Nyheder i uge 9, 2011 | Læs uge 8.......Læs uge 7.......Læs uge 6 |
< Skaderne efter jordskælvet er endnu ikke gjort op hos vinhuset Sandihurst nær Christchurch. Foto: Sandihurst Winery. |
>33/09 |
Wolf Blass ejer ikke mere sit vinhus i Barossa, men han spiller stadig en aktiv rolle som rejsende ambassadør for sine brands. Virksomheden ejes i dag af Treasury Wine Estates, som også ejer andre kendte vinhuse som Penfolds, Beringer og Lindemanns. | Danske mænds holdninger til vin Et af Australiens største vinhuse, Wolf Blass, har gennemført en undersøgelse af danske mænds holdninger til vin. Et repræsentativt udvalg af 1002 mænd er blevet spurgt. Alle er de i alderen 35-55 år og har en personlig indkomst på over 350.000 kr. Den undersøgelse er der kommet nogle ganske interessante facts ud af: Jo ældre, desto mere vin * 52% af mændene nyder vin én eller flere gange om ugen. * De ældste af dem drikker oftest vin: Flere end hver tredje af de 45-55-årige drikker vin flere gange om ugen, mens dette kun gælder hver sjette af dem mellem 35 og 45 år. * Det er fortrinsvis mænd i Nordsjælland og Midtjylland, som nyder vin flere gange om ugen. Tallene for nordjyder og fynboer ligger noget lavere. Hellere vin end øl * To ud af hver tre mænd foretrækker vin frem for øl, når de skal hygge sig med familie eller venner. * Mænd vil helst dele en flaske vin med deres kone/kæreste (knap tre ud af fire) – og ingen vil dele en flaske vin med deres chef. * Kun mænd fra Nordsjælland og Syddanmark vil overveje at dele en flaske vin med deres mor, hvorimod hverken nord- eller midtjyderne vil overveje deres mor i denne sammenhæng. (Jamen dog, sikke nogle mænd!) De mest maskuline vine Danske mænd opfatter følgende vine som mest maskuline: Spansk vin (14%), italiensk (14%) og australsk (12%), mens tysk vin i høj grad opfattes som mindst maskulin (19%) efterfulgt af østrigsk vin (13%), fransk vin (11%) og på fjerdepladsen dansk vin (7%). * Især fynboerne og øvrige Syddanmark betragter australsk vin som den mest maskuline (15%), efterfulgt af italiensk vin (13%). Det kunne have været interessant at vide, hvordan disse tal hænger sammen med det generelle indhold af alkohol i vinene. De australske bamser og den italienske Amarone er jo populære rundt omkring. Vin og kvinder * Ingen af mændene mener, at kvinder ved mest om vin (på nær et par enkelte fynboer). Størstedelen svarer, at mænd ved mest om vin (55%), og 36 % mener, at mænd og kvinder ved lige meget. * Alligevel er hele 70% af mændene enige om, at både mænd og kvinder bør være ansvarlige for indkøbet af vin, mens færre end hver fjerde synes, at mændene alene bør stå for det. * Især nordsjællænderne (34%) mener, at vinindkøb er et mandejob. Bøf på førstepladsen * De mest maskuline retter er efter mændenes mening bøf på en klar førsteplads med 70%, efterfulgt af stegt flæsk med persillesovs (50%), biksemad (28%) og gule ærter (26%). * Kun 4% mener, at gåselever er en maskulin favorit, og kun 3% mener, at det er maskulint at spise østers. * Mændene mener, at motorcyklen er det allermest maskuline udstyr (42%). Herefter kommer bilen (31%) og værktøj (28%). Vinkøleskabet kommer ind på en delt femteplads (12%) sammen med cigaren og båden. * Nordsjællænderne finder dog vinkøleskabet noget mere maskulint og helt på linje med et lækkert ur – køleskabet og uret deler fjerdepladsen med hver 21% blandt mændene i denne region. Robert Parker nederst på listen * Til sidst blev mændene bedt om at svare på, hvilken mand, de mener, er det mest maskuline forbillede. Her svarede størstedelen Sean Connery (30%), dernæst Bruce Willis (13%) og på en delt tredjeplads kommer Asger Aamund (9%) og kronprins Frederik (9%). Nederst på listen ligger vinguruen Robert Parker og Lars Løkke Rasmussen med hver mindre end 1%. |
