Chianti Classicos il gallo nero og nedenunder hanen, som Ghisu har fået rettens dom for ikke at måtte bruge.
En italiensk "hanekamp"
Il gallo nero - den sorte hane - har siden 1924 været det traditionelle symbol for sammenslutningen af vinproducenter i Chianti Classico i Toscana. I alt er der 900 producenter med tilsammen 7000 hektar vinmarker i området, som - hvilket navnet antyder - udgør den klassiske del af Chianti. Det er herfra, de fineste og mest kostbare Chianti-vine stammer, og disse vine har pr. tradition lov til at bære mærket med hanen på flaskehalsen.
I Chianti Classico værner man med næb og klør om il gallo nero, og appellationens vinråd holder et vågent øje med, om der er nogen, der på en eller anden måde misbruger ”deres hane”. Og sker det, så gør vinrådet nøjagtig som Champagnes vinproducentforening, CIVC, (se nyhed længere nede på siden): Det lægger sag an.
Det skete blandt andet i 2017, hvor et firma, Ghisu, havde registreret et vinmærke i Rom med et billede af en hane. Sagen endte ved EU-domstolen i 2020, og nu er dommen faldet, og det blev vinrådet i Chianti Classico, der vandt.
60 sager på femten år
Man kan godt undre sig lidt over dommen, da hanen på firmaets vinmærke slet ikke er sort men farverig og ikke nær så stiliseret som il gallo nero. Med den dom er det nærmest slået fast med syvtommers søm, at billeder af haner i en hvilken som helst udgave kun må anvendes af Chianti Classsico, når det gælder vinens verden.
Det er langt fra første gang, vinrådet i Chianti Classico har lagt sag an for at beskytte il gallo nero - og har vundet. Det er faktisk sket mere end 60 gange i løbet af de sidste femten år.
At det overhovedet blev en sort hane, der blev symbol for Chianti Classico, har rødder tilbage til middelalderen. Her kæmpede de to toskanske byer Firenze og Siena om herredømmet over det frodige Chianti. Efterhånden blev krigsherrerne så trætte af de evige kampe, at de enedes om at lade et hestevæddeløb mellem to ryttere afgøre, hvor grænsen mellem deres områder skulle gå.
En radmager hane
Rytterne skulle starte om morgenen ved hanegal fra hver sin by, og hvor de mødtes, skulle grænsen drages.
Men florentinerne var snedige. De fik fat på en lille sort hane, der var radmager, og som galede konstant, fordi den var så sulten. Så rytteren fra Firenze kunne starte meget tidligt og tilbagelægge en langt større afstand end den sienesiske rytter – de mødtes faktisk i udkanten af Siena.
Firenze fik Chianti og oprettede et militært og administrativt forbund, hvis symbol blev il gallo nero, der så siden hen endte som logo for konsortiet i Chianti Classico.
Det fornemme skrin med de to vine, proptrækkeren af meteorsten, karaffel og vinglas. Foto: Christie's.
Rum-vin til salg
I uge 13 nævnte vi, at tolv flasker fra det fornemme Bordeaux-slot Petrus årgang 2000 var vendt tilbage til jorden efter et fjorten måneder langt ophold på rumstationen International Space Station. Der er tale om vin, der i nyere årgange koster cirka 40.000 kr. flasken.
Nu sætter det firma, der stod bag rum-projektet, Space Cargo Unlimited, en enkelt af disse rum-flasker til salg hos auktionshuset Christie’s, og med i købet får man en af de kontrol-vine, der blev opbevaret under samme forhold (temperatur, mørke osv.) på jorden.
Køberen får dermed mulighed for at smage de to vine op mod hinanden - nøjagtig, som et smagepanel af forskere og vinspecialister allerede har gjort det. Og køberen kan godt forvente, at der vil være en markant forskel på de to vine.
