Der høstes druer hos vinhuset Cave Pouzols til Pys d'Oc IGP vin. Foto: Jean Giner.
Languedoc inspireret af Champagne
Vi er vant til at se en årgang på etiketten af vinene fra det sydfranske Languedoc med appellationen Pays d’Oc IGP (Indication Géographique Protégée) – et trin lavere end AOP (Appellations d’Origine Protégée). Det er gode drikke-her-og-nu vine, der fremstilles i store mængder og eksporteres til hele verden.
Men måske vil det om nogle år være stadig mere sjældent at se en årgang på IGP-vinene fra Languedoc.
De senere år har – på grund af klimaændringerne – budt på yderst svingende høstårgange. Og sidste år medførte frost og hagl – ligesom i andre dele af Frankrig og Europa – en nærmest katastrofal lille høstmængde i Languedoc.
Disse svingende høstmængder gør det ifølge Vitisphere selvsagt svært for producenterne at indgå langtidskontrakter for levering af nogenlunde faste mængder vin til kunder i ind- og udland – noget, som deres konkurrenter i de oversøiske vinlande, hvor vejret er mere stabilt, ikke har problemer med. Og det har fået Languedocs vinproducentforening til at tænke i nye baner – eller rettere i champagne-baner!
Reservevin på lager
Champagne-distriktet har for længe siden fundet en løsning på det med vekslende store og små høstmængder – som distriktet har levet med i nærmest uendelige tider. Langt hovedparten af al den champagne, der fremstilles, er ikke-årgangs champagne – hvorfor der heller ikke er noget årstal på etiketten.
Ud over de mange basisvine fra årets høst – vine på forskellige druer og fra forskellige marker – består disse champagner også af reservevin fra fem eller måske endnu flere tidligere årgange, der har været store, og hvor man derfor har kunnet lægge en pæn portion vin til side. Målet er frem for alt at opnå en champagne, der smager ens fra år til år, og det er op til champagnehusenes mesterblander at blande sig til det rette resultat. Man kan læse mere om blandingens kunst i VinAvisens bog "
Vin for begyndere". Men reservevinene har også den fordel, at man altid har ekstra vin ”på lager” i små høstårgange.
Og det er netop det sidste, der har inspireret vinproducentforeningen i Languedoc til at indføre en ny regel.
Giver god ræson
Som det er nu, er det faktisk muligt for producenterne af Pays d’Oc IGP-vin at få dispensation til at iblande op til 15% vin fra tidligere høstårgange i deres vine.
Nu vil foreningen fra og med årgang 2022 tillade, at man hvert år uden dispensation kan lægge en - efter eget ønske og formåen - større mængde reservevin til side. Det umiddelbare mål er, at producenterne kan opbygge et lager af reservevine, mens tanken på længere sigt er – som i Champagne – at begynde at fremstille ikke-årgangsvine uden et årstal på etiketten. Det kræver selvfølgelig den franske regerings godkendelse, men her regner foreningen med fuld opbakning.
Det nye tiltag giver da også god ræson, især da IGP-vinene ikke er gemmevine.
Château d'Aguieria ejer cirka 98 hektar jord, hvoraf de 68 er tilplantet med vinstokke.
E. Guigal tror på Tavel
E. Guigal, der er et af Rhône-dalens største vinhuse og en førende négociant, har sin base i det nordlige Rhône, men har gennem mange år opkøbt druer i det sydlige Rhône til produktionen af sine vine.
I 2017 købte vinhuset Château De Nalys i Sydrhône, og nu har det købt endnu et slot i den samme del af Rhône-dalen, nemlig Château d’Agueria i Tavel.
Selv om Provence er nok så kendt for sin rosévin, så er Tavel den eneste appellation i Frankrig, der udelukkende laver rosé. Og det er en mørk og fyldig udgave med mindst 11% alkohol, og den er dermed milevidt fra den meget populære lyse og lette provencalske rosé.
