Deltager-vine til DWWA parat til at blive blindsmagt af dommerpanelet. Foto: DWWA.
Russere udelukket fra vinkonkurrence
I Danmark samt i flere andre europæiske lande fjernes russiske produkter fra forretningshylderne – heriblandt diverse vodkamærker.
Og det er ikke kun i sportslige konkurrencer, russerne vises vintervejen. Det britiske vinmagasin Decanter, der hvert år arrangerer verdens største og mest betydningsfulde vinkonkurrence, Decanter World Wine Awards (DWWA), har nu meldt ud, at 2022-udgaven, der afholdes til april, bliver uden deltagelse af vine fra russiske producenter.
Gratis for ukrainerne
De mange vinflasker er i den senere tid strømmet ind til Decanter fra hele verden - normalt smager og bedømmer det internationale dommerpanel omkring 17.000 vine. Men de vine, som de russiske vinproducenter har sendt ind til konkurrencen, vil som nævnt ikke blive bedømt.
Som en særlig gestus over for de ukrainske vinproducenter, der deltager i DWWA, skal de i år ikke betale det sædvanlige gebyr for at være med.
Som Decanter skriver på sin hjemmeside: ”Vi ved, at verdens vinproducenter har mere, der forener end adskiller dem, men vi føler, vi er nødt til at tage stilling”. Man kan læse magasinets meddelelse på engelsk ved at
klikke her.
Grüner Veltliner er en sent modnende drue, der bevarer sin friske syre. Foto: Austrian Wine.
VinAvisens store smagning af Grüner Veltliner
I de sidste par uger har VinAvisens smagepanel smagt og bedømt 28 hvidvine på Grüner Veltliner-druen. Der var både lette og friske, frugtrige, krydrede og fyldige vine. Vine af nyeste årgang og vine med alder. Undervejs har vi kun trukket ganske få propper op af de mange flaskehalse. Østrigerne lukker typisk deres vine med skruelåg. Herligt!
Anmeldelserne af vinene og de tilhørende stjerner bringer vi længere nede på siden, og nedenfor kommer et par ord om den grønne drue.
Kamæleon-druen
Grüner Veltliner dyrkes i Tjekkiet, Ungarn, USA, New Zealand og Australien samt nogle få steder i Sydafrika. Men intet sted er druen så udbredt som i Østrig, og det er da også herfra samtlige vine, VinAvisen har smagt, stammer – på nær en enkelt fra Sydafrika.
Man har kaldt Grüner Veltliner for kamæleon-druen, da der kan fremstilles en lang række meget forskelligartede hvidvine på den. Men langt de fleste er i den tørre og friske stil, beregnede til at drikke her og nu og med en stor spændvidde, når det gælder mad.
I Østrig dækker Grüner Veltliner cirka 13.000 hektar marker og indtager dermed førstepladsen blandt de i alt 26 hvidvinsdruer, der dyrkes i landet.
Dens ”forældre” menes at være den aromatiske drue Traminer, som først blev dyrket omkring den sydtyrolske by Tramin for 1000 år siden, samt en østrigsk og i dag næsten uddød drue, St. Georgener-rebe, der er opkaldt efter byen St. Georgen, hvor den blev fundet.
Dyrkes på stejle terrasser
Det er frem for alt i Østrigs største vinområde, Niederösterreich – i distrikterne Kremstal, Kamptal, Wachau og Weinviertel – at de fleste Grüner Veltliner vinstokke er plantet. De rejser sig på terrasser på stejle skråninger ned mod Donau-floden. Nogle steder er der så stejlt, at det er svært at holde på jorden. På disse skråninger udvikler druerne en høj grad af mineralitet, der ofte afspejler sig i vinene.
Området er også et af Østrigs mest romantiske turistområder. Turen fra byen Krems langs flodens brede spejl fører én forbi den ene lille idylliske vinby efter den anden.
Hele vejen langs venstre bred (den nordlige) er der dejlige restauranter – fra Spitz til Weissenkirchen, Joching, Dürnstein og Loiben – men også på den anden, mindre turistede bred kan man få et godt måltid med Grüner Veltliner i glasset.
