.....................
Vin-aktuelt i uge 22
Fra 31. maj til 6. juni 2010
.....................
,,,,,,,,,,,,,
VinAvisen uge 19, ,,,,,,VinAvisen uge 20,,,,,,,,VinAvisen uge 21
,,,,,,,,,,,,,

.....................
    ,,,,,,,
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr, e-mail hver uge. Klik her! På samme side kan du ændre din adresse eller melde fra. Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
    ,,,,,,,
    ,,,,,,,
    Søg i 500 tidligere VinAviser

,,,,,,,
.....................
..... .,,....... . ..... .,,.......



....



Vinmarken Lazzarito leverer druer til en af Fontanafredda's fornemme Barolo-vine. Man regner med, at halvdelen af den kommende høst fra marken er gået tabt på grund af kraftige haglbyger.

    Barolo hærget af hagl
    For nylig blev Montalcino i Toscana ramt af et kraftigt uvejr med hagl så store som oliven.
    Nu er det ifølge Decanter også gået ud over Piemonte, hvor to voldsomme haglvejr har hærget vinmarkerne i Barolo-området.
    Værst ramt blev markerne i La Morra og Serralunga d’Alba, og der er ingen tvivl om, at skaderne vil medføre en nedgang i høstmængden af druer til Barolo-vinen årgang 2010 – hvor stor en nedgang har vinproducenterne endnu ikke overblik over.
    Hos Fontanafredda i Serralunga – et af Piemontes største vinhuse – mener man dog at have mistet omkring halvdelen af årets høst til Barolo-vinen Lazzarito.

...
Briternes vinvaner under lup
Det britiske analysefirma Wine Intelligence har lavet en undersøgelse over briternes vinvaner.
I tre år – fra marts 2007 til samme måned i år – fulgte man 1000 forbrugere med et regelmæssigt vinforbrug og kortlagde deres præferencer i forbindelse med køb af vin.
Neden for kommer nogle af de interessante resultater fra undersøgelsen.

Sådan vælger briterne vin
* Interessen for vine med et lavere alkoholindhold er tiltagende. Hvor 54% af briterne for tre år siden ville vælge en vin med 9-10,5% alkohol, ligger tallet i dag på 59%.
* Markedsføringen har den største betydning for briterne, når de skal købe vin. Hele 70% tilkendegav, at de gik efter de vine, de så i reklamerne. Dernæst tæller vinens oprindelsesland og på tredjepladsen kommer vindistriktet.
* I 2007 foretrak 45% af de britiske forbrugere hvidvin. I år er tallet nede på 37%. Glæden for rosévin var derimod steget fra 10% til 18%, mens kun 1% flere forbrugere foretrak rødvin.
* Inden for rødvinene er der en stigende glæde for vine på Tempranillo, Malbec, Merlot og Shiraz.
* Chardonnay er stadig en meget populær hvidvinsdrue, men interessen er dalende. Til gengæld har Pinot Grigio vundet markant terræn - i dag er vine på denne drue det foretrukne valg hos hele 56% mod 43% i 2007.
* Når det gælder det foretrukne valg af vinlande, er Sydafrika den helt store vinder med en stigning fra 46% til 50%, mens interessen for vinene fra Australien, der ellers er de bedst sælgende i Storbritannien, er dalet fra 70% til 65%.
* Der bliver lagt stadig færre franske vinflasker i de britiske indkøbskurve. Mens 66% i 2007 foretrak fransk vin, lyder tallet i år på 53%.
.....

>43


.....


...

    Stor asiatisk Vinexpo
    I sidste uge afholdtes Vinexpo Asia-Pacific i det store kongrescenter i Hong Kong. Det var fjerde gang, vinbranchemessen indtog den kinesiske region, og i de tre dage, den varede, slog den alle hidtidige rekorder.
    Omkring 12.000 vinimportører og andre branchefolk gæstede udstillingen, hvilket var en stigning på cirka 40% i forhold til den forrige messe i 2008.

    32 lande udstillede
    De mange gæster kunne smage vine og indgå aftaler hos 880 udstillere fra 32 lande, hvoraf flere udstillede for første gang.
    58% af de besøgende kom fra 25 forskellige asiatiske lande, og hele 42% var fra Hong Kong og Macau.
    Udstillingsarealet var også det største hidtil, idet standene havde hele 8500 kvadratmeter at brede sig på.
    Ud over selve udstillingen blev der afholdt 42 smagninger, seminarer og kurser.

.



Med sin cremefarvede baggrund, romantiske motiv og røde bogstaver er denne etiket lige i øjet, når det gælder salget af vin til kineserne.

