Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

C

C

Cabernet Sauvignon, verdens fornemste rødvins-drue, der giver kraft og rygrad til de ædle bordeaux'er, først og fremmest dem fra under-distrikterne Médoc og Graves. Endvidere til vine fra Californien, Australien, Argentina, Chile, Spanien, Italien og flere andre steder. En fætter er druen Cabernet Franc, der blandt andet er kendt fra Loire-da-lens rosé cabernet d'anjou.

Cadillac, bordeaux-appellation med søde hvidvine. (Nej, vinen er ikke opkaldt efter den amerikanske bil. Derimod blev bilbyen Detroit grundlagt af en udvandrer fra Cadillac).

Cahors, sydfransk rødvins-appellation. Det er her, prins Henrik har sit vinslot, Château de Caïx.

Cairanne, appellation under Côtes-du-Rhône Villages i Frankrig (se Rhône).

Calabria, Kalabrien, vinregion på Italiens “tåspids”.

Calatayud, appellation i Aragonien i det nordøstlige Spanien.

Campo de Borja, spansk vinregion i Aragonien i det nordøstlige Spanien.

Cannonau, navnet på druesort på Sardinien. Identisk med Spaniens Garnacha og Frankrigs Grenache.

Canon-Fronsac, appellation i Bordeaux.

Canopy er et ord, der bruges i lidt mere nørdede vinbøger på engelsk. På dansk vil vi sige bladhang - med mindre vi ønsker at lyde meget tekniske og nørdede ... Ordet beskriver mængden af løv på vinstokkene, hvor bladhanget og dets beskæring og udforming har betydning for, hvor meget sollys der kommer til druerne. Nogle steder er man interesseret i, at Solen virkelig får lov til at skinne på druerne, andre steder er man glade for, at et tættere bladhang skygger for druerne. Ordet canopy kommer af det middelalder-latinske ord canopeum, der betyder myggenet, og dette ord kommer igen fra det græske konopion, der betyder myg. Herfra har ordet udviklet sig til at betyde baldakin, markise, tøjskærmen på en faldskærm, den gennemsigtige skærm over en flyvemaskines cockpit - og som sagt bladhang.

Cantina (it), vinfirma, vinlager, egentlig kælder; cantina sociale eller cooperativa = kooperativ.

Carcavelos, en af Portugals tolv vinregioner med DOC-status.

Carema, distrikt i det italienske Piemonte.

Carignan, den mest udbredte rødvins-drue i Frankrig, hvor den bruges til en masse ret ordinær vin. Druen stammer fra det nordlige Spanien.

Carménère, som i dag er blevet Chiles "nationaldrue", har en fransk fortid. Sammen med Cabernet Franc skabte den de store vine i Médoc i begyndelsen af 1700-tallet. Siden opgav man at bruge den, fordi den har tendens til, hvad franskmændene kalder coulure. Det vil sige, at vinstokkene taber de små druer kort tid efter blomstringen, så høstudbyttet nedsættes.
Druens navn, Carmenère, er måske i familie med ordet karmin, som malere kender. Det er den skarlagensrøde, krappe farve på paletten, og samme farve kan vinen godt have.
I 1991 opdagede chilenerne, at en hel del af de vinstokke, der stod på deres marker, er Carmenère. De troede ellers, at det var Merlot - selv om de for længst burde have opdaget, at den var lidt senere moden end Merlot.
Sandsynligvis blev druen bragt til Chile fra Frankrig sammen med Cabernet Sauvignon engang i 1850’erne. For ikke så længe siden opdagede man i Friuli i Italien, at nogle af de vinstokke, man mente var Cabernet Franc, også er Carmenère. Noget italiensk navn kender vi dog ikke, men druen har flere synonymer: Carmenelle, Cabarnelle, Grand Carmenet, Carbouet og ikke mindst Grande Vidure.

Carneros, californisk vinregion og AVA (s.d.) i den sydligste del af både Napa og Sonoma County.

Casa vinicola (it), vinhus eller firma, der som regel ikke selv dyrker druerne, men køber dem.

Cassis, appellation med gode hvidvine i Frankrigs Côtes de Provence. Må ikke forveksles med det franske navn for solbær-likør: Crème de cassis - den, der bruges til kir (s.d.).

Castello (it), slot, borg. I Frankrig kan man kalde ethvert skur for château, men i Italien skal man have et slot for at kunne skrive castello på etiketten.

