Lydløs vinsmagning
Det er en kendt sag, at det under en vinsmagning ikke er særlig smart, hvis der bølger en liflig lugt fra køkkenet af fx karrygryde eller stegte rødspætter ind under næserne på smagerne.
Forsøg med forskellig slags musik til smagning af den samme vin har også vist, at vores opfattelse af en vins duft og smag varierer alt efter, om der spilles rock eller klassisk musik.
Men ifølge en ny undersøgelse kan selv høje og lave lyde - fx fra skrigende børn eller fra en rumlende vaskemaskine - påvirke indtrykket af en vin.
Bag undersøgelsen står en række universiteter - heriblandt Institut for Fødevarer ved Århus Universitet i Årslev.
Lav- og højfrekvens lyde
Forskerne lod atten mænd og 32 kvinder mellem 22 og 73 år deltage i et særligt vinsmagnings-eksperiment. Deltagerne blev bedt om en ad gangen at blindsmage to forskellige rødvine - en spansk vin på Garnacha og en newzealandsk på Pinot Noir. Halvdelen af deltagerne befandt sig i et smagelokale i Sydney og den anden halvdel i et i Oxford.
Vinene blev skænket i sorte glas, hvorefter deltagerne - udstyret med høretelefoner - smagte og vurderede vinenes aroma, fylde, syre osv. ifølge en ni-point skala. Først blev der afspillet højfrekvens lyde (1000 Hz) gennem høretelefonerne, og dernæst blev vinene smagt endnu en gang til lavfrekvens lyde (100 Hz).
Ændret opfattelse af smagen
Det viste sig, at lydene påvirkede deltagernes opfattelse af vinene - på forskellig vis. Den spanske rødvin fik generelt højere point, når det gjaldt aromaen, ved afspilning af lavfrekvens lyde end ved højfrekvens lyde. Den newzealandske rødvin blev derimod vurderet som langt mere fyldig ved lavfrekvens lydene.
Til gengæld opfattede deltagerne begge vine som værende mere syreholdige, når der blev afspillet højfrekvens lyde.
Til nogle af denne verdens vinkonkurrencer afspilles der baggrundsmusik, noget arrangørerne bestemt burde droppe ifølge forskerne bag undersøgelsen - som man i øvrigt kan læse mere om ved at
klikke her.
En klase Seperavi-druer fra en vinmark i Moldavien. Foto: Wikipedia/Lebowskyclone.
Til Saperavi-symposium
Der afholdes internationale symposier rundt om i verden for Chardonnay, Cabernet Sauvignon og mange andre kendte druer. For nylig løb så verdens første symposium for rødvinsdruen Saperavi af stabelen i Shanghai i forbindelse med Kina-udgaven af den tyske vinbranchemesse ProWein.
Der er i disse år en generel interesse blandt vinproducenter og andre vinbranchefolk for gamle lokale druer. De kan blive vigtige i en fremtid, hvor klimaændringerne kan gøre trivselsvilkårene barske for nogle af de internationale druer. Og Saperavi er en af de gamle druer, man har store forventninger til.
Den stammer fra Georgien, hvor den har været dyrket i flere tusinde år. Saperavi betyder ”maling” eller ”give farve” på georgisk, og henviser til, at druekødet også er farvet, hvilket kun gælder for ganske få af denne verdens blå druer. Normalt er det jo kun skindet, der har farve. Saperavi er derfor det, som franskmændene kalder for en teinturier-drue - en farverdrue.
Kan klare ekstreme forhold
I symposiet deltog Masters of Wines, vinskribenter, undervisere osv. fra hele verden. Saperavi har nemlig i de senere år fået stor international interesse. Den har bevæget sig uden for Georgiens grænser og dyrkes nu i blandt andet Australien, Kasakhstan, Moldavien, New Zealand, Kina og USA.
Og den har da også nogle fortræffelige egenskaber, når det gælder en fremtid med et mere ekstremt vejrlig.