Tegn på en ny rosé-trend
Men, som Philippe Guigal, der i dag har roret i E. Guigal, har udtalt til Wine Spectator, så ser han tegn på, at rosé-trenden så småt er ved at vende sig mod de lidt mørkere roséer – og dermed mod Tavel.
For 30 år siden gik rosé fra denne sydlige appellation sin sejrsgang – også herhjemme, hvor man nærmest ikke kunne forestille sig at sætte andet end Tavel på bordet, når der skulle rosé til maden. Måske står den over for en genopblomstring - hvilket den bestemt også fortjener.
Château d’Agueria har rødder tilbage til 1500-tallet, og der er blevet lavet vin på ejendommen lige siden. I dag breder vinstokkene sig over 68 hektar, og der fremstilles omkring 200.000 flasker rosévin årligt.
Det er familien Bez, der har ejet slottet siden 1919, som nu har valgt at sælge det.
En af de enorme haller under årets udgave af ProWein. Foto: ProWein.
23.500 færre besøgende til ProWein
Verdens største vinbranchemesse, ProWein i Düsseldorf, er slut for denne gang, og den var – ifølge arrangøren, Messe Düsseldorf – et ”imponerende come back” efter to års aflysning på grund af Covid-19.
Deltagelsen i messen var dog betydeligt lavere end i 2019, hvor den seneste udgave blev afholdt – her blev den besøgt af 61.500 vinbranchefolk, hvilket var en hidtidig rekord. I år kom der kun 38.000 besøgende.
De kom fra 145 forskellige lande og smagte og indgik aftaler hos de i alt 5700 udstillere (en nedgang på cirka 20%) fra 62 forskellige lande.
Men som det meget positivt fremgår af en pressemeddelelse fra Messe Düsseldorf, så resulterede det lavere antal besøgende i, at der var bedre tid end normalt til at snakke og indgå aftaler ved standene.
En årsag til det lavere besøgstal i år er højst sandsynligt, at kineserne stadig er underlagt rejserestriktioner på grund af Covid-19. Endnu en mulig årsag er, at ProWein blev udskudt fra sin normale afholdelse i marts til maj på grund af pandemien. I maj er der godt gang i en række andre store vinbranchemesser rundt om i verden, som ligeledes tiltrækker mange producenter og vinbranchefolk.
I 2023 er ProWein ”back to normal” med afholdelse fra d. 19. til 21. marts.
INRAe forskningsinstitut i Colmar med en af instituttets forsøgsvinmarker. Foto: Laurent Guichardon/INRAe.
Ny drue i franske vinmarker
Nu skal vi lære endnu en ny drue at kende, den grønne Opalor Blanc. Den er udviklet af forskningsinstituttet INRAe (Institut national de la recherche agronomique) i Colmar, og den er netop blevet optaget på listen over tilladte druer til vinfremstilling i Frankrig. Det betyder, at man nu kan formere den, og at vinproducenterne kan begynde at dyrke den i deres vinmarker.
I år 2000 lancerede INRAe Resdur-programmet, som har til formål at reducere brugen af pesticider i vinmarkerne ved at udvikle nye druer, der er resistente over for diverse vinmarkssygdomme. Og Opalor Blanc er netop en sådan drue. Ifølge Vitisphere er den resistent over for meldug, oïdium og gråskimmel og tolererer lette angreb af svampeinfektionen sortråd.
Oplagt til mousserende vin
Opalor Blanc, der i aroma skulle minde lidt om Sylvaner, som er udbredt i Alsace, og Sémillon i Bordeaux, kommer i kølvandet på godkendelsen af endnu fire ligeledes resistente druer i december sidste år: de blå Coliris, Lilaro og Sirano og den grønne Selenor.
Opalor Blanc giver relativt neutrale hvidvine med en markant syre, og hos INRAe mener man derfor, at det er oplagt at bruge druen til basisvin til mousserende vin.
Der var godt gang i udskænkning af smagsprøver ved dette års udgave af Barolo & Friends. Til højre ses Lisette Lyhus og endnu en repræsentant fra Paolo Avezza.