Proptrækker af meteorsten
Ifølge smagepanelet virkede rum-vinen mere udviklet - som om den var to til tre år ældre end ”jord-vinen”. Tanninerne var blødere, og vinen havde en helt speciel blomsteraroma.
Ud over vinene får køberen også en proptrækker fremstillet af en meteorsten samt en karaffel og to vinglas til at nyde vinene af. Hele herligheden leveres i et skrin, der er specialdesignet af Les Ateliers Victor i Paris.
Inde i skrinet, som det har taget 900 timer at kreere, er der et solsystem inspireret af den franske eventyrforfatter Jules Verne, og bag det skjuler der sig et hemmeligt rum med de to kostbare flasker vin.
Skrinet med indhold er vurderet til 720.000 pund (cirka 6,2 millioner kr.), og det beløb, som salget indbringer, går ubeskåret til finansieringen af fremtidige rum-missioner.
Salget foregår via Christie's såkaldte "privat-salg", og der er allerede lukket op for potentielle købere. De kan melde sig ved at
klikke her - hvor man også kan læse mere om vinen og skrinet.
Fiano er en af de syditalienske druer, som der nu eksperimenteres med i det sydfranske Gard. Foto: Wikipedia/Agne27.
Nye druer til Sydfrankrig
Gard IGP (Indication Géographique Protégée) er en sydfransk appellation, der ligger ud til Middelhavet og grænser op til Provence. Der fremstilles frem for alt rosévin, men også rødvin og hvidvin, på en lang række forskellige druer - Grenache, Syrah, Carignan, Mourvèdre, Cabernet Sauvignon, Merlot, Chardonnay og Sauvignon Blanc.
Men til trods for de mange druesorter, har myndighederne i Gard anset det for nødvendigt at eksperimentere med endnu flere. Målet er - ligesom i mange andre vinregioner i verden - at finde frem til sorter, som bedre kan klare det vejrlig, klimaændringerne fører med sig. Især plages området af stadig flere og længerevarende tørkeperioder - i 2019 mistede Gard fx 30% af sin druehøst til tørke. Så for et par uger siden blev der plantet 32 forskellige druer i en forsøgsmark i Saint-Gilles uden for byen Nîmes.
Græske, italienske og georgiske druer
Blandt de nyplantede druer er Negroamaro og Fiano fra Syditalien og Assyrtiko fra Grækenland samt flere druesorter fra Georgien. Planen er, at der i alt skal plantes hele 64 forskellige druer i denne ene vinmark.
Druernes udvikling og modstandsdygtighed over for tørke og diverse vinmarkssygdomme vil blive nøje fulgt i de kommende år, ligesom man vil fremstille små forsøgsportioner af vin på dem.
Håbet er, at man på et tidspunkt kan få områdets vinproducenter til ligeledes på forsøgsbasis at plante nogle af de bedst egnede druer i egne marker.
Dog vil der gå en god rum tid, før nogle af disse druer kan anvendes til kommerciel vinproduktion. Det kræver godkendelse fra Frankrigs appellations-myndighed, INAO (Institut national de l'origine et de la qualité), hvilket godt kan tage adskillige år.
Tysk vin årgang 2020
Nye tal fra Deutsches Weininstitut (DWI) viser, at høstmængden af druer i Tyskland i 2020 er blevet forvandlet til 8,5 millioner hektoliter vin. Det svarer til cirka 1 milliard flasker, og det er 2% mindre end gennemsnittet for de sidste ti år - men 2% mere end i 2019. Nedenfor bringer vi lidt flere fakta om den tyske årgang 2020. Og ved at
klikke her kan man se et skema over høstmængderne i de enkelte regioner.
Fire facts
* To tredjedele af høsten bestod af hvidvinsdruer, og den sidste tredjedel derfor af blå druer.
* Den absolutte favorit-drue blandt vinproducenterne er og bliver Riesling, som udgjorde cirka en fjerdedel af høstmængden. På andenpladsen kom Müller-Thurgau efterfulgt af Dornfelder, Spätburgunder og Grauburgunder.