    Kineserne er til romantik og farven rød
    Stadig flere vinproducenter eksporterer deres vine til det nye store kinesiske marked. Men det er ikke uproblematisk. Selv om vinene er nok så gode, bliver flaskerne stående på forretningshylderne, hvis forbrugerne ikke kan lide etiketterne. De skal simpelt hen tillempes kinesisk smag, og den er ifølge WineAlley.com ganske særegen.
    Det er især franskmændene, der har en stor eksport af vin til Kina, og her kan producenterne godt glemme alt om smarte og moderne etiketter. De skal tværtimod holde fast ved de traditionelle og ærkefranske etiketter med romantiske stregtegninger af vinslotte, landsbyer med kirketårne og gammeldags krøllede bogstaver. Kineserne forbinder fransk vin med historie, elegance og luksus, og det er det, som etiketterne skal formidle.

    Undgå grøn og tallet 4
    En signatur fra vinproducenten og et årstal for grundlæggelsen af et gammelt vinhus er også sagen at sætte på etiketten. Dog skal man undlade årstallet, hvis det fx er 1854 – 4 er nemlig et ulykkestal i Kina.
    Farverne er heller ikke ligegyldige. Hvid skal man holde sig fra, da den forbindes med sorg. Og giver man etiketten en grøn baggrundsfarve, har man virkelig trådt i spinaten, idet farven forbindes med djævelens grønne øjne. Til gengæld er kineserne begejstrede for store etiketter med varme gyldne farver meget gerne i kombination med rød, som er en lykkefarve og anvendes ved festlige begivenheder.
    Falder etiketterne i god jord, er det ganske almindeligt, at kineserne gemmer de tomme flasker med de fine motiver.

.



.....


Chefvinmager Willy Lunn kom til Yering Station i 2008.

    Besøg fra Australien
    Chefvinmager Willy Lunn fra Yering Station i Yarra Valley blev for nylig færdig med at presse de nyhøstede druer – i alt 1000 tons høstet på to uger. Og det var godt, for så havde han tid til at aflægge Danmark et besøg.
    VinAvisen var med, da han sammen med vinhusets danske importør, Laudrup Vin, præsenterede en række af sine vine - heriblandt de to nyheder "Yering by Laudrup", en Chardonnay og en Shiraz, som Michael Laudrup selv nøje har udvalgt - og bestemt kan være bekendt at lægge navn til.
    Det var to skotsk fødte brødre med efternavnet Ryrie, der grundlagde vinhuset og i 1838 plantede den første vinmark – som også var den første overhovedet i staten Victoria. I dag er det familien Rathbone, der ejer Yering Station – og har forvandlet det til et fantastisk turistkompleks med masser af oplevelser ud over de vinøse.
    Jeg er ikke kult-vinmager
    Willy Lunn, der blev udnævnt til ”Årets vinmager” ved International Wine and Spirit Competition i London i 2004, kalder Yering Station for et større australsk boutique vinhus, og om sin egen holdning til vinfremstilling siger han:
    - Jeg er ikke sådan en vinmager, der laver kultvine i små mængder eller vine, man skal meditere over. - Jeg vil lave gode vine, som er drikkevenlige og egner sig til mad.
    Det er netop, hvad Willy Lunn laver. Desuden er priserne på vinene yderst favorable i forhold til kvaliteten, hvilket har indbragt vinene adskillige velfortjente stjerner vinene længere nede i denne VinAvis.

    Træt af proppede vine
    Yering Station ejer fem vinmarker, som ligger i tre niveauer, hvor 500 meter er højeste punkt. Niveauernes forskellige klimaforhold giver de samme druer forskellig karakter. Og det gør det muligt for Willy Lunn, at blande sig frem til nøjagtig den stil, han ønsker for hver enkelt vin.
    Stort set samtlige af vinene fra Yering Station bliver – ligesom hovedparten af al australsk vin – tappet på flasker forsynet med skruelåg.
    Før vinhuset i 2002 begyndte at gå over til skruelåg, var hele 8-10% af en årgang af vine proppede. Og det kunne man selvsagt ikke leve med. Som Willy Lunn udtrykker det med et glimt i øjet:
    - Tænk, hvis det var kondomer, man solgte, og de ikke var i orden – så ville man garanteret får en masse sagsanlæg på halsen.

