Din ugentlige avis med nyheder fra vinens verden
Facebook Instagram

J

J

Jardin de la France, “Frankrigs have” - et poetisk navn for Loire. Bruges i forbindelse med vins de pays.

Jaune (fr), gul; vin jaune er en speciel tør hvidvin fra Frankrigs Jura-distrikt - en vin, som man lader ligge på fad i flere år uden at fylde efter. En speciel mikroorganisme, Mycoderma vini, danner et tyndt lag på overfladen, og dette såkaldte "slør" beskytter vinen mod iltning og giver den samtidig en særlig smag - lidt efter sherry. Gode flasker kommer fra Arbois, bedst fra Château Chalon. Louis Pasteur, der blev født i Arbois, studerede den specielle mikroorganisme, og hans studium var medvirkende til hans opdagelser inden for bakteriologien.

Jerez eller Jerez de la Frontera, hovedstaden i Sherry-distriktet - der på spansk også bærer navnet Jerez.

Jeroboam (fr), en stor flaske til 3 liter vin (4 normale flasker), især til champagne. Dette er den største flaskestørrelse, hvori champagnen gærer. Alle de endnu større flasker er bare beholdere, som man tømmer mindre flasker over i. Bruges Jeroboam-flasken til bordeaux-vin, rummer den 5 liter svarende til 6 2/3 flasker. Flasken er opkaldt efter en bibelsk konge.

Jordsmag, smagselementer, der stammer fra jordbundens indhold af mineraler. Ikke mindst jordens indhold af kalk og jern kan have betydning.

Joule, et mål for energi. En liter vin indeholder 2700-3350 joule, svarende til 650-800 kalorier - og her vil ølvenner straks påpege, at øl kun indeholder 440 kalorier pr. liter. Men de glemmer, at mens man godt kan drikke en liter øl, er det sjældent, man drikker en liter vin.

Joven (sp), ung. Nogle vine, der skal drikkes unge, kaldes for Vino Joven.

Juliénas, cru-appellation i Frankrigs Beaujolais-distrikt.

Jumilla, distrikt i Sydspanien.

Jura, fransk vindistrikt lige inden for grænsen til Schweiz.

Jurançon, appellation i Frankrigs Basker-land i det sydvestlige hjørne.