Castilla-La Mancha, den sydligste del af den centrale spanske højslette.

Castilla-Léon, vinregion i Spanien.

Catalonien, spansk vinregion ved Middelhavets kyst med Barcelona som hovedby.

Cava (sp), grotte, hule elle underjordisk vinkælder - men også navnet på den spanske mousserende vin, der fremstilles efter méthode champenoise (s.d.). 90% af de spanske cava kommer fra Penedès i Spaniens nordøstlig hjørne. Cava er endvidere en kvalitets-benævnelse for bedre græske vine - svarende til fx den italienske Riserva.

Cave (fr), vinkælder - uden at kælderen dog altid ligger under jorden. Også en benævnelse for et vineri, fx Cave Co-opérative.

Central Valley, den store californiske hoveddal, der er storleverandør af billigere vine.

Cépage (fr), druesort.

Cerasuolo (it), kirsebærrød. Bruges om visse rosé-vine. Cerase er et dialekt-ord for kirsebær og for kirsebærrets lette bitterhed.

Cérons, appellation med søde hvidvine i Bordeaux.

Chablais, schweizisk hvidvins distrikt.

Chablis, hvidvins-appellation i Frankrigs Bourgogne-distrikt. Også chablis grand cru og premier cru samt petit chablis.

Chalonnaise, Côte, region i det franske Bourgogne med både røde og hvide vine. Ligger mellem Côte d’Or og Mâconnais.

Chambertin, mark med kostbare rødvine i Côte de Nuits i Frankrigs -Bourgogne-distrikt. Flere nabomarker hedder noget med Chambertin.

Chambolle-Musigny, rødvins-appellation i Côte de Nuits i Frankrigs Bourgogne-distrikt.

Chambrere, at bringe en kælderkold vin op på stue-temperatur (chambre er det franske ord for stue). I gamle dage var der gerne 18 grader i stuerne, og det er den temperatur, man regner med - ikke de 22 grader, vi ofte har i dag!

Champagne, fransk, mousserende vin fra distrikt øst for Paris - og kun fra dette distrikt. Al anden mousserende vin er ikke champagne, men kan godt være lavet efter méthode champenoise (s.d.).

Champagne-tang, et meget nyttigt værktøj til at gribe om den genstridige prop.

Chaptalisering (fr), tilsætning af sukker til vinmosten før gæringen for at hæve indholdet af alkohol. Denne teknik er kun tilladt i visse distrikter. Opkaldt efter den franske kemiker Jean-Antoine Chaptal (1756-1832).

Chardonnay, druen, der bl.a. bruges til de store, hvide bourgogner, og som er opkaldt efter en landsby i Mâcon-distriktet. Uden for Bourgogne bruges druen i Champagne, hvor den som oftest blandes med hvid vin fra rødvins-druen Pinot Noir. Men i øvrigt dyrkes den efterhånden i mange vindistrikter over hele Jorden.

Charmat (fr), metode til fremstilling af mousserende vin - blandt andet Sekt og spumante - hvor anden-gæringen foregår i en lukket tryktank og ikke i den enkelte flaske som ved méthode champenoise (s.d.). Derfor en billigere metode. Kalde også cuve close (lukket beholder).

Chasan er en hvidvinsdrue, man finder i Midi, især i departementet Aude. Det var den franske drueforsker Paul Truel, der udviklede den for INRA som en krydsning af Chardonnay og Sherry-druen Palomino - druen, som franskmændene kalder Listán. Vinene smager lidt i retning af Chardonnay.

Chassagne-Montrachet, appellation i Côte de Beaune i Frankrigs Bourgogne-distrikt med fornemme hvidvine og gode rødvine.

Chasselas, grøn druesort.

Château (fr), slot; men i vinsammenhæng står ordet for en vinejendom - med eller uden slot. Faktisk kan slottet udmærket være en villa - eller et skur! I Frankrig kan kun AOC- og VDQS-vine bære et château-navn.

Château-Grillet, en af Frankrigs mindste appellationer på kun 4 hektar. Ligger i distriktet Condrieu i den nordlige Rhône-dal.

Châteauneuf-du-Pape, appellation i Frankrigs Rhône-dal nær byen Avignon. Opkaldt efter et sommerslot, som de landflygtige paver indrettede på stedet i 1300-tallet. Fortrinsvis kraftige rødvine, men også enkelte hvidvine - hvilket var den oprindelige produktion; paven brugte hvidvinen som altervin.