    Ildebrand og vinlus
    Yarra Valley har haft sit at slås med i de senere år. Sidste år hærgedes vindistriktet af voldsomme ildebrande, og flere vinproducenter mistede hele deres høst. To af Yering Stations vinmarker brændte ned til grunden, og 500 tons røgskadede druer blev kasseret.
    For tre år siden kom den alt ødelæggende vinlus, Phylloxera, til Yarra Valley – og den er der stadig. Dog er Yering Stations marker ikke blevet angrebet, og vinhuset bruger hvert år en formue på at opretholde en selvbestaltet karantæne, hvor maskiner, redskaber, arbejdernes sko osv. bliver desinficeret, før der skal arbejdes i vinmarkerne.
    Lad os håbe, at vinlusen holder sig væk, så Willy Lunn i fred og ro kan fortsætte med at fremstille sine glimrende vine.

.....



.....
19 postkort fra Mosel
Her fortsætter vi vores serie af 19 postkort fra Moseldalen, som Anker besøgte i begyndelsen af april. De første tre bragte vi i uge 20 og de efterfølgende tre i sidste uge. Her kommer de næste tre.
......................


...........
Cochem, der ligger cirka 50 km oppe ad floden fra Koblenz, er den nedre Moseldals hovedstad med en borg, der står som en skildvagt over dalen. Endnu et billede fra Cochem bringer vi nedenfor som denne uges STORE billede.
...........

    Postkort nr. 7 fra Mosel
    Riesling er konge i Mosel
    Det er Riesling, der dækker store dele af Moselflodens dramatiske bredder. Riesling er konge i Mosel. Men Mosel er nu ved at tabe førertrøjen til regionen Pfalz, hvor markerne er langtfra så stejle og arbejdet med vinstokkene derfor langt billigere.
    Siden 1997 har Mosel mistet 25% af sit areal med vin, heraf de 14% siden 2001. Tilbage er der i dag 8790 hektar. Og det er gået værst ud over Riesling. Siden 1997 er arealet formindsket med 35%, så der i dag kun er 5209 ha tilbage.
    Til gengæld kommer der mere rødvin fra Mosel. Siden 1997 er arealet med rødvins-druer steget fra 272 til 836 hektar, altså en tredobling, og de blå druer dækker nu 9,4% af det samlede areal.

...........


...........
Riesling regnes for en af verdens tre bedste grønne druer – sammen med Chardonnay og Sauvignon Blanc.
...........

    Postkort nr. 8 fra Mosel
    160 dage fra blomst til høst
    Kun få druer egner sig til det hårde liv mellem skiferskærverne som netop Riesling. Denne gamle drue har en utrolig vitalitet, der gør den i stand til at modstå kulde og regn, varme og tørke og sende sine rødder mere end 12 meter ned i undergrunden.
    Mosel ligger nær den nordlige grænse for vindyrkning, og det giver vinplanterne en meget lang vegetativ periode. Hvor der andre steder er cirka 100 dage mellem planternes blomstring og høsten, er der op til 160 dage i Mosel – 160 dage, hvor druerne udvikler deres aromaer "på lavt blus".
    De maksimale 160 dage gælder de senthøstede druer, som måske tilmed er blevet angrebet af svampen Botrytis cinerea, den ædle råddenskab, der af og til giver en ekstra dimension til de søde Spätlese- og Auslese-vine – selv om det nu ikke er alle vinbønderne, der ønsker, at dette sker.
    Riesling-druen blev sandsynligvis født ved Rhinens bred, og den kan give vine med en smag af ferskner og modne meloner plus en markant syre.

.....

Til_37/09


...... ...


...........
Wilhelm Haag er i høj grad stadig med på sidelinjen, selv om det i dag er sønnen Oliver, der står for familiens vinhus.
...........

    Postkort nr. 9 fra Mosel
    Far og søn dyrker kun Riesling
    Familien Haag i Brauneberg kan føre sin historie på stedet tilbage til 1605, og siden 1957 har Wilhelm Haag placeret familiens vingård, Fritz Haag, mellem de bedste i Moseldalen.
    I 2005 overlod han tøjlerne til sin søn Oliver, der også ses på postkortet her.
    Vingården ejer 14 hektar stejle marker, hvoraf de 8 ha ligger i de to berømte "Lagen" Brauneberg Juffer og Brauneberger Juffer Sonnenuhr, hvor solurs-marken er formet som en stor parabol, der samler Solens lys og varme. Her har Fritz Haag 0,7 hektar med 80 år gamle vinstokke.
    Navnet Juffer er et gammelt tysk dialektord, der betyder jomfru eller pebermø – en tidligere ejer, den aristokratiske Kurpfälzische Kammerherr Wunderlich, havde tre døtre, der aldrig blev gift.
    Fritz Haag dyrker kun Riesling og fremstiler både tørre og søde vine, og de søde er helt fantastiske, i fornem balance og med en vidunderlig mineralitet. Det er vine, som mageligt kan gemmes i tyve år.
    Oliver Haag fortalte, at Riesling er meget følsom over for propsmag. I rødvin kan lidt propsmag skjules, men ikke i en delikat hvidvin. I 2004 gik vinhuset derfor over til skruelåg.
    – Toprestauranterne sagde, at hvis vi brugte skruelåg, ville de ikke købe vores vine, fortæller Oliver Haag. – Men året efter kom de og sagde, at de vist nok havde hørt et eller andet om nogle skruelåg …