En dag i Piemonte tegn
For få dage siden indtog den store årlige smagning Barolo & Friends igen den gamle Børssal i København - og det gjorde den med hele 35 vinproducenter fra Piemonte, mere end 200 forskellige vine og 1196 besøgende på den ene dag, ”walk around” smagningen varede. Arrangøren af den store smagning er Piemontes vinråd, I Vini Del Piemonte.
Her var selvfølgelig et opbud af dejlige rødvine - Barolo, Barbaresco osv. – men også hvidvin og mousserende vin fra den norditalienske region.
Formiddagen var øremærket den danske vinbranche, og da VinAvisen besøgte smagningen, var der godt gang i snakken og smagsprøverne ved de mange stande.
Bag en af standene fandt vi Lisette Lyhus, som sammen med sine forældre ejer vingården
Paolo Avezza i appellationen Nizza. Og som de fleste af producenterne i Børssalen søgte hun en dansk importør. Det var første gang, hun deltog i Barolo & Friends (men nok ikke sidste):
- Denne smagning absolut fantastisk - den lever mere end op til forventningerne, lød det fra Lyhus. - Den er utroligt velarrangeret, og for mig den mest interessante, jeg hidtil har deltaget i - jeg har fået rigtig mange kontakter, som jeg nu vil følge op på.
De gode vine fra Nizza
- Og så er der omgivelserne, fortsatte Lisette Lyhus, - de kan simpelt hen ikke være bedre og mere stemningsfulde. For mig er denne smagning absolut fantastisk!
Hun var også glad for, at en masterclass, som blev afholdt for vinbranchen i forbindelse med smagningen, handlede om vinene fra Nizza.
- Appellationen og dens vine trænger i den grad til at blive markedsført. Alle kender vinene fra Barolo og Barbaresco men ikke i så høj grad dem fra Nizza.
VinAvisen kan kun bekræfte, at rødvinene fra Nizza – og vingården Paolo Avezza - bestemt er et nærmere bekendtskab værd. Også ved de øvrige stande var der flere rigtig gode Nizza-vine.
Fadmodent Dolcetto
En af de vine, man kan købe herhjemme, var en dejlig rødvin på Dolcetto, fremstillet af Cascina Nielsen – der som navnet antyder er danskejet. Det var ejerne selv, Anders Helmer Nielsen og Mette Nabe-Nielsen, der skænkede smagsprøver – og fortalte, at deres Dolcetto var fadmodnet.
Dolcetto, der stort set kun dyrkes i Piemonte, giver friske, saftige og uhøjtidelige vine. Det var den slags vine, Piemontes vinbønder i gamle dage tog med sig ud i marken og drak i store slurke, når de holdt pauser under det hårde arbejde. At fadmodne Dolcetto er ikke så almindeligt i Italien, men det klædte i hvert fald denne rødvin, der havde en dejlig fylde og fine noter af kirsebær og vanille. Vinen kan blandt andet købes hos
Mosberg i Gilleleje.
Man kan kun glæde sig til, at Barolo & Friends vender tilbage næste år med flere gode og spændende smagsoplevelser.
Indtil da kan man læse VinAvisens
serie af postkort fra Piemonte med besøg hos en række vinproducenter.
10 postkort fra Loire
Tredje gang er, som man siger, lykkens gang, og det lykkedes da også at komme til Loire-dalens vinmarker og slotte her i slutningen af april. Corona aflyste hele to gange. Til gengæld blev turen i 2022 mindelsesværdig. Ikke bare på grund af de 5-600 vine, der blev smagt og analyseret – også på grund af møderne med hundredvis af vinproducenter, der alle glødede af iver for at formidle deres vine. Det mærkes, at verden har været lukket ned meget længe!
Nedenfor rapporterer
Chanet Deleuran fra sin tur til Loire-dalen i form af en række postkort, hvoraf vi bringer de første fem i denne uge. De sidste fem følger i uge 22.
Floden er det pulserende omdrejningspunkt for al vin produceret i Loire-dalan. Herfra bevæger stilarterne sig i mange retninger – Loire er ekstremt storslået i al sin vin-mangfoldighed. Foto: InterLoire.
