Doug Shafer i Shafer Vineyards's fadkælder.
Sydkoreansk firma køber berømt vinhus
I Frankrig og Italien er det ofte tredje, fjerde eller måske femte generation i én og samme familie, der står i spidsen for vinhuset eller vinslottet. Sådan er det ikke i Californien – det er kun sjældent, at tredje generation når at sætte sig i direktørstolen, før vinhuset er solgt til anden side.
Og det er netop det, der er sket for det berømte Shafer Vineyards i Stags Leap District i Napa Valley. Anden generation, Doug Shafer, har valgt at sælge det, og køberen er en storcenterkæde i Sydkorea, Shinsegae, som ifølge Wine-Searcher har betalt 250 millioner dollars (cirka 1,6 milliarder kr.) for vinhuset.
Eksport til Sydkorea
Shafer Vineyards blev grundlagt i 1972 af John Shafer, der døde som 94-årige i 2019, og som ved lidt af et tilfælde skabte en berømt vin. Ham og vinen kan man læse mere om i denne uges Hall of Fame længere nede på siden.
Doug Shafer og vinhusets mangeårige vinmager, Elias Fernandez, vil også fremover være at finde i vinhusets medarbejderstab.
Man hører med jævne mellemrum om kinesiske rigmænd og firmaer, der køber vinslotte i Bordeaux – blandt andet med det formål at eksportere vinene til Kina. Og man kan godt forestille sig, at Shinsegae også har tænkt sig at sende endel af Shafer Vineyards's berømmede vine til Sydkorea.
Et stigende vinforbrug
Sydkoreanerne har ganske vist ikke noget stort vinforbrug – i gennemsnit lyder det på 0,9 liter årligt mod fx amerikanernes 12 årlige liter. Men mens vinforbruget stort set over alt i verden er faldet gennem de sidste ti år, er det steget i Sydkorea, og alt tyder på, at væksten vil fortsætte. Det er især kvalitets-vine i den dyre ende af prisskalaen, der finder afsætning i det asiatiske land.
I 2005 købte den sydkoreanske forretningsmand Hi Sang Lee det californiske vinhus Livingston Moffitt, som han omdøbte til Dana Estates. Hovedparten af de meget dyre vine fra dette vinhus eksporteres i dag til Sydkorea.
Herhjemme findes Spekboom som små potteplanter. Visse steder i Cape-regionen i Sydafrika breder planten sig lystigt og kan ende som kæmpestore buske. Foto: Wikipidia/Abu Shawka.
En "vidunder-plante"
Buskportulak (Portulacaria afra) er en dekorativ sukkulent med brunrøde grene og små tykke grønne blade.
Den stammer fra Sydafrika, og i Cape-regionen er stadig flere vinproducenter ifølge The Drinks Business begyndt at plante den mellem rækkerne af vinstokke samt andre steder på deres ejendomme - og det er ikke, fordi den er dekorativ. Buskportulak - eller Spekboom, som man kalder den i Sydafrika - er faktisk verdens mest CO2-absorberende plante og dermed oplagt at bringe på banen i kampen mod klimaforandringerne.
Sluger 15 tons CO2
En hektar fuldt udvoksede Spekboom kan hvert år fjerne op til 15 tons CO2 fra atmosfæren, hvilket er 7,5 gange så meget som en hektar velvoksen skov. Planten behøver også kun ganske lidt vand, da den er en sukkulent og dermed holder længe på vandet i sine blade.
Hos Boplaas Family Vineyards i Klein Karoo, der er et varmt og tørt område, er man gået i gang med at plante masser af Spekboom. Og når kunderne køber vin hus vinhuset, medfølger der en stikling af planten, som de kan plante hos sig selv og dermed være med til at bekæmpe den globale opvarmning.
Har opkaldt sin vin efter planten
Boplass Family Vineyards vil også begynde at dele gratis stiklinger ud til enhver, der deltager i en vinsmagning hos producenten. I alt regner man med at have plantet en million Spekboom inden 2025 - såvel på egen jord som via uddeling af stiklinger.
Et andet sydafrikansk vinhus, Journey’s End Vineyards, har siden september 2021 plantet mere end 6000 Spekboom på sine jorde, og af lutter begejstring for denne ”CO2-svamp” har man valgt at kalde husets nye vin, Spekboom Sauvignon Blanc 2021.
