkelt flaske af den ædle søde vin. Man kan læse mere om maratonet ved at klikke her. |
Foto: CIVC / Alain Cornu. | Svenskerne er vilde med champagne I sidste uge skrev vi, at salget af champagne fik et ordentligt opsving sidste år, og at salgspilen fortsat peger opad. Afsætningen er så stor, at flere champagnehuse frygter at løbe tør for flasker allerede til april. Et af de lande, der aftager stadig mere champagne, er Sverige, hvor salgstallene for 2010 var højere end nogensinde før. I alt drak svenskerne 1.130.807 liter champagne, hvilket ifølge www.wownews.se næsten er en fordobling i forhold til 2005. I dag indtager Sverige en femte plads på verdensplan, når det gælder forbruget af champagne pr. indbygger. Selv da den globale finanskrise var på sit højeste i 2009, steg champagne-salget til svenskerne – mens det gik den anden vej i mange andre lande. |
>43 |
....... I et lille rum, som Rodrigo Méndez Arosa deler med byens musikskole, fortæller han om fremstillingen af sine gode hvid- og rødvine. | Postkort nr. 6 fra Galicien: En ganske lille bodega Hos Bodegas Forjas del Salnés i Val do Salnés i Rías Baixas kan man virkelig tale om meget små forhold. Ejeren Rodrigo Méndez Arosa førte os ind i et hus, hvor det lille vineri lå i kælderen, hans bedstemor boede i stueetagen, og 1. sal bestod af et rum, hvor han afholdt smagninger – når ikke byens musikskole brugte det som øvelokale. Vinkælderen havde til huse på den anden side af vejen. Blandt de mange bodegaer i Rías Baixas er der kun en lille håndfuld, som foruden hvidvin også fremstiller rødvin. En af dem er Forjas del Salnés, hvor der eksperimenteres med en række lokale blå druer. Imens vores vært skænkede smagsprøver i glassene, fortalte han begejstret om sin ven Raúl Pérez, der ligeledes eksperimenterer på livet løs. Pérez har sin egen bodega i Rías Baixas, hvor han fremstiller hvidvinen Sketch på Albariño. Når vinen er tappet på flasker, tager han ud til muslingefarmene langs kysten. Her – dybt nede i havet og omgivet af muslinger – lægger han flaskerne til modning. Rodrigo fortalte, at trykket er gunstigt for modningen, og at der trænger en anelse salt ind i vinen, hvilket er prikken over i’et. En lidt vildtvoksende film på YouTube viser eksperimentet. |
....... En dramatisk udsigt fra Fillaboa’s højt beliggende vinmarker. De tunge regnfulde skyer er et hyppigt syn i Galicien. | Postkort nr. 7 fra Galicien: Formidabel udsigt hos Fillaboa Nu er vi taget videre til et andet område i Rías Baixas, Condado do Tea, og til Bodegas Fillaboa. Det er den velhavende familie Masaveu, der har interesser i bankverdenen, som ejer bodegaen – samt andre bodegaer i Rioja og Navarra. Hos Fillaboa fremstilles der glimrende hvidvine på Albariño-druen, som herhjemme forhandles af Theis Vine. Men før vi smagte på vinene, fik vi en tur op til Bodegas Fillaboa's højest beliggende vinmarker. Herfra var der en formidabel udsigt over rækkerne af vinstokke, der falder ned mod floden Miño. Lignende dramatiske scenerier med floder og dale præger i det hele taget landskabet i Condado do Tea. Fillaboa har i alt 50 hektar vinmarker, som lægger druer til 300.000 flasker vin. |