En enkelt families store indsats
At Grüner Veltliner er blevet så udbredt på østrigsk jord skyldes ikke mindst vinproducentfamilien Moser. I 1920'erne forædlede Lorenz Moser d. 3. den gamle østrigske drue, og i dag gør hans barnebarn, Lenz Moser d. 5., en stor indsats for at udbrede kendskabet til Grüner Veltliner - og for at få de østrigske vinproducenter til at tilplante endnu flere vinmarker med den. Han ønsker, at Østrig skal blive lige så kendt for vine på denne drue, som Tyskland er det for sine vine på Riesling.
Kært barn har mange navne - og Grüner Veltliner har intet mindre end 70 forskellige andre navne. For blot at nævne nogle få: Veltlinske zelené, Bielospicak, Cima Biancam, Dreimänner, Feherhegyü, Feldlinger, Green Veltliner, Grüne Manhardsrebe, Grüner Weissgipfler, Grünmuskateller, Manhardsrebe, Manhardtraube, Mouhardrebe, Muskatel, Muskatel Zeleny og Nemes Veltelini …
En af de fine gamle London-taxaer, som fragter turisterne rundt til vinslottene.
Med London-taxa i Bordeaux
For ti år siden flyttede Antoine Beucher til Bordeaux. Han er vinentusiast, og som noget af det første tog han med på arrangerede vinture rundt i distriktet. Han blev dog enig med sig selv om, at de var lidt kedelige, mindede for meget om hinanden og besøgte stort set de samme vinslotte.
Nu har Beucher slået dørene op for Wine Cab, der tilbyder en række forskellige vinture i Bordeaux samt skræddersyede ture. Og ved samtlige ture fragtes man rundt i en gammeldags London taxa, en Fairway FX4, som Beucher nu har nogle stykker af. Disse taxaer blev i 2006 skiftet ud i den britiske hovedstad med nogle mere tidssvarende.
Meget forskellige ture
Ved hver tur bliver man hentet og afleveret igen ved sit hotel i Bordeaux, og ud over chaufføren er det også muligt at få en ønolog med på turen.
Blandt rækken af ture er fx en ”Grand Cru Classés" i Saint-Émilion med besøg og smagning hos to klassificerede vinslotte. Der er også en tur, hvor man besøger vinslotte, hvor chefvinmagerne er kvinder og en, der udelukkende har fokus på økologiske producenter. Og hvis man er gearet til den helt store smagning, er der også en ”Marathon-tur”, hvor man smager 18 forskellige vine og årgange hos ét og samme vinslot. Man kan læse mere om Wine Cab på firmaets
hjemmeside.
Det er indsatte med langtidsdomme, der passer Frescobaldis vinstokke på øen Gorgona.
Indsatte laver vin
Der fremstilles vin mange steder i verden – også på klippeøen Gorgona i det Tyrrhenske hav 37 kilometer fra det italienske fastland. Og her er medarbejderne i vinmarken og vineriet alle i samme situation: De er fængselsfanger.
På grund af sin afsides beliggenhed har øen længe fungeret som fængselsø og er derfor forbudt område for turister, ligesom ingen uvedkommende skibe må lægge til ved øen. Det eneste skib, der nærmer sig øen, er det, der kommer sejlende en gang om ugen med pårørende til de indsatte. Og det lægger heller ikke til - de ombordværende bliver fragtet ind til Gorgona af fængselspersonalet i mindre både.
Ud over de indsatte er der kun 17 fastboere på øen samt en håndfuld politifolk.
Projektet har 10 års jubilæum
I år er det ti år siden, at det italienske justitsministerium sammen med fængslet besluttede at omdanne øen til et stort eksperiment, hvor langtidsfangerne - dem der havde fået en dom på mere end fem år - kunne blive uddannet inden for et eller andet håndværk. Det ville øge deres mulighed for at få et job, når de havde udstået deres straf.
