Mykorrhiza findes på mange forskellige planter. Her ses den på rodspidserne f en fluesvamp. Foto: Wikipedia/Ellen Larsson.
En win-win-situation 
Klimaændringerne byder på en fremtid med længere perioder med udbredt tørke. Og det går selvsagt ud over vinmarkerne - blandt andet i Sydeuropa.
Rundt omkring eksperimenterer man derfor med tørkeresistente druer og rodmateriale, der bedre kan klare manglen på vand.
En svamp, som naturligt lever på vinstokkenes rødder, vil muligvis vise sig som det måske mest effektive redskab i længere tørkeperioder.
Det drejer sig ifølge Wine-Searcher om svampen mykorrhiza, der indgår i et såkaldt symbiotisk forhold med vinstokken. Det vil sige en slags win-win situation.
Et lager af vand
Svampen lever af plantens kulhydrater. Samtidig hjælper den vinstokken med at absorbere mere vand og flere næringsstoffer gennem sine lange filamenter (tråde), der går dybere ned i jorden end vinstokkens rødder.
Filamenterne er også i stand til at lagre vand og næringsstoffer, så vinstokken har et reservelager at tære på, når nedbøren er ringe, og temperaturen høj.
Man regner med, at denne fantastiske svamp indgår et symbiotisk forhold med cirka 90% af alle planter på landjorden. Desværre ødelægges dens lange tynde filamenter let, når jorden pløjes, hvilket reducerer hjælpen til planterne.
Mykorriza er langt fra ukendt blandt økologiske vinproducenter, og nogle af dem lader af samme årsag være med at bearbejde jorden.
Svampen indpodes
University of Nevada i den amerikanske stat Virginia har forsket i mykorrhizas gode egenskaber og opfordrer vinproducenter i tørre områder til ligefrem at indpode svampen i vinstokkene.
Så vidt vides, er der foreløbig kun et enkelt vinhus, der har ført den idé ud i livet, og det er Poderi dal Nespoli i Emilia-Romagna.
Vinhuset mistede i 2017 40% af sine vinstokke på grund af tørke og tilførte som et eksperiment mykorrhiza til de nye vinstokke, man var nødt til at plante. Tilførelsen skete ved at blande svampesporer i vandingssystemet.
Vinen “Biosimbiotico”
Under en senere tørke, viste det sig, at det parti vinmark, Poderi dal Nespoli havde indpodet med svampen, klarede sig bedre og så sundere ud end de øvrige vinstokke.
Ud af druerne fra de vinstokke, som har fået tilført svampen, har vinhuset fremstillet vinen “Biosimbiotico” (bio-symbiotisk).
Poderi dal Nespoli fremstiller cirka 2 millioner flasker vin årligt, og indtil videre er det kun 7000 af flaskerne, der har et “Biosimbiotico” på etiketten. Vinhuset har dog nu tænkt sig at forsyne et endnu større parti vinmark med et ekstra skud mykorrhiza.
Det er vinene på Sauvignon Blanc-druen, der frem for alt er årsag til New Zealands stigende eksport. Foto: New Zealand Winegrowers.
Rekord for newzealandsk eksport
Der er en stigende glæde for newzealandsk vin på verdensplan. Det viser de seneste tal fra landets vinproducentforening, New Zealand Winegrowers.
Fra maj 2022 til og med samme måned i år steg eksporten med 25% til 2,4 milliarder NZD (cirka 10 mia. kr.) sammenlignet med året før. Og det er en hidtidig eksportrekord. Der blev endda fremstillet 6% mindre vin i samme periode.
Det oversøiske land er dermed blevet verdens 6. største vineksportør - og det til trods for, at New Zealand kun fremstiller 1% af den globale vinproduktion.
USA er et af de helt store eksportmarkeder, og her er det fremfor alt newzealandsk hvidvin på Sauvignon Blanc, der er en nærmest ustoppelig salgssucces.
Hvidvinene smager ens
Vi bliver hos New Zealand lidt endnu. I 2018 blev landets største vinregion, Marlborough, officielt en appellation med et vinråd, Appellation Marlborough Wine (AMW), og et regelsæt, som vinproducenterne skal følge for at være en del af appellationen. Altså ligesom man kender det fra de europæiske vinlande.
I Marlborough fremstilles der hovedsageligt hvidvin på Sauvignon Blanc-druen, og selv om disse frugtrige vine sælger godt i ind- og udland, har de fået et ry for at smage så nogenlunde ens alle sammen - ja, nogle hævder endda, at alle newzealandske vine på druen smager ens. Det er fyldige, friske vine med noter af eksotiske frugter - og dermed punktum finale.
Marlboroughs mange forskellige terroirer
Men det er ikke rigtigt, hævder AMW, der nu vil myten til livs, når det gælder Marlboroughs Sauvignon Blanc-vine. Vinrådet har derfor lanceret det første detaljerede vinkort nogensinde over regionens mange underzoner, der ifølge AMW har vidt forskellige terroirer - klima- og jordbundsforhold - hvilket igen skulle give en bred vifte af forskellige aromaer i vinene.
Hos AMW ønsker man, at vinbranchefolk og forbrugere skal begynde at skelne mellem fx Blind River Sauvignon Blanc, Dillons Point Sauvignon Blanc og Waihopai Sauvignon Blanc.
Der er dog endnu kun få oplysninger på vinkortet ud over farvekoder for de forskellige underzoner og mikrozoner. Men det kommer med tiden, lover AMW - kortet, som kan ses ved at
klikke her, vil blive udbygget i de kommende år.
Det fine Domaine William Fèvre ligger midt i Chablis by. Foto: Chablis.fr.
Ny ejer af William Fèvre
Et af Bourgognes anerkendte vinhuse, Domaine William Fèvre i appellationen Chablis, får snart en ny ejer. Det er firmaet Artémis Domaines, som ejes af milliardæren Francois Pinault og hans familie, der har valgt at sælge vinhuset – og der har ifølge Decanter nærmest været rift om at ”få lov” til at købe det.
”Vinderen” blev Domaines Barons de Rothschild Lafite (DBR Lafite), der har sin base i Bordeaux.
Det 150 år gamle William Fèvre er med sine 78 hektar vinmarker en af de større producenter i Chablis. De 16 hektar er klassificerede som Premier Cru og de 14,2 som Grand Cru.
Det er faktisk ikke engang et år siden, at Artémis Domaines erhvervede William Fèvre fra
Maisons & Domaines Henriot.
Frækt tyveri i Los Angeles
Tyverier af kostbare flasker vin og spiritus lader til at være blevet lidt af et speciale for denne verdens lyssky typer. Og tyvene bliver stadig mere vidende om, hvad de skal gå efter – og stadig mere opfindsomme, når der begås indbrud. Det er et nyligt indbrud hos Lincoln Fine Wines i Los Angeles et eksempel på.
Forretningens overvågningskamera fangede en god del af tyveriet, som skete om natten og varede omkring fire timer. Tyven borede hul i taget, og hoppede ned i butikkens vinkælder.
Her stjal han eller hun omkring 600 vin- og spiritusflasker til en samlet værdi af cirka 700.000 dollars (cirka 4,8 millioner kr.) - hvilket svarer til en gennemsnitspris pr. flaske på 8000 kr. Det var da også nogle af Lincoln Fine Wines’ mest sjældne og dyre flasker, som ejeren, Nazmul Haque, omhyggeligt havde samlet gennem årene.
Whisky til 41.000 kr.
De stjålne flasker tæller blandt andet en flaske Petrus 2016 til en værdi af 4500 dollars (cirka 30.700 kr.) og en flaske The Last Drop, en sjælden skotsk whisky, der i forretningen sælges for 6000 dollars (cirka 41.000 kr.). Først da tyven gik videre ind i butikken, gik alarmen, og han eller hun flygtede.
En
overvågningsfilm på YouTube lagt op af KTLA5 viser, hvordan tyven kom ind i vinkælderen.
Som så mange andre, der har været udsat for lignende tyverier, sender Nazmul Haque nu en liste over de stjålne flasker til auktionshuse, kendte samlere og andre handlende af fine vine i håb om at få nogle af flaskerne hjem på hylderne igen. Det er dog desværre kun sjældent, det lykkes...
De mange små podede vinplanter, som nu skal plantes ud i forsøgsmarken. Foto: Vinopôle.
Ny forsøgsmark i Bordeaux
Med det vejrlig og de stigende temperaturer, som den globale opvarmning medfører, er det nødvendigt for vinens verden at eksperimentere med nye druer og vindyrknings-teknikker. Og der søsattes løbende nye eksperimenter – som nu fx det, forskningscentret Vinopôle Bordeaux-Aquitaine har startet op i Bordeaux-distriktet.
Første skridt i projektet har været at pode forskellige druer på forskelligt rodstok-materiale – i alt har man foretaget 50 forskellige kombinationer og lavet mange podninger af hver kombination. De mange små nye vinplanter vil til oktober blive plantet ud i en forsøgsmark hos slottet Château Dillon, der ejes af Bordeauxs landbrugsskole.
Her vil man så finde frem til de kombinationer af druer og rodstokmateriale, der er bedst egnede til fremtidens ændrede klima med fx hyppigere hedebølger og store nedbørsmængder. Det vil sige kombinationer, som ikke så let får stress på grund af vandmangel, eller som er resistente over for svampeangreb.
Nye vinmarks-teknikker
Men forsøgsmarken skal også bruges til at eksperimentere med nye tekniske løsninger – igen med henblik på fremtidens ændrede klima. Det kan fx være nye beskæringsteknikker, plantetæthed, beskyttelse mod Solen, jordvedligeholdelse osv.
For at få plads til den nye vinmark har Vinopôle først måttet rydde jorden for gamle Merlot og Cabernet Sauvignon vinstokke, som blev plantet helt tilbage i 1990’erne. Lidt synd kan man godt synes…
Man kan læse mere (på fransk) om Vinopôles projekt ved at
klikke her.
En af de to nye "lettere" udgaver af Casillero del Diablo.
En “lettere” Casillero del Diablo
Der er stadig flere store vinproducenter, der lancerer kalorie- og alkohollette udgaver af deres top-sællerter.
Nu er den chilenske vingigant Concha y Toro hoppet med på vognen med lettere udgaver af en hvidvin på Sauvignon Blanc og en rosé.
Navnet på de to vine er “Belight” og de hørerbegge til Casillero del Diablo-serien.
Vinene indeholder kun 520 kalorier pr. liter mod 712 kalorier i en "almindelig" liter vin. Og alkoholindholdet er på kun 8,5%.
Kalorierne i vin kommer - ud over fra sukkeret i druerne - også fra alkoholen. Så mindre alkohol skærer automatisk ned på kalorierne.
Udvalgte druer
Den mindre alkohol kan opnås på flere måder - blandt andet via af-alkoholisering af den færdige vin. Men det er ikke tilfældet med de to nye vine.
Ifølge Concha y Toro har man simpelt hen lavet vinene på druer udvalgt fra vinregioner, hvor de modner tidligere og dermed har et lavere sukkerindhold. Og da det er sukkeret, der omdannes til alkohol under gæringen, får man dermed vine med et lavere alkoholindhold.
Concha y Toros eget forsknings- og innovationscenter, der blev grundlagt i 2014, har haft en vigtig rolle i udviklingen af “Belight”-vinene.
Foreløbig eksporteres vinene kun til Mexico og Brasilien, men snart indtager de også producentens største eksportmarkeder. Og mon ikke vi en dag også får de lettere vine at se på danske hylder.
Træer i en af Loires egetræsskove. Nogle træer er allerede gået ud, mens andre kæmper for at overleve. Foto: Office National des Forêts.
Klimaændringerne skader egetræerne
Fade fremstillet af egetræ fra skovene i Loire-dalen er af høj kvalitet og derfor efterspurgte af vin- og spiritusproducenter. Men hvis kommende producent-generationer stadig skal have glæde af fade fra Loire, skal der gøres en indsats for at bevare træerne.
Ifølge Vitisphere begynder de hyppigere hedebølger at gå ud over egetræerne. De svækkes, og når det sker, angribes de lettere af skadedyr og svampesygdomme, der i høj grad forringer veddets ellers så gode kvalitet og i sidste ende koster træet livet.
Til kamp for træerne
Med et sponsorat på 425.000 euro (cirka 3 millioner kr.) fra det store cognacfirma Courvoisier søsættes nu et fire år langt forskningsprojekt. Projektet udføres i et samarbejde mellem forskningsinstituttet INRAe (Institut national de la recherche agronomique), universitetet i Orléans og skovkommissionen i Aquitaine.
Forskerne vil i første omgang tage prøver af de insekter og svampe, der indtager træerne, så man ved, hvad man er oppe imod. Næste skridt bliver at undersøge, om man om muligt kan forudse og måske forhindre angrebene.
Udgangspunktet for projektet bliver hele ni forskellige statsejede skove.
Sommercocktail med vandmelon
Lige nu bugner butikkerne af vandmeloner. De kan spises, som de er, men de gør sig også rigtig godt i en lækker og meget enkel cocktail. Her kommer opskriften:
* 1 sød, moden vandmelon
* Vodka eller tequila
* 1 flaske tør mousserende vin, fx cava eller prosecco
* Mynteblade
Befri vandmelonen for skræl og kerner, og skær den i små tern på ca. 2 x 2 cm - gem et par lidt større stykker til pynt. Frys melonstykkerne, kom dem i en blender, og blend dem grundigt. Tilsæt vodka eller tequila efter behag - 10 cl skulle være passende - og blend igen. Fyld cirka halvt op med den kolde melonmasse i drinks- eller champagneglas, og top med den mousserende vin. Kør rundt en enkelt gang. Sæt de større melonstykker fast på kanten af glassene, og pynt med et par mynteblade.
Det sorte lag af svamp sætter sig også uden på destillerierne - som her på det skotske Blair Athol Distillery. Foto: Wikipedia/Bernt Rostad.
Retsforfulgt på grund af “englenes andel”
“Englenes andel” kalder man nok så poetisk den whisky, som fordamper, når spiritussen ligger og fadmodner. Og det er faktisk slet ikke så lille en andel, englene får fornøjelsen af. Hvert år fordamper der 2% af al den whisky, der fremstilles i Skotland - en fordampning, der løber op i hele 6 millioner liter.
Inde i lagerhallerne - på lofter og vægge - kan man se et tykt lag af den sorte svamp Baudoinia compniacensis, der lever af alkoholdampene.
I den skotske by Bonnybridge har Thomas og Gail Chalmers i flere år været nabo til en whisky-lagerhal, der tilhører det verdensopspændende spiritusfirma Diageo. Nu retsforfølger ægteparret firmaet med påstand om, at alkoholdampene fra hallen er årsag til, at værdien af deres bolig er blevet forringet.
Kan danne præcedens
Ægteparret påstår, at de med meget jævne mellemrum må rense deres husmure og terrasse og male deres stakit på grund af sorte, “sodede” pletter forårsaget af Baudoinia-svampen.
I første omgang forsøgte Diageo at få parrets søgsmål afvist, men nu har retten i Edinburgh endegyldigt givet Chalmers lov til at gå videre med sagen.
Parret kræver 40.000 pund (cirka 345.000 kr.) i skadeserstatning - hvilket jo må være et greb i lommen for så stort et firma som Diageo. Problemet er bare, hvis Chalmers vinder, og sagen danner præcedens. Der er sikkert andre naboer til lagerhaller med spiritus, der så ligeledes kunne finde på at lægge sag an…
Advocaat – spirituøs æggesnaps
Dorthe Larsen smagte for nylig et glas Advocaat for første gang. – Den var lækker, skriver hun. – Men navnet er lidt pudsigt – har det noget med advokater at gøre?
Den hollandske likør Advocaat er bestemt en lækker drik, som man godt kan blive forfalden til. Det er en tyktflydende, gul, sød og cremet drik lavet af æggeblommer og brandy, honning og vanilje og med en smag af den æggesnaps, nogle sikkert husker fra barndommen.
Stammer fra Sydamerika
Og så til likørens navn, som rigtig nok er lidt specielt. Man kunne fx forestille sig, at det var en advokat, der havde opfundet drikken - eller at likøren havde været en hofdrik hos jurister, Men navnet har intet med jura at gøre. Drikken blev opfundet i de tidligere hollandske kolonier Suriname og Recife i Sydamerika, hvor man lavede en likør på avocado-frugter. Da hollænderne vendte tilbage til Europa, kunne de ikke få avocadoer og brugte så æggeblommer i stedet - men lod den oprindelige opskrift skinne igennem i navnet.
To typer, tynd og tyk
Sædvanligvis har likøren 15% alkohol, og den findes i to typer: Den ene til eksport er tynd, mens den, der sælges i Holland og Belgien, er så tyktflydende, at en ske næsten kan blive stående i den. I disse lande indtages drikken i øvrigt ofte med ske.
Advocaat nydes ren samt i longdrinks og cocktails, ligesom den kan bruges som "sauce" til isdesserter.
Der findes flere producenter i Holland: Warners, Verpoorten, Warninks, Cooymans, Jansen og De Kuyper samt Dwersteg, der lavede den første økologiske Advocaat, og Bols, der vist er den mest fremtrædende på det danske marked.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Nyheder fra den danske vinbranche
* Der er ingen nyheder fra vinbranchen i denne uge.
.jpg)
Peter Mondavi.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Peter Mondavi, der var med til at sætte Napa Valley på det vinøse vinkort som et vinområde med fornemme vine. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Peter Mondavi (1914-2016) blev født i Minnesota af forældre, der var italienske immigranter. Som 8-årig flyttede han med sin familie til Californien, hvor han senere læste økonomi på Stanford University. Efter endt uddannelse i 1937 var han dog ikke færdig med at sidde på skolebænken. Han var blevet interesseret i vinens verden, og næste studie blev derfor ønologi ved University of California.
I 1943 købte hans forældre Charles Krug Winery i Napa Valley.
Dengang blev der stort set kun fremstillet billig bulkvin i Napa - i dag er området et af verdens førende, når det gælder fornemme vine, og det har Peter Mondavi en del af æren for.
Efter faderens død i 1959 overtog han sammen med sin bror, Robert, roret i vinhuset, men efter uoverensstemmelser mellem de to brødre, skiltes deres veje, og Robert grundlagde sit eget berømte vinhus, Robert Mondavi.
Gennem de følgende 50 år videreudviklede Peter Mondavi familiens vinhus, genplantede samtlige vinmarker, lagde om til bæredygtig vindyrkning og indførte den nyeste teknologi i vineriet.
Det var også ham, der introducerede kold gæring i Napa Valley. Hidtil havde vinproducenterne gæret druer til hvidvin ved relativt høje temperaturer, hvilket resulterede i oxiderede vine. Peter Mondavi viste dem, hvordan man ved at gære druerne ved lavere temperaturer kunne fremstille sprøde og friske hvidvine.
Han introducerede også sterilfiltrering og importerede som den første vinproducent i Napa franske egetræsfade til modning af vin.
Peter Mondavi har modtaget masser af hæder for sine bidrag til den californiske vinindustri - blandt andet har Napa Valley Vintners Association udnævnt ham til en af ”Twelve Living Legends in the Napa Valley”.
I 2015 - i en alder af 100 år - overlod han officielt roret i Charles Krug Winery til sine sønner, Marc og Peter. Dog sås han fortsat ofte i vineriet eller på vej op ad trapperne til sit kontor på anden sal for at arbejde.
Årsagen til sit gode fysiske og mentale helbred tillagde han, at han levede et godt liv og drak god vin.
Hvad hedder flasken?
- I nævner tit noget om flaskestørrelser og senest om den største, der hedder "ZEUS” og indeholder 60 flasker, skriver Claus Jönsson.
- Når vores vinklub holder vinaften, har værten lavet 6 spørgsmål til en lille quiz, mellem hver flaske vin.
- Når jeg er vært, har jeg altid et eller andet spørgsmål med om flaskestørrelser, men er nu løbet tør for ideer. Og så tænkte jeg, hvad hedder egentlig en ganske almindelig flaske (75 cl).
Det kan jeg simpelthen ikke google mig frem til. Kan I hjælpe mig?
Ja, det kan vi godt. En 75 cl’s flaske vin kaldes ganske enkelt for en standardflaske. Men den har faktisk også et fint fransk navn, Frontignan.
Vi nævner ofte navnene på de større flasker, så lad os lige her nævne dem, der er mindre end standardflasken: Fillette (37,5 cl), Aviation (18,7 cl) og Echantillon (9 cl).
Ugens vinøse billede
Hannah Lund har været med på en omvisning i Eremitageslottet i Jægerborg Dyrehave. Og her er loftet i slottets store fine sal blandt andet prydet med vinløv og gyldne drueklaser - som vores læser straks snuppede et billede af til os. Tak for det.
Man kan komme med på omvisninger fra juni til og med august hver onsdag, lørdag og søndag - onsdag er en god dag, for der må man køre helt op til slottet fra solopgang til solnedgang, skriver vores læser. Vi bringer lige linket til slottets
hjemmeside med yderligere oplysninger om omvisningerne.
Send endelig billeder til os!
OBS!!! Der er sikkert nogle af vores mange læsere, der er på sommerferie i et af verdens mange vindistrikter. Er I det, så vil vi blive rigtig glade for smukke, sjove eller interessante vin-billeder! Send dem endelig til os på
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
745
De nyhøstede druer sorteres hos Escarpment Vineyard i New Zealand (foto © NZW.Inc).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 13 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