Det er lidt svært at forestille sig dekanteret champagne - især hvis man er glad for det brus, vinen efterlader i glasset og munden. Foto: www.champagne.fr/Alain Cornu. | Dekanteret champagne Hvis man nyder bølgen af brusende bobler i en mundfuld champagne, skal man nok ikke hoppe med på sidste nye champagne-trend: dekantering. Champagne-dekantering går allerede sin sejrsgang i mange restauranter i Paris og er nu også dukket op i London, hvor adskillige top-restauranter har taget trenden til sig. Også Searcy’s, der ejer en række vin- og champagnebarer i den britiske hovedstad, vil begynde at plaske champagnerne over i karafler. Mere aroma, mindre mousse Dekanteringen skulle bevirke, at champagnen får en mere cremet karakter, og at visse champagner – især de lidt fyldigere med en god portion Pinot Noir – får en mere fremtrædende aroma. Problemet for boble-elskere er bare, at champagnen mister omkring 15% af sin mousse. Et andet problem ved dekanteringen er selve serveringen. De fleste restaurantgæster foretrækker, at der bliver skænket fra den fine flaske med Moët & Chandon eller Bollinger på etiketten – en karaffel med champagne er for anonym og kedelig. Men det er der råd for, mener man hos Searcy’s – man skal bare gøre ligesom i Rom. Her efterlader vintjenerne ofte en smule vin i flasken og sætter den på bordet sammen med karaflen. |
< Dominique Beau, der har været vinmager hos Chanson Père & Fils i tyve år, fortalte levende om Bourgognehuset og dets vine. |
Til_37/09 |
....... Skyerne hænger ofte lavt ned over dalene i Valdeorras. Men når skydynen letter, åbenbares der et fantastisk panorama, hvor terrasserne, som siden romertiden har været tilplantet med vinstokke, skærer sig ind i bjergskråningerne. | Postkort nr. 15 fra Galicien: Terrasserne i gulddalen Valdeorras betyder "gulddalen" på galicisk. Det var her, oldtidens romere fandt guld i undergrunden, da de havde erobret Nordspanien. Og datidens guldhøst blev skyllet ned med rigelige mængder vin fra de vinmarker, som de plantede på terrasser hugget ud i Valderorras’ stejle bjergskråninger. Når man i dag besøger Valdeorras, der fik sin egen appellation i 1977, er det stadig terrasserne, der præger det dramatiske landskab. En del af markerne er placeret højt oppe ad skråningerne væk fra varmen, der lagrer sig i dalene om sommeren. Valdeorras ligger et godt stykke inde i Galicien, så her er der lidt varmere end ude ved kysten og ikke helt så regnfuldt. Men også langs bredderne af floden Sil, der krydser distriktet, finder man tæpper af vinmarker. I Valdeorras er der 45 vinproducenter – vi besøgte et par stykker af dem. |
....... En af de gamle, forsømte terrasse-marker, som Telmo Rodríguez endnu ikke har opkøbt – men har et godt øje til. Vinhuset har lignende projekter med at genoplive eller genplante gamle marker flere andre steder i Spanien. | Postkort nr. 16 fra Galicien: Opkøber forfaldne vinmarker En af de bodegaer, vi besøgte, var Compañía de Vinos Telmo Rodríguez, hvor vi blev mødt af Ricardo Etchats. Først var der lidt diskussion mellem vores arrangører og señor Etchats, hvor de ind imellem kastede et blik på os og ikke mindst på vores sko. Heldigvis blev de enige om at føre en ganske særlig plan ud i livet: En tur ad smalle og ikke helt let tilgængelige stier rundt til bodegaens vinmarker højt oppe ad bjergskråningerne. Det blev en uforglemmelig tur med den ene smukke udsigt efter den anden. Undervejs fortalte Etchats, hvordan bodegaen opkøber gamle, forfaldne terrasse-vinmarker og beplanter dem med nye vinplanter. I nogle af vinmarkerne vælger man dog at lade de gamle vinstokke stå. Typisk er en række forskellige druesorter plantet i et virvar, og da de modner på hver sit tidspunkt, må bodegaen høste dem ad flere omgange. Mange små vinbønder høster dog alle druer på en gang og laver så en vin til lokalt brug ud af dem. |
. |
....... - Kom og få en bid brød, lød det fra de flinke høstfolk, som vi mødte på gåturen i det bakkede terræn. | Postkort nr. 17 fra Galicien: Frokost med femstjernet udsigt Man kan gå længe mellem vinmarkerne i Valdeorras' højder uden at møde en sjæl. Men pludselig midt på vores tur over stok og sten mødte vi en flok af Telmo Rodríguez’s høstfolk, der holdt pause i drueplukningen. På en dug på jorden var der linet op til en lille picnic med sodavand og et par flasker vin til. Med hver sin skarpe kniv skar høstfolkene humpler af brødet og beklædte det med pølser og sardiner. Et ydmygt måltid med en fantastisk udsigt. Helt unge var arbejderne ikke, og det synes utroligt, at de kunne magte det hårde høstarbejde på terrasserne, der kræver mange gåture op og ned med tunge fyldte spande. En af de garvede høstfolk ses på ugens STORE billede. Vi blev spurgt, om vi ville have en humpel med – hvilket vi dog takkede nej til. Vi skulle nemlig videre til et af Telmo Rodríguez’s spændende projekter. |