Postkort nr. 1 fra Loire:
Vinene fra Frankrigs have
Floden Loire er det kæmpestore gennemgående omdrejningspunkt, mens det skiftende terroir med kalk, ler, sandsten, flint, skifer og grus i denne Frankrigs tredje største vinregion sætter sine markante aftryk i et omsiggribende antal vintyper.
Her er alt fra de tørreste til de sødeste, fra lette til intenst kraftige, de stille og de elegant boblende fordelt over hele 53 appellationer, 6 IGP’er (Indication Géographique Protégée), 3.600 producenter og 57.000 hektar vinmarker.
45% af Loire-vinene er hvide (tørre, halvtørre, søde), 26% er rosé, 19% rødvine, 10% mousserende (brut, semi-sweet).
Der bliver årligt solgt 280 millioner flasker i 160 forskellige lande: 60% eksporteres til Tyskland, USA, Canada, Holland, Australien, Belgien og Japan, som er de største markeder.
Det er en 18% stigning siden 2013. I 2020 var omsætningen på 300 mio. euro (cirka 2 mia. kr.).
Loire er blevet grøn, og det fortsætter for fuld skrue frem. Vinbønderne er ligesom alle andre steder enten helt med på det eller stærkt afventende. Men der er ingen vej udenom. Foto: Chanet Deleuran.
Postkort nr. 2 fra Loire:
De vil gerne være grønne
Motiverne er mange i Loire-dalen – men ét er sikkert: Hvis en producent ikke vedkender sig en grøn profil, bliver det svært at få nogen til at købe vinen. Så hvad enten, der er tale om sund fornuft, et ønske om biodiversitet, salgs-fordele eller marketingmuligheder, så er Loire i stærkt trav på vej mod at blive grønnere.
Målet er, at alle producenter i Loire-dalen i 2030 skal være certificeret enten i HVE (Haute Valeur Environnementale) – et særligt miljøcertificeringsprogram - som økologisk (AB) eller biodynamisk (Demeter eller Biodynvin). De får travlt. Som det er i dag er 65% af det store vinmarksareal certificeret som økologisk og / eller som HVE.
En af de grundlæggende regler er, at der ikke må sprøjtes mod grøn vækst imellem vinrækkerne – her må udelukkende bruges mekanisk bortfjernelse.
Sød, tør, gylden eller rosa – Loire har, hvad der skal til, når tarassen og festerne kalder på sprøde bobler lavet med anden gæring i flaskerne til en generelt fornuftig pris. Foto: Chanet Deleuran.
Postkort nr. 3 fra Loire:
Brut Nature og naturbobler vinder frem
Der bliver heldigvis lavet meget sprød og saftig crémant i Loire-dalen, som står for godt en femtedel af al den crémant, der produceres i de otte crémant-appellationer.
I alt fremstiller 5000 franske producenter mere end 750.000 hektoliter mundvandsdrivende crémant, og med en hurtig hovedregning giver det 84,5 millioner boblende flasker om året. Heraf producerer Loire godt 140.000 hektoliter.
En fransk crémant kan komme på markedet 12 måneder efter høst, og helt klassisk for Loire-dalen smager man (stadig) en del restsødme i rigtigt mange af vinene, selv om stadig flere producenter hælder mere til den tørre stil Brut Nature, som det internationale marked i den grad efterspørger.
De dejlige bobler frembringes mest i Anjou, Touraine, Saumur og Vouvray, og naturligvis er både Chenin Blanc og Cabernet Franc i spil her. Men der bruges også Chardonnay, Pinot Noir, Grolleau Noir og Gris, Pineau d’Aunis, Cabernet sauvignon og l’Orbois.
Rosa, lysorange og pink – de charmerende Loire-roséer byder ind med hele farvespektret. Foto: Chanet Deleuran.