Saperavi trives i såvel ekstrem varme som kulde over længere perioder. Den er ikke voldsomt sukkerholdig, selv når den har opnået fuld modenhed, hvilket gør det muligt at tæmme alkoholniveauet i den færdige vin og fremstille rødvine med omkring 12,5% alkohol.
Som en af de tilstedeværende Masters of Wine, Debra Meiburg, udtalte til The Drinks Business, så er Saperavi ikke kun ”en del af vores fortid, men et vindue til fremtiden”.
Gratis adgang til Vinexpo i Paris!
Den store årlige franske vinbranchemesse Vinexpo afholdes nu for første gang i Paris. Det sker fra den 10. til 12. februar i messecentret Paris Expo ved Porte de Versailles.
En billet koster 40 euro (cirka 300 kr.), men
for VinAvisens branche-læsere er der
gratis adgang ved bestilling af et adgangskort hos Line Wiinholt på
lwiinholt@promosalons.com eller tlf. 28 14 18 91.
Ud over de mange stande med udstillere fra hele verden vil Vinexpo Paris også byde på tre særskilte messeområder. Det første er ”WOW” (World of Organic Wines), helliget økologiske og biodynamiske vine. Derudover vil man kunne besøge ”Be Spirits”, et nyt spiritus- og cocktailunivers med eget konferenceprogram og en lang bar med navnet Infinite Bar (uendelig bar).
Vinsmagning ved verdens bedste sommelier
Og så er der ”L’avenue”, et område iscenesat som udstillingsvinduerne i de celebre stormagasiner på Boulevard Haussmann i Paris. Her udstilles premium vin- og spiritusmærker.
Man kan også blive klogere på vinens verden gennem Vinexpo Academy, hvor der afholdes smagninger og masterclasses af sommelierer og Masters of Wine. Blandt sommeliererne er tyske Marc Almert, der vandt titlen som verdens bedste sommelier i 2019, og som under messen afholder en "overraskende blindsmagning".
Man kan læse mere om Vinexpo Paris ved at
klikke her.
En typisk britisk pub, Ye Olde Man & Scythe i Bolton. Foto: Wikipedia/Michael Ely.
Godt nyt for britiske pubber
Storbritannien er kendt for sine mange pubber - som der dog er blevet en hel del færre af gennem de seneste ti år.
Hvert år siden 2010 har 732 pubber i gennemsnit måttet dreje nøglen om, og værst så det ud i 2014, hvor gennemsnittet pr. uge lød på hele 29 pubber.
Men nu er der endelig kommet positive tal fra Office for National Statistics (ONS). I 2019 er antallet af pubber i Storbritannien nemlig steget med 350 styk, så der i dag er 39.145 pubber. Hele 345 af de nyåbnede pubber befinder sig i selve England og de fem sidste i Nordirland.
Overnatning og events
At pubberne ser ud til at gå en lysere fremtid i møde har dog intet med en stigende øl-glæde at gøre - tværtimod, så drikker briterne stadig mindre øl. Men så kan det jo være, de bestiller mere vin i stedet for… :).
Årsagen til de gode nye tal er snarere, at såvel etablerede som nye pubber tilbyder andet og mere end noget at drikke. I stadig flere pubber kan man få rigtig god mad, overnatte eller deltage i ugentlige events.
1800 flasker Penfolds på auktion
Auktionshuset Langton’s har sat 1800 flasker vin fra det berømte australske vinhus Penfolds under hammeren på en online-auktion.
Vinhuset fremstiller blandt andet den legendariske rødvin, Grange Hermitage. Det er en af verdens mest kostbare vine, og den er blevet hædret med et hav af medaljer og trofæer.
På auktionen kan man byde på noget så sjældent som hele to serier Grange fra første årgang 1951 til og med årgang 2015.
Hver serie forventes at opnå et hammerslag på mindst 350.000 AUD (cirka 1,6 millioner kr.), og hvis det lykkes for bare en af serierne, så slås den rekord, der blev sat for nøjagtig et år siden, på målstregen. I skrivende stund ligger buddet på 320.000 AUD (cirka 1,5 mio. kr.), og auktionen slutter d. 15. december om aftenen. Så der er lidt tid at løbe på endnu.