....... Den strågule Godello-vin bliver skænket i glassene af Ricardo Etchats fra Telmo Rodríguez – og nydt af blandt andet Angela de la Rosa fra Handelsafdelingen i Spaniens Ambassade og redaktøren af Sommelier, Jørgen Aldrich. I baggrunden aner man rækkerne af vinstokke i vinhusets nye mark. | Postkort nr. 18 fra Galicien: Et glas i den nye vinmark Vi nåede frem til en af de gamle vinmarker, som Telmo Rodríguez for et par år siden har opkøbt og tilplantet med nye vinstokke. Ricardo Etchats fortalte os, at det havde taget to år at rydde den forsømte mark og gøre den klar til at modtage de nye planter. Nu lyste de nye grønne vinplanter op på de stejle terrasser. Det er hvidvinsdruen Godello og den blå drue Mencia, som Telmo Rodríguez planter i rigt mål. Godello er en af Spaniens ældste druer – allerede romerne fremstillede vin på den, da de havde slået sig ned i Valdeorras. På et tidspunkt var druen ved at uddø, men nu har en række kvalitets-bodegaer pustet liv i den igen – hvilket bestemt er en rigtig god idé. Efter vores lange vandretur ventede der midt i vinmarken en smagsprøve på nogle af Telmo Rodríguez’s vine. De dejlige hvidvine forhandles herhjemme af Philipson Wine. |
Poul Krebs synger og skriver i de idylliske omgivelser hos Château Vignelaure. Se musikvideoen på YouTube. | Poul Krebs hylder vinslot I en ny musikvideo, "Spirit of Vignelaure" af Poul Krebs, går vin, musik og sang op i en højere enhed. Sangen har Krebs skrevet som en hyldest til Château Vignelaure i Provence, og i videoen, der kan ses på YouTube, følger man en hel dag livet på det meget romantiske vinslot. Til smukke billeder af solopgang, arbejdet i vinmarkerne, fadkælderen og aftenen, der sænker sig over slottet, synger Krebs om sit forhold til stedet. Château Vignelaure blev i øvrigt for nylig købt af ægteparret bag internet-auktionshuset Lauritz-com, Bengt og Mette Rode Sundstrøm, og dets vine forhandles herhjemme af Excellent Wine. |
Emballagen er en reol Den 24-årige studerende Giovanni Fabri fra Firenze vandt 1. præmien i den årlige italienske design-konkurrence Crazy Pack. En konkurrence, hvor man søger nye ideer til emballager. Og han vandt sin præmie med den her viste emballage til vinflasker. Ideen er, at man ikke smider emballagen væk, når man har købt en flaske vin eller fået den som gave. Man skiller den ad, og med to låsepropper samler man den til en lille reol til én flaske. Flere emballager kan samles til en en rigtig vinreol, ligesom flere kan kobles sammen, så man kan bære flere to eller tre flasker på én gang. |
33/09 |
Foto: CIVC / Alain Cornu. | Mange købere til champagnemærker Som vi fortalte i uge 49 sidste år, har det franske spiritusfirma Rémy Cointreau valgt at sælge sine to champagnemærker Piper-Heidsieck og Charles Heidsieck. I samtlige af de 20 år Rémy Cointreau har ejet mærkerne, har det skrantet med salget af flasker. Foreløbig har tolv firmaer ifølge Decanter meldt sig som potentielle købere – heriblandt rom-giganten Bacardi og luksuskoncernen LVMH (Louis Vuitton Moët Hennessy), der i forvejen ejer flere champagnehuse. Også champagnegrupperne Vranken-Pommery Monopole og Lanson-BBC, champagnehuset Nicolas Feuillatte og Champagnes største kooperativ, Alliance Champagne har vist sig interesserede. Deler måske kagen Der går også rygter om, at LVMH og Lanson-BBC måske vil dele kagen, så førstnævnte køber vinmarkerne og overtager kontrakterne med drueavlerne, mens Lanson-BBC bliver ejer af selve mærkerne. Uanset hvem, der ender med at skrive under på købskontrakten, skal der stikkes dybt i lommen. Rémy Cointreau forventer, at salget vil indbringe omkring 450 millioner euro (cirka 3,4 milliarder kr.). |
>43 |
..................................