....... Der er lidt opera-kulisse over den gamle pazo, som tilhører bodegaen Pazos de Lusco. Planen er, at den skal restaureres og genbruges som hotel. | Postkort nr. 8 fra Galicien: Topvine og forfalden romantik Rundt om i Rías Baixas ser man de gamle pazos – slægtsgårde opført af granit, som der er rigtig meget af i undergrunden. Disse familieejede ejendomme har været rammerne om vinfremstilling gennem flere generationer. De er ofte indbegrebet af romantik, som fx Pazos de Lusco, der stammer fra 1500-tallet – om end der her er tale om en noget forfalden romantik. I dag opbevares der stadig vinfade i kælderen, men man har store planer om at forvandle ejendommen til hotel – hvilket lyder som en oplagt idé. Pazos de Lusco’s vine fremstilles i et moderne vineri få skridt fra den gamle pazo. Og det bliver kun til omkring 40.000 flasker om året – men hvilke flasker. Topvinen, Pazo Piñeiro de Lusco på Albariño-druen, er en godbid af en aromatisk hvidvin med liflige noter af honning, mens den strågule Lusco er frisk og krydret. Ingen af vinene bliver ringere af at gemmes i en fem års tid – tværtimod. Et glas Lusco årgang 2002 er en delikat oplevelse. Lad os håbe, at disse vine en dag vil findes på det danske marked. |
....... Viña Nora ejer selv 40 hektar vinmarker – resten af druerne kommer fra andre producenter. Her ses Viña Nora’s direktør Sergio Alén blandt vinhusets egne vinstokke, som dyrkes i pergolaer. Direktøren er meget høj ... | Postkort nr. 9 fra Galicien: Vinstokke højt til vejrs At lade vinstokkene gro i pergolaer er udbredt i Galicien og en tradition, der går meget langt tilbage i tiden. Årsagen er det fugtige klima med mere regn end i resten af Spanien. Ved at hæve vinrankerne minimerer man risikoen for, at druerne bliver angrebet af svampesygdomme på grund af den fugtige jord. Jo længere, man kommer ud mod kysten i Galicien, desto fugtigere er klimaet og desto højere er pergolaerne. Hos Bodegas Viña Nora var vi meget tæt på havet … Pergolaerne laves af den lokale granit, og når man kører gennem det galiciske vinlandskab ser man ofte bundter af granitsøjler foran vinhusene, parat til at blive rejst i vinmarkerne. De gode vine fra Viña Nora fås herhjemme hos LMA Vine. |
< Didier Depond og hans fint farvede, ganske lyse rosé champagne. |
<<< I Jura nydes vin jaune ofte til den lokale ost Comtat eller til et stykke Roquefort. << Under festivalen "La Percée du Vin Jaune" slås der hul på fadet, mens en lille kø af folk venter på at få en sjat af den gule vin. < I forbindelse med festivalen afholdes der også en auktion, hvor stribevis af gamle flasker med vin jaune kommer under hammeren (fotos: www.percee-du-vin-jaune.com). |
>33/09 |
Festival for vin og andre lækkerier Sidste år fik Nordsjælland sin egen festival for vin og delikatesser. Den blev en stor succes, og arrangørerne, Lars Møller og Steen Rasmussen, der også står bag Rhônefestivalen, glæder sig til igen at slå dørene op for Nordsjællands Gourmet- og Vinfestival. Det sker d. 16. april i Støberihallen i Hillerød. Her vil vinimportører, vinforretninger og vingårde indtage standene med deres flasker, mens en række specialhandlere vil byde på ost, brød, chokolade, olier og meget, meget mere. Det hele kan smages og købes. For at skabe ekstra opmærksomhed om udbuddet af god vin i Nordsjælland vil der blive afholdt en publikumskåring af festivalens bedste hvid- og rødvin. Billetsalget er netop startet, og gæsterne kan vælge at komme i et af to tidsintervaller – enten kl. 11-13.30 eller kl. 14-16.30. Man kan læse mere om festivalen på www.nordvinfestival.dk og bestille billetter på Billetnet. |
Til_37/09 |
Holder på bundfaldet Den spanske Michelin-kok Martin Berasategui går ind for vine, der ikke er filtreret alt for kraftigt, og som derfor sætter bundfald. Og for at holde bundfaldet tilbage, når vinen skænkes, har han opfundet denne smarte flaske. Flasken, der fremstilles af det catalanske firma Estalpackaging, har en ringformet forsnævring nederst, så der er dannet et lille rum, som kan holde bundfaldet tilbage, når vinen skænkes. Martin Berasateguis trestjernede restaurant ligger i Lasarte-Oria lige uden for San Sebastián. |
..................................