Etiketten på dronningens mousserende vin er prydet med broderede kornaks.
Dronningens egne bobler
Den britiske dronning Elizabeth kan som bekendt fejre sit 70 års jubilæum som regent. I den forbindelse bliver der naturligvis lanceret en større mængde genstande, som royalt sindede britiske borgere kan købe til minde om jubilæet. Som vi nævnte
i uge 5 omfatter disse genstande blandt andet et par skålformede champagneglas.
Nu har Buckingham Palace også sørget for, at der kan komme royale bobler i glassene i form af ”dronningens helt egen” mousserende vin.
Vinen, der selvfølgelig er britisk, er fremstillet på champagne-druerne Chardonnay, Pinot Noir og Meunier – og på champagnemetoden med anden gæring på flaske.
Etiketten er også meget royal. Den er broderet med guld- og sølvtråd i et mønster, som er inspireret af dronningens kroningsdragt fra 1953.
Prisen for en flaske, der kan købes hos Royal Collection Shop, er 39 pund (cirka 347 kr.).
Blød som satin
I sidste uge bragte vi en artikel om Franciacorta - den italienske appellation, der er berømt for sine mousserende vine. I den forbindelse nævnte vi, at hvis der står ”Satèn” på etiketten af flasken, betyder det, at vinen udelukkende er fremstillet på grønne druer. Hertil har Frederik Dehlholm, hvis vinfirma, Dehlholm Vin, har importeret italiensk vin og champagne i de sidste femten år, en tilføjelse.
Han skriver, at ud over det med, at der kun er brugt grønne druer, er trykket i en flaske Franciacorta Satèn også lavere, nemlig kun 4,5 bar i modsætning til de 6 bar, som findes i en almindelig Franciacorta-vin – og i champagne for den sags skyld. Det gør, at vinen er blødere ligesom ”satèn” (satin på italiensk).
Frederik Dehlholm nævner også, at Franciacorta findes i tørhedskategorien Pas Dose eller Extra Brut, som svarer til champagne-kategorierne Brut Nature eller Extra Brut.
Foto: Château d'Yquem.
De søde vines problem
Der var engang, hvor det var et ”must” at afslutte et måltid med en dessert – og sød vin skulle der selvfølgelig til. I dag er der rigtig mange, der springer desserten over – eller i hvert fald dropper den søde vin.
Derfor gælder det for denne verdens producenter af sød vin om også at markedsføre vinene som udmærkede ledsagere til andre retter eller som et hygge-glas uden for måltiderne. Det er netop, hvad producenten af verdens mest berømte søde vin, Château d’Yquem, forsøger at gøre.
Firmaet Moët Hennessy, der ejer vinslottet, som ligger i Sauternes, vil også vise omverdenen, at den søde vin ikke kun er en oplagt gemme-vin, men også er en nydelse i yngre årgange. For ganske vist kan man gemme en flaske Yquem i 100 år eller mere, men hvis man drikker den ung, får man nogle liflige friske noter med i købet, lyder det fra firmaets marketing- og salgsdirektør, Mathieu Jullien.
En kampagne for Yquem
Derfor har Moët Hennessy nu lanceret en ny kampagne i forbindelse med frigivelsen af årgang 2019.
35 førende restauranter rundt om i verden vil få tildelt et antal flasker, hvis indhold udelukkende må serveres glas-vis til gæsterne. Og det må ikke være til desserter, men til en skræddersyet forret eller hovedret, som er et perfekt match til vinens sødme.
Moët Hennessy har allerede afprøvet ideen i Four Seasons Hotel i Hong Kong, og det skulle efter sigende have været en succes. I løbet af tre uger blev der tømt en flaske Yquem i flaskestørrelsen Impérial (6 liter eller 8 normale flasker). Nu gælder det så alle de andre restauranter.
Hotellets pris for et glas af den søde vin lå på det, der svarer til cirka 370 kr. for 7 cl og 595 kr. for 12 cl. Yquem er og bliver en kostbar vin, hvilket skyldes dens fremstillingsmetode. En flaske af årgang 2018 kan herhjemme fås for omkring 3700 kr.