|
Den danske vinbranche * The Wine Company har fået agenturet på vinene fra Gilbert PICQ i Chablis. * Toscavini har fået forhandlingen af vinene fra Arnaldo Caprais i Montefalco i Umbrien. |
Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam. |
. . |
Efter en kort periode som lærling på dansk jord fortsatte Oscar Wandel sin vinøse uddannelse i vinfirmaer i henholdsvis Bordeaux, Bourgogne, Spanien og Portugal. Derefter gik turen tilbage til København for at hjælpe til i forældrenes vinhandel, Wandel & Wandel. I 1965 slog han så dørene op for sit eget vin- og spiritusagenturfirma, Oscar Wandel Jun. – et firma, han dog solgte igen i 1970’erne for at søge nye græsgange. Dem fandt han i Frankrig som eksportchef hos det multinationale firma International Distillers and Vintners. Efter flere år på denne post valgte Oscar Wandel at vende tilbage til skolebænken og tage en vinuddannelse på landbrugsskolen i Davayé. Han blev dermed den første dansker, der erhvervede det franske landbrugsministeriums eksamensbevis med ret til at drive en vingård. Han forblev i Frankrig, og i 1985 startede han sit eget vineksportfirma, Wandel Wine World S.a.r.l. sammen med sin hustru Lise. I dag arbejder firmaet, hvis speciale er sjældne og gamle fornemme vine, med såvel private kunder som vinbranchefolk i hele verden og i særdeleshed i Asien. Ægteparret arrangerer også, under firmanavnet Wandel Wine Tours, vinrejser til Frankrig, og siden 1992 har de drevet vinklubben "Club de Vins Français", der i dag har cirka 600 danske medlemmer. Oscar Wandel er ikke bare bidt af vin, men også af tennis, som han i sin fritid dyrker på turneringsplan. Og sammen med sin ligeledes tennisbegejstrede hustru rejser han verden rundt for at overvære de helt store turneringer. Derudover står den på hygge hjemme i Mâconnais sammen med parrets lille kat og to store hunde. Adresse: Oscar Wandel, A la Perrière, F-71960 Sologny (Bourgogne), Frankrig, tlf. og fax: 0033 (0) 3 85 36 62 14, e-mail: o.wandel@wandel-wine-world.com, www.frenchwineexport.com. |
Ugens gode spørgsmål Hver uge besvarer vi et spørgsmål fra en af VinAvisens læsere. Vi kan dog ikke overkomme at sende svar direkte til den enkelte – det har vi simpelt hen ikke tid og kræfter til. Vi må nøjes med at udvælge de mest interessante spørgsmål og besvare dem, så alle får glæde af svarene. Nedenfor kommer ugens gode spørgsmål – og svaret på det. Hvorfor hedder det cream sherry? Det er måske en historie, skriver Hans Jørgen Hansen, men efter sigende har nogle troet, at de fik en flødelikør – som fx Bailey’s – da de købte en cream sherry. Men hvorfor hedder denne søde type egentlig cream? Der er jo ikke spor fløde i den. I begyndelsen af 1800-tallet havde man på det britiske marked en sherry, der hed Bristol Milk, og det er ganske vist: På et tidspunkt var der en emsig bureaukrat i det britiske ministerium for levnedsmidler, der ville have ordet milk forbudt i forbindelse med sherry. Han var helt overbevist om, at navnet kunne friste folk til at hælde sherry i spædbørnenes sutteflasker. Prinsen af Wales, den senere Edward d.7. tog det mere roligt. Han nøjedes med at fastslå, at i Bristol havde de nogle pokkers gode køer. Nå, men det var cream sherry … Det er en mørk og meget sød type, som firmaet Harveys skabte til det britiske marked. Og navnet har en særlig historie: I 1882 var en dame på besøg hos Harveys, hvor hun smagte en ny sød type, man var ved at udvikle. Den kunne hun godt lide. – Hvis jeres normale sherry er milk, udbrød hun, – så er dette her cream! |
Ugens vinøse billede Her er for en gangs skyld et billede, som vi ikke har fået fra en læser, men som vi selv har taget. Under en vinrejse til det italienske Veneto i sidste uge (en serie postkort kommer senere) besøgte Anker vinhuset Ca’ di Rajo uden for byen San Polo di Piave og tog dette billede af en morsom dekoration i forhallen. Billedet forklarer sig selv. Sådan kan man lave en flot dekoration – en drueklase af 22 korkpropper bundet sammen af tynd ståltråd. Se, det kunne man jo ikke lave af skruelåg! Hvem kommer med det næste billede til os? Alle er fortsat velkomne til at sende os vinøse billeder. I får ikke nogen præmie, og I får heller ikke billeder retur – det orker vi ikke – så det er bedst, hvis I sender billederne digitalt i en nogenlunde god opløsning til mariette@vinavisen.dk. |
| ............................... | |
Klik på stjerne-oblaten, og få den i stor størrelse. |
I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 40 vine. Af disse vine var der 28, som fik mere end to stjerner, og hele 24, som fik fem stjerner. I alt blev det til 134 stjerner og i gennemsnit 3,4 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her. Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk. |
Ring til importøren - klik på det understregede navn - og spørg, hvor du kan købe vinen. ,,,,, |