Firmaer og producenter inden for forskellige håndværk blev derfor inviteret til investeret i projekter på Gorgona. I disse filialer kunne de indsatte så fungere som arbejdskraft og samtidig lære et håndværk at kende til bunds.
Den første producent, der meldte sig ved døren, var ingen ringere end den førende toskanske vinproducent Marchesi de’ Frescobaldi.
9000 årlige flasker
Frescobaldi købte et gammelt vinhus på øen, og i øjeblikket arbejder omkring 50 fængselsfanger i den tilhørende vinmark på 2,3 hektar og i vineriet. Fangerne får løn for deres arbejde, så de har noget at starte op på, når de bliver løsladt. Og det bliver de umiddelbart efter opholdet på Gorgona – det er kun de sidste fem år af deres afsoning, de må opholde sig på øen.
Oplæringen inden for vindyrkning og -fremstilling tager nogle agronomer og vinmagere sig af - heriblandt Marchesi de’ Frescobaldis vicepræsident, Lamberto Frescobaldi.
Der fremstilles årligt kun 9000 flasker, og det er fortrinsvis hvidvin på Vermentino og Ansonica. Vinene sælges til italienske restauranter og barer, og indtægterne fra salget bliver igen investeret i projektet.
Gennem årene har nogle af de indsatte udviklet sig til så dygtige vinmagere, at de har fået fast job hos Marchesi de’ Frescobaldi efter udstået straf.
Nyhøstede druer på New Zealand. Foto: New Zealand Wine.
Der krydses fingre
Det går glimrende for salget af newzealandsk vin – især hvidvinene på Sauvignon Blanc hitter hos forbrugere verden over. Men selv om landets vinproducenter er glade for successen, medfører den også et akut problem.
Sidste års høst var 19% mindre end i 2020, og mange producenter måtte tømme deres reservelagre for at kunne følge med efterspørgslen og dermed beholde deres markedsandele.
I alt blev der ifølge New Zealand Winegrowers solgt 324 millioner liter vin i 2021, hvilket var 48 mio. liter mere, end der blev fremstillet. Og det vidner jo om, at en del af vinen netop kom fra reservelagrene.
For nogle vinproducenter har det været umuligt at tilgodese samtlige forhandlere af deres vine. Så med tomme eller bare slunkne lagre er der for alvor brug for en ekstra stor høstmængde i år. De første druer til årgang 2022 er netop blevet høstet. Det er dog for tidligt at spå om, hvor stor årets newzealandske druehøst bliver. Men der krydses uden tvivl fingre rundt omkring i industrien.
Chateau Chizay i Zakarpatska i det vestlige Ukraine et et af landets førende vinhuse. Huset fremstiller blandt andet en meget kostbar Ice Wine. Foto: Wines of Ukraine.
Vrede russiske sommelierer
Som vi har kunnet se og læse i medierne i den forløbne uge, så demonstrerer stadig flere russere mod de uhyrligheder, deres land forårsager i Ukraine. Ud over demonstrationer iværksættes der også kampagner på de sociale medier – og det er lykkedes til trods for, at præsident Putin har begrænset adgangen til Facebook betydeligt.
I lørdags bragte en gruppe af Ruslands top-sommelierer således et åbent brev til Putin på Facebook med et krav om at stoppe krigen her og nu – og en opfordring til samtlige russiske vinbranchefolk om at underskrive brevet.
Nedenfor bringer vi det åbne brev oversat til dansk fra en engelsk gengivelse i
Meininger’s Wine Business.
Et åbent brev til Putin
”Vi russiske sommelierer, vinbranchefolk og folk fra restaurantindustrien modsætter os på det kraftigste de militære aktioner, som udføres af russiske bevæbnede styrker på ukrainsk jord.
Vi fremstiller og sælger vine fra forskellige lande, vi taler mange sprog, og vi betragter ukrainerne og europæerne som vores venner og brødre, som bringer vinkulturen rundt i verden. Der er ikke en eneste blandt os, som vil drage fordel af blodsudgydelser.