Chénas, cru-appellation i Frankrigs Beaujolais-distrikt.

Chenin Blanc, den klassiske drue fra Frankrigs Loire-dal. Den har ret meget syre og er derfor god til både søde og mousserende vine.

Cheverny, appellation i Frankrigs Loire-dal.

Chianti, det store italienske rødvins-distrikt i Toscana. Tidligere var det friske, unge vine i bastflasker. I dag er det mere og mere flotte vine, der tappes på bordeaux-flasker, fordi de skal have lov til at ligge ned og modnes. Chianti Classico er den midterste del af det store distrikt.

Chiaretto (it), lys rød - eller mørk rosé.

Chinon, rødvins-appellation i Frankrigs Loire-dal.

Chiroubles, cru-appellation i Frankrigs Beaujolais-distrikt.

Cigales, vindistrikt i Castilla-Léon i det nordlige Spanien.

Cinqueterre, hvidvins-distrikt ved Italiens nordvest-kyst nord for byen La Spezia.

Cinsault, blå druesort, der bl.a. bruges i Sydfrankrig.

Clairette de Die, appellation for blandt andet mousserende hvidvin i et lille område Øst for Frankrigs Rhône-dal.

Claret, englændernes navn for rødvinen fra Bordeaux - et ord, der stammer fra dengang, da denne vin var mere klar (clair) end så mange andre vine.

Clarete, (po og sp), lys rød eller mørk rosé.

Clape, La, underdistrikt i det franske Coteaux du Languedoc.

Classé (fr), klassificeret - sat i en eller anden klasse efter en vedtaget rangorden, en klassifikation.

Classico (it), klassisk - i betydningen det oprindelige område i et vindistrikt, fx Chianti Classico.

Climat (fr), en navngiven vingård eller -mark, specielt i Bourgogne.

Clos (fr), en Bourgogne-vingård, der oprindelig var omgivet af en mur som værn mod både tamme og vilde dyr. Siden er mange af murene ødelagt, men navnet lever i bedste velgående. Specielle appellationer er Clos de Bèze, Clos des Lambrays, Clos de la Roche, Clos de Tart, Clos de Vougeot og Clos Saint-Denis.

Cognac, fransk brændevin fremstillet ved destillation af gæret druemost.

Colares, portugisisk distrikt ved Lissabon med både røde og
hvide vine.

Colheita (po), høst, bruges om årgangen.

Collage (fr), et ord for vinens klaring, dvs. fjernelse af partikler fra mosten, der gør vinen uklar. Man kan gøre det ved at lade vinen stå i en tank eller på fade, til urenhederne har bundfældet sig. Man kan filtrere vinen. Eller man kan gøre det på den traditionelle facon, idet man lader æggehvide, evt. andre stoffer, dale ned gennem vinen og tage urenhederne med sig - altså ganske som når vi andre klarer en hønsekødsuppe.

Collioure, lille appellation ned til Middelhavet, lige nord for
Frankrigs grænse mod Spanien.

Condrieu, appellation med fine hvidvine i Frankrigs Rhône-dal.

Confrérie (fr), vinbroderskab - hvoraf de fleste i dag dog også optager “søstre”. Disse foreninger har ofte et kommercielt sigte, men man kan ikke se bort fra deres kulturelle, selskabelige og markedsmæssige betydning.

Consorzio (it), vinavlerforening, der kontrollerer vinens kvalitet og stil i et bestemt om-råde og hjælper med at sælge den. Kendt er blandt andet Chianti Classicos consorzio, der står for mærket med den sorte hane, Gallo Nero.

Coonawarra, vinregion i South Australia.

Cooperative, (fr), andels-vine-ri.

Copertino, appellation i det syditalienske Puglia, Apulien.

Copita (sp), lille, dråbeformet glas til sherry.

Corbières, appellation i land-skabet Languedoc i Frankrigs syd hjørne ned mod Spanien.

Cornas, rødvins-appellation i Frankrigs Rhône-dal,

Corriente (sp) - vino corriente, en ung, billig, ret ordinær dagligvin.

Corse, Korsika på fransk - en selvstændig appellation.

Corton, berømt mark i Côte de Beaune i Frankrigs Bourgogne-distrikt. Ved siden af ligger marken Corton-Charlemagne.

Cosecha (sp), høst, bruges om årgangen - fx cosecha 1996.