.....
Fransk vin hitter i Hong Kong
Hong Kong elsker fransk vin – og ikke mindst Bordeauxvin. Og det har betydet en gevaldig stigning i salget i 2009 på 108% i forhold til 2008. I alt blev der sidste år solgt fransk vin til den kinesiske region for mere end 206 millioner dollars (cirka 1,3 milliarder kr.).
Gennemsnitsprisen for en flaske fransk vin ligger omkring 19 dollars (cirka 115 kr.), hvilket er højt. Men der bliver også solgt en hel del Grand Cru-vine fra Bordeaux, Bourgogne og Champagne.
Frankrig har således indtaget en absolut førerposition, når det gælder vinsalget til Hong Kong. På andenpladsen ligger ifølge WineAlley.com Australien med et salg på ”kun” 32 mio. dollars (cirka 195 mio. kr.) og en gennemsnitlig flaskepris på et beløb svarende til cirka 30 kr..
.....




.
.....


    Seværdige skæve flasker
    Stockholms Auktionsverk afholder i samarbejde med Systembolaget en stor vinauktion den 1. juni med 1062 partier, der skal under hammeren.
    I alt forventer auktionshuset, at vinene vil indbringe cirka 5,5 millioner SEK (cirka 4,2 mio. kr.).
    Blandt højdepunkterne er tre store håndblæste og derfor relativt skæve flasker impérial (8 normalflasker) Cantenac-Brown årgang 1943, som har en laveste vurdering på 18.000 SEK (cirka 13.600 kr.).

    En uåbnet kasse
    Man kan også – hvis pengene rækker til det – blive den heldige ejer af en uåbnet trækasse med 12 flasker Château Cheval Blanc 1990, som er vurderet til 84.000 SEK (cirka 63.600 kr.).
    Man kan læse mere om auktionen på auktionshusets hjemmeside.

.....
Rioja lokker Vega Sicilia
Der går rygter om, at et af Spaniens mest berømte vinhuse, Vega Sicilia i Ribera del Duero, har opkøbt vinmarker i det nordlige Rioja.
Det skulle ifølge Decanter dreje sig om 80 til 100 hektar marker i området mellem de to vinbyer Haro og Languardia – marker med meget gamle vinstokke.
Vega Sicilia har dog endnu ikke bekræftet rygterne.
.....


Foto: Hans Barth.

    Vinkælderen kan fås i Danmark
    I uge 18 viste vi et billede af en ganske særlig vinkælder, der befandt sig under en lem i gulvet, og som man gik ned i via en spindeltrappe.
    Flere læsere har mailet til os for at få mere at vide om vinkælderen. Og heldigvis har vi også fået en mail fra Hans Barth, som skriver, at han selv har sådan en kælder, og at navnet på den er Helicave Harnois.
    Kælderen er udviklet i Frankrig for mere end 30 år siden, men den kan også fås i Danmark hos firmaet Cave-vin.dk.

    Flere modeller
    Vinkælderen findes i flere størrelser og i både runde og ovale udgaver. Et eksempel er modellen Maxi Rund, der måler 2,45 meter i diameter og er 2,25 meter dyb. I en sådan kælder er der plads til 1600-1800 almindelige vinflasker. Prisen er 130.000 kr. plus udgifter til gravearbejdet.
    Hvis man ikke lige har afsat så stort et beløb til en vinkælder, så kan de forskellige modeller også erhverves som delvis gør-det-selv projekter.

.....



/EMBED>

.....



Arkitekt Lene Tranberg.

    Den gule Enkes pris
    For nylig blev Veuve Clicquot Business Woman Award uddelt for 22. gang. Den fornemme pris er indstiftet af champagnehuset Veuve Clicquot til minde om grundlæggeren, Madame Clicquot – eller Den gule Enke, som vi kalder hende herhjemme. Hun var en driftig forretningskvinde – hvilket prismodtagerne også skal være.
    Prisen uddeles af luksuskoncernen LVMH (Louis Vuitton Moët Hennessy), der ejer det legendariske champagnehus. I år faldt valget på arkitekten Lene Tranberg fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter.
    Begrundelsen er, at hun udviser dygtigt lederskab, har placeret Danmark på verdenskortet via firmaets arkitektoniske projekter, og at hun har leveret positive resultater på bundlinjen i en for byggebranchen svær krisetid.
    Til Lene Tranbergs projekter hører blandt andet det nye skuespilhus og Tietgenkollegiet i København.

.....
En russer i London
Man tænker nok mere på vodka end vin, når det gælder Rusland. Men der fremstilles faktisk også meget vin i landet – både rød, hvid og mousserende.
Ruslands ældste producent af mousserende vin efter champagnemetoden er Abrau-Durso, hvis første årgang var 1870. Vinhuset var den eneste, der leverede vin til Kreml under sovjetregimet. Og så har Abrau-Durso som den første russiske producent nogensinde udstillet på den nyligt afholdte vinmesse London International Wine Fair.

Hjælp fra Champagne
Hos Abrau-Durso er målet at få en fod inden for på det internationale vinmarked. Hidtil har vinhuset næsten udelukkende afsat sin vin på det russiske marked. Men nu har man ifølge Decanter hyret en ønolog fra champagnehuset Duvay-Leroy, der skal sørge for at øge kvaliteten af Abrau-Dursos mousserende vin, så den kan klare sig i konkurrencen på den store vinarena.
Ønologen, Herve Jestin, vil blandt andet anlægge vinmarker med Pinot Noir-druer, der jo netop indgår i den meste champagne. Som det er nu, klarer Abrau-Durso sig med Riesling, Chardonnay, Pinot Blanc og Aligoté.
I første omgang vil det russiske vinhus satse på salg til Storbritannien og til det ekspanderende asiatiske marked.
.....

33/09


.....




Foto: Steve Haider.

    Vin i kæmpekrukker 
    Den østrigske vinmager Bernhard Ott i Wagram har realiseret en gammel drøm: Han har lavet vin efter metoder, der har været brugt i tusinder af år – på helt naturlig vis og bogstaveligt tal uden nogen form for moderne teknik.
    I Georgien bruger man stadig nogle steder store lerkrukker til gæring og opbevaring af vin, og Bernhard Ott købte nogle af dem. De kan rumme mellem 500 og 2500 kilo druer.
    Krukkerne blev gravet ned i jorden, fyldt med afstilkede druer og forseglede. Da de fem måneder senere blev åbnet, fandt Ott en helt færdig og klar vin i dem.
    Vi overrasker vist ikke nogen, hvis vi tilføjer, at Ott går ind for biodynamiske metoder.
    Ud af årgangen 2009 i de store krukker er der blevet i alt 1500 flasker, som kan købes hos Weingut Bernhard Ott.

. .... , ...........



.....
.....................

..................


    Et comeback for madeira
    Der var engang, hvor det bedre britiske borgerskab ofte skålede i et godt glas madeira. Drikken havde de lært at kende under deres lange kolonisering af den portugisiske ø af samme navn.
    Nu er der noget, det tyder på, at madeiraen – efter adskillige år ude i kulden – for alvor er på vej tilbage i briternes glas.
    I det hele taget nyder hedvin en stigende popularitet i Storbritannien. I de sidste 12 måneder er salget steget med hele 20% i forhold til året før.

    Dyre madeiraer i supermarkedet
    Det hele startede ifølge The Telegraph for nogle år siden, hvor en sand sherry-trend skyllede ind over landet. Portvinen fulgte trop, og nu gælder det så madeiraen.
    Det er ikke kun flasker i den billige ende af prisskalaen, forbrugerne går efter. Hos supermarkedskæden Waitrose har man fx sat en række Sercial (tør madeira) årgang 1910 fra D’Oliveiras til salg for 250 pund (cirka 2100 kr.) flasken. Og man regner ikke med at få nogle problemer med afsættelsen.
    Vinsamlere kaster også i stigende grad deres kærlighed på de gamle fornemme madeiraer og giver gerne mange tusinde kroner for sjældne årgangs-madeiraer fra 1800-tallet.

..................
....... . ..........
....... . .................... ......,,,,,,,,,...........................................................................................
    --,,,,,,,,,,,--,
    Den danske vinbranche
    * Vintage-Vinimport har indgået samarbejde med det italienske vinhus Cantine Teanum i Puglia.
    * KKWine har fået importen af vinene fra J Vineyard i Russian River Valley, Californien.
    * Søren Kühlwein Kristiansen, der er direktør på Hotel- og Restaurantskolen i København, er blevet udnævnt til Doctor of Business Administration in Hospitality Management ved det amerikanske Johnson & Wales University.
    * BB Vinimport har optaget importen af vinene fra Giuseppe Rinaldi i det italienske Barolo.
...... ....
    Vil du have vores løbeseddel?
    Vær sikker på at følge med i, hvad der sker i
    vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
    pr, e-mail hver uge. Klik her!
    Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
    vore adresser, så du risikerer ikke af få en masse spam.
...
Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt...,... ..... ..
....... . ..........