Vi elsker russisk vin og at kunne markedsføre den globalt, vi ønsker, at vin skal forene verdens folk, og vi ønsker ikke, at russiske vine bliver forbundet med krig. Vi kan ikke forblive passive over for den smerte, der vokser minut for minut. Vi kræver, at de russiske tropper trækker sig tilbage fra Ukraine, at den meningsløse blodsudgydelse stopper, og at Rusland vender tilbage til forhandlingsbordet.
Dette brev er åbent for underskrifter fra alle russiske vinbranchefolk.”
Ukraine på ProWein
Mens den russiske vinbranche forsøger at kæmpe fredens sag, giver vinproducenterne i Ukraine heller ikke så let op.
For nylig fik de deres første landsdækkende vinforening, Wines of Ukraine, og selv om landet er invaderet af russerne, regner foreningen ifølge euronews stadig med at deltage som udstiller til verdens største vinmesse, ProWein i Düsseldorf. Det er vigtigt, at vi griber denne chance for at promovere ukrainske vine globalt, lyder det fra foreningen.
Som en vinproducent fortæller euronews, så mistede Ukraine sit bedste vinområde, når det gælder terroir, da russerne annekterede Krimhalvøen i 2014. Som det er nu, får vinproducenterne på Krim ikke lov til at beholde det overskud, salget af vinene genererer – det går til den russiske regering i Moskva.
I dag har Ukraine 41.500 hektar vinmarker fordelt på tre store vinområder. Det største ligger tæt ved byen Odessa og tegner sig for cirka 50% af landets samlede vinmarksareal. I alt fremstilles der omkring 130 millioner liter vin årligt i Ukraine.
Ried Wadenthal, Grossriedenthal i Wagram, Niederösterreich. Foto: ÖWM/WSNA.
Østrigs 17. DAC
Frankrig har sin AOP, Italien sin DOC, USA sin AVA, mens appellations-betegnelsen i Østrig heder DAC (Districtus Austriae Controllatus). Og for nylig fik østrigerne sin 17. DAC i form af Wagram i Niederösterreich lige nord for Wien. Den nye DAC omfatter 2400 hektar vinmarker, som dyrkes af 287 vinproducenter.
Når et vinområde bliver godkendt som DAC af det østrigske landbrugsministerium, bliver området omfattet af tre appellations-niveauer for vinene – der netop er blevet opdateret af myndighederne.
Nederst i pyramiden er Gebietswein (regionalvin), som gælder for både blandings-vine og enkeltdrue-vine, og hvor vinene må være fremstillet på tretten forskellige druer. Dernæst kommer Ortswein (sted-vin), som kun gælder for enkeltdrue-hvidvine, og vinene må kun fremstilles på syv forskellige druer (førhen ni).
Og så er der toppen af kransekagen, Riedenwein, der udelukkende gælder for enkeldrue-hvidvine fremstillet på enten Grüner Veltliner, Roter Veltliner eller Riesling fra 157 nøje udvalgte vinmarker (Rieden).
Nye regler for Sekt
I samme åndedrag har de østrigske myndigheder også ændret reglerne for den mousserende vin Sekt.
Hvor der førhen stod Sekt g.U. på etiketterne, skal der fremover stå Sekt Austria, så man klart og tydeligt tilkendegiver, at de gode mousserende vine stammer fra Østrig.
Sekten skal være fremstillet på druer af østrigsk oprindelse, og det skal gælde for alle tre niveauer: Sekt, Sekt Reserve og top-niveauet Sekt Grosse Reserve.
For de to sidstnævnte niveauer gælder det, at druerne skal stamme fra en bestemt by eller vinmark – og at vinene fremstilles efter champagnemetoden med henholdsvis 18 måneder og 36 måneders lagring på bundfaldet.
Et tiltrængt opsving for Sydafrika
I 2019 led den sydafrikanske vinindustri under en langvarig tørke, som reducerede høstmængden betydeligt. Og i 2020 forbød den sydafrikanske regering gang på gang salg og nydelse af enhver form for alkohol. Årsagen var Covid-19.