Hvad mener VinAvisens læsere?
Endnu en nyhed, når det gælder den nye årgang 2019, er blandingen af druer. Vinen laves på Sémillon og Sauvignon Blanc, hvor førstnævnte drue giver vinen tyngde, kraft og stor sødme. Sauvignon Blanc, som altid spiller andenviolin, tilfører friskhed og syre. Ifølge Château d’Yquems kældermester, Sandrine Garbay, har man i den nye årgang tilsat hele 45% Sauvignon Blanc, hvilket er den største andel af druen nogensinde.
Og som hun siger, så vil denne friske, syreholdige drue på grund af klimaændringerne fremover komme til at spille en stadig større rolle i den søde vin.
Gad vide, hvor udbredt det er herhjemme at droppe den søde vin til desserten, og er vi mon så småt begyndt at nyde søde vine til andet end dessert såvel på hjemme- som udebane? Er der i så fald nogle særligt gode kombinationer? Vi hører meget gerne fra VinAvisens læsere på
info@vinavisen.dk.
Vigtige ændringer i rapport
I uge 6 nævnte vi, at EU-parlamentet skulle stemme om en rapport, der – hvis den blev vedtaget – kunne medføre nye skærpede restriktioner for kategorien vin- og spiritus. Rapporten er udført af Special Committee on Beating Cancer (BECA), og den skal indgå i EU’s fremtidige plan mod bekæmpelse af kræft. Et af målene er at reducere skadeligt alkoholforbrug med 10% inden 2025.
I rapporten stod der blandt andet, at der ”ikke er noget forsvarligt niveau for alkoholindtag, når det gælder om at forhindre kræft”, og det anbefaledes, at vin- og spiritusflasker blev forsynet med advarsler à la dem på cigaretpakkerne.
Rapportens ordlyd omkring alkohol bygger på en (meget omdiskuteret) undersøgelse fra 2016, der fastslog, at 10% af alle kræfttilfælde hos mænd og 3% hos kvinder skyldes alkoholforbrug.
Afstemningen fandt sted d. 14. februar, hvor rapporten blev godkendt, dog først efter man havde foretaget nogle meget vigtige ændringer.
Advarslerne droppet
Flere sydeuropæiske parlamentsmedlemmer var ifølge Decanter bestyrtede over, at man i rapporten satte lighedstegn mellem faren ved at ryge og det at drikke vin og anden alkohol i selv de mindste mængder. Og de startede derfor en modkampagne før afstemningen – en kampagne, som blev vel modtaget af en meget stor del af de andre medlemmer.
Det endte med, at rapporten først blev vedtaget efter, at anbefalingen af helbredsadvarsler på vin- og spiritusflasker var strøget og erstattet af opfordringer på flaskerne til et moderat alkoholforbrug.
Ligeledes forlangte man, at teksten blev ændret til, at det kun er et overdrevent alkoholforbrug, der er skadeligt og ikke ”ethvert forbrug”.
Der findes uendeligt mange hybriddruer - hvilke, der måske bliver tilladt i Bordeaux, vides ikke. Den her viste hybriddrue er Marechal Foch, der er resistent over for svampesygdomme. Foto: Wikipedia/James Ellison.
Hybriddruer i Bordeaux
Som vi nævnte
i uge 43, har den franske appellationsmyndighed INAO godkendt yderligere seks druer til dyrkning og vinfremstilling i appellationerne Bordeaux og Bordeaux Supérieur. Det drejer sig om de blå druer Arinarnoa, Castets, Marselan og Touriga Nacional samt hvidvinsdruerne Alvarinho og Liliorila.
Årsagen er klimaændringerne, der gør det nødvendigt at have en bredere palet af druer at vælge imellem, når den endelige vin skal blandes.
Ifølge Vitisphere er det sandsynligt, at en række hybriddruer ligeledes vil blive godkendt til dyrkning og vinfremstilling i de to appellationer.
Og det er opsigtsvækkende, da der i Frankrig har været forbud mod at lave vin på disse krydsede druer siden 1950’erne med den mærkværdige påstand, at de var ”usunde for sjæl og legeme”. Før da blev der dyrket en hel del hybriddruer i de franske vindistrikter.