Mindre end 20 flasker tilbage
To flasker Grange 1951, der hver har en højeste vurdering på 80.000 AUD (cirka 367.000 kr.), er også med på auktionen. I alt regner man med, at der er færre end 20 flasker tilbage på verdensplan af denne første årgang af vinen.
Grange blev skabt af Penfolds chefvinmager, Max Schubert. Efter en rejse til Bordeaux i 1950 kom han hjem med bagagen fuld af nye ideer om vinfremstilling. Han havde set, hvordan franskmændene gærede og modnede rødvinen på små egetræsfade af ny eg og ville nu forsøge at lave vin efter nogenlunde samme fremgangsmåde. Den slags var uhørt i Australien, og hans australske kolleger rystede på hovedet.
Følg med i auktionen
To år senere kunne han præsentere sin nye vin, Penfolds Grange Hermitage 1951. Den fik tommelfingeren nedad. Udrikkelig, lød det fra hans chefer, der forlangte, at han straks stoppede sine eksperimenter.
Det ville Max Schubert ikke, og han fortsatte i al hemmelighed med forsøgene.
I 1955 sendtes udgave nummer to af vinen på markedet, og denne gang faldt den i langt bedre jord.
Man kan følge auktionen - og byde med - ved at
klikke her. Blandt de mange andre Penfolds-vine er der også en hel del til mere humane vurderinger…
Château Cantenac-Brown i Médoc er opført i engelsk Tudor-stil. Foto: Wikimedia/PA.
Ny ejer af Cantenac-Brown
Château Cantenac-Brown er et af Médocs mest originale og iøjnefaldende vinslotte. Det blev opført i Cantenac i begyndelsen af 1800-tallet af skotske John-Lewis Brown.
Og arkitekturen er da også indbegrebet af engelsk Tudor-stil - en stil, hvor man genopvakte 1500-tallets renæssance. Til slottet hører der også en fornem engelsk inspireret park.
Cantenac-Brown har haft flere forskellige ejere - senest den britisk-syriske forretningsmand Simon Halabi, der købte det i 2006. Og nu har det så igen fået ny ejere, idet den franske landbrugsingeniør og forretningsmand Tristan Le Lous og hans familie - ifølge avisen Sud-Quest - har købt det for 150 millioner euro (cirka 1,1 milliarder kr.). Med i købet hører 49 hektar vinmarker.
Nyt vineri
Tristan Le Lous har store planer for slottet - heriblandt et nyt vineri med mulighed for at vinificere de enkelte vinmarksparceller hver for sig.
Cantenac-Brown er et 3. cru slot ifølge 1855-klassificeringen, og det er relativt sjældent, at et af Médocs klassificerede slotte bliver sat til salg.
Tyrkiets dyreste vin
Tyrkisk vin hører man ikke så meget til, men der fremstilles faktisk fremragende vine i Tyrkiet på såvel internationale druer som på nogle af de 600 lokale druer, hvis navne er nærmest umulige af udtale for ikke-tyrkere.
Vinene ligger som regel i den rimelige ende af prisskalaen. Men nu har vinhuset Chamlija, der ligger i Thrakien, lanceret en rødvin, som netop er landet på det britiske marked til en pris, der svarer til 895 kr.
Det er jo kun en lille sjat penge sammenlignet med priserne på fornemme vine fra fx Frankrig, Italien og Spanien. Men det er den absolut dyreste tyrkiske vin til dags dato.
Kun 80 mio. flasker
Django er vinen døbt efter en anerkendt jazzguitarist og komponist, Django Reinhardt. Den er lavet på Cabernet Sauvignon og er en årgang 2016.
Tyrkiet er faktisk et af verdens ældste vinlande - der er fremstillet vin på tyrkisk jord i de sidste 7000 år. Og det område, der i dag er dækket af vinstokke, er på 502.000 hektar - 10% større end USA’s vinmarksareal.
Men desværre ender langt hovedparten af druerne i Tyrkiet som spisedruer, så i alt laves der årligt kun cirka 80 millioner flasker tyrkisk vin mod USA’s 3 milliarder flasker.