|
. |
Vi mindes Svend Erik Olsen For nylig mistede den danske vinbranche en af sine rigtig gode formidlere, vinskribenten Svend Erik Olsen. Gennem mange år har han glædet danskerne med sine vintests og fortællinger fra vinens verden i en lang række dagblade og magasiner – blandt andet i B.T. og Smag & Behag. Derudover blev han ofte benyttet som leder af vinaftener rundt omkring i Danmark. Sin store viden om vin erhvervede han på sine talrige studierejser til alverdens vinlande sammen med sin ligeså vinkyndige livsledsager Gitte Hindholm. Ud over at skrive om vin leverede Svend Erik også talrige artikler om sine to store hobbyer, svampejagt og fiskeri. |
Den danske vinbranche * Der er ingen nyheder i denne uge. |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam. |
Eduardo Chadwick Errázuriz (f. 1960) skal have en stor del af æren for, at Chile i dag er kendt som et vinland med vine af høj kvalitet. Han er født ind i en af landets gamle vinfamilier, hvis vinhus, Viña Errázuriz, blev grundlagt i 1870 i Valle de Aconcagua. Efter endt uddannelse som industriingeniør, vendte han hjem for at arbejde med i vinhuset. Og i 1993, da hans far, Alfonso Chadwick Errázuriz, døde, overtog han ledelsen. Eduardo Chadwick havde allerede som ung en drøm om at skabe topvine, der kunne måle sig med denne verdens største vinnavne. Via studier i ønologi i Bordeaux samt rejser til Bourgogne, Toscana, Napa Valley og mange andre berømte vindistrikter fik han masser af inspiration til, hvordan drømmen kunne realiseres. Hjemme i Chile indførte han den nyeste teknik i Viña Errázuriz’ vineri, eksperimenterede med kloner og nye druer som Shiraz og Sangiovese - og skabte den ene topvin efter den anden. I 2004 mente Eduardo Chadwick, at tiden var inde til at se, om hans vine kunne stå distancen, og han arrangerede derfor en blindsmagning i Berlin med egne vine og topvine fra flere forskellige lande. Hans Viñedo Chadwick årgang 2000 og Seña 2001 kom ind som henholdsvis nummer 1 og 2 og vandt dermed over berømte vine som Château Margaux, Château Latour og italienske Tignanello. Berømmelsens tinder er ikke de eneste, Eduardo Chadwich har besteget. Han er en ivrig bjergbestiger, og har blandt stået på toppen af det 6962 meter høje bjerg Aconcagua. Siden 1987 har Eduardo Chadwick været gift med Maria Eugenia, som han har fire døtre med. Adresse: Viña Errázuriz, Av. Nueva Tajamar 481, Office 503 Torre Sur, Las Condes, Santiago, tlf.: +56 2 339 9100, www.errazuriz.com. |
Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det. |
Hvor fås tulipanglas? Flemming Hansen har søgt flere steder efter tulipanglas, som han synes er flotte og samtidig fornuftige glas at drikke vin af. – Ved I, hvor det er muligt at købe rød- og hvidvinsglas af denne type? spørger han. Vi gætter på, at vor læser har set, hvad en avis sidste søndag skrev om de rigtige glas til vin. Her var man helt naturligt inde på begrebet tulipanglas – altså glas, hvis kumme er formet som en tulipan, der snævrer lidt ind foroven, så den holder på vinens duft. Endvidere skvætter vinen ikke ud, når man slynger den rundt for at fordele den op ad glassets sider, så den rigtigt kan afgive sin aroma. Sådanne glas kan man faktisk købe mange steder. De glas, avisen viste, var fra Spiegelau, og det er netop de glas, vi også bruger i VinAvisens smagepanel. De er omtalt på firmaets hjemmeside. Nogle dyrere glas kommer fra firmaet Riedel, der har gjort en hel videnskab ud af formgivningen og ligefrem sælger vinglas til forskellige druetyper som fx Riesling, Sangiovese, Syrah og Tempranillo. |
Ugens vinøse billede Fra C.P. Lomholt har vi fået dette fine billede, optaget på en vinmark i det franske Languedoc. Tak for det! Sådanne huse, stablet af sten, benævner man i sproget oc (langue d’oc) med ordet borie. Det er naturligvis ikke noget, man bygger i dag, men rundt omkring i Provence og Languedoc kan man se sådanne gamle huse flere steder. Nogle gange har de flotte, hvælvede tage, nogle steder er de runde. Kun få steder boede man i sådanne huse. De fleste blev brugt til redskaber og måske til et par husdyr. Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur – det orker vi ikke – så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk. |
| ............................... | |
107 Vinbonden Alain Gérard i Champagne under vinterens arbejde med at beskære vinstokke - og brænde de afskårne grene (foto © Solveig Tange) ............... ............... |
33/09 |
Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse. |
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 32 vine. Af disse vine var der 22, som fik mere end to stjerner, og hele 19, som fik fem stjerner. I alt blev det til 107 stjerner og i gennemsnit 3,3 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her. Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk. |
Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,, |