* Det var Rheinhessen, der tegnede sig for den største del af høsten, nemlig 2,5 mio. hektoliter (cirka 333 mio. flasker) i tæt kapløb med Pfalz. På tredjepladsen lå Baden.
* Nogle regioner fremstillede langt mere af årgang 2020 i forhold til produktionen i 2019 - andre væsentligt mindre. I Mosel fx blev der fremstillet hele 33% mere vin, mens Frankens høstmængde faldt med 22% på grund af hård forårsfrost i regionen.
Bardisken i loungen i et af flyselskabet Emirates fly.
Smageevnen forringes med 30%
Der er sikkert rigtig mange, der her og nu glæder sig til, når de igen kan sætte sig i flyet og tage på ferie sydpå. Og startskuddet for ferien er ofte et glas vin eller en drink, når serveringsvognen triller ned gennem kabinen.
Men hvis man fx bestiller et glas champagne, kan det godt være, man synes den er noget tynd. Det er nemlig langt fra alle vine, der egner sig til at blive nydt på flyturen - og det gælder både dem med og uden bobler.
Flere undersøgelser har vist, at vores evne til at smage forskellige aromaer reduceres med op til 30%, når vi er om bord i flyet, hvilket skyldes den vedvarende høje larm, som der jo er i en flykabine.
Bedst med kraftige champagner
Ved en af disse undersøgelser, der blev udført for det private britiske luftfartsselskab ConnectJets, blev en række udvalgte hvidvine, rødvine og champagner smagt henholdsvis på landjorden og i luften i en flykabine.
Det viste sig, at smagen af de enkelte vine virkede langt mere afdæmpet i flykabinen, ligesom aromaen fladede ud. Til gengæld blev fadpræget i rødvinene mere markant.
De vine, der klarede sig bedst om bord, var dem med en kraftig og koncentreret smag med masser af frugt.
Når det gælder champagne, er det ligeledes de kraftigere typer, hvor Pinot Noir er den dominerende drue, der bedst kan hamle op med kabinetrykket (fortsættes nedenfor...).
Bloody Mary hitter
Der sker således noget med vores smagsopfattelse under flyturen, og ifølge en tidligere undersøgelse fra Centre for the Study of the Senses ved University of London, bestiller en relativt stor del af denne verdens flypassagerer et glas tomatjuice eller en Bloody Mary, den klassiske drink, der består af tomatjuice, vodka og et skvæt Worcestersauce.
De britiske forskere udspurgte både flypersonale og passagerer, og fra flere af sidstnævnte lød det, at de normalt aldrig eller kun sjældent drak Bloody Mary eller tomatjuice på landjorden. Flypersonalet ytrede også, at der blev tømt adskillige kartoner tomatjuice på en enkelt flytur.
Umami er årsagen
Årsagen til den store glæde for tomatjuice på flyturen var ifølge forskerne, at den reducerede evne til at smage forskellige aromaer ikke påvirker smagen af tomater. Det skyldes tomaternes meget høje indhold af umami, den femte smag, der nærmest kan betegnes som krydret. De fire andre er som bekendt salt, sur, sød og bitter. Især tomaternes kerner indeholder meget umami, som jo kommer med, når de presses til juice.
Umami virker som en naturlig smagsforstærker, der fremhæver de andre smage - hvilket gør, at man trods larmen i kabinen stadig får den fulde fornøjelse af tomatsmagen.
En Bloody Mary kan man jo altid bestille om bord, men hvis man ikke lige rejser på business class eller første klasse, er vinvalget jo ofte begrænset til rød, hvid eller rosé af et enkelt eller to forskellige mærker. Og så må man jo håbe, at flyselskabet har taget højde for den nedsatte smagsevne under deres udvælgelse af vinene - hvilket flere af selskaberne rent faktisk gør i dag.