Postkort nr. 4 fra Loire:
Rosévin til nærmest alt
I 2021 blev der fremstillet 45.100 hektoliter rosé i Loire på de blå druer Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Grolleau Noir og Gris, Pineau d’Aunis, Gamay og Pinot Noir.
Fra knastørre til halvsøde, hvor restsukkeret er plus 10 gram – alle gør de sig bedst ved at blive drukket unge, nedkølede og friske.
Generelt kan man sige, at Loires rosévine er eminente madvine til oste og toasts, kyllingesalater, foccacia med mozzarella og søde sommertomater, grillet fisk, grøntsagssupper og – tærter, fisketatar og den populære og saftige Loire specialitet ”porkbelly”, hvor de kan skære igennem det fede, møre og smagfulde svinekød, så sammensætningen går op i en højere enhed.
Smagene går fra det blomster-agtige over tropisk frugt til nordiske mørke bær, hvid peber og andre krydderier. Farven er som oftest sart flamingo-hindbær-rosa.
Forbrugerne vil have tørre vine – men heldigvis er der vinproducenter, der holder fast i de helt unikke søde dessertvine. Den lille appellation Quarts de Chaume laver dessertvine ”to die for”! Sødme, syre, mineralitet, fylde og krydderier matcher selv de skrappeste desserter. Foto: Chanet Deleuran.
Postkort nr. 5 fra Loire:
De smukkeste juveler i Loire
Druen Chenin Blanc giver i Loire-dalen attraktive ædelråds-vine, der er sødmefulde, fede, elegante velafbalancerede og har en flot forfriskende syre - og helt unikt i den ikoniske appellation Quarts de Chaume i Anjou-regionen med i alt bare 40 hektar. De kun 100.000 årlige flasker kan drikkes unge, men giver en øget velfortjent opmærksomhed ved at ligge 8-10 år længere!
Jeg var så heldig at sidde ved bord med en af appellationens ubestridte kendisser, vinproducenten Florent Baumard fra Rochefort sur Loire, der producerer natur-chaumer med lidt slankere profil end i Quarts de Chaume generelt. (Florent Baumards vine forhandles herhjemme af Theis Vine).
Baumard sværger til samarbejde med naturen, og hans domæne har arbejdet bæredygtigt siden 1950’erne.
”Her skal lyttes - naturen skal ikke påtvinges”, mener han, og i hans flasker er kun ”ren og skær nar - ingen kunstige fiksfakserier."
Også appellationen Bonnezeaux skal her nævnes for dens honningsøde vine. Og så er der faktisk kun én ting at sige: Husk at drikke meget mere ædelråds-vin fra disse to områder. Det er stjernerne, der synger fra vinmarkerne.
Amerikansk eksport for 10 mia. kr.
Efter nogle udfordrende år for eksporten af amerikansk vin, blev 2021 et vendepunkt – og et gevaldigt et af slagsen. I alt steg eksporten ifølge vinorganisationen Wine Institute med 10,6% i værdi til 1,44 milliarder dollars (cirka 10 mia. kr.), og det er den største vækst i løbet af et enkelt år siden 2013, hvor stigningen lød på 16,2%
Californisk vin tegnede sig – ikke overraskende – for 95% af den eksporterede vin sidste år.
Mindre vin - større værdi
Canada aftog 35,6% af den totale eksport fra USA og er dermed det største marked for amerikansk vin. Og det var 11,5% mere i værdi end i 2020. Briterne ligger på en andenplads med en markedsandel på 13,6% skarpt efterfulgt af EU’s 27 medlemslande, der til sammen tegner sig for 13,2% af kagen.
I mængde peger pilen i den modsatte retning – i alt blev der eksporteret 9% mindre vin fra USA i 2021 end året før.
Wine Institute har i samme åndedrag meddelt, at instituttet har et mål om at øge Californiens vineksport med yderligere 2,5 mia. dollars (cirka 18 mia. kr.) inden for de næste 10 år.
Tomme vitriner og knuste ruder var det syn, der mødte medarbejderne hos Glenfarclas, da de om morgenen ankom til besøgscentret.