Men i 2021 begyndte det igen - ifølge nye tal fra Wines of South Aufrica (WoSA) - at gå den helt rigtige vej med salgstallene, og det skyldes frem for alt et opsving i eksporten.
Sidste år blev der således eksporteret 388 millioner liter vin, hvilket var mere end i de to foregående år, og de mange liter indbragte i alt 10,2 milliarder Rand (cirka 4,4 mia. kr.), hvilket er det højeste beløb siden 2014.
Det største aftagerland af sydafrikansk vin er Storbritannien, og hertil steg eksporten med 10% i mængde og 25% i værdi.
Årsagen til, at det især er på værdi-siden, eksporten er steget markant, er, at forbrugerne globalt er begyndt at efterspørge de lidt dyrere sydafrikanske kvalitets-vine.
Vinkassen, der også kan fungere som redekasse.
Fra vin til fugleunger
Hos Domaine Laroche i Chablis hylder man bæredygtighed og biodiversitet, og man gør blandt andet en indsats for at tiltrække blåmejser, rødkælke og andre fugle, som lever af de insekter, der spiser knopperne på vinstokkene. Foreløbig har man opsat tolv redekasser, hvor de små fugle kan yngle.
Kasserne er blevet sat op i forbindelse med et partnerskab, som Domaine Laroche indgik med LPO (League for the Protection of Birds) for seks år siden. Denne forening gør netop en indsats for at få fuglene til at slå sig ned i områder med menneskelig aktivitet – som fx vinområder.
For at fejre det gode samarbejde har vinhuset lavet en ny kasse til sin vin, som også kan bruges som redekasse, og hvor korkproppen fungerer som landingsbane for fuglene.
En enkel og bæredygtig idé – og så får Domaine Laroche selvfølgelig også promoveret sit navn i det fri.
I youTube-filmen forklares det, hvordan Cana One fungerer. På billedet er fronten taget af maskinen, så man kan se ind til patronerne.
En ”printer”, der leverer cocktails og kaffe
Det amerikanske firma Cana har lanceret det, firmaet kalder for ”verdens første molekylære drinks-printer”. Den skulle efter sigende kunne ”printe” enhver tænkelig drik – fra cocktails til vin, sodavand, kaffe, iste osv.
Faktisk er der tale om en blanding mellem en inkjet printer, filformatet jpeg og så en SodaStream maskine – hvis ellers man kan forestille sig det…
I tre år har Canas forskerteam studeret et hav af populære drikke på et molekylært plan. Målet har været at isolere sporstofferne bag bestemte smage og aromaer for at opnå, at printeren kan tilbyde så bred en vifte af drikke som muligt.
Gratis patroner
Cana One, som den nye drinks-maskine er døbt, sluttes til vandforsyningen i køkkenet og er så klar til brug. På et fingertouch display vælger man så, om man fx vil have et glas rød- eller hvidvin, en gin & tonic eller måske bare en kop kaffe. Man kan i øvrigt selv indstille mængden af alkohol i drinken eller koffein i kaffen.
Som alle andre printere skal maskinen fodres med printerpatroner, der indeholder aromaer, sukker og spiritus. Firmaet sender gratis nye patroner – til gengæld skal forbrugerne betale et beløb pr. drik, og det spænder fra 0,29 dollars (cirka 2 kr.) til 3 dollars (cirka 20 kr.) for en cocktail. Det kan hurtigt blive lidt pebret, hvis man er glad for en daglig sundowner…
Og før man når så langt, skal man jo først købe maskinen – og den koster 800 dollars (cirka 5300 kr.).
Man kan læse mere om Cana One på firmaets
hjemmeside, og ved at
klikke her kan man se en fin YouTube-film om udviklingen af maskinen, og hvordan den fungerer.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge. Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
Izak Litwar.
VinAvisens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en
særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.
