............

Det STORE billede
Hver uge bringer vi et stort billede fra vinens verden,
og efterhånden samler vi disse billeder
på særlige sider, 26 billeder ad gangen.


Billede 1-26Billede 27-52Billede 53-76Billede 77-104
Billede 105-130Billede 131-156Billede 157-182Billede 183-208
Billede 209-234Billede 235-260Billede 260-286Billede 287-312
Billede 313-338Billede 339-364Billede 365-390Billede 391-416
Billede 417-442Billede 443-468Billede 469-494Billede 495-520
Billede 521-546
Billede 622-648
Billede 547-568
Billede 649-675
Billede 569-594Billede 595-621

1 Den lave eftermiddagssol skinner ind over australske Piccadilly Valley i Adelaide Hills (foto © Petaluma).
2 I Portugals Dourodal ligger stationen i Pinhão med flotte kakkelbilleder, der viser, hvordan man laver portvin. Klik her, og se 13 postkort fra stationen (foto © Michel Vaerewijck og Douro Boys).
3 Fattoria Le Pupille's vinmarker i det toskanske Maremma. I det fjerne ses Det tyrrhenske Hav og halvøen Monte Argentário (foto © Fattoria Le Pupille).
4 Château Grillet i den øvre Rhônedal - blot en enkelt mark - er Frankrigs næst-mindste selvstændige "distrikt" (foto © Jess Hansen).
...............................
5 De meget lave vinstokke på Cypern har aldrig været angrebet af vinlusen og er derfor heller ikke podet på amerikanske rødder (foto © Erik Andersen).
    ...............
...............................
6 Den danske vinimportør Carlo Merolli som italiensk kardinal i en engelsksproget dokumentarfilm om 1500-tallets store astronomer (foto © Danish Doc Production).
    ...............
...............................
7 Château d'Aigle (Ørneslottet) i Schweiz er et af Sydeuropas mest romantiske vinslotte med et fornemt vin- og etiketmuseum (foto © Anker Tiedemann).
    ...............
...............................
8 Toskanske vinmarker i sne. Renaissance-kirken San Biago neden for byen Montepulciano blev tegnet af Antonio da Sangallo i begyndelsen af 1500-tallet (foto © Iakob Schjerbeck).
    ...............
...............................
9 Under høsten på Tenuta le Calcinaie i det toskanske San Gimignano fik vinbonden Simone Santini (med briller) samlet høstfolkene til et gruppebillede (foto © Tenuta le Calcinaie).
    ...............
10 Da de fem portugisiske "Douro Boys" i 2007 besøgte Danmark, medbragte de dette flot iscenesatte billede af sig selv - idet et par af personerne på billedet ikke er ejere, men vinmagere (foto © Michel Vaerewijck).
    ...............
...............................
11 Danskeren Peter Works vinmark i Californien. Der er lange sorte vandslanger til drypvandingen og et bunddække af favabønner og ærteblomster (foto © Peter Work).
    ...............
...............................
12 En tegning af Vincenz Katzler (1823-82) viser det bedre borgerskab fra Wien i gang med at rutsche ned over kæmpefadet i Klosterneuburgs kælder.
    ...............
...............................
13 Når druerne høstes på vinmarken bag Sacré Coeur-kirken på Montmartre i Paris, stiller flere vinbroderordener op i deres traditionelle dragter (foto © Anker Tiedemann).
    ...............
...............................
14 I det tidlige forår står frugttræerne i blomst ved vingården Bierge i det spanske distrikt Somontano. I det fjerne hæver Pyrenæernes bjerge sig (foto © DO Somontano).
    ...............
...............................
15 Hotel Krone ligger lige ned til Rhinen i Assmannshausen. Billedet her er taget fra en båd på floden. Bag kroen hæver "helvedesbjerget" sig (foto: © Anker Tiedemann).
    ...............
...............................
16 Noé (Noah) er en af de syv heste, der lægger kræfter i arbejdet på Domaines Schlumberger's stejle vinmarker i Alsace. I baggrunden ses lidt af vingårdens i alt 50 km støttemure (foto: © Schlumberger).
    ...............
...............................
17 Piemonte betyder "Ved bjergenes fod", og over Langhe og Roeros vinmarker hæver Alpernes sneklædte tinder sig mod himlen (Foto: © Torinopiemonte.com).
    ...............
...............................
18 Under Danmarksmesterskabet i champagnesabling 2008 i Løgstør blev der sablet flasker på tid, og 14 glas blev fyldt uden at spilde (Foto: © Henrik Hansen).
    ...............
...............................
19 Etienne Hugel fra det fine, gamle Alsace-vinhus Hugel & Fils har sendt os dette luftfotografi af Riquewihr og de mange vinmarker omkring byen (Foto: © Hugel).
    ...............
.
,
20 På vingården Mas Amiel i Languedoc-Roussillon lagrer nogle af de søde vine i særlige glasballoner, der er anbragt udendørs i skiftende temperaturer. På billedet er ballonerne tomme (Foto: © Knud Erik Vingtoft).
    ...............
,
21 Et rigtig tidligt forårsbillede fra en vej ved Schloßbökelheim i den tyske vinregion Nahe. I området fremstilles Riesling-vin af virkelig høj kavlitet til en rimelig penge (Foto: © Erik Andersen).
    ...............
,
22 For nogle år siden anlagde den spanske vinmager Miguel Torres en 58 hektar stor vinmark i hjertet af kult-appellationen Priorat med flotte terrasser til druesorten Garnacha Tinta (foto © Torres).
    ...............
,
23 Roman Myśliwiec er den af de vinmagere, man lægger mærke til i Polen. På sin vingård Golensz ved byen Jaslo producerer han små partier vin på eksperimentel basis ((foto © Golensz).
    ...............
,
24 For en gangs skyld kommer her hele to billeder af det samme motiv. Det viser en vinmark, som tilhører det gode Prosecco-hus Col Veloraz (foto © Col Veloraz ).
    ...............
25 Vinhuset Col Veloraz ligger i Valdobbiadene i det italienske Veneto, og her oppe ved foden af Alperne kan der godt blive koldt om vinteren (foto © Col Veloraz ).
    ...............
26 Et cirka 100 år gammelt maleri viser afskibningen af vin fra kajen i Bordeaux. Her er både en slotsejer og hans kone på besøg, en ønolog, toldere, havnearbejdere og en masse fade.
    ...............

Billede 1-26Billede 27-52Billede 53-76Billede 77-104
Billede 105-130Billede 131-156Billede 157-182Billede 183-208
Billede 209-234Billede 235-260Billede 260-286Billede 287-312
Billede 313-338Billede 339-364Billede 365-390Billede 391-416
Billede 417-442Billede 443-468Billede 469-494Billede 495-520
Billede 521-546
Billede 622-648
Billede 547-568
Billede 649-675
Billede 569-594Billede 595-621