Giver god mening
Der findes en gruppe franske producenter, der aldrig er holdt op med at anvende hybriddruer til deres vin, og som i årtier har kæmpet for at få druerne tilladt på fransk jord. Myndighederne forsøger med jævne mellemrum at få producenterne til at hive vinstokkene med de forbudte druer op ved rode – men forgæves. At sælge vinene på hybriddruerne er naturligvis udelukket.
At myndighederne i Bordeaux nu alvorligt overvejer at ophæve forbuddet for nogle af hybriddruernes vedkommende giver god mening. Flere af disse druer er resistente over for meldug og andre svampesygdomme – et problem, der i de senere år er blevet stadig mere udbredt i de europæiske vinmarker.
INAO skal også ind over
I begyndelsen af marts mødes Bordeauxs Organisme de Défense et de Gestion (ODG), en organisation, der håndhæver appellationsreglerne i de enkelte franske vindistrikter. Og ved dette møde vil man tage stilling til, om nogle af hybriddruerne kan slutte sig til listen af tilladte druer i Bordeaux og Bordeaux Supérieur. Det endelige punktum er dog ikke sat, før INAO også har godkendt druerne.
Fra vin til chokoladebar
Vi har tidligere nævnt, hvordan de drue-rester, skind, kerner og stilke, der bliver til overs fra vinfremstillingen, kan genanvendes - fx til et næringsrigt dyrefoder eller et materiale, der kan bruges ligesom pap. Hvert år efterlader den globale vinindustri cirka 4,5 milliarder kg drue-rester, så der er rigeligt at eksperimentere med, når det gælder genanvendelse.
Senest har to firmaer i Californien - der efterlader cirka 376.000 kg drue-rester - slået sig sammen om at fremstille chokolade med rester fra fremstillingen af Chardonnay-vin som ingrediens. Nyskabelsens navn er "Vine to Bar".
Det ene firma er Jackson Family Wines, som leverer drue-resterne, det andet Sonomaceuticals, der omdanner resterne til et pulver ved at rense, tørre og male dem i en mølle.
Ti år undervejs
Det har taget ti år og (utroligt nok) kostet 10 millioner dollars (cirka 66 mio. kr.) at forvandle Chadonnay-resterne til det perfekte pulver. Og da først man havde pulveret, begyndte man at eksperimentere med brugen af det.
I første omgang blev det tilsat kager og brød, men pulveret ændrede konsistensen af begge dele i en negativ retning. Chokolade viste sig at være det bedste match. Chardonnay-pulveret skulle efter sigende reducere dens bitterhed og give den nogle delikate frugtnoter ved tilsætning af kun 15% pulver i chokolademassen.
Hjulet er fra rapporten og viser de forskellige druers andel i 2021-høsten i Californien. Det store røde felt er "andre druer", men blandt de navngivne er Chardonnay størst (grøn), hvorefter kommer Cabernet Sauvignon (violet) og Zinfandel (blågrøn).
Høsten i Californien 2021
Hvert år udgiver myndighederne i Californien en meget udførlig rapport om statens druehøst – hvilket vil sige en høst, der udgør cirka 90% af den totale høst i USA.
Rapporten for 2021 er netop udkommet, og den kan læses i sin helhed ved at klikke her.
I alt blev der høstet 3,9 millioner tons druer, hvilket var en stigning på 8,7% i forhold til 2020. Alligevel var høsten den næst mindste i de sidste ti år.
Rødvinsdruerne udgjorde hovedparten af høsten, nemlig 2 mio. tons – hvilket er 10,7% mere end året før. Der blev høstet 1,6 mio. tons hvidvinsdruer. Resten af høstmængden bestod af spisedruer og druer til fremstilling af rosiner. Nedenfor bringer vi nogle af de øvrige interessante oplysninger fra rapporten.
Fem facts fra rapporten
* Chardonnay er Californiens førende drue, og i 2021 udgjorde den 16% af den totale høstmængde. Dernæst fulgte Cabernet Sauvignon med 15,3% og Zinfandel med 8,5%.