Groft tyveri hos whiskydestilleri
Et af Skotlands gamle whiskydestillerier, Glenfarclas i Speyside, har været udsat for et omfattende tyveri. Natten til søndag brød tyvene ind i destilleriets besøgscenter, hvor nogle af de kostbareste flasker er udstillet i montrer og vitrineskabe.
Tyvene smadrede glasset og stjal ifølge BBC whiskyflasker til en værdi af 150.000 pund (cirka 1,3 mio. kr.). En af de stjålne flasker var en sjælden 60 Year Old malt whisky.
De stak også af med de ældste og mest værdifulde flasker fra Glenfarclas's såkaldte Family Cask serie - whisky, der tappes fra et enkelt fad, som indeholder whisky fra adskillige årtier. Også andre destillerier har sådanne "familie-fade whiskyer", men Glenfarclas er det eneste skotske destilleri, der har lanceret en Family Cask whisky hvert år siden 1954.
Ikke lokale gerningsmænd
Et overvågningskamera afslører, at tyveriet kun tog 4 minutter – tyvene vidste, hvad de skulle gå efter, så det var hurtigt ind og ud igen.
Ifølge politiet er der højst sandsynligt ikke tale om lokale gerningsmænd men nogle, der er kommet så langt væk fra, at de har måttet overnatte i omegnen. Man beder derfor hoteller, bed and breakfasts og Airbnb udlejningssteder om at kontakte politiet, hvis de har mistanke til nogle overnattende gæster.
Glenfarclas blev grundlagt i 1836 af Robert Hay, der solgte destilleriet til John Grant i 1865. I dag er det femte og sjette generation Grant, der fører det videre. Lige siden familien Grant kom til, har der siddet en John eller George i direktørstolen. Så man behøver ikke at tænke særligt længe over, hvad næste generation skal hedde - med mindre, det bliver en pige ...
Navnet på den gamle single malt fra Talisker er Forests of the Deep.
Ældste Talisker nogensinde
Det skotske destilleri Talisker, der ejes af det verdensomspændende vin- og spiritusfirma Diageo, er kendt for whisky med power, bolværk og ikke mindst røg.
Nu har Talisker, der siden 1831 har ligget på Isle of Skye (skyernes ø), lanceret en ny whisky, som er den ældste (og dyreste), destilleriet nogensinde har fremstillet.
I 44 år har denne single malt ligget og fadmodnet, før den for nylig blev tappet på i alt 1997 flasker. Hver en dråbe af den gamle single malt befinder sig nu i disse flasker, så det er alt, hvad der er til det globale marked.
Ifølge den skotske whiskyanmelder Dave Broom skulle den 44-årige whisky være en "Talisker for fuldt blus med en energi, som er bemærkelsesværdig for dens alder."
Prisen for en flaske på det britiske marked er 3800 pund (cirka 33.000 kr.). Vi ved ikke i skrivende stund, om der er tilflydt Danmark nogle af de sjældne flasker. Hvis det er tilfældet, hører vi gerne om det på
info@vinavisen.dk
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Taster Wine får ny marketingchef, Dirch Kruse Jørgensen, pr. 1. juni. Han erstatter dermed den nuværende marketingchef, Mari-Louise Paustian, der har fået nyt job.
* Mistral Vine er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.
Jean-Charles Boisset.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Jean-Charles Boisset, der står i spidsen for en af Frankrigs helt store vinhus-ejere. På en
særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Jean-Charles Boisset (f. 1969), hvis navn ofte forkortes til JCB, blev født i landsbyen Vougeot i Bourgogne, hvor hans forældre havde grundlagt et vinhus i 1961.
I dag står han i spidsen for familiens vinimperium, Boisset Collection, der omfatter hele 24 vinhuse i Frankrig, Californien og Canada.
Jean-Charles Boisset lærte at smage på vin allerede som en stor dreng, og en af de helt store vinoplevelser fik han på en tur til Californien sammen med sine bedsteforældre. De besøgte Buena Vista Winery, og efter at have smagt husets top-Chardonnay meddelte han, at han ønskede en dag at slå sig ned i USA.