Ud fra de huller i muren, som de væltede vintanke havde forårsaget, fossede de 50.000 liter vin. Fra den lille film på YouTube.
Tank med 50.000 liter vin kollapsede
Det sker heldigvis sjældent, men det skete for nylig for den sydafrikanske vinproducent Darling Cellars: En meget stor vintank med 50.000 liter vin væltede i vineriet - og rev endnu et par tanke med sig i faldet.
Selv om en hel del vin - heriblandt en god portion af årgang 2020 - nu er gået tabt, er der ifølge Darling Cellars ikke umiddelbart nogen problemer med leverancer af vin til de mange forhandlere verden over - hvilket også vil sige danske forhandlere. Og frem for alt, så glæder man sig over, at der ikke var medarbejdere i nærheden af tanken, da den kollapsede.
News24 har lagt en lille film på YouTube, der viser den kolossale vinsø og de ødelagte mure i vineriet, som ulykken har forårsaget.
Tapasbar-kæden Champanillos logo.
Champagne i harme over Champanillo
Vinproducentforeningen i Champagne, Comité Champagne (CIVC), gør en ihærdig indsats for at værne om sine medlemmers rettigheder. Betegnelsen Champagne har fået EU’s stempel som en beskyttet geografisk betegnelse, hvilket betyder, at den ikke må anvendes på andre flasker end dem, der fremstilles i Champagne - eller i det hele taget på andre produkter. Misbruges betegnelsen, er foreningen straks ude med riven.
Gennem årene har CIVC således ført sager mod producenter af alt fra vin til shampoo. Også produkter, hvis navne ligger tæt opad navnet på den berømte mousserende vin, er kommet i miskredit og er endt med retssager.
Nu og her gælder det en lille tapasbar-kæde i Catalonien, der har valgt at kalde sig for Champanillo - hvilket betyder ”lille champagne”.
Champagneglas i logoet
I kædens logo ses også to champagneglas af den flade skålformede type, den såkaldte coupe.
CIVC har for nogen tid siden lagt sag an, men ifølge Wine-Searcher er der noget, der tyder på, at bar-kæden vil vinde sagen. Foreløbig har Giovanni Pitruzzella, der er generaladvokat ved den Europæiske Unions Domstol, og som varetager sagen, ytret, at han ikke mener, der er noget at komme efter. Ifølge ham adskiller endelsen ”illo” i Champanillo sig både visuelt og fonetisk fra betegnelsen Champagne.
Intet er dog afgjort, før EU-domstolen har afsagt sin dom - hvilket forventes at ske inden for et par uger.
Champagne-byen i Schweiz
Det kan godt være, at CIVC ikke vinder over den catalonske tapasbar-kæde, men så kan foreningen jo glæde sig over en anden sejr, nemlig den over den lille vinby Champagne ved Neuburg-søen i den schweiziske kanton Vaud.
Byen, der kun har omkring 600 indbyggere, har haft sit navn i hvert fald siden 1213, så det er der ingen, der kan opponere imod. Men da myndighederne i Vaud i januar i år indførte en appellation for de hvidvine, der fremstilles i Champagne og omegn, var CIVC der på pletten med en klage. Myndighederne bøjede sig og droppede appellationen igen.
Schwezisk "Vin de Champagne"
Striden mellem de franske champagne-producenter og Champagne i Schweiz går dog endnu længere tilbage. Siden tidernes morgen havde vinbønderne i den lille by skrevet ”Vin de Champagne” på etiketterne af deres hvidvins-flasker. Men da en ny aftale mellem EU og Schweiz kom i stand i 2002, blev det påbudt de schweiziske Champagne-bønder at stoppe med at bruge betegnelsen.
Vinbønderne havde dog ikke til sinds at bøje nakken. De indklagede afgørelsen for EU-domstolen for at få den kendt ugyldig, så de forsat kunne sælge deres 280.000 flasker vin om året med navnet Champagne på etiketterne.