Costers del Segre, lille vindistrikt i det spanske Catalonien, nær byen Lerida.

Costières de Nîmes, den østligste appellation i det sydfranske Languedoc.

Côte (fr), skråning eller bakke - vin, der gror på en skråning, er ofte bedre end vin fra det flade land. Ordet indgår i mange appellationer, fx Côte d'Or (Den gyldne Skråning), Côte de Beaune og Côte de Nuits, alle i Bourgogne. Endvidere Côtes de Bordeaux, Côtes de Blaye og Côtes Canon-Fronsac, alle i Bordeaux. Samt de store appellationer Côtes du Luberon, Côtes de Provence, Côtes du Rhône, Côtes du Roussillon (evt. Villages) og Côtes du Ventoux.

Côte de Brouilly, cru-appellation i Frankrigs Beaujolais-distrikt.

Côte Rôtie - direkte oversat: Den stegte Skråning - rødvins-appellation i Frankrigs Rhône-dal.

Coteaux (fr), skrænter eller vinbjerge. Næsten samme ord som côte (se ovenfor). Ordet indgår i mange appellationer, fx Coteaux d’Aix-en-Provence, Coteaux des Baux-de-Provence og Coteau du Languedoc.

Côtes de Provence, stor appellation ved Frankrigs Middelhavs-kyst, kendt især for sine rosévine, men også for gode rødvine.

Côtes du Rhône, se under Rhône.

Coupage (fr), sammenstik, dvs. blanding af flere vine for at
skabe et ensartet og tiltalende produkt.

Cream (eng), sød, mørk dessert-sherry eller montilla-vin.

Crémant (fr), mousserende vin på champagne-metoden, dog uden så meget tryk i flasken (2,5-4 atmosfære) som champagne (5-6 atm.). Gode er bl.a. crémant d'alsace, crémant de bourgogne og crémant de bordeaux.

Crianza (sp), pleje; bruges blandt andet om tre års vin fra Rioja,
der har været “plejet” mindst ét år på træfad.

Crno (serbokroatisk), rød.

Crozes-Hermitage, appellation med røde og hvide vine i Frankrigs Rhône-dal. Distriktet ligger uden om den finere appellation Hermitage.

Cru (fr), voksested; men også betegnelse på en kvalitets-klasse, fx premier cru = første (voksested)klasse. Cru classé betyder, at vinen indgår i en klassifikation (s.d.) - at den er dyrket på et klassificeret voksested.

Cru Bourgeois, klassifikation i Médoc i Frankrig.

Culture résonnée er det franske udtryk for, hvad vi herhjemme benævner integreret produktion. Og hvad er så dette? I landbruget benyttes tre former for dyrkning:
* Normal dyrkning med brug af pesticider i mængder og hyppighed jævnfør varedeklarationen på den enkelte pesticid og nedarvede vaner.
* Integreret produktion finder sted, når man kun sprøjter, når det er strengt nødvendigt og med så lidt som muligt.
* Økologisk dyrkning foregår så godt som helt uden sprøjtemidler. På fransk hedder denne form for dyrkning production biologique eller culture biologique..

Custoza, Bianco di, rød hvidvin fra Veneto i det nordøstlige Italien.

Cuve (fr), vinbeholder, tank. Sædvanligvis kan de tanke, man ser ved vinerier, rumme mellem 50 og 300 hektoliter vin, men der findes også nogle meget store beholdere. Den største står hos Argentinas største vinfirma, Peñaflor. Den har et rumfang på cirka 50.000 hektoliter, og det vil sige, at flere hundrede mennesker kan indtage en større middag i tanken, eller at der kan sidde et symfoniorkester og spille i den. Nu er sådan en stor stålbeholder jo ikke særlig romantisk. Så er det sjovere med de virkeligt store tønder. I Bad Dürkheim i det tyske Pfalz findes et kæmpefad, hvori der kan sidde 600 mennesker. Dette fad er dog ikke så pænt. Et langt mere spændende kæmpefad er det såkaldte Tausendeimerfass fra 1704 i Klosterneuburg i Østrig. 1 Eimer er lig med 43,22 liter, så Tusind Eimer-fadet skulle altså kunne rumme over 430 hektoliter. Det rummer faktisk mere, nemlig 560 hektoliter. Hvert år den 15. november er det muligt at tage sig en rutschetur ned over fadet. Det er værd at prøve!