* Den grønne drue Colombard, der er af fransk oprindelse, lå med 6,5% af høsten på en fjerdeplads over statens mest udbredte druer, men hvis vi skruer tiden 30 år tilbage, udgjorde druen 24% af høstmængden. Sidste år faldt mængden af Colombard-druer drastisk i forhold til 2020, idet drueavlere og vinproducenter nedlægger store arealer med druen for at genplante med andre druer.
* Høstmængden af Cabernet Sauvignon var blandt de større - i Napa, som er berømt for sine rødvine på druen, blev der høstet 35% flere druer end i 2020, hvor distriktet var plaget af ildebrande.
* Arealet af Pinot Noir vokser fortsat i Californien. Høsten var stor sidste år, og i Sonoma blev der høstet hele 63% flere Pinot Noir-druer end i 2020.
* Der er dårligt nyt for dem, der holder af californiske hvidvine på Sauvignon Blanc - her var høsten i 2021 nemlig blandt de mindste nogensinde. En af årsagerne er, at stadig flere drueavlere går uden om druen, når der skal plantes nye vinplanter, idet den ikke indbringer så høje priser som fx Chardonnay og Cabernet Sauvignon.
Det er ikke dobbelt guyot
Sidste uges vinøse billede viste beskæring og opbinding af vinstokke i en vinmark i Navarra. Vi skrev, at den viste opbindingsmetode kaldes for dobbelt guyot. Men det er ifølge Børge Alstrup, der er sekretær i Foreningen Dansk Vin, ikke korrekt:
- Ved dobbelt guyot er det sidste års skud, der bindes ned til bæretråden, ikke ældre plantedele som på billedet, skriver han.
- På det viste billede er det flere år gamle dele, der er bundet til bæretråden, og den beskæringsmetode kaldes dobbelt cordon. De frugtbærende skud på vin kommer altid fra sidste års skud. Derfor er der også små "tappe" af seneste års skud på de to cordon-dele. Ved guyot er der "kun" knopperne.
Vi siger tak for rettelsen og ”genudsender” hermed billedet.
Den lille golde Hans Ø med den store canadiske ø Ellesmere i baggrunden. Foto: Wikipedia/Toubletap.
Kampen om en ø
Man skulle ikke tro, at der var rift om en lille gold ubeboet ø på 1,3 kvadratkilometer. Men det er der faktisk om Hans Ø, som ligger midt i Kennedy Kanalen mellem Grønland og Canada.
Siden 1930 har både Danmark og Canada gjort krav på øen, uden at nå til enighed om, hvem der ejer den, og siden 1973 har det gensidige krav udmøntet sig i et lidt specielt ritual. På skift har danske og canadiske soldater besøgt øen, plantet deres respektive flag og har sat henholdsvis en flaske snaps og en flaske whisky ved flaget.
”Whiskykrigen” er denne årelange strid blevet kaldt – og det er bestemt ikke noget, man bryder sig om hos Danmarks største whiskyproducent, Stauning Whisky i Skjern. Så nu er destilleriet gået i kamp mod kampen om Hans Ø.
Whisky og krig hører ikke sammen
Ifølge medstifter af Stauning Whisky, Alex Højrup Munch, er whisky ikke grobund for krig men for fællesskab. Og i en
video på YouTube opfordrer han til, at Canada og Danmark lægger stridsøkserne og én gang for alle finder ud af, hvem der ejer Hans Ø.
For at understrege sagens alvor - og som et forsøg på at sætte gang i nogle forhandlinger mellem Danmarks og Canadas regeringer - har Stauning Whisky valgt at stoppe sin produktion en enkelt dag. Og det bliver ikke en hvilken som helst dag men selveste World Whisky Day d. 21. maj.
I videofilmen opfordrer Højrup Munch whiskydestillerier over hele verden til at følge trop med en nedlukning af produktionen i protest mod striden om øen.
Den ene dags produktionsstop vil koste Stauning Whisky omkring 1,5 mio. kroner. Men det er destilleriet parat til at ofte for den gode sags skyld.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
John Ream Shafer.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til John Shafer, manden bag en af Napa Valleys store kult-vine. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
John Ream Shafer (1924-2019) var manden bag en af Californiens store kultvine. Han voksede op i Chicago og meldte sig som kun 17-årig til Army Air Forces, hvor han under anden verdenskrig var pilot i de bombefly, der bombede Tyskland.
