A Abboccato (it) og Abocado (sp), halvsød, evt. sød, men ikke så sød. Ordene betyder egentlig velsmagende - noget, som munden er glad for. Abfüller (ty), den, der har tappet vinen på flaske. Abruzzi, vinregion i Italien. AC, forkortelse for Appellation Contrôlée (s.d.). Acre, et amerikansk mål for areal, som man af og til støder på, når man læser engelsksprogede bøger om vin. 1 acre er lig med 4047 kvadratmeter, og vil man omsætte et acre-mål til hektar, skal man gange det med 0,4047. Adamado (po), sød. Adega (po), vinkælder eller vineri. Aglianico del Vulture, vindistrikt i Basilicata i Syditalien. Ahr, tysk Anbaugebiet i en sidedal til Rhinen, lige ved Bonn. Herfra kommer flere af Tysklands rødvine, presset af druerne Spätburgunder og Portugiser. Men der er også en hel del Riesling. Aix-en-Provence, Coteaux d’, appellation i det franske Provence. Alambrado (sp), det trådnet, der - i dag af rent dekorative grunde - bindes uden om finere, spanske vinflasker, især nogle af dem fra Rioja. I gamle dage blev nettet forseglet i flaskens bund, og dets opgave var at forhindre, at vinen eller etiketten blev forfalsket. Albariño, grøn druesort, der dyrkes i det nordvestlige Spanien. Alentejo, portugisisk vinregion syd og øst for Lissabon. Alexander Valley, californisk vinregion og AVA i Sonoma. Aligoté, en ret beskeden hvidvins-drue fra Bourgogne. I gode år giver den en let, forfriskende vin. I mindre gode år er det bedst at blande den med solbærlikør til kir (s.d.). Alkohol opstår, når druemosten gærer, og gærsvampene spalter sukkeret i alkohol og kultveilte. Se i øvrigt under promille og procent. Aloxe-Corton, appellation i Côte de Beaune i Frankrigs Bourgogne-distrikt - med både røde og (få) hvide vine. Alsace, fransk hvidvins-distrikt. Foruden appellationens navn (Alsace eller Alsace Grand Cru) anføres altid druesorten på etiketten: Gewurztraminer, Muscat, Pinot Blanc, Pinot Gris (Tokay d'Alsace), Pinot Noir (rød eller rosé), Riesling eller Sylvaner. Endvidere findes der en hvid sammenstiks-vin: Edelzwicker. Alto Adige, italiensk vindistrikt i dalene op mod Brennerpasset. På tysk hedder distriktet Südtirol. Alvarinho, druesort, der dyrkes i det nordlige Portugal. Amabile (it), halvsød - eller behagelig, elskværdig, nem i munden. Amaro (it), bitter. Amarone (it), kraftig, tør rødvin fra Valpolicella-distriktet. Den presses af udvalgte drueklaser, der først er tørret på måtter eller bakker. Amfora, antik - græsk eller romersk - vinbeholder af brændt ler med en spids forneden, så den kunne stå i sandet og i særlige ringe under transport på skibe. I antikken havde man også et standard-rumfang, man kaldte en amfora. Det var på 25,6 liter. Amontillado (sp), halvtør og let gylden sherry-type. Amoroso (sp), lys dessertsherry. Amtliche Prüfung, en offentlig test, som tyske kvalitets-vine (QbA og Prädikat, s.d.) skal gennemgå, hvorefter et kontrolnummer tildeles vinen. Testen omfatter kontrol af drue-materialet, en kemisk analyse og en smagsprøve. Og kontrolnummeret - Prüfungsnummer (A.P.Nr.), der skal stå på etiketten - består af tolv cifre, hvoraf de to sidste umiddelbart kan aflæses: Det er årstallet for prøven. Añada (sp), høstår, årgang. Anbaugebiet (ty), vindyrkningsområde, hvoraf der findes tretten i Tyskland: Ahr, Baden, Franken, Hessische Bergstrasse, Mittelrhein, Mosel-Saar-Ruwer, Nahe, Rheingau, Rheinhessen, Rheinpfalz, Saale/Unstrut, Sachsen og Württemberg. Hvert område er opdelt i distrikter - Bereiche - der igen er opdelt i Grosslagen og Einzel-lagen (se disse). Andenvin. Allerede i 1700-tallet fandt de store Bordeaux-slotte på at lave en andenvin af druer, som de ikke fandt gode nok til den vin, der skulle bære slottets navn - som oftest fordi druerne kom fra unge vinstokke. For