.
.

    Kim Abelstedt Hansen (f. 1963) er inkarneret tilhænger af italiensk vin og driver i dag vinfirmaet Smag hvad du vil ha’.
    Vin-interessen opstod allerede i 1980’erne, da han var på Interrail i Italien, og de følgende år gik med at smage og læse en masse om italiensk vin. Ideen til at åbne eget vinfirma fik han efter at have holdt en vinsmagning til en polterabend for en god ven. Nogle af deltagerne spurgte, om de kunne booke ham til en smagning i deres firma, og om han også solgte de vine, han fortalte om.
    Kort tid efter blev Smag hvad du vil ha’ grundlagt. De næste år var konceptet at holde vinsmagninger og sælge vine fra mindre importører af italiensk vin sideløbende med et job som it-underviser under Folkeoplysningen.
    Hen ad vejen udvidede Kim Abelstedt Hansen firmaet med egen import af vin samt af diverse italienske specialiteter. I 2003 blev Smag hvad du vil ha’ flyttet til en bunker i Vanløse, hvor der var åbent for kunderne hver lørdag. Fire år senere holdt firmaet igen flyttedag til sin nuværende adresse, ligeledes i Vanløse.
    I dag har Smag hvad du vil ha’ salg til private via vinsmagninger, butikken og internettet, samt til firmaer, specialbutikker og cafeer.
    Ved siden af vinfirmaet har Kim Abelstedt Hansen job som breakfast supervisor på hotel Scandic Copenhagen, ligesom han underviser på aftenskole, primært i it og digital fotolære, men også i vin.
    Adresse: Smag hvad du vil ha’, Markskellet 10, 2720 Vanløse, tlf.: 60 17 72 27, e-mail: info@smaghvadduvilha.dk, www.smaghvadduvilha.dk.

....... . ..........



. ....... . ..........
Bagepulver og citronsyre
I uge 20 besvarede vi et spørgsmål fra en læser, der ønskede at vide, hvordan man renser bunden af en karaffel for det røde farvestof fra rødvin.
Det kom vi med nogle gode råd til. Men der er flere endnu. Jens Arndt Pedersen foreslår således citronsyre (kan købes i Matas), mens en anden læser går ind for bagepulver, som man lader virke i bunden af karaflen i et døgn og derefter skyller grundigt. Vi siger tak for bidragene.
....... . ............. ...... ............. . .. .. .... ,,......



....... . ..........
Ugens STORE billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vore læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels i 72 dpi, gerne større, til anker@vinavisen.dk.
Efterhånden samler vi de store billeder på særlige sider. De 26 første findes ved at klikke her, og de næste 26 har vi samlet på endnu en side. Nu har vi taget en tredje side i brug, og den åbnes ved at klikke her.
.. . ..... ....... ............ . ....... ............ ... ... ...... . .... ... ... ........... ......
...............................

    .....................
    73 Cochem er en af de større byer ved Moselfloden. På de stejle bakker omkring byen gror vinen (foto © Anker Tiedemann).
    ...............
    ...............
....... . ..........




.
....... . ...........


    VinAvisen finder de gode vine!
    I den forløbne uge har vores smagepanel smagt i alt 37 vine. Af disse vine var der 30, som fik mere end to stjerner, og hele 20, som fik fem stjerner.
    I alt blev det til 134 stjerner og i gennemsnit 3,6 stjerner til alle de smagte vine, inkl. dem, der kun fik én eller to stjerner og derfor ikke er beskrevet her. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
    Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.

.........
    ,,,
    Ring til importøren - klik på det blå navn - og spørg, hvor du kan købe vinen.
    ,,,,,

Hvidvin


Eaglehawk Chardonnay, Wolf Blass, South Eastern Australia, Australien, 2009
54,95 kr., i denne uge (uge 22) 44,50 kr. ved 2 flasker, Spar Supermarked
En let krydret hvidvin med god fylde og noter af papaya, melon og citrusfrugter. Til tilbudsprisen er den et kup.


Sipp Mack, Pinot Blanc, Alsace, Frankrig, 2007
69,50 kr., på tilbud: 53 kr., Jysk Vin
En lækkerbisken af en hvidvin. Den har en fyldig smag i fornem balance med en ren frugtsmag, mineralske toner og tilpas syre.