Efter krigen blev han uddannet ingeniør fra Cornell University men endte i forlæggerbranchen i Chicago, hvor han forblev i 23 år.
I 1972 - i en alder af 47 år - sagde han farvel til skrivebordsarbejdet. Han havde besluttet sig for at blive vinbonde og flyttede sammen med sin familie til det dengang ikke så kendte Napa Valley, hvor flere vinproducenter og drueavlere netop var begyndt at slå sig ned.
Her købte John Shafer en 12 hektar stor vinmark i Stags Leap-området, og gennem 1970’erne genplantede han marken med Cabernet Sauvignon. Samtidig satte han sig ind i vindyrkning og vinfremstilling, noget han ikke havde begreb om, da han søsatte sit vinprojekt.
Da Shafer Vineyards i 1978 stod over for sin første druehøst, havde John Shafer ikke været tidligt nok ude, når det gjaldt om at hyre høstarbejdere. Så mens druerne blev høstet i naboernes marker, måtte han lade sine druer blive hængende på vinstokkene.
Da han omsider kunne få dem høstet, regnede han med, at der kun ville blive en ringe vin ud af dem. Men de ekstra modne og søde druer gav en koncentreret, frugtrig, opulent og sødmefuld rødvin, som - da den blev frigivet til salg i 1981 - blev rost i høje toner af vinanmelderne. Rødvinen var forløberen for kultvinen Hillside Select, der i nyere årgange koster omkring 4000 kr.
Denne første årgang rødvin inspirerede også andre producenter i Napa Valley til at fremstille rødvine i samme stil - en stil, som Cabernet Sauvignon-vinene fra det californiske distrikt i dag er så berømte for.
Fire gange har den amerikanske vinguru Robert Parker givet Hillside Select de svært opnåelige 100 point i The Wine Advocate. Og i 2016 gav han Shafer Vineyards følgende ord med på vejen: ”År ud og år ind er dette et af superstjerne-vinhusene ikke kun i Napa Valley og i Californien men i hele verden.”
John Shafer stod også i spidsen for en ansøgning hos de californiske myndigheder om at gøre området til en særskilt appellation - en AVA (American Viticultural Area). I 1989 blev ansøgningen godkendt, og Stags Leap District blev Napa Valleys tredje AVA.
I 1983 havde hans søn, Doug Shafer, sluttet sig til familievirksomheden som vinmager, og i 1994 overtog sønnen roret, mens John Shafer blev formand. Det gav ham mere tid til lokalt velgørenhedsarbejde. Han stod blandt andet bag oprettelsen af et sundhedscenter, hvor fattige indbyggere i Napa, der ikke har råd til sygeforsikringer, kan få gratis lægehjælp.
John Shafer har modtaget utallige priser for såvel sine vine som for sit velgørenhedsarbejde.
Ved sin død i en alder af 94 år efterlod han ud over Doug også sønnen Brad, tretten børnebørn og et oldebarn. Hans kone, Barbara, døde i 2016.
Må der være blå druer i hvid cava?
Natalia Hansen vil godt vide, om det er tilladt med en mindre mængde blå druer i den spanske mousserende vin cava.
Det franske begreb Blanc de Blancs findes også i Spanien, og hvis en cava præsenteres som en Blanc de Blancs – en "hvid(vin) af hvide (dvs. grønne) druer", så er der kun grønne druer i vinen – Macabeo, Parellada, Xarel·lo, Chardonnay og/eller Subirat Parent (Malvasia). Til rosé cava bruges druen Trepat.
Til almindelig cava har man altid kunnet anvende et tilskud af de blå druer Garnacha og Monastrell (Mourvèdre) og fra og med 2007-årgangen tillige af Pinot Noir.
Ugens vinøse billede
Man kan næsten høre sneen knitre under fødderne, når man ser på dette billede fra Alsace, som Philippe Durst har sendt os. Vinstokkene står endnu nøgne, og det er næsten ubegribeligt, at de om ganske kort tid prydes med små nye grønne skud.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
673
Skyerne fejer hen over en vinmark hos Shafer Vineyards i Stags Leap, Napa Valley. (foto © Shafer Vineyards).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 17 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