Verdens største flaske single malt whisky. Indholdet er en 14 år gammel whisky fra det skotske destilleri Tomintoul. Foto: Tomintoul Distillery.
Verdens største flaske single malt
Hvis man skal have rigtig mange gæster i juledagene - eller bare er vild med whisky - så er chancen der nu for at erhverve verdens største flaske single malt på en online-auktion hos auktionshuset Just Whisky. Man kan lige nå at byde med - auktionen slutter d. 15. december kl. 20.
Det drejer sig om en 1,5 meter høj og 180 kilo tung flaske indeholdende whisky fra det skotske destilleri Tomintoul i byen af samme navn.
Flasken rummer hele 105 liter whisky svarende til 150 almindelige 70 cl’s flasker eller 5250 drammer.
Fjorten mand om tapningen
Whiskyen blev tappet i 2009, hvorefter flasken blev forseglet - et arbejde, der krævede en indsats fra fjorten mand.
Den kolossale flaske var et bestillingsarbejde fra The Clockhouse Restaurant i Tomintoul, der gerne ville have et lidt specielt trækplaster.
Flasken har tidligere - i 2013 - været sat til salg på auktion hos McTear, men den blev trukket tilbage, da budene ikke nåede op på den laveste vurdering på 100.000 pund (cirka 887.000 kr.).
Nu forsøger restauranten sig så igen - og denne gang er flasken sat til salg for ”kun” 15.000 pund (cirka 133.000 kr.). I skrivende stund er højeste bud 7200 pund (cirka 63.800 kr.), så der er et stykke vej igen.
To endnu større flasker
Der er fremstillet endnu større flasker whisky - dog ikke, når det gælder single malt.
Der findes blandt andet en 184 liters flaske af det amerikanske whiskey-mærke Jack Daniel’s, og i 2012 kom en 228 liters flaske af den skotske whisky The Famous Grouse til verden.
Ved at
klikke her kan man byde med på den store Tomintoul-flaske.
Discarded Banana Peel Rum er rom infuseret med ekstrakt fra bananskræller.
Rom på bananskræller
Genbrug er et af de mest anvendte ord globalt i øjeblikket. Og genbrug indgår også i den serie alkoholprodukter, som det skotske whiskyfirma William Grant & Sons, har lanceret.
Discarded (smidt ud) hedder serien, og foreløbig omfatter den Discarded Sweet Cascara, en Vermouth fremstillet på de rester, der bliver til overs af kaffebærret, når først bønnen er fjernet. Og så nyeste skud på stammen, den netop lancerede Discarded Banana Peel Rum, en rom infuseret med bananskræl-ekstrakt.
Får dem fra et aromahus
Bananskrællerne får firmaet fra et stort aromahus, der fremstiller alverdens aromaer til parfumer og fødevarer. Der bruges blandt andet et hav af bananer til produktionen - skrællerne kan man dog ikke bruge, så de er hidtil bare blevet smidt ud.
Nu bliver de tørret, hvorefter de får lov til at gære for til sidst at blive udblødt i alkohol i to uger.
Den ekstrakt, der bliver ud af udblødningen, bliver tilsat caribisk rom, hvorefter blandingen trækker i yderligere to dage.
En yderst populær type rom
Banana Peel Rum, der i første omgang indtager det britiske marked i starten af 2020, er en såkaldt aromatiseret rom, og sådanne rommer bliver ifølge The Spirits Business stadig mere populære. Inden for det seneste år har der været en vækst i salget på 18% i Storbritannien.
Glæden for den type rom følger i kølvandet på de ligeledes yderst populære aromatiserede vodkaer og ginner.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Émile Peynaud.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Émile Peynaud, der revolutionerede den måde, man lavede vin på i Bordeaux. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Émile Peynaud (1912-2004) er blevet kaldt for den moderne ønologis fader.
Han blev født i Madiran og blev allerede som 15-årig fascineret af vinens verden, da han arbejdede som kælderdreng hos négociant-firmaet Maison Calvet. Senere kom han til at samarbejde med firmaets kemiske ingeniør, Jean Ribéreau-Gayon, og sammen udviklede de nye metoder til at analysere, de vine, firmaet købte.