Men de tabte sagen, og har siden da måttet sælge deres vin under navnet Libre-Champ - hvilket medførte et drastisk fald i salget af flasker.
Nu har schweizerne så også tabt sagen om en Champagne-appellation.
Sådan ser det ud, når folk i de tyske indkøbscentre er på VR-vinrejse i hjemlandet. Foto: DWI.
Roadshow med Virtual Reality
Hvis man i sommerens løb befinder sig i et indkøbscenter i en af de større tyske byer og ser nogle mennesker med VR-briller, er de højst sandsynligt på en 360 grader virtuel vinrejse. Nogle af dem vil sikkert mumle noget i retning af "hold da op", "fantastisk" og "neeej, hvor utroligt".
Deutsches Weininstitut (DWI), hvis job det er at markedsføre tysk vin i ind- og udland, turer nemlig Tyskland rundt med et VR-roadshow fra og med 17. juni. Showet stopper i udvalgte indkøbscentre i München, Hamborg, Berlin, Dresden, Aachen osv., og ud over en VR-brille får folk også udleveret høretelefoner. Og så kan rejsen til en af de i alt tretten tyske vinregioner begynde.
Når man ser gennem VR-brillen, befinder man sig midt i vinmarken, er med til at høste, sidder på traktorladet, kommer med ind i vineriet eller ned i fadkælderen hos de vinproducenter, der medvirker i filmene.
Info-materiale og vinprøver
I de indkøbscentre, DWI besøger, sættes der en stand op med brochurer og andet informationsmateriale om de tyske vinregioner. Og så bydes der på smagsprøver af en række forskellige vine.
Deutsches Weininstitut viser på sin hjemmeside
en plan (på tysk) over, hvilke indkøbscentre, der får besøg og hvornår. Hvis nu man skulle være i nærheden…
Whisky med "finish" af top-Chardonnay
Siden 1843 har der været gang i destillationsapparaterne hos whiskydestilleriet Glenmorangie i det skotske højland. Destilleriet er ikke mindst kendt for sine mange forskellige ”wood finishings” (fad-afrundinger), hvilket betyder, at whiskyen i den sidste del af modningsprocessen hældes på fade, der har indeholdt portvin, sherry, madeira eller anden vin.
Disse fade giver whiskyen en sidste karakteristisk "finish", der vil være forskellig alt efter hvilke fade, der er blevet brugt.
Glenmorangie var det første destilleri i Skotland, der i 1994 eksperimenterede med finish-lagringer. Og nu har destilleriet lanceret en 25 år gammel single malt whisky, som har fået sin ”finish” i Chardonnay-fade fra et top-vinhus i Californien.
15.000 kr. flasken
Vinhuset er Sonoma-Cutrer Vineyards, der er berømmet for sine hvidvine i Bourgogne-stil på Chardonnay, så det er bestemt et velvalgt vinhus, Glenmorangie har valgt at samarbejde med.
Destilleriet købte seks fade à 225 liter af Sonoma Cutrer Vineyards i 2005 til brug for den særlige ”finish”.
Ifølge destilleriets master destiller, Bill Lumsden, har Glenmorangie Sonoma-Cutrer Reserve 25 Year Old, hvilket er whiskyens fulde navn, fået en lækker cremethed af at få den sidste modning i fadene.
Der er kun fremstillet 1000 flasker af whiskyen, som nu vil blive fordelt til udvalgte forhandlere rundt om i verden. Prisen for en flaske er 1750 pund (cirka 15.000 kr.).
Sidste år lancerede Glenmorangie en whisky, som havde fået sin ”finish” på fade, der havde indeholdt sød ungarsk Tokaj-vin. Det skulle have givet whiskyen så megen sødme, at den er perfekt til et stykke kage.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
David Tofterup.