Og det gjorde han - i starten af 1990’erne flyttede han til Californien, hvor han købte vinhuset Lyeth Estates, og i 2003 fulgte DeLoach Vineyards, dernæst Raymond Vineyards - og i 2011 Buena Vista Winery.
Sideløbende med de californiske vinhus-køb grundlagde Jean-Charles Boisset også Domaine de la Vougeraie sammen med sin søster, Nathalie, hjemme i Bourgogne.
Boisset Collections besiddelser i Bourgogne omfatter desuden Bouchard Aîné & Fils, J. Moreau et Fils og Jaffelin. På fransk jord har ejerskabet også bredt sig til vinhuse i Beaujolais, Loire og Rhône.
Jean-Charles Boisset er en stor fortaler for grøn vindyrkning, og samtlige af familiens vinhuse i Frankrig og Californien er i dag økologisk certificerede - flere af dem har også en biodynamisk certificering.
Før de mange opkøb af vinhuse i ind- og udland studerede Jean-Charles Boisset økonomi og administration ved University of London og senere ved University of California. Studierne mundede ud i en Master of Business Administration ved University of San Francisco.
Han har modtaget adskillige priser og udnævnelser - blandt andet Wine Enthusiasts pris som ”Årets Nyskaber” i 2008. Han er også af Vineyard & Winery Management i 2013 blevet udnævnt til at være ”et af de 20 mest beundrede mennesker i den nordamerikanske vinindustri”.
Privat blev han i 2009 gift med Gina Gallo, der ligesom sin mand har fået vinens verden ind med modermælken. I dag er hun chefvinmager i sin egen families vinhus, E.&J. Gallo Winery.
Sammen med deres to tvillingepiger på otte år har parret siden 2011 boet i Robert og Margrit Mondavids forhenværende hjem i Napa Valley.
Adresse: Boisset Collection, 849 Zinfandel Lane, St. Helena, Californien 94574, tlf.: (001) 707 967 7667, e-mail:
customerService@Boisset.com,
www.boissetcollection.com.
Kender I nogle vingårde?
Kjeld Rasmussens yndlingsdrue er Riesling, og i begyndelsen af juni skal han på en tur på et par måneder til Frankrig og videre til Spanien og Portugal. Og så var det, at han godt kunne tænke sig at smage Riesling dyrket i Spanien.
Han spørger derfor, om VinAvisen kender til nogle spanske producenter af vine på druen i området omkring Biscaya-bugten. Det gør vi ikke umiddelbart – men måske er der nogle blandt vores mange tusinde læsere, der har kendskab til sådanne producenter? Hvis det er tilfældet, hører vi meget gerne på
mariette@vinavisen.dk.
Kjeld Rasmussen havde på et tidspunkt navnene på to vingårde omkring San Sebastian, der vist nok lå ret tæt på kysten – men som nævnt, så har andre vingårde med Riesling-vine også stor interesse.
Ugens vinøse billede
Store sten kan bruges til lidt af hvert – som her hvor en kunstner har udfoldet sig på en sten, der er opstillet i udkanten af en vinmark. Marken tilhører vinhuset San Felice i Toscana, og netop en ridder er husets logo. Det er Hans-Erik Pedersen, der er vinmand i Kvickly Stenløse, som har taget billedet, og skriver følgende til os:
- Lige efter jeg var startet som vinmand i Føtex i 2015, tog jeg på en vintur til Italien, og her besøgte jeg blandt andet Veneto, prinsessens vingård lige uden for Rom og så San Felice, som laver nogle fantastiske Brunelloer som fx Vigorello og Il Grigio.
- San Felice, der ejer 140 hektar vinmarker og ligger i en lille middelalderlandsby, har kun eksisteret siden 1968 og er af Wine Spectator kåret til en af landets bedste vinproducenter.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
686
E. Guigals vinmarker breder sig på Côte-Rôties skråninger i det nordlige Rhône. (foto © E. Guigal).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 18 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
.jpg)