Yering by Laudrup, Yering Station, Chardonnay, Yarra Valley, Australien, 2008
99 kr., i denne uge (uge 22) og i uge 28 i Føtex: 74,50 Kr. ved 2 flasker, Laudrup Vin
En elegant og frisk hvidvin med citrus og grønne blade i duften og en bred og liflig smag med noter af lime. Det er den perfekte fiskevin. Og så har den skruelåg.


Yering Chardonnay, Yering Station, Victoria, Australien, 2006
178 kr., 134 kr. ved 12 flasker, Laudrup Vin
Sikke en lækker hvidvin. Den dufter af smørblomster og har en lang og blød smag med noter af ferskner og modne lyse blommer samt et forfriskende strejf af lime.


Yering Chardonnay Reserve, Yering Station, Yarra Valley, Australien, 2006
399 kr., 300 kr. ved 12 flasker, Laudrup Vin
En indtagende hvidvin og et fornemt billede på Chardonnay-druen. Vinen er fyldig, fløjlsblød og fuld af moden eksotisk frugt, der opvejes af fine citrus-noter og tilpas eg.


Samaia Fish & Sushi Wine, Verona, Italien
69 kr., YouAndWine
En udmærket tør og medium fyldig hvidvin. Den er læskende med god frugt og en lille krydret note. Prisen er dog lidt i overkanten. Til gengæld er flasken ganske flot udstyret. Der er ikke nogen for- og bagetiket, men derimod en "dag- og nat-etiket", og stilen er meget japansk. Og det er der en god mening i, da der på etiketterne står, at det er en fish & sushi vin - hvilket måske ikke er så smart rent salgsmæssigt. De mange forbrugere, der ikke kan lide fisk, vil sikkert automatisk tage en anden flaske hvidvin til kyllingen eller salaten.


Gran Bosco, Trionfo, Bianco Veneto IGT, Italien, 2009
69,95 kr., i denne uge (uge 22): 43 kr. ved 3 flasker, SuperBest
Let og venlig hvidvin med en blød frugtsmag og tilpas syre. En god hverdags-vin til en rimelig tilbudspris.

Rosévin


Gran Jour, Vin de Pays d'Hérault, Frankrig, 2009
45 kr., ViniPortugal
Let og læskende rosévin med en fin laksefarve, en liflig duft og en smag med god balance mellem frugt, sødme og syre. Glimrende både som terrassevin og til lettere retter. Flasken har skruelåg.


Les Sigillées, Domaine la Croix Chaptal, Coteaux du Languedoc Rosé, Frankrig, 2008
65 kr., Søhøjlandets Vinlager
En rosé, der smager af vin - og ikke af jordbærsyltetøj. En virkelig god rosé, velegnet til mad.

Rødvin


Uxmal Seleccion, Catena, Syrah, Mendoza, Argentina, 2009
44,95 kr., i denne uge (uge 22): 33,95 kr. ved 12 flasker, Philipson Wine
En dejlig saftig og ukompliceret rødvin, der er fuld af bærmost og med en anelse sødme til slut. Den sidste stjerne er for tilbudsprisen. Flasken har skruelåg.


Les Bégonias, Saint-Philippe, Languedoc, Frankrig, 2008
49,95 kr., Strandgaarden
En udmærket og saftig rødvin med god frugt, milde krydderier og en behagelig lang eftersmag med noter af lakrids. Den sidste stjerne er for den lave pris.


Deakin Estate, Victoria, Australien, 2007
55 kr., Wine.dk
En dejlig saftig rødvin med masser af frisk frugt i duften og smagen. Nyd den til lette retter med fjerkræ. Vinen har skruelåg.


Domaine du Chêne, Merlot, Vin de Pays des Cévennes, Frankrig, 2007
79 kr., Rungsted Vinhandel
Blød, afrundet og saftig rødvin - en glimrende madvin, som mange vil kunne lide.


Baricchi, Dolcetto d'Alba, Italien, 2009
85 kr., Carlo Merolli
En let og saftig rødvin, som man drikker i store slurke og med største fornøjelse. Skænk den til gode italienske retter.


Yering by Laudrup, Shiraz, Yarra Valley, Australien, 2008
99 kr., i denne uge (uge 22) og uge 28 i Føtex: 74,50 kr. ved 2 flasker, Laudrup Vin
Dette er en fantastisk lækker rødvin. Den har hele 15% alkohol, men virker ikke på nogen måde sprittet. Den er fuld af koncentreret moden frugt, har et strejf af portvin og en tilpas forfriskende syre, som gør den yderst velegnet til mad - især til en god krydret oksesteg. Til tilbudsprisen er den lidt af et kup. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før servering. Flasken har skruelåg.


Imperius, Riserva, Tenuta Ca'Lunga, Cabernet Sauvignon, Colli d'Imola, Italien, 2004
99,50 kr., Vino Italiano
Rødvin med en krydret duft og en saftig, lækker frugtsmag. En dejlig vin. En rigtig italiener.