I 1946 - efter afsluttede vinstudier - blev Émile Peynaud professor i ønologi ved universitetet i Bordeaux.
Ud over at holde forelæsninger og skrive i alt 300 videnskabelige afhandlinger om vin fungerede han i de kommende årtier som vinkonsulent for flere hundrede vinslotte i blandt andet Italien, Spanien, Californien, Chile og Peru. Dog befandt de fleste af hans kunder sig i Bordeaux, og det var også her, han sparkede gang i en sand vinrevolution. Blandt de slotte, han rådgav, var top-navne som Château Margaux, Léoville-Las Cases og Lynch-Bages.
I 1950’ernes Bordeaux høstede vinproducenterne typisk druerne tidligt for at undgå råd med det resultat, at de stadig ikke var helt modne. Émile Peynaud fik producenterne overtalt til at høste et par uger senere, da velmodnede druer giver langt mere velafbalancerede vine.
Han lærte dem også vigtigheden af at sortere druerne og kun fremstille vin på druer af god kvalitet og at indføre separat gæring afhængig af vinstokkenes alder og vinmarkernes beliggenhed.
Og så fik han producenterne til at se fordelen ved den malolaktiske gæring - den efterfølgende gæring, der omdanner æblesyren i vinen til den blidere mælkesyre - og lærte dem at kontrollere denne naturlige proces. Dengang var der mange producenter, som anså den malolaktiske gæring for en slags sygdom i vinen.
Émile Peynauds metoder og lærdom vakte også kritiske røster i det traditionelle Bordeaux. Nogle mente, at han ensrettede vinene - man talte endda om en ”Peynaudisering” af Bordeaux-vinene.
Men efterhånden som hans gode råd mundede ud i stadig flere fremragende vine, hendøde kritikken.
Han fik også tid til at skrive to bøger, ”Knowing and Making Wine” og ”The Taste of Wine”. Og i 1990 blev han velfortjent udnævnt til ”Man of the year” af det britiske vinmagasin Decanter.
Hvordan får jeg etiketterne af?
Ligesom alle vi andre har Karsten Christensen gode minder forbundet med vin. Det kan være vine fra ferier eller fester, og etiketterne fra disse vine vil han gerne gemme. Problemet er imidlertid, at mange af etiketterne næsten ikke er til at flå af, fordi de er selvklæbende. Er der en metode? spørger han.
Der er en grund til, at nogle etiketter sidder så godt fast. Det gælder fx champagne-etiketter, der jo ikke må kunne gå af, når flasken står i en isspand.
Men de kan nu komme af alligevel: Sæt flasken i en spand med meget koldt vand, og lad den gerne stå natten over, fx uden døre (hvis det ikke er frostvejr). Kulden blødgør det selvklæbende lag lim og gør det muligt forsigtigt at pille etiketten af.
Man kan også benytte klar selvklæbende film af den slags, biblioteker beskytter deres bøger med. Man lægger filmen på den tørre etiket og kan derefter trække etikettens overflade af, lige til at klæbe ind i en bog.
Ugens vinøse billede
Dette billede har Lisbet Ryg Olsen taget i den gamle sydafrikanske by Tulbagh. Det viser De Oude Drostdy, der er et af byens 32 nationale monumenter. Det smukke gamle hus i nyklassicistisk stil er fra 1806, og oprindelig var det hovedsæde for byens magistrat, indtil guvernøren, Lord Charles Somerset, flyttede regeringen til Worcester, fordi han mente, at han bedre kunne gå på jagt der.
I det smukt restaurerede De Oude Drostdy er der i dag museum, og nede i den gamle slavekælder er der fornemme rum til smagning af vinene fra Drostdy-Hof.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til anker@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
559 Der var vin i karaflerne, da Safavide-hoffet i Isfahan var på skovtur i 1600-tallet (Victoria and Albert Museum, foto © Anker Tiedemann).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 18 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