VinAvisens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en
særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
David Tofterup (f. 1975) har interesseret sig for vin, siden han var otte år gammel. Mens andre børn legede med Lego, stod han i supermarkedets vinafdeling og så betaget på de fine flasker og etiketter. Og han fulgte levende med, når hans far på hjemmebane forsøgte sig med vinfremstilling på tørrede frugter.
Efter endt vinkyperuddannelse hos Taster Wine i 1998 rejste han ud i verden for at arbejde under fremmede himmelstrøg.
Turen gik over Spanien og Frankrig til Chile, hvor han fik job som assisterende vinmager hos førende vinhuse - heriblandt chilenske Viña Tarapaca. Efter nogle år tog han videre til Californien og til et arbejde som kældermester hos Foley Family Wines i Santa Rita Hills AVA.
Ved udgangen af 2001 vendte David Tofterup tilbage til Spanien, og som chefvinmager hos Hammeken Cellars skabte han vinhusets mere end 200 prisbelønnede vine.
Siden 2019 har David Tofterup sammen med sin bror,
Jonas Tofterup MW. givet familiens vinhus, Bodegas Trenza, (grundlagt 2006) al sin opmærksomhed. Bodegas Trenza er i dag anerkendt internationalt for sine kvalitets-vine - heriblandt nogle af Spaniens bedste Monastrell-vine som fx “Rizado” og “Trenza”.
David Tofterup er af den spanske forening UEC (Unión Española de Catadores) blevet kåret som årets vinmager af unge vine, som den eneste ikke spanier og endda to gange for årgang 2015 og 2017.
Sideløbende med arbejdet er David Tofterup i fuld gang med WSET Diploma og Weinakademiker studiet ved vinakademiet i Rust, østrig.
Vinoplevelser hører også fritiden til, men derfor bliver der alligevel tid til at slappe af med hustruen Jennifer og deres to drenge, Adam og Parker - samt en svømmetur i Middelhavet og mountainbiking i de omkringliggende bjerge.
Adresse: Bodegas Trenza, Calle Felix Mendelssohn 8, E-03730 Javea-Alicante, Spanien, tlf.: +34 690.094.814, e-mail:
david@bodegastrenza.com,
http://bodegastrenza.com.
Edward Vernon, malet af Thomas Gainsborough (udsnit).
Hvorfor hedder det grog?
Lars Petersen har smagt en grog, lavet på rom og lime, og vil godt vide, hvorfor drikken kaldes grog.
Det skyldes en frakke, som blev båret af en engelsk admiral. Men lad os tage historien forfra:
I den britiske flåde fik matroserne deres daglige ration af rom, men i 1740 kom der nye regler, indført af admiral Edward Vernon (1684-1757). Han bestemte, at rommen herefterdags skulle fortyndes med vand, og da vandet dengang ikke smagte særlig godt, skulle man tilsætte citron- eller limesaft.
Med de mange C-vitaminer fra frugterne indførte admiralen – uden at vide det – et effektivt middel mod skørbug, og meget snart opdagede man, at admiral Vernons matroser var sundere end i resten af den britiske flåde. Og så gik man generelt over til hans opskrift.
Nu havde admiralen et kælenavn blandt mandskabet. De kaldte ham Old Grog på grund af hans frakke, der var syet af grogram, et kraftigt stof af silke blandet med uld og gjort vandtæt og stift med gummi.
Old Grog hed admiralen, og derfra var der ikke langt til, at hans drik blev kaldt grog.
Ugens vinøse billede
På en rejse i det sydfranske Languedoc-Roussillon tog John Koudal dette billede af det lokale vinbroderskab i Puisserguier, der gik gennem landsbyen i en festlig procession. Broderskabet blev grundlagt i 1990, og at det handler om vin ses tydeligt på de nypudsede tastevins (smagekopper af sølv), som brødrene har hængende om halsen.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
632
Et lille nyt skud på en vinstok hos Jordan Vineyard & Winery i Californien varsler forårets komme (foto © Jordan Vineyard & Winery).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 25 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