Little Yering Cabernet Sauvignon / Shiraz, Yering Station, Yarra Valley, Australien, 2006
110 kr., 83 kr. ved 12 flasker, Laudrup Vin
En helt igennem charmerende rødvin, hvor den tørre og krydrede Shiraz-drue spiller flot sammen med Cabernet Sauvignon-druens runde og friske bærsmag. Det er sådan en vin, man lige skal have et glas mere af ... Flasken har skruelåg.


Muruve, Reserva, Toro, Spanien, 2005
157 kr., Haller Vine
Stor og fornem rødvin med en masse frugt og mange facetter i fin balance - mørke bær, chokolade ...


Yering Shiraz / Viognier, Yering Station, Yarra Valley, Australien, 2006
199 kr., 150 kr. ved 12 flasker, Laudrup Vin
Modne brombær, kaffe og sort peber går op i en højere enhed i denne lækre rødvin. Der er kun brugt en lille smule af den grønne Viognier-drue. Ifølge Willy Lunn er denne drue som en frodig kabaretdanser, der giver fylde og saft til den tørre og krydrede Shiraz-drue. Det er en vin, der vil egne sig godt til let krydrede kødretter.


Yering Pinot Noir, Yering Station, Yarra Valley, Australien, 2008
199 kr., 150 kr. ved 12 flasker, Laudrup Vin
Dette er en læskende og elegant rødvin med liflige noter af hindbær og andre sommerbær. En vin i meget fin balance. Flasken har skruelåg.


Quinta Do Correio, Dão, Portugal, 2008
39,95 kr., ved 12 flasker, BrdrDsVinhandel
En enkel og tør, men samtidig saftig rødvin med smag af kirsebær, bittermandler og anis. Til prisen er det faktisk en rigtig god vin.


Rocca, Primitivo di Manduria, Italien, 2007
49,95 kr., Amka
En dejlig rødvin med duft af syltede blommer og svesker. Smagen byder på bitter chokolade og brombær samt en tilpas syre.


La Cuvée, Lupé-Cholet, Vin de Table, Frankrig
49 kr., Østjysk Vinforsyning
Let og enkel rødvin - en hakkebøffe-vin. Flasken har skruelåg.


Maris, Robert Eden, Syrah, Minervois la Lavinière, Frankrig, 2008
89 kr., pris ved 6 flasker: 70 kr., Propperiet
En rødvin, der med sin intense frugt og kraftige alkohol ubetinget skal skænkes til mad. Køl den gerne lidt ned, og plask den over i en karaffel.


Carmina Luna, Bodegas Luzon, Vino de Mesa, Spanien
99 kr., pris for 3 liter i boks, Kvickly
På tilbud koster denne rødvin under 20 kr. pr. normal-flaske, hvilket må siges at være meget billigt. Nogen stor vin er det ikke, men den er udmærket til et grillparty eller en vejfest.


Matt Black, Bilton Wines, Stellenbosch, Sydafrika, 2007
99 kr., Valuewine
Saftig og lidt robust rødvin med en lidt markant syre i eftersmagen. På flasken med skruelåg er der et dødningehoved - ligesom på en giftflaske.


Clos de Lupé, Domaine du Château Gris, Bourgogne, Frankrig, 2007
129 kr., på tilbud indtil 13. juni: 99 kr., Østjysk Vinforsyning
En lille Bourgogne-rødvin, der ikke - i forhold til prisen - lever op til forventningerne.


St. Jakobi, Dutschke, Shiraz, Barossa Valley, Australien, 2006
175 kr., Barrique Vinimport
15 procent - for mange vil det simpelt hen være for meget. Det var det for de fleste i smagepanelet. De beskrev vinen som solbærrom. Men der kan naturligvis være et publikum ... Flasken har skruelåg.

Sød vin


Dezzani, Malvasia, Castelnuovo del Bosco, Italien
69,95 kr., i denne uge (uge 22): 49,95, SuperBest
Denne interessante rødvin er både sød og med en lille perle og frisk syre. Fin fx som velkomstdrink - og til studenterfesterne. Den femte stjerne får den for tilbudsprisen.


Dow's, Late Bottled Vintage, Portvin, Portugal, 2005
125 kr., The Wine Company
En kraftig vintervarmer - sød, men ikke SÅ sød, meget krydret og med mange facetter og en god eftersmag. Plask den over i en karaffel, og den bliver til en helt anden portvin. Først så træder den femte stjerne i kraft.





Søg i 500 tidligere VinAviser:


....... ............



...... ............
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.