næsten præcis 100 år siden genoptog man ideen, men først i 80'erne blev den virkelig udbredt, og i dag har næsten alle grand cru-slottene en andenvin, der ofte sælges til under halv pris. Det gælder både slottene i Médoc og dem i Saint-Émilion, Pomerol, Graves og Sauternes. Der findes ikke nogen lovbestemmelser for forholdet mellem første- og andenvinen eller andenvinens kvalitet. Det er helt op til slotsejeren. Jo bedre årgang, desto mindre andenvin laves der - druerne går til førstevinen. Til gengæld er andenvinen også af topkvalitet og måske bedre end førstevinen og andre grand cru-vine i en dårligere årgang. I mindre gode år produceres der mere andenvin, men da alle de bedste druer er gået til førstevinen - for dog at redde den - kan andenvinen meget vel være blevet tynd og ude af balance. Som en generel regel kan man sige, at andenvine fortrinsvis bør købes i de gode årgange. På en særlig side har vi lavet en liste over en række andenvine fra grand cru-slottene i Médoc. Añejo (sp), gammel, lagret. Anjou, vinregion i den vestlige Loire-dal. Annata (it), høstår, årgang. Años (sp), vinens alder i år, da den blev tappet, fx 4E años. AOC (fr), forkortelse for Appellation d’Origine Contrôlée (s.d.). Apéritif (fr), appetitvækker - en drik før maden, fx et glas champagne, vermouth, tør sherry eller den hvidvin, som man fortsætter med ved bordet. Men ikke en stærk drik, der tager livet af smagsløgene og river og flår i den tomme mave. Og heller ikke øl, der mætter. Ordet apéritif kommer af latin aperire = at åbne (i dette tilfælde “åbne” maven eller måltidet). A.P.Nr., se Amtliche Prüfung. Appellation d'Origine Contrólée (fr), forkortet AOC. Direkte oversat: “Kaldenavnet på (vinens) oprindelse er kontrolleret (ved lov)” - altså en kontrol med, at vinen virkelig kommer fra det distrikt eller den mark, der er angivet på etiketten. Men også en kontrol med vinens kvalitet på en lang række punkter. Ofte kalder man området i sig selv for en appellation. Fx er distriktet Alsace eller marken Chambertin Clos de Bèze en appellation. Apulien, dansk navn for vinregionen Puglia i Italien. Aramon var op til 1960 Frankrigs mest populære rødvinsdrue, plantet vidt og bredt i det sydfranske Midi, hvor den blev brugt til en meget jævn rødvin - le petit rouge. Arbois, appellation i Frankrigs Jura-departement, lige ved grænsen ind til Schweiz. Ardèche, distrikt på højre bred af Rhône-floden i Frankrig. Armagnac, fransk brandy, fremstillet ved destillering af udgæret druemost. Aroma, vinens lugt og smagsstoffer, hvoraf der er cirka 600 forskellige. I druemosten er der kun cirka 80; resten udvikler sig under gæringen, blandt andet under indflydelse af gær-svampene. Efterhånden som vinen bliver ældre, aftager aromaen og afløses af bouqueten (s.d.). Ofte bruger man dog ordet aroma om begge dele. Asciutto (it), tør. Assemblage, sammenstik af forskellige partier vin for at skabe den vin, man vil præsentere for kunderne. Asti, vinby i Italiens Piemonte-provins. Kendt for den mousserende asti spumante. Asztali bor (ungarsk), bordvin. Aszú, et mål for graden af sødme i den ungarske vin tokaj (s.d.). Ausbruch (ty), østrigsk sød vin. Auslese (ty), “udvalg”; egentlig en kvalitets-betegnelse (et Prädikat) for vine, hvis druer er særligt udvalgt under høsten. I dag går man efter druernes sukker-indhold. En Auslese er som regel sød, men kan også være tør. Auxerrois, blå drue, der også går under navnet Malbec i Cahors. Yderligere er det en grøn drue i Alsace. Auxey-Duresses, appellation i Côte de Beaune i Frankrigs Bourgogne-distrikt med både rød- og hvidvin. AVA, forkortelse for American Viticultural Area. Amerikanernes svar på Frankrigs appellation contrôlée-system. Azienda (it), gård, vingård, egentlig virksomhed.