Izak Litwar (f. 1946) er født og opvokset i byen Wroclaw i det vestlige Polen og kom til Danmark i 1971. Han fattede interesse for vin i 1983 efter at have smagt nogle flasker Vin de Table, som en af hans arbejdskollegaer havde bestilt hjem. En rigtig øjenåbner var en smagning af adskillige Bordeaux-vine hos DZ Vine i Herlev samme år – en smagning, der medførte en meget stor interesse for at udforske det franske vindistrikt.
Izak Litwar tog på sin første vinrejse til Bordeaux i 1984, og det er siden hen blevet til utallige besøg i distriktet. Siden 2002 har han hvert eneste forår deltaget i primeursmagningen af den nye årgang i Bordeaux - lige indtil corona satte en stopper for besøgene i 2020 og 2021.
I 1985 deltog han for første gang i druehøsten i Bordeaux, noget han ligeledes har gjort adskillige gange mellem år 2000 og 2019.
Det har dog ikke altid været 100% Bordeaux vin-rejsemæssigt. Det er også blevet til besøg på adskillige vingårde i Napa Valley, Alsace og Languedoc, ligesom han har krydset Loire-området fra vest (Angers) mod øst (Saumur) med et uforglemmeligt besøg hos Didier Dagueneau, kongen af Sauvignon Blanc i Pouilly-Fumé.
Mellem 1985 og 2007 har Izak Litwar skrevet vinartikler om Bordeaux for diverse vinblade, heriblandt Det Danske Vinblad, Vinmagasinet, Smag og Behag og Etikette.
I 2003 startede han sin egen enkle hjemmeside om Bordeaux,
www.greatbordeauxwines.com, som har udviklet sig til en professionelt designet side. Den omhandler stort set kun Bordeaux med høstomtaler, vurderinger af alle årgange siden år 2000, vertikale og horisontale smagninger herhjemme og i Bordeaux, samt mere end 50 slotsprofiler.
Efter at have deltaget i et par utroligt spændende Bourgogne-smagninger i 2018 og 2019, og smagt fremragende vine fra Côte de Brouilly og Morgon i Beaujolais, blev vinhorisonten udvidet, og smagsnotater om vinene fra disse områder også offentliggjort på hjemmesiden.
Hans smagsnotater bringes ligeledes på en finsk hjemmeside (engelsksproget) for vinprofessionelle i hele verden,
www.tastingbook.com.
Izak Litwar er medlem af hele tre vinbroderskaber: Hospitaliers de Pomerol, Jurade de Saint-Émilion og Commanderie de Bontemps au Médoc, Graves, Sauternes et Barsac.
Izak Litwar bor i København og bruger fritiden på cykelture, vinrejser og vinsmagninger. Han er uddannet laboratorietekniker med kemi som speciale og har arbejdet i Lægemiddelstyrelsen med kemisk analyse af medicin forhandlet på det danske marked fra 1978 til 2012, hvorefter han gik på pension.
Hvornår kan der laves vin på druerne?
Leif Lund vil gerne vide, hvor lang tid der går, fra en vinproducent planter en vinmark, til der kan laves vin på druerne.
Små nye vinplanter giver typisk ingen druer det første år. Andet år dukker der druer op, men de er som regel små og sure og ikke velegnede til at fremstille vin på. Først efter tre vækstsæsoner kan en vinproducent regne med at få en god druehøst fra de unge vinplanter, der dur’ til vinfremstilling.
Vinhuse, der har vine i forskellige kvalitets- og prisniveauer, kan vælge kun at bruge druerne til husets mindre fine vine. Når det gælder top-vinene, foretrækker nogle at vente, til vinstokkene er ti år eller endog ældre.
Ugens vinøse billede
En rigtig forårsbebuder i form af små grønne blade på en vinstok i vinmarken hos vingården Ca'Barun i Santo Stefano Belbo i Piemonte. Det er ejeren af vinhuset, danske Peter Thomsen, der har sendt os billedet. I baggrunden kan man ane den gamle vingård.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
675
Sneen ligger tungt over vinlandskabet i det østrigske Südsteiermark. (foto © JÖWM / Harry Schiffer).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 42 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen