En medarbejder hos Seawines har netop indsamlet tang til projektets eksperimenter. Foto: Seawines.
Tang i vinmarken
Invasive tangarter har bredt sig langs Middelhavets kyster, hvor de fortrænger lokale typer tang, som har stor betydning for havets dyr og planter.
Væksten af de invasive arter, der blandt andet kommer fra Asien, er nærmest eksplosiv, og der findes ikke andre bekæmpelsesmidler end at indsamle og destruere dem.
Men i de senere år har man forsøgt at finde alternativ anvendelse for de invasive tangtyper. De har blandt andet vist sig at have en godgørende effekt på landbrugsafgrøders optagelse af vand og næringsstoffer og dermed på deres vækst og sundhed.
Nu har forskere fra det spanske universitet La Universidad del País Vasco i samarbejde med andre institutioner for første gang undersøgt, om de invasive tangtyper kan gøre vinstokke mere modstandsdygtige over for angreb af meldug og andre svampesygdomme.
Ekstrakt fra tangen
Den slags sygdomme er et problem - især efter store nedbørsmængder. Og den gængse måde at komme spredningen til livs på - eller forebygge den - er ved at sprøjte med pesticider.
Det er selvsagt ikke godt for miljøet, og EU-kommissionen har et mål om, at man i medlemslandene skal halvere brugen af pesticider i landbruget inden 2030.
Seawines er projektet med vinstokkene døbt, og det blev søsat for et år siden. I første omgang har forskerne behandlet Tempranillo-vinstokke med ekstrakt fra to forskellige invasive tangtyper, der begge stammer fra Asien. Den ene er Ulva ohnoi og den anden Rugulopteryx okamurae. Behandlingen bestod i at imprægnere vinstokkenes løv med ekstrakter fra tangen.
Forsøg i Jerez og La Rioja
Efter et stykke tid analyserede forskerne effekten af behandlingerne, og de mest positive resultater kom fra behandlingen med Rugulopteryx okamurae. Ved sammenligning med en kontrolgruppe af vinstokke, der ikke var behandlet, øgedes aktiviteten i de gener i "tang-vinstokkene", der er modstandsdygtige over for svampesygdomme, og det samme gjaldt planternes styrkende antioxidant-enzymer.
Dette første forsøg blev foretaget i et væksthus. Nu er forskerne i fuld gang med på samme måde at imprægnere vinstokke i vinmarker i Jerez i sherry-distriktet samt i La Rioja for at se, om man opnår den samme stigende grad af modstandsdygtighed i vinstokkene i deres naturlige miljø. og selvfølgelig for at se, om det i det lange løb er nok til at vise svampesygdomme vintervejen.
Derudover vil man også nøje følge fremstillingen af vine på druerne fra disse vinmarker, så man kan se, om tang-imprægneringen på nogen måde påvirker det endelige resultat, vinen. Man kan læse mere om projektet ved at klikke her.
Druehøst hos Spier i Stellenbosch.
Historisk lille høst i Sydafrika
For få måneder siden afsluttedes druehøsten i Sydafrika, og der blev ifølge Wines of South Africa (WOSA) høstet i alt 1,18 millioner tons druer. Det er hele 14% mindre end i 2022 - og dermed en af de mindste høstårgange i de seneste ti år.
Nedgangen i høstmængden, der skyldes en usædvanlig kølig vækstsæson, fordeler sig stort set jævnt i samtlige af landets elleve vinregioner.
Sydafrika fremstiller omkring 4% af den globale vinproduktion og er dermed verdens niende største producent. I alt er 270.000 mennesker beskæftiget i den sydafrikanske vinindustri, og de 80.000 af dem arbejder i vinmarkerne og vinerierne.
Man kan læse mere om årets høst i Sydafrika i WOSAs netop udkomne
høstrapport.
Bogen "The Ice Book" af Camper English. Foto: Amazon.com.
Bog om den perfekte isterning
En cocktail skal både smage godt og se godt ud. Appelsin- eller kiwiskiven skal sidde perfekt på kanten af glasset, og hindbærret, der pynter i drinken, skal være stort og flot. Og hvis man er en sand cocktail-perfektionist, skal de kølende isterninger også være krystalklare. Det dur ikke med de gængse uigennemsigtige terninger, som de fleste af os har liggende i fryseren. Nu er der udkommet en hel bog (på engelsk) om, hvordan man får krystalklar is til sine cocktails og drinks.
Bogen, hvis titel er “The Ice Book - Cool Cubes, Clear Spheres, and Other Chill Cocktail Crafts”, er skrevet af den amerikanske cocktailspecialist, fysiker og computervidenskabsmand Camper English.
Fryse-retningen har betydning
På sin blog, Alcademics, har Camper English siden 2009 løbende rapporteret om sine mange forsøg på at lave den perfekte drinks-is. Han har eksperimenteret med forskellige typer vand - kogt, destilleret, smeltet osv. - og med forskellige temperaturer og former og typer af beholdere. Han er jo videnskabsmand...
Til sidst lykkedes det ham at kreere en fuldstændig krystalklar is uden en eneste revne eller gråhvid plet.
Metoden til at opnå denne perfekte is kalder Camper English for “directional freezing” (retnings-frysning). Og det er netop en betydelig del af hemmeligheden bag den superklare is. Ifølge forfatteren gælder det nemlig om, at vandet fryser fra toppen mod bunden og ikke udefra og indefter.
Udskæring og krystalslibning
For at opnå den rette retning er det vigtigt, at man anvender en isoleret beholder under frysningen. Når vandet fryser udefra og indad, hvilket det gør i en almindelig isterningbakke, fanges der luft i midten af isterningen, hvilket gør den uklar. Der opstår ligeledes små revner i isen, når vandet under frysningen udvider sig mod kanterne af bakken.
Ud over “opskriften” på den perfekte cocktail-is rummer Camper Englishs bog også tip til udskæring af isblokke i forskellige former, krystalslibning af is, indkapsling af forskellige ting inde i de klare isklumper, farvning af isen osv. Og selvfølgelig er der også et opbud af cocktail-opskrifter.
“The Ice Book - Cool Cubes, Clear Spheres, and Other Chill Cocktail Crafts” er på 142 sider og kan købes hos
Amazon.com.
Et lille udvalg af de mange årgange Penfolds Grange. Foto: Lloyds Auctions.
Unik samling Grange
Penfolds Grange er Australiens fineste og dyreste vin - og en af verdens mest eftertragtede vine.
Hos det amerikanske auktionshus Lloyds Auctions er der her og nu gang i en online-auktion over en unik samling Grange med en flaske af hver i årgangene fra 1959 - som var den første årgang - til og med 2018.
Vinene er samlet af en tidligere ansat hos Penfolds gennem de sidste 30 år, og de har været opbevaret i en temperaturkontrolleret kælder i alle årene. Det er utroligt sjældent, en sådan fuldendt samling Grange kommer under hammeren, og buddene er begyndt at tikke ind fra hele verden. Samtlige flasker sælges enkeltvis og i deres originale æsker.
Det er jo næsten synd at splitte en så unik samling vine ad, men det er selvfølgelig lettere at få solgt dem stykvis. Ved at
klikke her kan man følge buddene på de enkelte årgange.
Foto: Unsplash/Kevin Kelly.
Den glemte flaske vin på regningen
Sommeren er over os, og danskere og turister sidder tæt inde og ude i landets mange restauranter. Og tjenerne skal huske ekstra mange ting i øjeblikket, når de farer rundt mellem bordene. Derfor kan det godt sket, at tjeneren glemmer at skrive et eller andet på regningen. Det kan fx være den ekstra flaske vin, gæsterne bestilte, eller det ene glas cognac, som en af gæsterne skulle have på falderebet.
Når nu gæsten, der skal betale regningen, opdager, at fx den ekstra flaske vin ikke er slået ind, har vedkommende to muligheder, nemlig at gøre tjeneren opmærksom på det eller at lade som ingenting …
Hvad mener VinAvisens læsere?
Der blev for nogle år siden foretaget en interessant undersøgelse, der vidnerde om danskernes holdning, når det gælder overnstående.
I alt er blev 1519 danskere spurgt, om det var i orden at undlade at gøre tjeneren opmærksom på, at han eller hun havde glemt at skrive en vare på regningen.
34,3% svarede, at det bestemt ikke var i orden, mens lidt flere, nemlig 35,6% mente, at det da var helt ok ikke at sige noget. 30,1% forholdt sig neutrale i forhold til spørgsmålet.
Nu kunne vi godt tænke os at vide, hvad VinAvisens læsere mener om den sag. Hvordan bør man forholde sig, hvis den sommer-travle tjener har glemt en flaske vin på regningen? Send endelig input, holdninger og kommentarer til
info@vinavisen.dk.
Anden bølge af meldug i Bordeaux
For en måned siden forårsagede store regnmængder i Bordeaux udbredt meldug i vinmarkerne. Vinproducenterne havde travlt med at dæmme op for udbredelsen og med hjælp fra varme, solskin og vind, begyndte svampeangrebet at tørre ud.
Netop nu, hvor alting igen ser lysere ud, har endnu et kraftigt meldugangreb bredt sig i distriktets vinmarker. Og selv om regnen nu er stoppet, er luftfugtigheden ekstrem høj, og der er stort set ingen vind, der kan komme ind mellem vinstokkene og udtørre melduggen.
Nogle områder er hårdere angrebet end andre – i fx Bourg og Blaye er der ifølge Vitisphere meldug stort set over alt, og i flere vinmarker er den kommende høstmængde gået tabt.
Meldug er ikke kræsen, når det gælder druesorter, så næsten alle vinstokke er i farezonen. Dog er angrebet denne gang gået hårdest ud over de blå druer og især over Merlot.
En zebrafisk. Foto: Wikipedia / Marrabbio2.
Fuld fisk førte an
Man ved jo, hvad der sker, når mennesker får for meget inden for vesten. Men hvad sker der, når fisk bliver beduggede?
Det har forskere ved New York University Polytechnic Institute of Engeneering faktisk undersøgt, og forsøgsdyret var en zebrafisk .
Forskerne gav en enkelt fisk alkohol i en nøje afmålt mængde i vandet i et akvarium, og flyttede dernæst fisken over i et andet akvarium med ædru zebrafisk.
Det viste sig, at den spirituspåvirkede fisk blev hyperaktiv, svømmede hurtigere og blev fandenivoldsk. Den var ikke længere bange for fremmedlegemer, der blev stukket ned i akvariet, ligesom den udviste en vis aggressivitet over for omgivelserne.
Mest overraskende var dog de mange ædru fisks opførsel. I stedet for at ignorere den fulde fisk forsøgte de at svømme hurtigere for at kunne følges med den.
Ifølge forskerne var den mest sandsynlige årsag til fænomenet, at den fulde fisk med dens "modige" optræden automatisk indtog en lederrolle i stimen. Med andre ord - de ædru fisk syntes, den var lidt sej.
Langsom på grund af tømmermænd
Men alt har sin tid. Da påvirkningen fra alkoholen forsvandt, kunne den førhen så beduggede fisk ikke længere følge med de andre og mistede dermed sin lederstatus. En slags tømmermænd kan man vel kalde det …
Forsøget med Zebrafisken blev gentaget med forskellige koncentrationer af alkohol fra 0,3 til 1%. Det er ikke meget, men zebrafisk er jo heller ikke mere end få cm lange. Fisken blev således flyttet frem og tilbage mellem akvarierne flere gange, og optrinet med "leder-fisken" gentog sig hver gang i mere eller mindre grad afhængig af alkoholpåvirkningen.
Michael Benedict.
Michael Benedict er død
En af Californiens anerkendte vinproducenter, Michael Benedict, er død i en alder af 83 år efter længere tids sygdom. Sammen med sin ven Richard Sanford grundlagde han i 1971 vinhuset Sanford & Benedict Vineyard i Santa Ynez-dalen.
Trods alle advarsler om, at klimaet her var for køligt til druedyrkning, plantede makkerparret flere forskellige druer – heriblandt Pinot Noir. Og ikke mindst rødvinen på denne druer fik fra dag ét stor ros hos de førende vinanmeldere. Michael Benedict efterlader sig sin datter, Morgan.
Man kan læse mere om vinproducenten i denne uges Hall of Fame længere nede på siden.
Gamle vinstokke skaber en skulpturel effekt i en vinmark i Sydafrika. Foto: The Old Vine Registry.
Global database over gamle vinmarker
Gamle vinstokke leverer ikke så mange druer, og rigtig mange vinproducenter vælger derfor at rive dem op og plante nye, der giver et større udbytte i løbet af nogle få år.
Men det er synd og skam, da de druer, som de gamle vinstokke leverer, har en mere koncentreret aroma og kan forvandles til store komplekse vine.
Heldigvis har de gamle vinmarker deres forkæmpere. I 2016 grundlagde den sydafrikanske vitikulturist Rosa Kruger Old Vine Project, hvis formål er at finde frem til og redde Sydafrikas gamle vinstokke – og skabe opmærksomhed omkring deres store værdi.
Nogenlunde samtidig etableredes der organisationer med samme formål i blandt andet Californien, i Barossa og McLaren Vale i Australien og i Maule i Chile. De gamle vinmarker blev registreret og listet - men der var tale om spredte initiativer.
Nu er der omsider lanceret en database over gamle vinmarker på verdensplan, og med gamle menes mindst 35 år.
Sværvægtere bag databasen
Bag den omfattende database står blandt andet Jancis Robinson, der længe har kæmpet for oplysning om og bevarelse af de gamle vinmarker. Arbejdet med databasen er sponsoreret af det store amerikanske vinhus Jackson Family Wines.
The Old Vine Registry er navnet på databasen, hvor man ud over at læse om gamle vinstokke som helhed, kan søge på vinmarkerne ud fra markens navn, vinhusets navn, distriktet, landet, druesorten m.m.
De enkelte marker listes med oplysning om alder og planteår, og herfra kan man så klikke videre ind på markernes og vinhusenes egne hjemmesider.
Databasen er målrettet såvel vinbranchefolk som forbrugere, der så kan gå på jagt efter vine fra netop gamle vinmarker og dermed støtte op omkring deres bevarelse.
Gødningsbillerne kan trille pænt store kugler ud kokasserne. Foto: Wikipedia/Sehlax.
Biller er fluernes værste fjende
Når turisterne om foråret indtager den australske stat Western Australia, er det for at nyde den gode vin i statens mange vinregioner. Men ofte er der skår i nydelsen, for mens turisterne holder vinglasset i den ene hånd, er de nødt til ihærdigt at vifte fluer værk med den anden.
Herhjemme kan der godt være et par irriterende fluer, der gerne vil tage del i vin og mad på det veldækkede sommerbord. Men i Western Australia drejer det sig om store sværme, der i høj grad generer vinturisterne.
Myndighederne i staten udtænkte dog for en del år siden en snedig plan for at komme fluerne til livs - en plan, der indebar, at flere hundrede gødningsbiller blev sluppet løs i Margaret River, Great Southern og andre førende vinregioner i Western Australia.
Hugger al komøget
Fluerne yngler frem for alt i kokasserne fra de mange køer, der også befolker Western Australia, og ideen var, at gødningsbillerne skal gøre kål på disse ynglesteder.
Komøg er nemlig billernes vigtigste føde - de triller møget til kugler og ruller dem væk for at nyde dem i fred og ro, ligesom de også begraver en del af møget i jorden. De lægger også æg i kuglerne, og der ville dermed ikke blive meget møg til overs til fluerne.
Gødningsbillerne blev importeret fra Frankrig og Spanien, hvor man gennem to år havde avlet dem under særlige forhold med netop dette projekt for øje.
Et nyt hold biller
Faktisk findes der også gødningsbiller i Western Australia, men denne lokale art kan kun lide kænguru-møg - og holder desuden pause med trilleriet netop når turistsæsonen er på sit højeste.
I 2022 blev der ifølge Perth Now sendt endnu et hold på 1500 gødningsbiller til Western Australia. Denne gang blev de indsamlet i Mexico, hvorfra de først blev sendt til et laboratorium i Frankrig. Her blev de renset og fodret – for så igen at blive sultet, før de blev sendt til Australien, så der fra dag ét kunne komme rigtig godt gang i trilleriet.
Erfaringen har vist, at gødningsbillerne har reduceret antallet af fluer – ifølge visse forskere med hele 90%.
Foto: Unsplash/Tom Pumford.
Hvad skal vi med sugerør?
En engelsk sanger, Lily Rose Beatrice Allen har pustet til en debat om sugerør i drinks. Rigtig mange barer og hoteller verden over har bandlyst plasticsugerøret og stikker i stedet for papirsugerør i drinksene. Men det dur’ bare ikke ifølge Allen, da hun flere gange har været ude for, at papiret langsomt går i opløsning. Det må da være muligt at finde et mere robust alternativ, lyder det fra sangeren.
Det har givet genlyd på de sociale medier, hvor mange giver hende ret og foreslår, at man i stedet for bruger genbrugs-sugerør af metal - hvilket man da også allerede gør mange steder.
Men der er også dem, der har et helt andet forslag, nemlig at holde op med at bruge sugerør og bare drikke direkte fra glasset.
Som der er en, der skriver, så er han ”gammel nok til at kunne huske en tid, hvor voksne uden besvær kunne drikke alt muligt uden hjælp fra et sugerør”. Og han spørger i samme åndedrag, hvornår det egentlig kom på mode.
Tang og hul makaroni
Faktisk er brugen af sugerør flere tusinde år gammel. Det ældste rør, man kender til, er fra omkring år 3000 f.Kr. og tilhørte en sumerisk dronning. Det er da også af guld med indlagte ædelsten og kan ses ved at
klikke her.
Senere – i 1800-tallet – brugte man sugerør af rug, der dog ligesom dem af papir havde det med at blive opløst i drinken og afgive en ubehagelig bismag. Plasticsugerøret så først dagens lys i 1960’erne.
Men tilbage til nutidens alternativer. For ud over papir er der eksperimenteret med mange forskellige materialer – lige fra spiselige sugerør af tang til 3D printede rør af keramik. Man kan selvfølgelig også forsøge sig med en lang, hul makaroni…
Men er der egentlig ikke noget om det? Kunne man ikke bare helt og holdent droppe brugen af sugerør i drinks til voksne? Input og kommentarer sendes til
info@vinavisen.dk.
Vil du have vores løbeseddel?
Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i
vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt
pr. e-mail hver uge.
Klik her!
Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke
vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.
Hvem skal i Vinbranchens Blå Bog?
Vi vil rigtig gerne have flere emner til vores Blå Bøger, og der sidder uden tvivl folk rundt omkring, som burde være med. Dygtige folk, der har været i vinbranchen i få eller mange år – eller folk, der har grundlagt deres egen import og igennem nogle år har bevist, at den ikke var en døgnflue.
Hvis nogen føler, de bør være med – eller gerne vil pege på en kollega – så send endelig en mail til
info@vinavisen.dk
Michael Benedict.
Vinens Hall of Fame
Vi fortsætter i høj grad med "Vinbranchens Blå Bog", men ind imellem bringer vi også sider til "Vinens Hall of Fame" – en "blå bog" om vinverdens store vinpersonligheder: Mondavi, Hugh Johnson, Catena, Robert Parker, og hvad de nu alle hedder, nulevende såvel som afdøde. I denne uge er turen kommet til Michael Benedict, der viste, at det var muligt at dyrke Pinot Noir i de køligere egne af Californien. På
en særlig side har vi samlet de personligheder, vi indtil nu har omtalt.
Michael Benedict (1940-2023) var sammen med sin samarbejdspartner, Richard Sanford, i høj grad med til at vise potentialet for at fremstille topvine på Pinot Noir i Californien.
Han var uddannet botaniker og matematiker, og fik som ung arbejde som leder af University of California Santa Barbaras forskningsafdeling på Santa Cruz Island.
Han fandt frem til, at der på øen engang havde været en stor kommerciel vinmark. Og han tænkte, at hvis vinstokke kunne trives i de kølige vindblæste omgivelser på Santa Cruz, så kunne de måske også trives i det ligeledes kølige klima i dalene tæt på havet i regionen Santa Barbara inde på fastlandet.
Michael Benedict havde interesseret sig for vin siden sine studiedage og sammen med sin ven Richard Sanford, der var geoglog, gik han på jagt efter det perfekte område til at anlægge en vinmark. Det fandt makkerparret i Santa Ynez-dalen i det område, der hedder Santa Rita Hills.
Michael Benedict rådførte sig med flere vinproducenter og professorer fra vinuniversitetet U.C. Davis, og alle sagde de, at der var for koldt til at dyrke druer. Han lyttede, men fulgte sin mavefornemmelse, og han og Richard Sanford borede 50.000 huller med et håndbord til det samme antal vinplanter.
Makkerparret plantede mange forskellige druer, men da de første årgange vin fra deres vinhus, Sanford & Benedict Vineyard, kom på markedet i midten af 1970’erne, var det ikke mindst rødvinene på Pinot Noir, der fik de helt store klapsalver fra de førende vinanmeldere.
Flere vinproducenter i de varmere områder af Californien havde opgivet at dyrke Pinot Noir. Hos Sanford & Benedict Vineyards viste man, at druen i køligere omgivelser kunne forvandles til elegante rødvine.
Stadig flere vingårde og marker blev anlagt omkring Sanford & Benedict Vineyards, og i 2001 blev Santa Rita Hills officielt anerkendt som en selvstændig appellation.
Efter ti års samarbejde skiltes de to partnere, og Sanford åbnede sit eget berømmede vinhus. Michael Benedict fortsatte sit arbejde i endnu ni år, hvorpå han solgte vinhuset og trak sig tilbage for at tage sig af sin datter Morgans opvækst.
Han trak sig dog ikke helt fra vinens verden men fortsatte med at hjælpe andre med at etablere sig som vinproducenter og dyrke Pinot Noir under de helt rette forhold.
Hvad er Mistela?
Edvard P. Nielsen har på en ferie i Spanien smagt en sød drik med navnet Mistela. Kan I fortælle lidt mere om den? Spørger han.
Det er en blanding af druesaft og alkohol. Man standser simpelt hen druemostens gæring ved at tilsætte alkohol, så gærcellerne ikke når at omdanne mostens sukker til alkohol. De bliver helt enkelt slået ihjel. Resultatet bliver den søde drik, der ofte skænkes som apéritif.
Den spanske Mistela er en fætter til den franske Pineau des Charentes, hvor man standser gæringen med cognac - og kusine til Dubonnet, hvor man netop kalder den unge druesaft for "La Mistelle". Mistela forhandles også herhjemme.
Ugens vinøse billede
Hvorfor ikke for en gangs skyld bringe et vinøst billede, der er 50-60 år gammelt? Det gør vi her med et billede fra Cantine Scolari i landsbyen Raffa di Puegnago i Brescia-provinsen, ikke ret langt fra Gardasøen.
Sådan blev et stort kar med druer kørt hjem til vingården på ladet af en hestetrukken kærre. Andre steder var der okser for vognen og det så sent som i 1950’erne. Druerne var kvast, og mosten godt i gang med at gære under Solens varme, mens det sværmede med hvepse.
Der er sket meget siden da. Teknikken er gået fremad med stormskridt, og aldrig har verden været i stand til at lave så gode vine som dem, vi drikker i dag.
Send endelig billeder til os!
Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vinøse billeder, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til
mariette@tiedemann.dk.
Ugens store billede
Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse Her er det næste store billede i vores løbende serie. Vores læsere er meget velkomne til at sende os vinøse billeder – gerne billeder med lidt action, så det ikke kun bliver smukke vinmarker og landskaber, vi viser.
Send venligst billeder i tværformat og i en god opløsning på mindst 1000 x 700 pixels, gerne større, til mariette@tiedemann.dk.
Efterhånden samler vi disse billeder på særlige sider, 26 billeder ad gangen:
746
En fantastisk marmorbeklædt trappe forener etagerne hos Tenute Girolamo i Puglia (foto © Tenute Girolamo).
Ugens smagte vine
Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 13 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at
klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at
klikke her. Men du kan også søge dem på din mobiltelefon på adressen m.vinavisen.dk. Det er ikke muligt at søge på vine via
VinAvisens almindelige søgefunktion, da vinanmeldelserne ligger i en særskilt database.
Søger du en tidligere anmeldelse, vil du kunne finde den ved hjælp af
Google. Skriv blot i søgefeltet: site:vinavisen.dk samt vinens navn – og bemærk, at der ikke skal være noget ophold mellem site: og vinavisen.dk.
Søg i 500 tidligere udgaver af VinAvisen
